{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.088 visninger | Oprettet:

Værste oplevelse? {{forumTopicSubject}}

Alle kender vi de dårlige dage...
Og det er selvfølgelig altid trist når en hund skal aflives, men udover det, hvad er så jeres værste oplevelse som hunde ejer.

Min er, da vores hunde (da jeg boede hjemme) stak af og var væk i flere døgn, den ene kom hjem uden en skramme og den anden kom hjem, med en brækket pote.

ellers er det http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=159927...

Hvad med jer?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Værste oplevelse?
  • #1   5. jan 2008 Ja jeg var ude at gå med min mormor's hund, blev den overfaldet af en Schæfer. Og min mormor's hund brækkede to ben og var såret i hovdet.
    Både min mormor's hund og Schæfern blev aflives ):


  • #2   5. jan 2008 da jessie kom op at slås med en anden hund og hendes skade i ansigtet var så slemt at man kunne se hjerneskallen og nerverne hang i tråde ud af det.
    Hendes skulder var ligeledes flået op og jeg stod i hundeskoven uden bil.Ejeren af den anden hund forsvandt. det kostede 12000 at få hende lappet sammen og det ødelagede blinkeffekten i hendes ene øje.


  • #3   5. jan 2008 sarah- puha hvor ubehageligt smiley Hvorn kom du så væk med hunden?

  • #4   5. jan 2008 Nad: jeg LØB!!

    Med Nova løs og jessie i armene og så løb jeg ned til hovedvejen hvor der kom en taxa forbi der godt kunne se jeg var i panik. Jeg havde bundet en hættetrøje om hovedet på hende og den var helt rød af blodet og det var jeg sådan set også.Han kørte mig så til nærmeste dyrlæge gratis. Heldigvis findes der stadig den slags mennesker.



  • #5   5. jan 2008 Da Kashmir havde drukket et eller andet der satte hans nyrer udaf funktion.Det var en meget grim oplevelse.Vi havde haft ham med inde i Århus som vi ofte har,han elsker at komme med,han stod bundet udenfor en butik ved siden af en vandpyt,hvad vi overhovdet ikke havde skænket en tanke.Da vi kom hjem begyndte han at brække sig,blev ved og ved og ville ud for at spise græs.Vi kunne ikke blive ved med at se på hvor dårligt han havde det,så ind i en Taxa til Dyrehospitalet i Viby hvor han fik drop og noget så nyrerne begyndte at fungere igen,det var tæt på vi mistede ham.Så finder man udaf hvor skrøbeligt livet er og hvor stor en plads i ens hjerte han har.Der var åbenbart drybbet noget fra en bil ud i vandpytten.

  • #6   5. jan 2008 Mig og Nova kastede os jo ind i kampen. Så den anden løb jo sin vej. Men jeg måtte på skadestuen med min hånd og Nova havde fået gevaldige hudafskrabninger. Og jeg skal ærligt indrømme at jeg virkelig slog igennem på den køter for at få den til at slippe hende.

    Det var en flatcoated retriver.


  • #7   5. jan 2008 Angst : Da Carlos tog på aleneopdagelse I Hedeland.

    Ulykkelig : da Effie fik konstateret sin HD.

    Begge dage var lige slemme men på hver sin måde.


  • #8   5. jan 2008 Da Oscar fik en mavevending under vores sommerferie i Blokhus!!!
    Jeg ræsede afsted, først til den ene dyrlæge, og så til den anden med en hund der skreg af smerte bag i bilen!!!

    Aldrig har jeg været så panisk og kørt SÅ råddent!!! Kan ikke huske ret meget af køreturen...skræmmende!!!

    Heldigvis klarede Oscar den, men det var minutter det drejede sig om!!!!


  • #9   5. jan 2008 Da vi fik Addi var hun 6måneder og kunne intet (havde passet sig selv)! Da vi havde haft hende i 14 dag løb hun ved et uheld ud da postn afleverede en pakke! Det havde sneet og der lå 30cm sne over alt + det frøs 15 - 20 grader om natten og ca 10 om dagen! Vi ledet i 3 dage uden held og havde sådanne set opgivet håbet om at se hende i live igen! Alle ledte hele familien + venner og naboer! (bor laaaangt ude på landet) På 4dag opgav vi at lede længer vi synes vi havde finkæmmet skoven og hele nærområdet! 5 dagen kom posten som han plejede, kørte og kom tilbage med en meget sulten, træt og tørstig hund NØØØJ hvor var/ er vi glade Posten fik 2 flasker rødvin og Addi ja hun er aldrig løbet væk siden!

  • #10   5. jan 2008 Da min GD døde af en mavedrejning :o(
    Det var en ret voldsom oplevelse og som er skyld i jeg ikke vil eje den ellers så fantastiske race igen.
    Og så også pga det bøvl vi havde med hans øjne...
    Vi var bare død uheldige med den hund...


  • #11   5. jan 2008 det værste vi har været ude for:

    titan var kun 11 uger gammel og vi er så ude og gå vores sædvanlige aften/nat tur kl 1.00, og da vi så var på vej i bulrende mørke, har kun lys på ttan og en lille lygte i hånden, kommer der en hund løbende bagfra og inden jeg når at reagere tager den fat i bagenden på titan, i panik tager jeg fat i hundens næse/mund helt nede og klæmmer til så den slipper taget, og for fribilsk titan op i mine arme, han spræller helt vildt og må klæmme til, hunden bidder så mig i låret, og jeg river til så mine bukser bliver revet i stykker og jeg spæner afsted og hunden får fat i mig et par gange hvor jeg bliver nødt til at slippe titan, og slå hunden et par gange, den slipper så igen og jeg for titan op og løber ind i min opgang og sætter titan ned for at tjekke hans bagdel og heldighvis var der ikke sket ham noget.. men jeg havde fået nogle skrammer, og det har så resultere i et lille hospitals besøg for mig og dyrelæge til titan for lige at se om han også var helt okey, men han leger fint med andre hunde de skal bare ikke komme for tæt på mig så bliver han sku sur og går i mellem, han bidder ikke men markere, og det er vi så igang med at få pillet af ham.. men den hund fant jeg aldrig igen og heller ikke ejeren .. smiley


  • #12   5. jan 2008 Anita Æ; jeg håber også at det er sidste gang jeg oplever det!!!!
    Mit værste mareridt blev til virkelighed!!!!!!
    Føj, hvor gik det hurtigt og nøj, hvor var han bare syg!!

    Fra hans symptomer startede og til jeg var ved dyrlægen i Aalborg er der max gået 1½ time og han kollapsede lige da vi kom indenfor i klinikken!!!

    Dagen forinden havde vi været i fårup sommerland, og hundene var alene hele dagen. Jeg priser mig lykkelig for at det ikke var dér han blev syg, for så tør jeg slet ikke tænke på det syn, der ville ha mødt os i sommerhuset... ;o(


  • #13   5. jan 2008 Det måtte være da jeg kørte galt i sommers. James og jeg blev kørt på hvert sit sygehus - jeg vidste at James ikke blødte yderligt, men var selvfølgelig nervøs for indre blødninger mv... Jeg havde aflivet min anden 2.årige hund dagen før pga gigt i hofterne.... Kors hvor var jeg bange for at miste ham også...

    Der er jo ikke meget andet at lave på et sygehus, når man har hjernerystelse end at tænke...

    Jeg var rædselsslagen da jeg senere fandt ud af at James havde fået en korsbåndsskade under uheldet, da dyrlægen ikke kunne garantere mig at det ikke ville blive nødvendigt at aflive... Det var dælme hårdt...


  • #14   5. jan 2008 Oscar og Anita: er GDeren særligt disponeret for mavedrejninger eller..? Det er ikke første gang jeg høre dem få det?

  • #15   5. jan 2008 Med vores gamle hund, en schæfer.
    Dengang vi havde den ene af de schæfere vi har haft kørte vi op til det område som vi ejer, hvor min fader desuden også har sin flyver.
    Hundene plejede at blive lukket ud og løbe foran bilen eller komme lidt efter.
    Lucas, som det var han hed, havde sledgigt i hoften men vi havde fået afvide at han gerne måtte aktiveres hvilket ville hjælpe ham.
    Men da han så blev lukket ud, løb han lidt foran bilen, dog ude i siden. Pludselig kom der et bomb (jeg svarede selv på en sms på det tidspukt) og Lucas hylede op i himlens sky. Det havde resulteret i at hundens hofter 'flippede ud' så han væltede og landede lidt ude på grusvejen. Min far kørte derefter over hans bagpart. Jeg turdeikke selv gå ud, da jeg ikke selv var mere end de 8-10 år. Min far skyndte sig dog hurtigt ud, og Lucas stoppede med at hyle ligeså snart min far var ved ham. Min far ringede til Falck (han arbejder der selv) hvor en af deres dyreambulancer kom og hentede os og kørte os til dyrlægen.
    Det kunne godt redes, men kun i cirka et halvt år, så ville vi komme op med ham fordi det var blevet alt alt for slemt, så vi fik ham der aflivet.

    Rasmus, (ham jeg har nu) har været løbet væk massere gange, altid på grund af tæver i løbetid *gg* Den ene gang var han dog stukket af over en mark og kom først tilbage efter 7 dage. Jeg var vel kun ved de 6-8 år der så jeg husker det ikke tydeligt.

    Med Anton, en hvalp af Rasmus vi havde var det nok da han faldt ned af vores trappe og landede på ryggen, men hvor han blev liggende. Han var besvimet men rørte sig ligeså snart man fik lagt ham om på ryggen. Han var flere gange faldet ned af trappen men havde så bare bagefter ynket sig selv og blive trøstet (han var noget af en pivefis)
    En dag hvor jeg kom hjem fra min far, havde min mor givet Anton, min hund, væk, hvilket også ligger ret tungt stadig.


  • #16   5. jan 2008 Ja og ellers andre racer med dyb bryst er særligt udsatte for det

  • #17   5. jan 2008 ja, det er de desværre.
    Man mener at det er den dybe brystkasse der gør det.

    Der er 1000 forskellige teorier om, hvordan man forebygger det, men intet beviseligt...

    Nogen sværger til at fodre oppe i stativ, andre på jorden.
    Nogen fodrer med opblødt tørfoder, andre med knastørt.

    Men en af de vigtigste ting, som ALLE er enige om, er at hunden skal holdes i ro INDEN og EFTER den spiser.
    Men alligevel er der ingen garanti...

    Oscar fik hans mavevending kl 21 om aftenen; dvs over 3 timer efter at han havde spist.
    Vi havde lige været på en gåtur i klitterne, og 5 minutter efter vi kom hjem, blev han "Skidt-Mads".

    Gik og peb, lagde sig, rejste sig, lagde sig, rejste sig....
    Prøvede at kaste op men uden at kunne..og lignede i det hele taget en, der havde rigtig ondt i maven.
    Pludselig lagde han sig ned på græsplænen i REGNVEJR, og SÅ vidste jeg, at der var noget galt!!!
    Rent instinktivt mærkede jeg ham bagerst på bugen, og han var stenhård.

    Og så gik der ikke 3 minutter inden der var ringet til dyrlægen og jeg var afsted.

    Mange går og er bange for at overse symptomerne, men jeg vove og påstå, at de ikke er til at ta fejl af. Jeg nåede også kun at sige ganske få ord til dyrlægen, inden jeg fik ordre på at komme med det samme!!!!!!!


  • #18   5. jan 2008 (link fjernet)

  • #19   5. jan 2008 Undskyld jeg spørger, men er det ikke kun store hunde med dybe brystkasser?? Whippeten har jo en dyb brystkasse, men jeg har aldrig hørt om at de skulle være i "fareklassen"... Spørger af uvidenhed...

  • #20   5. jan 2008 Er der ikke også noget med at Grand Danois ikke må løbe for meget? Fordi deres hjerte ikke kan pumpe blodet ordenligt rundt i kroppen?
    Eller er det blot en skrøne?


  • #21   5. jan 2008 Oscar - lækkermås ;o ): Hov undskyld. Havde ikke set du skrev til mig :o)

    Ja det håber jeg også. Men hvor dejligt han klarede det :o)
    Den stakkels dreng...

    Vi kom så forsent hjem og opdagede det :o(
    Han fik det pga stess


  • #22   5. jan 2008 Bianca: Tror nu mere det er de større racer det går mest ud over

  • #23   5. jan 2008 Jeg har aldrig hørt, at de skulle være decideret hjertesvage!!

    Man skal passe på at de ikke tonser afsted som hvalpe, men det er mere for at passe på at deres knogler ikke lider overlast og bliver skæve. Deres knogler består hovedsagligt af brusk det første år.
    Tænk på den vækst de har.
    500 gram ved fødslen, 12 kilo ved 8-ugers-alderen og hanhundene vejer ca.65 kilo som 1-årig.

    Den store vækst slider hårdt på hele kroppen og alle organer, og det er derfor racen desværre har en lav levealder!!!!

    Langt de fleste GD´er er meget stille af sind og har ikke det store aktivitets-niveau som mange tror, så derfor er det ikke et problem at holde dem "i ro"!!


  • #24   5. jan 2008 stess = stress *GG*

  • #25   5. jan 2008 Puha.. Det er dælme ikke nigle rare ting, folk har været udefor...

  • #26   5. jan 2008 Årh, så var det da delvis rigtigt det jeg havde hørt.
    Men det er synd at den kære race ikke har særlig lang levetid ;S


  • #27   5. jan 2008 puha det kan slet ikke stå her med alle de oplevelser jeg har oplevet ang. hunde (Og mine egene)

  • #28   6. jan 2008 sarah- wow smiley puha sikke en oplevelse. Men hvor er det bare godt at den taxa chauffør hjalp dig smiley som du selv siger: godt at der stadig er sådan nogle mennesker.
    Ku slet ikk forstille mig hvor panikket jeg ville ha været i din situation


Kommentér på:
Værste oplevelse?

Annonce