{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.215 visninger | Oprettet:

Meget ubehageligt - fuld mand:( {{forumTopicSubject}}

Jeg tog idag min dejlige dreng med indtil byen og gik en tur igennem gågaden.

Det skal lige siges, at jeg ikke kender Jasons fortid specielt godt, men meget tyder på, at han har haft en grim oplevelse med en eller flere mænd.
Vi har dog trænet det en del og han har nu fundet tryghed hos flere af de mænd der kommer her i hjemmet og jeg føler det ikke som et problem mere.

Nå men vi faktisk nået til enden af vores tur i byen og er ikke langt fra vores bil, da der pludselig træder en mand ud af døren til et værtshus.
Jason spotter ham straks og reagerer prompte på ham og jeg siger jer, han var BANGE!

Han gik faktisk i direkte panik og jeg fik mit, at gøre med, at holde ham - det var fuldstændig som, at stå med et flugtdyr (hest).
Jeg gik resolut fremad mod bilen og denne mand (som var fuld) gik direkte efter os.
Han ville snakke med Jason og råbte efter os.

jeg famlede efter bilnøglerne de sidste meter, da jeg bare ville have Jason derind, da jeg virkelig følte, at det her ville ende galt.
Jeg nåede ikke, at sætte nøglen i døren før manden nåede hen til os.
Jeg stillede mig frem i en faktisk truende adfærd overfor manden med løftet arm mod ham, som jeg på daværende tidspunkt flere gange havde råbt tilbage til, skulle holde sig væk fra os.

Han forsøgte, at træde ind mod mig, for at røre Jason som stod bag mig og her knækkede filmen totalt for mig. Jeg var så bange!

Jeg råbte nu manden direkte ind i hovedet og havde hånden op imod hans ansigt - at han IKKE skulle røre ham, at han IKKE kunne lide ham fordi han var fuld.
Manden siger så, at han ikke er fuld og jeg svarer straks - jo du er!!

Her dukker der en mand op rundt om hjørnet og han stiller sig op og ser meget truende på den fulde mand.
Mit hjerte hamrer som en gal og jeg har øjenkontakt med manden der er dukket op og jeg mærker straks, at han i den grad vil bryde ind, hvis ikke den fulde mand trækker sig.

Den fulde mand mærker heldigvis, at det her er noget lort og gør væk.

Jeg takker herefter den anden mand og både Jason og jeg kommer ind i bilen - og her kommer reaktionen så....tårerne presser sig på og jeg ryster som en gal.

Denne situation havde jeg slet ikke set, kunne opstå.
At en mand i den grad overtræder alle grænser og ikke kan se, at går han ét skridt nærmere, så.....
Ja jeg ved ikke, men jeg tror, at Jason var kammet over - han var bange - han kunne mærke JEG var bange og jeg tror virkelig det var gået galt.

Jeg er normalt ret genert af natur - så at jeg står og råber, er slet slet ikke mig. At jeg gjorde det, er helt klart fordi jeg mærkede, at det her ender galt. JEG endte i panik:(

Tænk sig, hvis det var endt galt - hvis den anden mand ikke var dukket op. Vi stod i en gågade....i formiddags....der var masser af folk. Denne ene mand tog affære.
Tænk hvis Jason var gået til angreb i ren desperation - jeg råbte i ren desperation!

Jeg var virkelig bange idag - jeg ved det ikke er normalen, at møde sådant et menneske......men det kunne være endt helt galt.

Lige nu har jeg ikke mod på, at tage den tur igen og jeg er SÅ ked af, at turen sluttede som den gjorde for Jason:(

Vi har arbejdet så meget og han er blevet så god - men vi har aldrig været blandt fulde folk.
Jeg tror så klart, at Jason har dårlige minder med den slags fulde folk, for den måde han reagerede på var helt ekstremt voldsom.

Vi får heldigvis besøg af min svoger imorgen (idag) som Jason er helt fantastisk glad for - håber ikke oplevelsen idag har ødelagt noget i det forhold, altså i Jasons tiltro og tillid til dem han allerede kender nu.

Jeg måtte bare lige ud med min oplevelse - det var så ubehageligt:(


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Meget ubehageligt - fuld mand:(
  • #1   15. maj 2010 Ej hvor ubehageligt...! Sikke da en klam stiv stodder... Kan godt forstå at du blev bange og gik i panik.. Men husk at du ikke må miste modet, nu skal der bare trænes ekstra meget i at møde rare mænd som giver godbidder osv., så den her dårlige oplevelse kan blive erstattet med en masse gode..

  • #2   15. maj 2010 Betina A: Ja det var SÅ ubehageligt og jeg er også glad for min svoger kommer idag, da det er den mand jason virkelig er tryg ved.

    Anne P: Jeg ved ikke hvordan Jason reagerer på andre folk efter den oplevelse igår.
    Vi har trænet meget - og min nabo som er hundemenneske, er imporneret over den udvikling Jason har taget. Han mødte ham kort efter jeg havde fået ham og da kravlede han vitterligt langs panelerne:(
    Idag står han først fremme og kan slet ikke vente med, at hilse på de folk der kommer.
    Dog er er der enkelte han sætter spørgsmålstegn ved, men efter få minutter med korrekt kommunikation, som du også nævner, så er de accepteret.

    Det eneste han stadig kan reagere på er, hvis mænd har værktøj eller lign i hånden - har dog også oplevet ham reagere på en kvinde med en kaffekande i hånden.

    Børn har han fuld tiltro til.

    Så han er gået fra, at være en hund der kravlede langs panelerne når der kom fremmede til, at være en hund man faktisk skal stoppe i sin iver for, at hilse på.

    Vi har været meget omkring og har flere gange været i gågaden uden problemer og jeg synes virkelig jeg har gjort hvad jeg kunne for, at undgå ubehagelige situationer og det er også lykkedes, lige indtil igår:(

    Jeg havde ikke tænkt, at der ville komme så fuld en mand på det tidspunkt og vidste ikke, at Jason ville reagere så voldsomt:( Og det er også det der gør mig skeptisk overfor, at tage ham med derind igen.

    At vende ham til fulde folk ønsker jeg ikke - det skal han slet ikke stå model til:(

    Jeg håber og beder til, at han ikke har ændret adfærd og at vi ikke skal starte forfra i træningen.

    Det værste er, at det gjorde ondt, at se ham så bange - kan ikke lade være med, at tænke på hvad han har oplevet tidligere:(
    Han er blevet så god og sikker på sig selv, men det gik godt nok fløjten igår - stakkels dreng:(


  • #4   15. maj 2010 Sikke dog en ubehagelige oplevelse for både dig og Jason

    jeg er ret sikker på at Link ville have bidt hvis jeg havde følt mig truet så det er da rigtig flot at Jason ikke gik så langt


  • #5   15. maj 2010 når alt det andet er sagt, som jeg i øvrigt er helt enig i, så synes jeg at du reagerede HELT rigtigt. at du viser "lederskab" og at du har kontrol over situationen, gør at din hund får tillid til dig, at han forstår at du nok skal tage dig af det og forsvare ham ved at du træder hen imellem ham og manden og "afværger".

    det er slet ikke sikkert at hans problem bliver forværret af hændelsen selvom han var meget bange. det kan være med til at lære ham at du nok skal klare situationen, og hvis du siger god for en fremmed, så kan han stole på at det er ok. vi håber det bedste. pøj pøj med det.


  • #6   15. maj 2010 Tusind tak for jeres søde respons på mit indlæg:)

    Når jeg sidder og tænker det igennem, så mærkede jeg slet ikke Jason, da jeg var i direkte konfrontation med manden.
    Jeg var så optaget af manden, at jeg ikke så på Jason og han trak ihvertfald ikke i snoren på daværende tidspunkt - men han var helt sikkert bag mig.

    Og ja det var mig der beskyttede Jason og ikke omvendt - men det var også Jason der følte sig truet og ikke mig.
    Det var måske nok gået anderledes, hvis jeg havde følt, at JEG var truet af manden.

    Tina F: Jeg bliver rigtig glad for det du skriver - sådan havde jeg ikke fået det vendt oppe i mit hoved.
    Men du har da helt ret i, at Jason nu ved, at jeg passer på ham som flokleder i en ubehagelig situation.
    Og endvidere, så har Jason også mærket på mig, at den anden mand var rar og hjalp mig i situationen.....altså han kunne mærke, at jeg følte en form for lettelse, da den anden mand greb ind.

    Så måske du har ret i, at det slet ikke har ødelagt så meget som jeg følte igår?

    Det må tiden vise, men det næste stykke tid holder vi os hjemme i trygge omgivelser. Jeg skal også lige komme mig ovenpå den oplevelse....


Kommentér på:
Meget ubehageligt - fuld mand:(

Annonce