fransk bulldog - kamp / muskel hund. {{forumTopicSubject}}

Efter gentagende gange at føle mig som ejer af en kamphund fra folk med hund, er jeg bleven godt træf / ked af at min hund bliver tolken på denne måde bare forde folk ikke er klogere eller ved bedre.

Jeg er ejer af en fransk bulldog fra 07.02.2008. derfor har jeg surfet lidt på nettet og fundet noget ALLE hunde ejere måske kan bruge. . ja op til den enkelte imens vi venter på kamphunde listen i feb. mdr. 2010 også håber jeg at vi med fransk bulldog kan gå andre hunde ejere i møde uden at i skifter fortov / vej i park / skov. Jeg plejer og sige kan DIN HUND med andre kan den med min, syntes det fortæller om hvad for en hund han er en rigtig GLAD HUND.

Nedenstående er lidt langt men giv dig god tid til at læse det men bliver lidt klogere rigtig god fornøjelse. . .


Engelsk og Fransk bulldog går ikke under Kamp-muskelhunde

Nedenstående er fundet på dette link: http://bullystylebulldogs.skysite.dk/?side=130627
Til hvem det måtte angå Slagelse d. 23.12.08

Engelsk og Fransk Bulldog fejlagtigt på liste over kamp/muskelhunderacer !
Gennem de senere år er der kommet større fokus på de såkaldte kamp- eller muskelhunde. Betegnelsen kamp/muskelhunde bruges i den forbindelse om en række hunderacer, der i større eller mindre grad besidder en medfødt patologisk aggression, et slags ”kamp-gen”, der øger risikoen for, at hunden angriber uden varsel. Alle kender til skrækhistorier, hvor disse kamp/muskelhunde har været indblandet, og der kører en livlig debat omkring forbud og restriktioner overfor racer, der falder ind under den kategori.
I pressen er historierne om kamp/muskelhunde ofte blevet ledsaget af en liste over kamp/muskelhunde, og på disse lister har man flere gange kunnet finde racerne Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog. Listen over kamp/muskelhunde skulle efter sigende være udarbejdet af Dansk Kennel Klub og politiet, og listen er derfor blevet opfattet som rettesnor i forskellige sammenhænge.
Eksempelvis har ejere af Engelsk og Fransk Bulldog oplevet at blive afvist på hundetræningspladser, og enkelte boligforeninger har sågar forbudt deres medlemmer at have disse to racer, fordi de står opført på denne kamp/ muskelhunde-liste.
Bulldog-Klubben er Danmarks ældste specialklub under Dansk Kennel Klub (DKK) stiftet 1. januar 1908, og som specialklub for racerne Engelsk og Fransk Bulldog er det med stor forundring og bekymring, at vi har set disse to generelt fredsommelige og familievenlige racer stå opført på en liste over kamp/ muskelhunde. Bulldog-Klubben har derfor kontaktet DKK for at få en forklaring på denne liste, der så ofte henvises til. At Dansk Kennel Klub og Rigspolitiet oplyser, at en sådan liste slet ikke findes. DKK har derefter fremsendt en erklæring på, at Engelsk og Fransk Bulldog ikke tilhører denne hundegruppe, men derimod er en almindelig selskabs- og familiehund.
Det er med andre ord en stor fejltagelse, at Engelsk og Fransk Bulldog er landet på en liste over kamp/muskelhunde, og der er derfor heller intet, som taler for, at disse to racer skal gøres til genstand for eventuelle forbud og restriktioner rettet mod kamp/muskelhunde. Bulldog Klubben ønsker hermed at korrigere denne fejltagelse gennem oplysningen om, at Engelsk og Fransk Bulldog med DKK/FCI stamtavler ikke må sidestilles med omtalte kamp/muskelhunderacer.

Med venlig hilsen
Charlotte Støckel
Formand, Bulldog-Klubben Fransk Bulldog Engelsk Bulldog
For yderligere information, kontakt venligst:
Charlotte Støckel, Åvang 1, 4200 Slagelse, +45 58533416. formand@bulldogklubben.dk
Bilag: Erklæring fra Dansk Kennel Klub angående Fransk og Engelsk Bulldog
******************************************************************
Sådan slipper du fra en muskelhund
Af SARAH KOTT
Offentliggjort 14.08.09 kl. 13:41
De fleste bliver handlingslammede, når de ser en muskelhund komme springende med blottede tænder. Men hvad kan man gøre, hvis man bliver angrebet?
Ifølge hundeadfærdsekspert Sussi Frisch er det forskelligt, hvordan hundene angriber.
"En pittbull og en amstaff kommer f.eks. forfra, mens en amerikansk bulldog kommer bagfra og bider til, hvor den kan få fat," forklarer Sussi Frisch.
Løb ikke væk
Hun erkender, at de fleste vil blive så rædselsslagne, hvis de bliver angrebet, at de ikke kan tænke klart.
"Men det værste, man kan gøre, er at begynde at løbe eller bevæge sig. Hvis man har nerver til det, skal man vende ryggen til og skrige på hjælp, mens man holder hænderne samlet foran brystet og beskytter ansigtet," siger hun.
Drej halsbåndet rundt
Har man et lidt køligere overblik, skal man ifølge Sussi Frisch tage fat i halsbåndet og dreje det rundt, så hunden ikke kan få luft.
"Men det kan være svært, når hunden hænger fast i den ene arm, og det er heller ikke nemt at sparke den i testiklerne, hvis den hænger fast i dit ben," siger hun.
Hundeinstruktør Lotte Overgaard, som træner muskelhunde og andre racer hos AOF på Amager, råder én til at vende siden til den angribende hund og ikke kigge på den.
"Og så skal man lave smaskende lyde," fortæller instruktøren, da det skulle berolige hunden.
Træn fra de er hvalpe
Hundeadfærdseksperten har trænet kamphunde de sidste ni år, og hun råder ejere af kamp- eller muskelhunde til at begynde træningen, allerede mens de er hvalpe.
"Vi bruger flere år på at træne disse hunde. Vi vil gerne have dem, når de er otte uger, men mange ringer først, når de er 8-10 måneder gamle, og så er det meget svært at rette op på hunden. Men vi prædiker hund i snor, halsbånd og sele på, så er man aldrig helt fortabt," siger Sussi Frisch.
Frisch fortæller, at hun lærer hundeejerne at være meget opmærksomme på deres hunds signaler.
"Og så skal de bryde den adfærd, som hunden er på vej ind i, når den nærmer sig en truende situation," lyder det.
********************************************************************
Alle hunde bider
Knud Steensborg, Dyrlæge, Abild dyreklinik, Brabrand
Offentliggjort 16.08.09 kl. 03:00
Politikerne falder over hinanden med løfter om forbud mod kamphunde og forplumrer debatten om et emne, der både er reelt og alvorligt.
Så skete det igen. Sådan havde jeg formuleret den oprindelige overskrift på mit indlæg i kamphundediskussionen. Denne overskrift er allerede forældet. Det synes, som om man nu kan tilføje et ”never ending igen”. Kamphundene har sat sindene i kog. Alle har en mening - også uvidende politikere, som nærmest snubler over deres egne ben i iveren for at please skræmte vælgere. Senest statsministeren himself fra landsmødet på Færøerne. I et langt tv-indslag lover han forbud mod kamphunde i næste folketingssamling.

Problemet er nok mere komplekst. Hidtil har diskussionen været forplumret af særinteresser, mangel på klare definitioner, populistiske politikere, uvidenhed og synspunkter fra desperate ejere af kamphunde, som bl.a. påstår, at det udelukkende er et ejer defineret problem.

Politiet og andre påstår fejlagtigt, at man umuligt kan bestemme, hvilke racer/krydsninger det drejer sig om.

Taktisk er det som yderligere røgslør lykkedes at inddrage alle 40-50 muskelhunderacer, inkl. f.eks. franske bulldogs og boxere som problemhunde. Når det samtidig hævdes, »at der er aggressive hunde inden for alle racer«, er det naturligvis korrekt.

Alle hunde bider i bestemte situationer. Når disse andre hunderacer/blandinger er aggressive, kan årsagen næsten altid findes alene i ejerens eller ofrets adfærd. Det er en markant forskel fra kamphundene, hvor selve hunden i mange tilfælde er hovedproblemet. Tilmed synes uheldene med kamphundene at være voldsommere og ofrene sagesløse. Apropos hundebid er der lige offentliggjort en undersøgelse i USA, som fastslår, at chihuahua er den mest bidende hund - men det vil næppe føre til krav om et forbud.

Min adkomst til at udtale mig ligger i, at jeg er smådyrsdyrlæge og kun beskæftiger mig med familiedyr. En stående replik om folk, der udtaler sig om kamphunde, er, at »de kender kun sagen fra én side.«

Jeg ser både mange hvalpe af kamphundetyperne, voksne hunde og - ikke mindst - deres talrige ofre. Ofrene er mennesker og andre dyr; hunde, katte og dyr fra byggelegepladser. Såmænd også hundenes ejere, som altid siger: »Det kan jeg ikke forstå, det har den aldrig gjort før.«

Jeg skal retfærdigvis også sige, at nogle af vore sødeste og nemmeste patienter netop er kamphundetyper. Lad mig nævne et eksempel, hvor en stor shaffordshire (han) fik alvorlige bidlæsioner i begge testikler. Skadevolderen - en dansk-svensk gårdhund - fik uantastet lov at gå. Sådan er han bare, ”Diablo”. Det er ejerne af disse gode hunde og hundene selv, som er de virkelige ofre ved påbud og nye love.

Som diametral modsætning til disse gode ejere har vi også folk, som spørger efter muskelopbyggende stoffer. Folk, som også kommer med kamphunde, der er skambidt - mærkværdigvis tilhører de altid en fætter.

Men de værste er næsten de blåøjede, uvidende unge/yngre mennesker, som intet ved om hunde, og som fysisk overhovedet ikke kan styre disse meget stærke muskelbundter.

Kombinationen af uvidenhed og potentielt farlige gener er en sprængfarlig cocktail. Det er nødvendigt med nye regler - et generelt forbud tror jeg ikke på.

Vi har i dag forbud mod to racer, pittbull og tosa, men dem var der ikke 20.000 af, da forbuddet trådte i kraft, og der var heller ingen rare modeller. En anden ting er, at pittbullen trives i bedste velgående under andre racenavne.

For nogen tid siden havde vi en mand fra en boligblok. Han ville have attest på, at hans staffordshire var en golden retrieverblanding. Det fik han ikke.

Politiet er i dag den myndighed, der skal kontrollere ulovlige/aggressive hunde. Det går rigtigt skidt. Politiet har hverken økonomi, tid, viden eller vilje til at beskæftige sig seriøst med dette emne. Det bekræftes både af politiet og af forløbet af verserende sager.

Med hundeloven i hånd har politiet i dag mulighed for at udføre en effektiv kontrol. Nogle få af de aggressive hunde er blevet aflivet, men oftere har tilfældet været, at skambidende hunde er sendt til hundepsykolog. Det er virkeligt absurd og grotesk, ja nærmest sygt.

Væk med dem - et synspunkt, som jeg også deler for andre voldsomt aggressive hunde. Ikke så megen snak.

Skal forbud og nye love være effektive, må politikerne begynde med at bevilge penge og ressourcer. Det er ikke rigtigt, når justitsminister Brian Mikkelsen meget sødt påstår, at der allerede i dag ydes en acceptabel indsats. Når vi som dyrlæger anmelder disse sager, er der i bedste fald politiforvirring - i værste total ligegyldighed.

Kære politikere - området skal have tilført ressourcer, klare retningslinjer og definitioner. Det er et must for, at nye tiltag kommer til at virke.

Det er også nødvendigt, at hunderacerne og -typerne defineres. Efter min bedste overbevisning ville man løse 99 pct. af dette raceproblem ved blot at definere de omhandlede hunde som pittbull-lignende hunde. Herved inkluderes også krydsningerne.

Der findes i dag laboratorier, som genetisk kan bestemme, hvilken race en given hund tilhører. De kan også via genundersøgelser bestemme, hvilke racer der indgår i en krydsning. Qua denne metode kan man således fastslå enhver given race - også selv om de findes i en krydsningsmosaik.

At der i en race-/hundegruppe findes ekstremt søde hunde med gode gener, berettiger ikke til, at man siger, at racen er problemløs. På den anden side er det også forkert at udnævne alle individer i en race til at være ”slemme”, fordi mange er det. Statistiske forskelle vil findes inden for alle grupper.

Afgørende er, hvor racens gennemsnit ligger, og om man kan ændre dette gennemsnit inden for de givne muligheder.

Der var engang - sådan begynder alle eventyr, men sådan begynder også evolution. Selv om det kan forekomme at være ude i hampen, er forståelsen af evolution en betingelse for forståelsen af kamphundeproblemerne.

Ulven er den fælles rod for alle hunde. Fra denne rod er der vokset et træ med flere hundrede grene -hundegrupper - med nye og forskellige gener: Selskabshunde, vagthunde, skødehunde, jagthunde, væddeløbshunde og kamphunde - alle med nye egenskaber i forhold til ulven.

En gren fra dette træ hedder kamphunde, og den vokser stadig.

Der foregår den dag i dag i mange lande en stræben efter skarpere og skarpere hunde.

Hundekampe er uofficielt store events i USA, Asien, Sydeuropa og Østeuropa. Krøllen på historien er, at kamphundegrenen i nogle år har sendt sideskud i form af gode familiehunde.

Der findes imidlertid i dag ingen objektive bedømmelseskriterier til at skelne de gode fra de dårlige, som bl.a. formelig vælter ind over grænsen fra det gamle Østeuropa.

At placere deciderede kamphunde i familie- eller sociale sammenhænge er lige så galt, som at en landmand i sine stalde har løsgående kamptyre, eller at en kamphane placeres i hr. Olsens hønsegård sammen med andre ”kulturhaner”.

Jeg medgiver gerne, at mange ejere mismatcher kamphundetyper. Det er slemt nok med dem, der arrangerer hundekampe, men i dagligdagen er det de unge - ofte ganske unge piger - som er det egentlige problem. Når avlere og andre gode hundefolk siger »jamen, det er et rent ejer problem« er det forudsætningen, at ændret adfærd hos ejerne ville løse problemet, og at genetik kan styres med ændret ejer adfærd.

Faktum er også, at ingen kan styre eventuelle fremtidige ejere. Det kan være Bimbo 1 og 2, det kan være Mustafa 1 og 2, Brian 1 og 2 og - ikke mindst Snuskebasse 1 og 2.

Kombinationen ”farlige” ejere og farlige gener er en sprængfarlig cocktail.

Forbud og aflivninger er næsten et folkekrav. Inden man vedtager nye drastiske regler, må man imidlertid gøre sig klart, at det er stort set værdiløst, hvis ingen kontrollerer, at reglerne bliver overholdt.

Med hundeloven i hånd kan politiet i dag udføre sin opgave, men det sker ikke, hr. Brian Mikkelsen.


Minister: Der kommer et forbud mod kamphunde
27. aug. 2009 16.47 Indland
Der kommer et forbud mod kamphunde. Det fastslår Justitsminister Brian Mikkelsen, der venter at være klar med et lovforslag senest i februar 2010.
Regeringen vurderer, at der er behov for et forbud mod kamphunde. Kamphunde skaber utryghed i vores samfund.
- Derfor er der behov for et forbud. Det, jeg har bedt hundeudvalget om, er at komme med en indstilling til, hvordan det kan føres ud i livet, siger Brian Mikkelsen efter et samråd i Retsudvalget i dag til DR Update.
Ændringer i hundeloven
Ministeren vil afvente hundeudvalgets indstilling, inden lovforslaget bliver udformet, men lovforslaget ligger klar senest i februar 2010, lover ministeren.
Brian Mikkelsen har allerede nu foreslået en række ændringer af hundeloven, som kommer til at træde i kraft ved årsskiftet.
Fremover skal hunde således føres i snor i byer og bymæssig bebyggelse, og snoren skal være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren.
Alle hunde skal mærkes
Hvis en hund skambider et uskyldigt menneske eller dyr, skal den aflives med det samme uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse.
Endelig skal alle hunde mærkes og registreres i Dansk Hunderegister, når de er otte uger gamle og ikke - som i dag - først, når de er fire måneder gamle.
Et flertal uden om regeringen har længe krævet en strammere kurs mod muskel- og kamphundene og arbejder for øjeblikket på beslutningsforslag, som blandt andet netop vil pålægge justitsministeren at indføre et mundkurvspåbud, så ethvert tilfælde, hvor en hund skambider - som minimum - automatisk udløser et påbud om, at hunden skal i line og have mundkurv på.
- Dansk Folkeparti har for længst mistet tålmodigheden med regeringen, siger partiets dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe.
********************************************************************
Kamphunde og muskelhunde ingen adgang på DCU campingpladser
Efter de mange overfald med kamphunde der skambider mennesker og andre hunde, har Dansk Camping Union besluttet at disse hunde ikke er ønsket på unionens campingpladser.
13. august 2009 15:02
Af ANETTE BRYLOV HANSEN abh@sondagsavisen.dk
Alle hunde skal være i snor på en campingplads.

Det er i lige så stor grad kamphundeejerne, som hundene der er problemet. Ofte har de en al for stor tiltro til deres egne evner til at kunne kontrollere hunden uden snor.

Den chance om de kan eller ikke kan, den vil vi ikke tage. Vi er nødt til at agere for de øvrige gæsters sikkerhed, udtaler DCU campingchef Søren Dahlin.
Eksempler på racer, der går under betegnelsen kamphund:
Hvis du er i tvivl om din hund er en kamphund, så er listen over kamphunde her.

Akita inu, Alano español, Amerikansk bulldog, Anatolsk hyrdehund, Boerboel, Boston terrier, Bull mastiff, Bull terrier, Ca de bestiar, Cao fila de sao miguel, Cane corso italiano, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Dogo argentino, Dogo canario, Dogue de bordeaux, Fila brasilleiro, Great japanese dog, Manchester terrier, Mastiff, Mastin espanol.