Hanhund dominerende overfor tæve (DdB) {{forumTopicSubject}}

Jeg går med nogle rigtig trælse tanker i tiden og vil gerne have andres syn på denne situation.

Min hanhund Jason har, som nogen af jer ved, haft en meget turbulent fortid og har en masse lig i lasten.

Jeg har knoklet for, at få ham på ret køl og det er gået super fremad med ham...men...ja der et men.

Han er blevet kastreret og jeg har brugt meget lang tid på, at lade ham kastrere, da jeg var en anelse nervøs for hvordan han ville blive efterfølgende.

Han har altid været mors hund og haft et enormt behov for kontakt til mig - efter kastrationen er dette blevet værre.
Min tæve har også ændret sig i den senere tid - hun forsøger mere på kontakt nu end tidligere og jeg mærker en angst for, at skabe splid imellem dem.

Jason er meget dominerende og skælder højlydt ud, hvis tæven bare kigger på fodersækken i foderrummet.

Jeg har desuden observeret, at de nogle gange stivner - og at tæven her forsøger, at være usynlig.

Idag gik det så galt ude i køkkenet - der var ingen mad - kun vand.
Jason startede med, at stivne og knurre og så stod jeg ellers med en enorm angst for, at jeg ikke kunne skille dem ad, men jeg fik brudt ind, inden det endte helt galt.
Han bed ud efter hende og hun var våd i nakken og hun prøvede på, at forsvare sig.

Det virker som om han nogen gange simpelthen vil bestemme om hun må gå der eller der - og jeg er efter det der skete idag - i tvivl om hvorvidt jeg bør fortsætte med, at forsøge, at rette ham op...

Overfor mindre dyr er han helt ekstrem - der går simpelthen en klap ned og så lukker han af for omverdenen.
Hvis det er lykkedes ham, at krænge en kat op i et hjørne, så reagerer han ikke på, at katten kradser ham til blods.
Og han er altid meget fokuseret på de mindre dyr - alle dørene i huset er låst med hasper, da han ellers åbner dørene og han må jo klart ikke komme ind i de rum hvor vi har andre dyr (katte/marsvin)

Dette har jeg dog valgt, at leve med og jeg synes såmænd også det fungerer.

Men jeg bryder mig ikke om hans måde, at dominere tæven på og jeg har en rigtig træls fornemmelse af, at det ikke bliver bedre...men derimod værre.

Jeg går ind og markere og han hører også efter - men det bliver oftere og oftere og er jeg ikke i nærheden, så er det, at han manipulere med hende.

De er begge omkring 2½ år og hun er 2 mdr yngre end ham.
Det er ikke normalt, at en tæve og en hanhund ikke kan sammen, men det er heller ikke normalt, at det er hanhunden der bestemmer.
Og som Jason er....så giver han sig absolut ikke.

Det virker slet ikke som om tæven forsøger, at bestemme - hun trykker sig ved det mindste vink fra ham, men han tager overhånd nu...

Hvad kan jeg gøre i denne situation?
Jeg knuselsker den hund - men hele familien herhjemme skal også kunne fungere.

Tidligere ejer af tæven, tager gerne tæven tilbage - men dette valg vil knuse min datter, da hende og tæven er et fantastisk makkerpar.
Jason skal ikke videre herfra til nyt hjem!

Kom gerne med råd til, hvordan jeg kan løse disse konflikter.