svømning {{forumTopicSubject}}

Med alle de negative diskutioner der er oppe i tiden pga de så kaldte muskelhunde, syntes jeg bare jeg vil bidrage med en lille solstråle. (og muskelhunde er ikk farligere end gravhunde, deres bid hører vi bare ikk om i medierne)

For små 4 uger siden begyndte jeg at svømme med min Samojede blanding. Et rent eksperiment, i håb om at få ham og han manglende selvværd opbygget.
Han var bange, meget bange da han skulle i vandet første gang, en kæmpe grænse der skulle overskrides for både hund og os der var med. Jeg hoppede selv i poolen for at give hunden tryghed. Hans lille hjerte galoperede afsted og vejrtrækningen var tæt på panisk. Han svømmede 3 små omgange i bassinget, og slut på den dag.
Troede ikk en hund kunne svæve, men det gjore lille Teis. Hvor var han stolt og sej. intet kunne vælte ham de næste 2 dage. vi svømmer stadig og fremad det går med selvtilliden og angsten.

Teis har haft en hård opvækst, fejl socialisering, hårdhændet behandling osv Han er angst over for fremmede og trafik. Jeg valgte svømningen som et sidste forsøg på at gi hunden en fair chance for at fungere i en dagligdag. Det virkede, med kæmpe succes. her små 4 uger senere har han taget 1,5 kg på og er så småt begyndt at hilse på fremmede. Hvis ikk det er en succes ved jeg ikk hva er.

Så for lige at komme tilbage til den ballade der er omkring muskel/farlige hunde så er det et spørgsmål om at det er de rigtige mennesker der har med hunde at gøre. Jeg har selv overtaget flere hunde der i de forkerte hænder var blevet angstbidere eller aggresive hunde.

Så tænk jer om før i dømmer hundene, oftest er det ejerene det er galt med. Min Teis kunne nemt ha været blevet en af de "farlige" hunde selvom han ikk er "muskel" hund. Så min bøn er "SÆT JER IND I DET AT HAVE HUND OG DEN ENKELTE RACE FØR I ANSKAFFER JEG HUND. Vi er mange der står til rådighed med hjælp, råd og vejledning".