{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
833 visninger | Oprettet:

Michael A
Michael A
Tilmeldt:
3. jul 2008
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 3

Så fik børnene det at vide {{forumTopicSubject}}

Hej igen.

Jeg sendte tidligere et indlæg ang. om vi skulle fortælle vores børn om at vores 9 uger gamle hvalp skulle afleveres tilbage til vores kennel, da vi ikke følte vi havde den helt store glæde ved den.

Vores pige - 9 år - brød selvfølgelig helt sammen hvorimod vores søn - 5 år - tog det helt fint. Det var meget hårdt psykisk at fortælle, og man blev jo på nippet til at ombestemme sig.

Nu er det 4 timer siden vi fortalte børnene at det var bedst den blev returneret ti kennelen, og vors datter vil hellere se tegnefilm end at være sammen med hunden, vel vidende at den snart skal afsted.

Hun har dog været og spørge et par gange om viikke nok kunne beholde den.

Beslutningen om at få hund har foregået i flere måneder. En voksen har været 100% for - og fået den anden voksne med på ideen som ikke mente at have de store følelser ved at skulle have hund. Emnet har vi i familien talt om meget længe, og beslutningen blev truffet og vi gik alle ind for at få hund.

Efter at have fået hunden er det som om at begge voksne føler at ansvaret er for stort, og at vi ikke kan magte det, til trods for at vi nok har læst alle de bøger der er om hunde.

Nu er spørgsmålet så: Har vi givet for let op? Eller er det bedre for alle parter at stoppe nu?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Så fik børnene det at vide
  • #2   27. jul 2008 Jeg synes ikke at I sku prøve lidt længere. Hvis I allerede nu, hvor den er allermest nuttet har givet op- hvad så når den kommer i lømmelalderen??

  • #3   27. jul 2008 Ja personligt forstår jeg altså ikke at man allerede efter en uge opgiver og levere hunden tilbage, når du selv skriver at i har sat jer ind i det hele inden i fik hunden, så ved i også at den første tid man har hunden er hård, den skal gøres renlig, opdrages, lære ikke at gnave i ting og nappe med de sklarpe tænder osv, det er hårdt arbejde at have hund, men hvis i allerede nu ser det som en belastning så vil det klart være det bedste for hunden at komme tilbage til sin opdrætter og derefter få et hjem den er ønsket i.

  • #4   27. jul 2008 Når den ikke er ældre, så har opdrætter også lidt nemmere ved at finde et godt hjem til den, end når den er 6-7 mdr.

  • #6   27. jul 2008 På den ene side så JA absolut for hurtigt at kaste håndklædet
    i ringen...
    Men må den anden side er det jo det bedste for hunden



  • #7   27. jul 2008 Når i allerede efter 1 uge synes at det er for hårdt at have hund, synes jeg bestemt det er ansvarligt at levere den tilbage nu. For det lyder som om at det var en forkert beslutning for jer at få hund, også selvom i havde forberedt jer.

  • #8   27. jul 2008 Der er et stort ansvar forbundet med at have hund. Det er ikke lutter lagkage. Der er dejlige skønne oplevelser, men de trælse er der også nogle af. Man må tage det sure med det søde. Kan man ikke det skal man ikke have hund. Men det er vel tidligt efter en uge at have oplevet det.

    Men der er mange ting I skal tænke igennem. Hvorfor har I fået hund? Hvem er den til glæde for? Det skulle meget gerne være hele familien.

    Hvad kan I "risikere" at komme til at skulle give køb på med en hund? Man skal planlægge fravær, så hunden ikke er alene hjemme for længe. Fritid uden hund eksisterer ikke som før. Hunden skal aktiveres og passes, og føle sig godt tilpas i familien. Ferier skal planlægges. Hvis I ikke er villige til at opgive ferier, hvis hunden ikke kan passes.

    Hvis der er for mange ulemper for jer at have hvalpen end fordele, så er det nok en god idé at hvalpen får chancen hos en ny familie.


  • #9   27. jul 2008 synes at hvis i ikke går 100 % ind for det begge voksne, så er det bedst at den kommer væk, for den kommer jo ikke til at kræve mindre, og nu har i taget beslutningen og fortalt børnene det, og selvfølgelig protestere de lige i nuet, men alligevel synes jeg at det er bedst, hvis i er så meget i tvivl.

  • #10   27. jul 2008 Det er ikke en leg at få en hund / hvalp. Det er lidt ligesom at få et spædbern i huset , vel at mærke et spædbarn der er i stand til at spillet alt ad på få minutter , at grisse hele huset til på under 5 sek. En tyran uden lige der har opfattelsen af at alt skal dreje sig om den . I det hele taget meget , meget ubehagelig sisuation for resten af familien. Det er vigtig at gøre sig sådan noget klart inden man anskaffer sig et dyr.
    Ikke noget jeg ville undværer for noget i verden.
    Om i har givet op for hurtigt ? Nel det tror jeg ikke. Som jeg læser det , har i ikke haft hjertet helt med allesammen. Så det er nok det bedste , skriver jeg uden at kende jer, hellerer nu end om ½ år.


  • #11   27. jul 2008 Jeg har ikke læst de andres svar.
    Men jeg synes, at I burde måske have tænkt det mere igenne, og have været mere enige. Det går ikke at den ene er blevet "overtalt" til at få hund, så jeg vil mene at Jeres fejl ligger der.

    Men jeg vil så samtidig sige, at det er godt at I finder ud af det nu, hvor den ikke har været hos Jer så længe, end når den f.eks. når puberteten/lømmelalderen, hvor der så virkelig kan blive problemer hvis I ikke begge voksne går 100% ind for hunden. Og så til den tid skal af med en evt. problemhund.


  • #12   27. jul 2008 Jeg synes det er den helt rigtige beslutning - fuld respekt for jeres valg.

  • #13   27. jul 2008 Jeg er meget uenig med nogle af jer andre her. Jeg syntes det er bedre at få det afklaret hurtigt om man kan have hund ligenu eller ej. Når hunden kun har været er i en uge - så har den ikke nået at knytte sig så meget - og få derved ikke de store traumaer af at skifte hjem. Det har bare været en slags ferie for den.

    Og hvem siger at de skal have hund igen lige foreløbig? Det kan jo være at racen de valgte ikke lige var den rette - så det skal I bestemt ikke dømme familien på.

    Det er 100 gange værre at beholde hunden i et havlt år og herefter finde ud af, at man ikke kan klare det.


  • #14   27. jul 2008 Nogle gange finder man desværre først ud af det efter man har været ude og anskaffe sig hunden. Jeg har selv stået i den situation.

  • #15   27. jul 2008 I har gjort det eneste rigtige. I har indset, at det var mere end i kunne klare, og det tager jeg hatten af for. Ikke alle de dårlige undskyldninger som, vi har ikke tid, vi har ikke plads, og jeg kunne blive ved.
    I har konstateret at det er mere end i magter, og det er stort at turde indrømme det herinde.
    Og hvis i skal have hund igen, så er her lidt at tænke over
    ALLE i familien skal være enige om at få hund, er der en der ikke synes det er noget, så lad være.
    En hund lever 10 - 12 år, er i villige til det? hunden kan blive syg, skal til dyrlæge uden for åbningstid, er i villige til det?
    En hund er som at have et lille barn i de år den lever. Den er afhængig af, at i fodrer den, går tur med den, tørre op når den brækker sig, og jeg kunne blive ved, er i villige til det?
    Skal i på ferie, skal hunden så passes, eller skal den med?
    I kan risikere at ferien bliver ødelagt fordi paningsmuligheden glippede, er i villige til det?
    Det er nogle spørgsmål i kan se på, og svarer i nej til bare 1 af dem, ja så skal i ikke have hund


  • #16   27. jul 2008 Jeg må erklære mig enig med Dorte og så tror jeg ellers at jeg skal holde mig ude af denne tråd:-)))

  • #18   27. jul 2008 Jeg synes I skal aflevere den tilbage... I har kastet håndklædet i ringen og det er bedre nu end senere... smiler


  • #19   27. jul 2008 Jeg tænker lidt, at giver man op efter en uge, så har motivationen ikke været dybfølt nok. Og så er det bedst for hunden at få et hjem, hvor motivationen og lysten til at gøre arbejdet er større.

    Det er stort arbejde at have en hundehvalp - at have hund i det hele taget. Og et stort ansvar.
    Hvis man ikke er topmotiveret for det, så er det ikke for nogens bedste at beholde den.

    Jeg tror ikke, jeg selv kunne gøre det - men jeg er nok også temmelig inkarneret hundeidiot ;o)


  • #20   27. jul 2008 Pernille og Oskar: Der kan være mange ting der spiller ind.

    For at komme med mit eksempel: Jeg mistede min kære gamle hund i november sidste år. En måned efter følte jeg mig klar til en ny hund og jeg kørte på internatet sammen med en veninde. Der faldt jeg for en 5-6 måneder gammel hvalp, og jeg følte mig klar igen, og købte den. Dagen efter hentede jeg min gamle hund i en urne ude på dyrehospitalet - og der væltede alle følelserne tilbage, og det hele blev totalt uoverskueligt. Jeg kan ikke forklare det - men det føltes bare overhovedet ikke rigtigt. Så efter at ligge vågen en hel nat - ringede jeg grædefærdig ud til internatet og måtte desværre meddele at jeg ikke kunne have den alligevel, og at jeg godt vidste jeg skulle have haft mere betænkningstid. Vi aftalte at jeg fik den kørt tilbage om lørdagen, men 2 af mine tidligere veninder fik lov (af internatet) til at overtage den. De har så ikke snakkede med mig siden pga. det - hvilket jeg synes viser at de så åbenbart ikke har været nogle rigtige veninder.

    Men jo - jeg forstår udemærket godt familien. Man kan være nok så forberedt, og det er 10 gange bedre at finde ud af det hurtigt når man har fået kræet hjem - end at vente og tro at det nok skal gå. Hvis man venter og træningen går galt - så går det jo ud over hvalpen i længden.

    Det er da bedre at aflevere hvalpen tilbage så den ikke får mén eller lignende, end at være stædig - og så går det helt galt.


  • #21   27. jul 2008 Det er et stort ansvar at have en hvalp - og hvis man allerede efter en uge kan mærke at dette magter man ikke... så er det måske ikke en hvalp man skal begynde med. Det kan jo være det går bedre med en hund der er et par år, og som er blevet renlig osv.

Kommentér på:
Så fik børnene det at vide

Annonce