{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeres hunde?
  • #1   6. sep 2010 Jeg bruger nu ikke en forfærdeligt masse penge på mine hunde (men de koster da i foder, træning osv). Og nej, de er heller ikke mine børn... Men de er mine super dejlige og fantastiske tro følgesvende og jeg holder bestemt meget af dem.



  • #2   6. sep 2010 Milo er mit barn. Han betyder alt for mig. Bad min kæreste mig vælge, valgte jeg aldrig hunden fra. (for så er han bare ikke det værd).
    Milo bliver et år nu her, og jeg er ved at planlægge hans fødselsdagsfest, har set på hundehus, regnsækken, legetøj og lige bestilt en masse lækre snacks til ham.
    Sagde du rigtig mange penge?? smiley


  • #3   6. sep 2010 Regndækken, self. fra Hurtta smiley

  • #4   6. sep 2010 Filippa er helt klart også mit barn. Vi plejer altid at joke med at hvis huset brændte, ville jeg redde hende før kæresten... smiley

  • #5   6. sep 2010 Holder meget af min hund, men som mit barn bliver hun aldrig. Har altid syntes det er en vanvittig sammenligning

  • #6   6. sep 2010 Glad for at hører jeg ikke er den enste der har det sådan. hi hi:O)) Og ville eller ikke vælge mine hunde fra, frem for en fyr. Så røg fyren godt nok ud:O))

  • #8   6. sep 2010 Jeg ville sku også redde hunden først hvis huset brændte smiley Min kæreste kan vel gå selv. Ellers måtte jeg jo have en i hver arm..

  • #9   6. sep 2010 Marianne P : Det er præcis det jeg siger til ham når han bliver tøsefornærmet over det.. Du har vel ben til at gå på selv...? Skal jo nok sørge for at råbe ad ham, så han finder ud af det brænder =)

  • #10   6. sep 2010 Henriette -det er osse lidt sådan jeg har det. Jeg holder RIGTIG meget af mine hunde, og ville da bestemt ikke undvære dem.

    Men mine børn er de altså ikke...

    Det betyder jo ikke at man holder mindre af dem, eller bruger mindre tid på dem.
    Men jeg får det altså sådan lidt underligt når folk omtaler deres hunde som deres børn.
    Og jeg kan da heller ikke helt lade være at tænke på tråde der har været herinde, hvor jeg synes folks forhold til hunden nærmest grænsede til at være sygeligt (og her tænker jeg altså ikke lige på noget skrevet i denne tråd). F.eks. at man nærmest fik angstanfald ved tanken om at lufte hunden for tænk hvis der skete den noget.
    Eller at hunden aflives, og ens liv nærmest er ovre (vi kender jo nok alle den triste triste følelse når man har fået hunden aflivet at være rigtig ked af det er helt naturligt, og det er slet ikke det jeg mener her) osv



  • #11   6. sep 2010 Det er ikke sådan at de bliver behandlet som mennesker her hjemme. De er bare meget forkælet:O) Og jeg er alene og bruges rigtig meget tid på dem, og det er ikke alle der forstår det...

  • #12   6. sep 2010 Marie - "Men min hund vil også hellere have min tid end mine penge ;-)"

    God pointe


  • #13   6. sep 2010 Da jeg ingen børn har endnu er vores dyr det tætteste der kommer på. Ikke at jeg behandler hverken hund eller kat som børn, men bruger nu engang alt den tid jeg har på dem og de bliver også forkælet.

    Hver gang jeg handler stopper jeg lige op og ser på om der er et eller andet lækkert Nala eller katten skal have smiley Og ja jeg bruger generelt alt for mange penge på dem smiley

    Mange omtaler dem som vores børn, og jeg har ikke noget imod det, for så længe jeg ikke har nogle af rigtig "race" må jeg jo nyde dem jeg har nu engang har smiley


  • #14   6. sep 2010 Sally er ikke mit barn, men hun er midtpunkt i vores lille trekløver. Nej se hvad hun har lært nu, har hun "lavet" pølser idag :-)), virker hun ikke lidt sløj?, finder legekammerater til hende, som vi går ture med så på mange måder er hun vel som mit barn i det daglige, men heldigvis for Sally ved jeg at hun er en hund og hvilke behov hun har for aktivering, mentale udfordringer og gode strandture......Penge synes jeg nu ikke jeg bruger vildt på hende længere og fødselsdag kunne jeg ikke drømme om at holde, men hun får da nok et lækkert kødben 5. november når hun bliver 2 hahaha.


  • #16   6. sep 2010 jeg bruger ikke mange penge på mine hunde...altså jeg køber kvalitetsfoder og betaler træning, dyrlægeregninger og deslige, men som jeg sommetider høre folk køber ind af senge, halsbånd og lign det gør jeg ikke

    jeg elsker mine hunde og nyder deres selskab, men når nogen siger, de er mine børn, så får jeg det lidt underligt......for det er de ikke...de er mine hunde....det kan ikke sammenlignes

    men selvfølgelig ville de også være de første jeg redddede ud af huset, efter at jeg havde forsikret mig at min mand var vågen og kunne springe ud af vinduet


  • #17   6. sep 2010 jeg har 2 børn og freja er mit 3.. det helt sikkert

  • #18   6. sep 2010 Mine 2 er mine børn - de betyder alt for mig. Jeg bruger mange penge på dem, men det er kun fordi jeg kan lide at shoppe, og har ikke noget med den følelse at gøre.
    Men jeg har indrettet mit liv efter dem og det er som oftes dem der kommer først. Jeg vil hellere være alene med mine hunde, end at være sammen med folk uden dem smiley


  • #19   6. sep 2010 Det var også derfor jeg satte dette i gåseøjne. Fordi det vil aldrig blive ens børn.. Men har ikke bærn i nu. Så lige nu bruger jeg alt min kærligthed på mine hunde, og min familie:O)

  • #20   6. sep 2010 Jeg elsker mine hunde/katte som de var mine børn,jeg og min mand kan ikke selv få børn så de er helt sikkert vores.
    Jeg kalder min første hund mit hjertebarn for jeg elskede ham ud over alle grænser og troede aldrig jeg skulle kommer over at han skulle væk fra mig.Der er nogen der går mere ind end andre men jeg har et tættere forhold til mine hunde end kattene.
    Jeg kan allerede mærke at min Harley har en meget meget stor plads i mit hjerte og lille Sofus får det osse.


  • #21   6. sep 2010 jeg indretter også mit liv efter hundene. fx holder vi ferie så de kan være med og besøger folk der acceptere at der kommer 4 hunde
    da min niece havde bryllup, blev min mand hjemme og jeg tog afsted, for vores hunde skulle ikke være alene hjemme så længe


    men mine hunde er stadigvæk ikke en erstatning af børn


  • #22   6. sep 2010 Synes ikke jeg bruger mange penge på Nemo. Til gengæld får han stort set al min fritid. Og selvfølgelig mangler han ikke noget. Hverken mad, godbidder, sele, halsbånd eller legetøj. Og han har hundekurv i stue og kontor og en seng ved siden af min i soveværelset:) Og Skulle det nogensinde gå helt galt, ville Nemos behov da helt sikkert også komme først.

  • #23   6. sep 2010 Sakki får al min kærlighed, men ikke mine penge >
    dét ville i så fald ikke være hans behov men mit !


  • #24   6. sep 2010 Undre mig at det er forkert at sammenligne hunde med børn?

    Hunde og børn skal vel begge have kærlighed, aktivering, skolegang (træning), mad og drikke. De skal også ud og luftes. Heldigvis kan hunde være alene hjemme meget hurtigere end børn ;D
    Har da altid troet at børn også skulle mentalt stimuleres - dog ikke med en godbidterning.

    Men i bund og grund kræver de vel de samme ting, bare på forskellige måder. Og heldigvis har os, der ser vores hunde som børn, en hjerne, så vi ved godt at man ikke servere Royal Canin for et barn og Grillkylling m. pomfritt for hunden.


  • #25   6. sep 2010 Tinna -LOL som du dog kan sige det... har lige nu et billede af en unge der triller rundt med en godbidsterning *GG*

    Jamen jeg er jo nok lidt "skadet" af at have set en hel del tilfælde af hunde som har været "erstatningsbørn"... og nej, desværre er det ikke alle der kan regne ud at hunden er HUND og ikke et barn (tja -det er mig eller hunden kan jo frembringe grelle eksempler, men mere moderate af slagsen findes altså osse herhjemme i lille DK)

    Det er som sagt ikke så meget de tng der er skrevet her i tråden jeg ikek bryder mig om -her fanger jeg fint sammenligningen.

    Men jeg ser altså tråde hvor jeg synes det er næsten sygeligt det forhold (nogen) folk har til deres hunde.
    Det er HUNDE -ikke menneskebørn.



  • #27   6. sep 2010 Michelle:
    Hehe det kunne se godt ud ;D Så kan man også klikketræne barnet bagefter.

    Jamen mange mener også mit forehold til mine hunde er ekstremt. Bryder mig ikke om ordet sygeligt, for det ville vel betyde at jeg var syg?

    Jeg har været tæt på angstanfald for at lufte mine hunde, pga kamphunde i mit område. Det varede en hel sommer. Og jeg tror også mit liv går i stå, hvis jeg mister en af mine hunde.
    Og jeg vælger som oftes mine hunde frem for mine venner og familie - hvis de beder mig vælge. Ellers vælger jeg begge dele.
    Og jeg tager ikke fra dem natten over - det kan jeg ikke. Mine hunde er nok ligeglade - men det er jeg ikke smiley

    Men de får stadig alt hvad de har brug for som hund. Aktivering, træning, kærlighed, hundemad, vand.

    Men hvad er det børn får/gør - som hunde ikke må?


  • #28   6. sep 2010 Jeg tror grunden til betegnelsen børn
    bliver brugt er at det jo ikke er det samme som en ven eller et familie medlem.
    ens hund er man utrolig meget forbundet til samtidig er den jo ens ansvar og der følger en masse forpligtigelser med ligesom der gør med et barn.

    sådan har jeg det hvert fald hun er min lille pige
    og jeg elsker hende rigtig højt, selvfølgelig vil jeg sætte hende først
    hun er jo mit ansvar smiley (dog bliver hun behandlet som den hund hun jo er )
    og ja jeg bruger da penge på mad,forsikring,træning,legetøj og en masse andre nødvendige eller ikke så nødvendige ting.så længe man ved hvad der virkelig er til hunden og hvad der mere er til en selv og de virkelige vigtige ting kommer før de mindre vigtige,hun mangler da ingen ting og det gør jeg heller ikke smiley hverken,tid,ting eller kærlighed


  • #29   6. sep 2010 sunshine : Det er ordkløveri ;D For i bund og grund er vi jo alle enige. Men nogen af os vælger bare at kalde vores hunde for børn og andre gør ikke.

  • #30   6. sep 2010 Sara: Du har helt ret. Jeg tror også det er fordi barnet er det, man bedst kan sammenligne hunden med - pga det ansvar man har over for dem smiley

  • #32   6. sep 2010 Tinna -som skrevet så mener jeg det er HELT normalt at blive (meget) ked af det når ens hund en dag skal herfra. jeg skal da være den første til at indrømme at jeg har hylet som en stukket gris når nogen af vores dyr har skullet aflives.

    Det er nok svært at sætte på skrift uden at trampe nogen alt for meget over tæerne.

    men jeg har set tråde herinde, hvor jeg virkelig mener at det var sygeligt (og ja, jeg MENER sygeligt... ikke bare usædvanligt eller lidt unormalt;o))
    Og der skal altså en del til før jeg siger sådan;o)

    Her taler vi ikke om folk der har oplevet at hunden blev overfaldet e.l. men folk der har været SÅ bange for at kræet skulle blive kørt over, spist af en anden hund, sparket af fremmede mennesker og hvad har vi, at de ikke turde lufte dem.

    Folk hvis hunden aldrig så andre hunde (hverken kendte eller ukendte) af skræk for de kom til skade.

    Hunde der ikke måtte komme til træning, osse af frygt for at nogen skulle gøre dem noget -det er self eget valg om man vil træne hjemme eller i en klub. Det er begrundelsen for fravalget jeg undres over.

    Mine bedsteforældres hunde havde før i tiden egen plads ved bordet og spiste af gaffel når de sad der.
    -det er så ikke noget jeg ser som sygeligt. Bare sært;o)

    Jeg mener self man skal passe på sine hunde. Og om man vil buge tonsvis af kroner på dem, er jeg helt og aldeles ligeglad med.
    Men de skal behandles som hunde og ikke som de børn man aldrig fik, og ej heller pakkes ind i en grad så de aldrig får lov bare at være hunde.

    Gav det mening?



  • #33   6. sep 2010 Jeg har et barn og en hund, som jeg nogen gange kalder min lille baby. Min søn er blevet for stor til at jeg kan sidde og pusse-nusse med ham uden at få en på skrinet *GG* så hunden er stadig min lille nussebasse.

    Jeg elsker hende meget højt, men hvis jeg stod i en kritisk situation og skulle vælge sønne eller hund, ville jeg da aldrig være i tvivl. Ens egne børn er altså noget helt andet.

    Jeg behandler heller aldrig min hund som et barn (har jeg heller ikke gjort med hverken hunde eller katte fø'r jeg selv blev mor), for det er en hund og har en hunds behov.


  • #34   6. sep 2010 Michelle: Det giver mening - men de mennesker behandler ikke deres hunde som børn. For gjorde du sådan med et barn, ville omverdenen nok sætte noget i gang, for det må ikke være sundt. Hverken for hunde eller børn. Derfor jeg ikke mener at hunde og børn er så forskellige alligevel.

    Kærligheden til et barn kan jeg ikke tale med om, af gode grunde - da jeg ikke har børn. Jeg kender kun til min egen kærlighed til mine hunde, og specielt til Lilly - og den er stærk. Føler ikke den kærlighed til nogen andre.


  • #35   6. sep 2010 sunshine- som barnløs kan man af gode grunde ikke helt vide hvordan det ville føles at stå men sit eget lille barn,men den kærlighed og omsorg man har kan man så give til sine hunde og jeg ville personligt give alt i verden for mine hunde og som en af dem der ikke kan vælge at få "et rigtigt" barn så er mine hunde mine børn...jeg får skam osse blomster af manden/hundene på mors dag.. smiley

  • #38   6. sep 2010 ha ha ....der er heller ikke ret mange der må passe mine hunde

  • #39   6. sep 2010 Heller ikke mine. Har faktisk kun et vennepar som er godkendt indtil nu *GG*

  • #40   6. sep 2010 Sådan har jeg det også. Har en tast hundepasser, hvis jeg skal noget, jeg er nød til:O)

  • #42   6. sep 2010 Nej, min hund er bestemt ikke mit barn - det er min hund, som jeg holder ufattelig meget af. Men jeg har to børn - og det er altså noget ganske andet..

    Men jeg vil så heller ikke lade min hund passe af hvem som helst - jeg har tre personer, som jeg tør betro denne opgave ;o)


  • #43   6. sep 2010 - Marie & Odin -: Ved ikke om det er normalt. Jeg har flere gange passet hunde for folk jeg ikke kender voldsomt godt. Passede hund for nogen der skulle til udlandet i en uge. Vi havde kun aftalt det herover, så de kunne jo ikke rigtig vide hvad jeg var for en.

    Men heldigt for dem, så havde hunden det jo godt i den uge ;D


  • #44   6. sep 2010 Har også kun nogle ganske få der kan passe min pige, men hun er også meget mor tosset... Men dem ved jeg de passer hende stortset som jeg selv ville.

  • #45   6. sep 2010 Jeg er godt nok også skeptisk med hvem der må passe Milo. Vores venner tilbød at passe ham. Jeg sad sådan lidt æhhh, og de gloede bare på mig smiley De kunne da godt tage ham på prøve i et par timer, så jeg kunne godkende dem. De har selv hund, og han ville virkelig få det som blommen i et æg. Men alligevel..
    Jeg kommer aldrig på ferie i udlandet. Det vil jeg ikke slæbe Milo med til.
    Det bliver Bornholm og andre sommerhuse hehe.
    Det er lidt tidligt at snakke om død, for han er ikke engang et år, men jeg kommer til at græde snot i 3 måneder mindst over ham.
    Men jeg regner med at han lever evigt smiley Han skal jo arve haha.
    Jeg køber ikke nye seler og halsbånd til ham, for han skal kun have Hurtta og så et alm. halsbånd med snapluk.
    Men alt andet udstyr til træning og leg vil jeg meget gerne købe til ham smiley
    Lige for tiden er han en rigtig puttegris og jeg elsker det. Hans lille varme krop der kaster sig ovenpå mig i sengen om morgenen og muffer rundt det er sådan en fantastisk måde at vågne på smiley


  • #46   6. sep 2010 Marie og Odin---Når man træffer det valg at man vil være forælder.... Det er ikke altid man er så heldig at have det valg...og der er masser af kærlighed når Harley kigge tilbage på mig.. smiley

  • #47   6. sep 2010 Det er bestemt heller ikke alle der får lov at passe mon hund, for hun er så tillidsfuld overfor alle, at enhver sagtens kunne stikke af med hende. Jeg vil så også sige at jeg også var virkelig kritisk m..h.t. at få mit barn passet, da han var lille. Men der kan man desværre ikke helt vælge og sortere på samme måde.

  • #48   6. sep 2010 Jeg er også en af dem der ikke kan få børn, så jeg kommer aldrig til at opleve det bånd. Jeg kommer aldrig til at opleve, at følelserne for ens børn er anderledes end følelserne for ens hund.

    Det nærmeste jeg kommer de følelser er mine hunde og min kat. De er ikke en erstatning for børn, ligesom en ny hund ikke er erstatning for en afdød, men én ting er sikkert: De er mine unger (børn) og jeg vil gå gennem ild og vand for dem.

    Jeg har valgt dem, de er mit ansvar, men jeg kender godt forskellen på hund og barn. En hund har fire ben, et barn kun to *GG*


  • #49   6. sep 2010 Karina J--det kunne jeg ikke ha sagt bedre selv.. smiley

  • #50   6. sep 2010 Jeg har ingen børn, så mine hunde får al den opmærksomhed som ellers ville ha' været mine børns. De er snotforkælede på den go'e måde og har helt bestemte retningslinier. De må utroligt mange ting, men ved også hvad de ikke må. Kærlighed og konsekvens er vejen frem, mener jeg, uanset om vi snakker børn eller hunde ;o)
    Vi har et utrolig tæt bånd til hinanden :o)
    Der er ikke andre end mig der passer dem og det er kun mine forældre jeg vil overlade den tjans til , hvis situationen skulle opstå.

    M.h.t. at købe ting til dem, så har de hvad jeg synes de bryder sig om, men som samtidig opfylder mine til tider underlige krav. F.eks det at shoppe en ny kurv kan godt være en udfordring. Det skal jo både være en som de har lyst til at putte i, men samtidig passe ind her i hjemmet. I sådan en situation er jeg ligeglad med prisen, det skal bare være den rigtige,,så de sidste 2 jeg har købt har kostet lige nær 1000 kr.,,hi hi :o)

    Mine "børn" er den tætteste betegnelse for dem jeg kan komme i tanke om,,men mere korrekt, så skulle jeg nok sige at de er mine flokmedlemmer, for det er sådan vi lever. De får lov at være hunde :o)


  • #52   6. sep 2010 Synes det er fint at man kan betragte sin hund som sit barn, men det værste er når vi får besøg, af folk som har deres behårede, forkælede "barn" med i byen. Det kan man simpelthen ikke tillade sig, hvis ikke man har spurgt først.. Har et hold bekendte som vi ikke ser mere, da jeg ikke gider folk tager deres hunde med på besøg her ?! Simpelthen pga min den gamle HADER alle små hunde og det der med vil betyde at de må køre hjem uden deres "barn"
    Sidst de var her lød det : Kan du ikke bare lukke dine i haven ? Asta bliver så såret hvis hun skal sidde i bilen ?? NOT
    Hvor mange tager deres hund/e med på besøg??


  • #55   6. sep 2010 Lia får noget ordentligt foder og godbidder, kommer til dyrlæge en gang om året, men ellers synes jeg ikke vi bruger ret mange penge på hende.

    Men jo, Lia og kattene er da i høj grad en del af familien, men jeg kan nu ikke forestille mig, at det ville have været anderledes hvis vi havde børn.

    Jeg indrømmer blankt, at jeg elsker mine dyr og jeg er knust, når vi mister et af dem, men jeg kan på den anden side godt blive lidt mopset når folk kommer og siger "Lia og kattene er som børn for jer." - Nej de er ej. Der er en kæmpe forskel. Vi er frivilligt barnløse og ville vi have børn, så have vi nok forsøgt at få dem.

    Nu hvor jeg er i gang med at brokke mig, så bliver jeg også irriteret over bemærkningen "I kan ikke lide børn." - Jo, vi kan så!

    Og så er der også den der med "Hvis I fik jeres eget barn, så ville I elske det overalt på jorden." - Selvfølgelig ville vi det. Det er da noget mærkeligt noget at sige.

    Jeg fatter ikke hvad pointen er med sådanne udtalelser, som om de eneste grunde til at folk ikke vil have børn er fordi de ikke bryder sig om dem.


  • #56   6. sep 2010 Bettina, jeg tager altid Milo med - hvis jeg må. Spørger da først, og hvis ikke, jamen så må vi jo enten blive hjemme, eller få ham passet. Sådan har jeg det også med børn. Ingen grund til at slæbe dem med, medmindre de spørger om det er ok smiley (nu har jeg ingen venner med børn endnu, så det er så nemt at have den tanke - jeg er til hunde og ikke børn).

  • #57   6. sep 2010 Hvis dem jeg skal ud til siger det ok at have dem med så kommer de med ellers bliver de hjemme og så bliver vi bare ikke i alt for mange timer.

  • #58   6. sep 2010 min kæreste plejer og sige at Jebbe får flere kys end ham smiley men Kender i det, år han bare ser så sød ud at man ikke kan lade være??
    Jeg behandler nok Jebbe lidt som en baby idet han ligger ved siden af mig og putter hver aften
    og jeg bære da også rundt på ham nogle gange,
    men jeg behandler ham også som en hund.
    han kommer ud og gå lange ture og han bliver socialiseret med andre hunde hver dag i parken.


  • #60   6. sep 2010 Fuld respekt til jer der spørger om det er okay hunden er med. Store hunde er velkommen her, så længe de kan indordne sig mine hunde, men alle der kender Ozzy, ved også godt at han ikke kan li små hunde, derfor bliver jeg sgu gal, når man kommer med sit bette kræ og forventer at mine skal stå ude !!
    Synes dog stadig det er træls, når man får gæster, med firbenede børn, da det gi'r en hulens masse moslen og larm, når de mange benede unger leger smiley Lidt svært at hygge når der kommer + 150 kg hunde flyvende om sofabordet !


  • #61   6. sep 2010 Jeg beder heller aldrig efter særhehandling, og lader heller ikke mine hunde være alene ret længe. Og det er er heller ikkke her hjem som helst der passer mine små pusser:O)) Er bare så heldig, at næsten alle mine veninder har små hunde, eller har haft hunde med deres kærester før. Så de ved hvordan man passer en hund ordenligt. Men har en veninde jeg fast kan ringe til hvis det er. Hun går rigtig meget op i hunde, og har slev hund der hjemme:O)

    Men det er jo ikke alle der er så heldig desværre:(


  • #62   6. sep 2010 jeg har en voksen søn og 4 hundebørn det er hvad jeg kalder dem,de blir behandlet som hunde men blir forkælet, og de kommer altid i første række,mit liv er indrettet efter mine hunde,og skal jeg i byen,familie eller andet hvor de ikke kan komme med så tager jeg hjem efter 5 timer længere skal de ikke være alene,men har 2 faste hundesitter hvor jeg ved de har det godt, jeg bruger en del penge på dem,jeg kan feks: godt li at deres senge,kurve passer til stuen og møblerne så de blir skiftet når jeg skifter stil men hundene er ligeglade bare de har en seng at putte i,halsbånd og seler køber jeg en del af osse kan ikke lade være,og så vinter tøj/dækken til dem elsker at have forskelligt at skifte med igen for min egen skyld hundene er jo ligeglade,forskellen for mig på børn og hunde er at børn sidder ved bordet og spiser det skal hunde ikke her ved mig bare et eksempel,men min søn vil altid komme i første række for mig og hundene nr 2.

  • #63   6. sep 2010 Bettina>> Nu er mange af mine venner heldigvis også hundetosser og spørger som regel om Nemo ikke kommer med. Mine "ikke hundeejer" venner plejer også at invitere ham med. Så han er for det meste med når jeg er nogen steder. Men er han ikke velkommen bliver han da bare hjemme. Er også ret sikker på han nyder at have sofaen for sig selv, når jeg er væk smiley


  • #64   7. sep 2010 betinna:
    det har du ret i og man behøver jo hellere ikke have sine hunde med alle steder,det er jo rart at være hundefri nogle gange, her ved folk godt de ikke kan tage deres store hunde med da mine små tænder af,,men de små er velkommen hvis de kan opføre sig pænt indendøre,har haft besøg af hunde der ødelægger alt legetøjet og tisser alle vegne det gider jeg bare ikke,jeg er vant til at mine hunde er stille og rolige når vi inde og vild leg forgår ude i haven og på vores ture.


  • #65   7. sep 2010 Her i huset er Baldur vel på en eller anden måde vores barn,han er den vi bruger vores tid på, den vi altid tænker på først,sørger for han får god og sund mad, leger med og at han ikke mangler noget og tager til lægen når han skranter.
    Det er hårdt når de skal herfra men jeg vil aldrig nogen sinde kunne sammenligne det med det at miste et barn da jeg to gange har mistet et barn barn ved fødslen,og det er langt sværere at komme over end det at miste en hund selvom det gør utroligt ondt.
    Det er nemmere at få en ny hund man kan kaste sin kærlighed på end det er at erstatte et barn.


  • #66   7. sep 2010 Good luck Chuck


    Har lige læst dit første indlæg i denne tråd og vil gerne sige til dette :

    - sådan skal det bare være , hatten af for dig smiley

    kender ingen mænd der ville prioritere deres hunde lige så højt som du gør


  • #68   7. sep 2010 da jeg startede til hundetræning, var det meget grænseoverskridende for mig at trænerne kalde os mor eller far....efterhånden som man høre det tit nok, kommer man selv til at bruge det....

    og ja jeg kalder også mig selv mor.....tosset ja men hva!

    bare man stadig lader hunden have et hundeliv og ikke bliver påduttet en masse ting



  • #70   7. sep 2010 nej jeg omtaler heller ikke min mand som "far"

  • #71   7. sep 2010 Haha det har faldet mig meget naturligt altid at jeg er "mor". "Du er mors lille skattehund" smiley
    Første gang jeg sagde til Milo "skat kom her" så kom både min kæreste og Milo loppende. Det skulle min kæreste lige vænne sig til, men kalder ham det selv nu, den blødsødende mand smiley
    Milo er også snart fars dreng - de smukke brune øjne smitter helt vildt, så nu må Milo godt ligge i min kærestes side af sengen også. Og han syntes det var enormt hyggeligt at Milo gravede sig ind under dynen i nat.
    Jo jo - vores lille barn smiley


  • #73   7. sep 2010 synes da ikke det er sygeligt ikke at ville overlade hunden til hvem som helst. Og da slet ikke når man ejer en af de lidt mere potente racer.

    Reiki ville kunne passes af de fleste, bare de gider at give guffere ogvære søde ved ham... og holde ham i snor.
    Jeg har flere pasningsmuligheder til ham, og han giver normalt ikke problemer. Men overladt til fremmede bliver han altså ikke... Jeg skal da være sikker på at han bliver passet ordentligt, og af mennesker jeg ved jeg kan stole på.

    Gaia bliver kun passet hos mine forældre. tidl ejer kunne self osse passe hende, hvis hun boede tættere på.
    Hun er reserveret og dybt ulykkelig hvis hun overlades til fremmede. Og så ved jeg desværre af erfaring, at ser hun sit snit til det, så smutter hun altså ud og leder efter nogen hun kender. Og så kan hun ikke indfanges, medmindre der faktisk kommer nogen hun kender.
    Derudover er hun en af de hunde der er så sær så det vidst kun er få mennesker der virkelig kan holde af hende *G*
    Så selv hvis jeg fandt andre til at passe hende, er jeg ret sikker på de kun gjorde det en gang hehe


  • #75   8. sep 2010 sjovt du siger det, min eks blir osse kaldt far, og bare jeg siger kommer far er de helt oppe og køre :O)

Kommentér på:
Jeres hunde?

Annonce