{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.044 visninger | Oprettet:

Hunden ødelægger mit ægteskab {{forumTopicSubject}}

I en lang periode har det ikke gået godt mellem min mand og jeg. Hverdags opgaverne er steget os over hovedet...børn, hus, bil, arbejde, fisk, kat og ikke mindste vores grand danois.

I dag tog min far så fat i mig og sagde det jeg har og sige til dig nu bliver du ked af, men inden i går fra hinanden syntes jeg du skal vide min teori.

Min far er ikke en som blander sig eller er hunde hader, tvært imod, men far siger til mig at han syntes at siden Tara kom i hus er tingene ramlet for os.

Vores pæne rene hjem er blevet slidt ned. Der er savl på vægge og loft, det er sjællent muligt at gå i bare fødder i vores hjem for hundehår og hvad hunden nu ellers har slæbt med ind.

Han har ret. Vores hjem er virkelig medtaget af hunden. Jeg ved det godt, men jeg kan leve med det. Min far mener ikke at min mand kan leve med det, fordi hans kærlighed til dyr ikke er stærk som min.

Tara får tørret potter af inden hun kommer ind efter en gå tur. Hun får jævnligt tørret mulen, da hun savler en del. Jeg ved godt der er meget rengøring med hende, og vi gør hvad vi kan for at holde det nede. Men når aldrig at nyde det før der er beskidt igen.

Jeg elsker min hund, det var mig der gerne ville have hund og min mand var med på det fordi han vidste jeg har drømt om det i mange år.

Tara er en dejlig kærlig hund, som jeg ikke kan leve uden...men....jeg vil heller ikke midste min mand, faren til mine børn.....åååh ha hvad skal jeg dog gøre.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hunden ødelægger mit ægteskab
  • #1   14. mar 2008 BEHOLD HUNDEN, for jeg er sikker på den ikke er pga. den I har problemer, det er bare det nemmeste at vælge, nemlig at fravælge hunden. Se indad, sæt dig ned og skriv alt det positive og alt det negative i Jeres forhold. Det kunne jo tænkes at I bare er vokset fra hinanden og skal leve hvert Jeres liv, så I bliver lykkeligere hver i sær. Det er helt normalt at man vokser fra hinanden. Og lad endelig være med at flippe helt ud over tanken, skilsmisse, tyg lidt på det. En der selv har været hvor I er nu og nu endelig er lykkelig. KNUZ Kate

  • #2   14. mar 2008 Kan ikke råde dig.........

    Her er det det samme. Jeg elsker dyr, min mand kan sagtens være foruden.

    Men her elsker min mand mig så meget, han elsker at se mig glad og lever med hvad det kræver a hus og økonomi.

    Jeg ved godt det lyder hårdt, men efter min mening burde et dyr ikke kunne gå mellem to mennesker der holder tilstrækkelig af hinanden uanset hvordan hjemmet ser ud.


  • #3   14. mar 2008 åhh sikke et dilemma, det må være skrækligt at skulle vælge mellem sin hund og mand. Har du snakket med din mand om det, altså om det kunne hjælpe på jeres hverdag at tara kom væk?

  • #4   14. mar 2008 Kate Elise -at fravælge hunden tror jeg dælme ikke er det nemmeste da:-O

    Tara -er ked af at høre det ikke går godt for tiden, og jeg håber i får løst jres problemer


  • #5   14. mar 2008 syntes din mand og dig skulle tage en snak om det, og hvis i sammen finder ud af at det er hunden er er et problem så tage det derefter-
    for det ville jo være meget surt at gå af med hunden og så finde ud af at det intet har at gøre med den..
    Nu kender jeg jo intet til dit ægteskab, så det er jo kun dig selv der kan afgøre det..
    Men ville råde dig til at tage en god snak med din mand :o)

    Håber i finder en go løsning for alle parter..

    Kram herfra


  • #6   14. mar 2008 Du er nok nødt til få talt med din mand om det..Det er jo ikke sikkert det er Tara der er grunden til jeres ægteskab går den forkerte vej.,.

  • #7   14. mar 2008 Det er en svær beslutning, men da i har børn og er gift må det være hunden der må flytte da dit barn er vigtiger og dens fremtid. Man kan tit finde gode hjem til sin hund, bare find det rette. Held og lykke med det.

  • #8   14. mar 2008 Ej altså Gitte man skifter da ikke bare sin guldklump ud med en mindre, de sviner da ligeså meget og skal have samme pasning, og så gøer de tit ad h til. Dårlig og dum løsning, syntes jeg

  • #9   14. mar 2008 Enig Janie. Men jeg kan da godt se at selvom vi har bygget om for 4 år siden og det slider på huset, så er det noget man må tage med, når man har valgt at have hund. Hvis man går og tror at verden kun er lyserød når man har hund, så må mon vist tro om.

    Men jeg synes til gengæld at man godt kan lytte på hvad omverdenen observerer. Der kan jo være nogle små ting man kan ændre på for både at tilgodese den hundegale og den der har sagt ja til hund, men ikke er så vild med den. For dem er der unægtelig nogle af.


  • #10   14. mar 2008 Jeg synes du skal snakke med din mand om det, ikke ligefrem sige at din far siger i kommer til at gå fra hinanden, men snakke om hvordan det går, og så fremlæg det med hunden??

    Dog vil jeg mene, at man skal passe på, man ikke kun sætter problemet til hunden, for sansynligt ligger der andet bag som man bare ikke lige kan pege ud. Hvis I kan få det løst - måske via at snakke meget sammen om det, da det jo altid er kernen til at løse problemer - (jeg er selv total dårlig til det, men de gange hvor vi har gjort det, hjælper det meget) - så kan I måske få det til at fungerer med hunden.


  • #11   14. mar 2008 kunne man måske ikke prøve at få hunden passet i et par dage og se om det virkelig nu er problemet ?????

    jeg kender da alt til en GD kan være en mundfuld men altså så er det da vist heller ikke værre vil jeg mene.....


  • #12   14. mar 2008 Gitte..........er fildstændig enig. Gensidig hensyn.

    Vi har nu haft hunde i snart 30 sammen, og det er først de sidste 2 min mand virkelig har følt for, knyttet sig til.

    Men han sagde selv ja i tidernes morgen og den hænger ham ;o)


  • #14   14. mar 2008 Kate Elise H: Synes nu ikke Gittes råd er dummere (som du kalder det) end dit eget råd.....

    Over and out


  • #16   14. mar 2008 Maria og Kim nej det er helt i orden at vi hver især har forskellige meninger, :O)) men rigtig rart at de fleste mener det samme som jeg, kan bare stadigvæk ikke se at "problemet" vile være løst ved at købe en mindre hund,:O)

  • #17   14. mar 2008 Skulle til at skrive det samme som Stampe........

    Måske afprøve hvordan det går hvis hunden kommer på ferie et sted?


  • #18   14. mar 2008 Tara fra Ålborg

    vil aldrig mene en hund kan splitte et ægteskab ad, ved mindre det handler om at du vælger hunden før menneskerne i din familie?

    det er så nemt at finde en syndebuk (Tara) istedet for at tage fat i det egentlige problemer.
    Mange forhold kan prøve at gnisten er forsvundet, at alt bliver hverdag med regninger børne pasning indkøb og rengøring. man glemmer at pleje hinanden, man glemmer at være kærester.

    Min bedste veninde og hendes mand er begyndt i par terapi, for tit er det sådan at selvom man tager en snak indbyrdes så når man egentlig ikke længere end bare ved snakken, man har brug for hjælp fra et individ, der er uvildig og som kan give jer nogle værtøj til at finde hinanden igen smiley

    jeg håber du og din mand er motiveret til at løse jeres problemer.
    få din far til at tage Tara og børnen og så køb en god flaske rødvin og en masse starinlys og så tag din mand og tving ham til at tale med dig om hvad det er der går ham på med jeres ægteskab.

    som en anden også skrev så lav en liste hver med plusser og minusser og så gå dem igennem sammen, og tal om hvad i selv kan gøre for at ændre på jeres tilværelse sammen.

    men for guds skyld lad vær med at gi hunden skylden...


    håber på det bedste for dig og din familie


  • #20   14. mar 2008 Kan kun skrive det samme som Iben.

  • #21   14. mar 2008 Jeg har ikke læst alle indlæggende...

    Men såvidt jeg kan se...så er det din fars ord...og dermed ikke kærestens ord...

    Hopper med på Ibens vogn...lyder fornuftigt...


  • #22   14. mar 2008 Kan kun sige ,at jeg virkelig føler med dig, og så er jeg forøvrigt enig med det IBEN R. skriver......

    Ved godt det her er ilde hørt herinde, og jeg lige om lidt bliver haglet ned.....MEN .......det skal først siges at jeg ELSKER min hund og altid har haft hund.....men er stadig af den mening at en hund jo tager tid, sviner og i det hele taget fylder meget.....så derfor tror jeg godt, det kunne være, at det var en løsning for jer, at finde et nyt hjem til Tara....

    Helt ærligt, hvad er bedst.....at hunden flytter, et andet sted, hen hvor den ovenikøbet måske vil få "mere" opmærksomhed....og at der så er en ting mindre til at "forstyre" familie freden.....OG hvem ved måske rede et ægteskab, altså et stabilt hjem for børnene....


  • #23   14. mar 2008 MEN hvis der ikke skal mere til, tro mig så kommer der bare en anden forhindring/ting i vejen, så er det jo en dødsejler, De bliver bare nødt til at tale om det , som så mange andre heldigvis også mener.

  • #24   14. mar 2008 Kate: undskyld mig men tager du det ikke "lidt" voldsomt op, at der trods alt er andre vinkler.....

    Selvfølgelig skal de sætte sig ned og snakke om tingene, og nej det er ikke den fulde løsning at "skaffe sig af med" hunden.......Men det kunne jo være at det hjalp......Nu er der jo ikke nogen af os som kender den fulde "sandhed" eller historie og det kommer forså vidt heller ikke os ved......men vi høre jo trods alt at der fra omgivelserne af (faren) har dannet sig et billede af at bøtten væltede da den kære Tara kom ind i billedet......

    Tror ærlig talt ikke hun har brug for at høre dig og andre "dømme" hvor hendes er på vej hen.....altså i afgrunden.

    Bare min helt forsigtige mening.....

    Og nej jeg går ikke ind bare at give hunden skylden og gøre den til syndebuk...!!!


  • #25   14. mar 2008 ....hvor hendes forhold er på vej hen....SORRY

  • #26   14. mar 2008 Voldsomt, nej det syntes jeg ikke, jeg tænker bare på alle de stakkels hunde, man bare køber og så ud til højre, ved godt det ikke lige er sådan i denne tråd, men alt bliver altså ikke bare fryd og gammen, når hunden kommer ud og så skal konen gå og være ked af at miste hunden og måske blive "sur" på manden. Nej der er kun 1 vej til at starte med og det er som alle andre også skriver få talt ud om tingene, romantisk week-end, hund og børn hos andre osv osv.

  • #27   14. mar 2008 Hvis det "kun" er et pænt hjem I mangler, villle det så være en ide at få rengøringshjælp?

  • #28   14. mar 2008 Bare Mig, : så skriver du at vi dømmer, NEJ det gør vi ikke ALLE folk har lov og ret til at have forskellige meninger, råd og vinkler, bare ikke ang. visse tegninger og muslimer, hvorfor skriver hun ellers på HG hvis det ikke er for at få nogle indput???

  • #29   14. mar 2008 Undskyld.. Men som jeg læser det, så er det din far, der mener at din mand har et problem med hunden.

    Jeg ville tage en snak med manden, før jeg tog nogen som helst beslutning. Din far kan jo "se" forkert.. Og "ser" han rigtigt, jamen så kan det jo være at din mand selv har nogle ideer til at ændre nogle ting derhjemme..


  • #30   14. mar 2008 Og Bare Mig, når jeg læser hende "den dummes" indlæg, ja så kan jeg lige pludselig syntes at den hund skal væk fra det hjem OG det er da derfor det er skønt med disse tråde, at sagen belyses i mange ender og kanter. Kan I alle have en god week-end. jeg får fri nu. KH Kate

  • #31   14. mar 2008 Kate: du misforstår mig......Selvfølgelig må alle have vær deres mening......Vi lever "næsten" i et frit land *S*
    Mente bare at det måske ikke var så fedt, at kommentar som at hendes ægteskab var en dødssejler......Det er det jeg hentyder til med - Dømmer......Måske også en lidt hurtig konklusion, lige som det bare vile være at sende hunden bort.....

    Men det er jo heller ikke det jeg skriver......Og ja der mange sørgelige hunde skæbner, men som du jo selv skriver så tror jeg heller ikke det er tilfældet her....

    Ja de skal snakke sammen, pleje kærligheden, bare være kærester....Og ja rengørings hjælp ville sikkert også hjælpe......Men nu skriver hund jo selv i overskriften "hunden ødelægger mit ægteskab".


  • #32   14. mar 2008 Kate: og ja Ch hende den dumme: har jo også virkelig fat i en god pointe - enig.

  • #33   14. mar 2008 Det blev lidt rodet, og stavefejl er gratis - da det er fredag...

  • #34   14. mar 2008 Jeg har selv stået i situationen. det var så bare katte og masser af kattehår.

    Min mand fik pludselig nok, og vi stod faktisk overfor at skulle skilles (hans valg)
    Det var som at få en hammer i hovedet, for jeg elsker mine dyr - alle som en.
    Dog har jeg en større kærlighed til min mand, så vi fik snakket tingene igennem - men først efter 3 mdr. med dårlig stemning og vægttab for mit vedommende....

    Det er en hård nød at knække, så inden I bestemmer jer for at gøre noget som helst, så ville det være en rigtig god idé at få snakket tingene igennem.
    Søg evt. en parterapeut, hvor I kan tale under proffessionelle forhold - det giver en bedre samtale, og I kommer mange gange frem til, hvad det er der tricker jeres forhold.

    Mand - og især barnet - kommer i første række, og hvis det viser sig, at hunden kræver for meget af jeres forhold (som din far "ser" det), så mener jeg at det bedste ville være, at finde et hjem, hvor hunden er i centrum.
    det er jo synd for hunden, hvis I har en dårlig atmosfære, for den kan mærke det, og det kan sætte sit præg på hunden..

    Jeg vil ikke sige, at I er dårlige mennesker, der vælger "den nemme løsning", hvis I vælger at omplacere hunden. Jeg vil næsten sige tværtimod.

    Jeg kan sagtens mærke at du elsker hunden, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor hårdt det er for dig - bare tanken om muligvis at skulle af med hunden, men kan det gøre jeres liv bedre sammen, så er det altså værd at tage med.

    Jeg håber I finder frem til den bedste løsning for jer...




  • #35   14. mar 2008 Jeg vil lige tilføje, at vi har valgt at omplacere 7 katte ud af de 9 vi havde.



  • #36   14. mar 2008 Undskyld min ærlighed, men man er jo 2 om at passe hus og hvad der dertil hører af daglige gøremål.Jeg syntes det virker som jeres dagligdag ikke er særlig struktureret, og her kan det nemt ende med at hunden betaler prisen. Køb en swiffer wet i Føtex og løb gulvet over hver dag, ja det tager ca 15 min af din dyrbare tid.

  • #37   14. mar 2008 CH; støtter mig fuldt ud til dit skrevne... ss ..
    meeen mon ik lige det er en raptus man der har i hjemmet?
    ..det får vi jo alle...til tider ..gg..
    og det gør det jo ik bedre med det keeedelige vejr vi har... ss.. op med hovedet.. og se lidt lyst på tingene... det mit råd Tara-.. for hva hunden ikke er skyld i,, det råder du KUN selv over... ss


  • #38   14. mar 2008 det eneste du skal gøre er at mærke efter hva du selv vil

  • #39   14. mar 2008 Hej alle sammen tusind tak for jeres indlæg.

    Jeg er helt med på at det ikkekun er hunden, selvfølgelig er jeg det. Vi har været igennem parterapi, har fornyeligt været på weekend tur hvor vi havde det fantastisk dejligt uden børn, hund og hus.

    Min mand og jeg er ikke uvenner, taler rigtig godt sammen. I går havde vi en ærlig snak omkring de ting som vi var følte var for meget. Her fyldte Tara meget - for os begge. Forskellen er så at jeg er gammel hestepige og kan godt leve med det. Min mand der imod har det svært for tiden. Han siger selv at han føler det er overvældende at have hund. Trods det elsker han Tara, de hygger om aften på gulvet, de går lange ture osv.

    Min far siger som sagt til mig, at det er hans overbevisning at min mand vil få det meget bedre hvis hunden kom væk, og vi fik "rettet" op på huset.

    Ingen tvivl som en skrive ønsker min mand også jeg er lykkelig, og det var også derfor vi i fællesskab var enig om at få Tara. Vi var begge indstillet på at hun skulle blive en fælles hund.

    Jeg kan mærke som jeg læser jeres indlæg hvad vej jeg heller. Jeg har aldrig troet at min hund nogen sinde skulle sættes til salg. det er kun folk som forhaster sig, og altid søgerden nemme løsning.

    Jeg ved min far har ret. Det er ikke min mand der tvinger min til at sælge Tara. Det er min beslutning taget min familie, mine børn og mit ægteskab i betragtning.

    Ja så kan jeg side her og tude for mig selv....fy for H* det gør ondt.




  • #40   14. mar 2008 Hej Tara

    Jeg kender ganske udmærket din situation. Jeg er et hundemenneske, min kæreste så absolut ikke. Oven i det er han allergiker.

    Jeg ved det slider en del på hans tålmodighed at hundene bor her i huset. Men vi har besluttet os for at hundene skal ud. Jeg har pt 4 cockere herhjemme. Min newfoundlænder bor hos mine forældre da han slet slet ikke kunne med hårene. -Det var nu en ok løsning, da mine forældre lige havde mistet deres hund og min far gerne ville have min til låns.

    Vi bor på en landbrugsejendom og jeg har nu taget konsekvensen at vi indretter stalden til kennel. -Vi laver løbegård de kan være i når vi ikke er hjemme og indretter rum hvor de kan bo og hvor jeg kan trimme så vi ikke har hår overalt. Hvis hundene kan gå derude når vi ikke er hjemme, så slider de ikke på huset i det tidsrum. Det er ikke min drømmeløsning, men det er en nødvendig løsning, hvis vi skal bevare vores forhold, for jeg kan da sagtens forstå man som allergiker og anti-hundeperson ikke orker alt det støv og hår der er i huset.

    har I ikke mulighed for at lave en tilsvarende løsning. Det vil være så trist for dig at skulle af med din hund.



  • #41   14. mar 2008 Sarah S

    havde du alle dine hunde inden du mødte din kæreste?


  • #42   14. mar 2008 Mads og Elise

    Ja, det havde jeg. Hvorfor?


  • #43   14. mar 2008 bare nysgerrig smiley

  • #44   14. mar 2008 Det er ok...

    Min kæreste ved de hunde er min store interesse og har som sådan heller intet imod at have dem.

    Til trods for at han ikke er hundemenneske så har han lært at de er supergode jagthunde (jagt er en stor interesse for ham), så han har også fornøjelse ved dem.

    Men jeg kan da godt se på ham at han lider med løbende næse og øjne.


  • #45   14. mar 2008 ch

    Nu ved jeg ikek hvad du forestiller dig om stald. -vi taler jo ikke ligefrem om svinebokse og spalter her.

    Jeg kender ikke hunden, men jeg foreslår da at hunden kommer lidt ud eksempelvis når de ikke er hjemme, så den ikke slider på huset i det tidsrum. Det vil minimere hår, støv, slid mm.

    Jeg kender ikke hunden og ved ikke hvordan den agerer i hjemmet. TS bad om inputs, jeg kom med mit da jeg har stået/står i samme situation.


  • #46   14. mar 2008 Tara er en meget li gennemsnittet af sin race. Hun er rolig og sover det meste af tiden vi er væk. Hun har selvfølgelig haft sine facer med bøllestreger, men alt i alt syntes jeg vi er sluppet godt igennem.
    Når alt kommer til alt er det mest svinerriet der fylder. Jeg må erkende at selv jeg som gavet dyreejer er overrasket hvor meget sådan en hund sviner. som sagt betyder det ikke nået for mig fordi hun er min drømme hund og jeg elsker hende betingelseløst, men det skal ikke gå udover ægteskabet og familiet.

    For lige at komme alt tvivl til gode, så lide Tara ikke på nogen måder. Hun er ikke fanget i et hjem hvor der ikke længere bliver brugt tid på hende, eller at der er dårlig stemning. Udover hunden er der også to børn her i huset som skal trives smiley


  • #47   14. mar 2008 Jeg har ikke læst halvdelen af svarene, men mit forslag er, at få en rengøringsdame.

  • #48   14. mar 2008 små hunde sviner ligeså meget som store

  • #49   14. mar 2008 Uden at anklage nogen på nogen måde, så tror jeg faktisk at Tara er bedst tjent med at få en ny familie. Hvis man mener at hun ligesom er roden til en del ondt, kan det næsten ikke undgå at påvirke en ubevidst. Så JEG tror at hun vil være bedre tjent med at komme et sted, hvor man IKKE går så meget op i om der er rent og fint:-)))

  • #51   15. mar 2008 > Tara fra Aalborg <
    måske du skulle bruge lidt mere tid på din mand og give ham noget mere opmærksomhed . for mænd kan godt blive chalu på en kvindes forhold til en hund jeg taler af erfaring . mænd ryger jo lidt til siden når der kommer børn i huset og det har mænd i forvejen svært ved at apseptere . men at de så også ryger til siden for en hund det kan de slet slet ikke klare oveni at de er sat til siden i forvejen . at se dig give hunden og børne alt omsorgen og kærligheden som han måske søger efter at få er ikke nemt for en mand . og somsagt taler jeg af erfaring . men jeg har valgt at beholde min hund mine børn er også store nu men har altid haft hund .. så prøv at vise din mand lidt mere omsorg så tror jeg det hjælper held og lykke ..


  • #52   15. mar 2008 stinnamus

    hmmm nu har vi har vi haft en GDer og Merle som er chi, kommer ikke i nærheden af at svine lige så meget som Hamlet... så tror ikke liiige den holder smiley


  • #53   16. mar 2008 Vi beholder Tara.....vi har talt meget frem og tllbage...og det er vores endelig beslutning

  • #54   16. mar 2008 Tara

    Dejligt at høre. Håber I finder en løsning så I kan undgå svineriet.

    Knus
    S


  • #56   18. mar 2008 Det glæder mig I har fundet ud af en løsning sammen.
    Heldigvis hjælper det at snakke sammen ærligt, selv om det en gang imellem kan være svært.

    De bedste ønsker til dig og hele din familie


Kommentér på:
Hunden ødelægger mit ægteskab

Annonce