min værste oplevelse {{forumTopicSubject}}

vi oplever alle sammen forfærdelige ting med vores hunde igennem tiden - den her jeg nu fortæller er uden sammenligning min værste - og nok en af grundene til at jeg er ret øm over pølse og er så bange for at miste ham --- for føelsen af hans livløse krop sidder stadig i mine arme...


for to år siden var jeg alene med hund og unger -- havde lige puttet ungerne og var ved at gøre klar til at gå i seng. pølse har en trappe han bruger når han skal hoppe op i sengen og han vil selvfølgelig også gøre sig klar - så han tager tilløb til og hopper - han rammer så dynen og vælter tilbage og glider ned af sengen og lander på ryggen -- og bliver liggende og spræller med benene - først tænker jeg kort -- det er sku da underligt han bare bliver der - er han vikelig så fed han ikke selv kan trille om på siden.. også kan jeg se hans øjne - de er helt tomme og han begynder at få kramper --- jeg bliver grebet af panik og tager ham op - han små ben trækker sig sammen i sådan nogle ryk og øjnene kører fra side til side - og han vrænger næsen op og blotter tænder i kramper -

så bliver han slap ----- helt slap -- dem som har løftet et dødt dyr ved hvad det er jeg snakker op -- det kan ikke beskrives -- han er bare helt væk og helt slap ---
og nu er jeg helt hysterisk -- går frem og tilbage og skriger til ham -- og vugger ham og krammer hans slappe krop --- ungerne er kommet op og er helt forfærdet -- så starter kramperne igen -- nøjaktigt lige som før --

egentlig er jeg lettet - for hellere han bevæger sig end er slap -- men kort tid efter er han væk igen....

jeg ligger ham på køkkenbordet og vrider i hans ene øre og klemmer poterne - også sker miraklet - han vågner -- langsomt --- men kommer stille til sig selv...

jeg behøver vist ikke skrive hvor lykkelig jeg er da han selv triller om på siden -- løfter ham op og ligger ham i sengen - han er meget træt og ringer så til dyrlægen...

det hele tog nok kun 5 min -- har ingen fornemmelse - måske mere, måske mindre -- men fornemmelsen af hans lille slappe krop -den sidder stadig i mig idag og jeg frygter hver dag at skulle opleve den igen --