{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.203 visninger | Oprettet:

At tilbyde en han til avl? {{forumTopicSubject}}

Hejsa

Jeg har en smuk pekingeserhan som jeg har været den lykkelige ejer af i 2,5 måned ca. Han er en rigtig flot hund og så har han det bedste sind. Kan med alle og er så rolig og kærlig. Så jeg tænkte det ville være genialt hvis der kunne komme flere til verdenen som ham:-)

Han har ikke tavle men er ren pekingeser. Hvordan foregår det hvis man gerne vil tilbyde sin hanhund til avl? Skal man til dyrelægen og have en eller anden erklæring eller have ham tjekket for noget specielt? (han var til alm. sundhedstjek for 2 måneder siden) og hvad tager man for det? En hvalps pris eller hvordan?

Er det mest normalt at hanhunden kommer hjem til tæven et par timer (eller længere) eller er det ligeså normalt at det er tæven der kommer på visit? Hvor mange timer skal de være sammen for at have gode muligheder for at få en "rotte" i fælden?

Sikke en masse spørgsmål:-) Håber der er nogle med erfaring der kan hjælpe.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At tilbyde en han til avl?
  • #2   17. jun 2009 hmm okay. tak for svar.

  • #3   17. jun 2009 og tjek marked... det vælter med hvalpe.. og ja alle de sødeste hunde uden tavle.. og mange snart langt over 8 uger, da de ikke kan komme af med dem... lad nu avlere avle.. på hunde med tavle...

    Min hund er sgu også den sødeste... kønneste og dejligste hund.. men det gør da ikke, at den bare skal vare far..



  • #5   17. jun 2009 Stemmer i og tilføjer..Ja, ro på nu...du har jo næsten lige fået ham...nyd ham og lær ham at kende....det vil der gå laaang tid med ;o)

  • #6   17. jun 2009 Først og fremmeste ville JEG få ham testet for de racerelaterede arvelige sygdomme,der sikkers også er hos pekingeseren(hvilke har jeg ikke sat mig ind i).

    Hvis HAN kom igennem testene UDEN anmærkninger, ville jeg kræve at tæven skulle det samme, hvis ikke ville jeg lade være med at avle på ham overhovedet.

    Personligt synes jeg så ikke, der er grund til at avle endnu flere hunde medmindre, der er en virkelig god grund udover, at hunden er sød og der derfor bør komme flere af dens slags(de fleste hun de er jo søde...og man bør jo ikke avle på alle hunde - der er så vildt mange hunde til salg i forvejen).


  • #7   17. jun 2009 Ja okay. Det skulle heller ikke være nu overhovedet. Var bare lidt nysgerrig, men kan godt se at der flerstemmighed for at det var en dårlig ide fra min side:-)

  • #8   17. jun 2009 Alexandra.. det er jo kanon at du spørger herinde... men man ser bare så meget hovedløst avl herinde.. og ja en hel masse hunde, som bliver avlet på uden at de er tjekket for diverse sygdomme, og det går ud over de stakkels hvalpe, som får en masse arvelige sygdomme.... Det at avle er sådan er stort stykke arbejde, som folk bruger flere år på.. og så synes jeg bare at man skal avle på hunde med tavle, så man ved, hvad man står med...

    Tillykke med din lille hund... er sikker på, at han bare er så dejlig...


  • #9   17. jun 2009 Hvis man vil avle, både med og uden tavle, så skal man gøre det på det rigtige grundlag.
    At en hund er sød, er ikke nok. Selvfølgelig er et godt sind fint, men det mener de fleste ejere nok, at deres hund har. Når man avler, så er det heller ikke sådan, at + og + altid giver +
    Hvis du stadig har mod på at avle, så start med at spørge dig selv, hvad din hund kan tilbyde racen...? Hvis ikke den har noget "godt" at tilbyde, så er du jo selv med til at ødelægge den race du holder af, ved at der måske kommer nogle "dårlige/syge" hvalpe til verden, som så måske også avles videre på.
    Når du ikke har tavle på din hund, så er det svært at gå tilbage og tjekke hvad der liogger bag din hund. Hvis muligt, så prøv at finde ud af sundheds status på forælderne på din hund, samt give din hund den helt store tur til dylægen, hvor den vil blive tjekket for alle mulige sygdomme, samt race relaterede lidelse. Det kan godt komme til at koste en del penge, men man er uansvarlig hvis man ikke gør det.
    Og stil så de samme krav til en tæve.

    Alt i alt vil jeg sige, at man skal lade dem der har forstand på avl, om at avle. Hvis man stadig har mod på det alligevel, så tag alle de forholds regler som man kan. Og undersøg markedet, om der overhovedet er "mangel" på de hvalpe man vil lave. Rigtig mange brænder inde med hvalpe for tiden, da markedet er mættet, og finanskrisen har sat sine spor.


  • #10   17. jun 2009 Ved tavlehunde er det jo oftest sådan at hvis hunden har nok at byde på, så skal tæveejerne nok melde sig, osse uden at man annoncerer til højre og venstre. Man kunne jo ønske det samme galdt hunde uden tavler (så ville vi jo nok se færre af de avlsannoncer)

    Det alm sundhedstjek hos dyrlægen er ikke nok -eller det er det i hvert fald ikke for langt de fleste racer.
    Der testes nemlig ikke for de arvelige skavanker som racen nu måtte være disponibel for. Ved geseren kunne jeg forestille mig at der i hvert fald skal testes for patella luxation. Om der er mere skal jeg ikke kunne sige.

    Derudover skal man jo ikke lade ham parre hvad som helst, så self skal der osse stilles krav til tæven, i form af dokumentation for helbred osv.

    At avle er et stort ansvar -ikke bare overfor kommende hvalpekøbere, men osse overfor de hvalpe man sætter i verden. Det er ikke overstået på de minutter hvalpene tager at producere. Hvalpene skulle jo gerne være her de næste 10-15 år, så det er så langt ud i fremtiden ens ansvar rækker.


  • #11   17. jun 2009 Kan kun stemme i med de andre.

    Jeg synes bare du skal nyde at du har en sød og dejllig hund. Der er ingen garanti for at disse egenskaber går videre til evt. hvalpene, det kommer jo også rigtig meget an på hvem som får hvalpene.

    Selv seriøse opdrættere vælger hunde fra i avlen, enten fordi temperamentet ikke er ok eller fordi den sundhedsmæssig ikke er helt i orden. Det kan også være fordi den eksteriør-mæssigt ikke lever op til standarden eller ganske simpelt fordi de ikke mener at hunden har noget specielt at byde på til racen udover et dejligt sind og temperament.


  • #13   17. jun 2009 Fair nok. Tror bare jeg skyder tanken ud af hovedet igen så:-) Og tak fordi der ikke var nogen der skrev nedladende kommentarer. Det oplever man efterhånden så meget af herinde:-) Rart med en saglig tråd.

  • #14   17. jun 2009 Alexandre.. tror de fleste herinde er meget flinke og rare mennesker.. men nogel gange.. modsat denne tråd, så bliver trådopretter pigesur, når han/hun ikke får de svar de vil have... men opretter en tråd.. og må være forberedt på, at ikke alle er enige...

    Specielt avl er et varmt emne... specielt når man dagligt ser hvalpe til salg, som ingen vil købe.. og folk der avler og avler for at tjene penge på de stakkels hvalpe, og senere folk som har købt disse hvalpe, og der opstår problemer i form af dårlig adfærd og sygdom, og så er de hunde vupti til salg igen.

    Jeg er så glad for at du tager tingene til eftertanke... da avl er et kæmpe projekt...


  • #15   17. jun 2009 stavefejl er gratis.. det er jo sent..

  • #16   17. jun 2009 Jeg synes det er rigtig flot af dig, Alexandra, at tage imod hvad andre siger i denne tråd. Der er mange der opretter en lignende tråd og som i forvejen ikke gider høre andet end "Gør det, den er jo sød".
    Så det tager jeg hatten af for...

    Tillykke med din søde hund...


  • #18   18. jun 2009 lige netop din race er kendt for at få diskusprolaps ! den mest almindelige alder at de får det i er imellem 3 og 8 års alden og det er arveligt

  • #19   18. jun 2009 hov fik ikke det hele med !
    Du kan få undersøgt din hund ved røngten og få konstateret om den har øget risiko for Diskusprolaps !


Kommentér på:
At tilbyde en han til avl?

Annonce