Når hunden får kræft {{forumTopicSubject}}

Udsnit af Chinooks dagbog... Er der nogen der har prøvet det samme?

Den 09.03.08
MØG DAG!!!
Det er et tilfælde, at jeg lægger mærke til det. Chinook skal have en ordentlig tur med kam og børste, og i bar glæde ruller han om på ryggen og ligger sådan i lang tid – det gør han ellers meget, men det fanger mit blik, at noget er galt! Hans ene testikel er dobbelt så stor, som den anden. Jeg kender allerede svaret, men alligevel… håb er en stærk kraft!
Jeg mærker efter – stenhård, helt velafgrænset. Jeg har ret, jeg ved det…. Men jeg vil IKKE tro det… vil ikke… så jeg bliver alligevel nødt til at læse oplysninger på internettet og ringe til akut-dyrlægen. Vi aftaler, at jeg ringer til egen dyrlæge kl. 7.30 den næste dag, og får en akut tid.
Det er bare noget møg!!
Inderst inde ved jeg godt, at min lille baby har fået testikel-kræft i en alder af kun 7 år… det er kun et spørgsmål om bekræftelse og behandling hos dyrlægen den næste dag…
Chinook er uvidende om det hele. Han er glad, frisk og uden smerter af nogen art. Han kan ikke forstå, hvorfor jeg er så ked af det, men mener som altid, at hvis jeg nusser ham, så bliver jeg nok glad. Indvendig er jeg helt knust. Det er kun lige sidste sommer, at Charli fik konstateret sin alvorlige gigt, og nu Chinook.

Den 10.03.08
DYRLÆGENS DOM
Det har været en laaaaaaang dag. Flere gang begyndte jeg at tude på arbejdet – ”højst professionelt” – tanken om, at min lille trold, skulle aflives eller dø langsomt af metastaser fra en knude, var slet ikke til at bære.
Under alle omstændigheder véd jeg, at han skal opereres i morgen – bare noget jeg véd…
Jeg fik en tid allerede til samme eftermiddag, og inden besøget gik vi alle tre, Charli, Chinook og jeg en lang tur i solskinnet. Charli jagtede fluer, og Chinook satte sig op ved siden af mig på bænken, som han altid gør. Han har altid godt kunne lide at sidde side om side, og at jeg holder en arm om ham. Så moser han sig endnu tættere på, og nærmest læner sig op af mig. Meget hyggeligt…
Køreturen til dyrlægen var uendelig laaaaang! Og ventetiden ligesådan… begge hunde elsker at komme til dyrlægen. Der er rare mennesker og godbidder, så Chinook var helt oppe og køre og brummede og pev hele tiden.
Jeg var fattet nok, da vi kom ind i undersøgelsesrummet. Kendte jo svaret… Det var testikelkræft! Men den var godartet med 99,8% sikkerhed… De sidste 2% kunne være en spredning til resten af kroppen, men højst usandsynligt, men det var også næsten usandsynligt, at en så ung hund fik testikelkræft.
Jeg fortalte om, at vi havde boet i en lejlighed fuld af skimmelsvamp i 6 år, som var bevist at være kræftfremkaldende, og at jeg selv var blevet syg af det. Dyrlægen fortalte, at hunde og mennesker har mange af de samme sygdomme, og at man derfor bl.a. var i gang med at finde behandlinger for kræft gennem hunde. Han anbefalede mig at kontakte Landbrughøjskolen og tale med dem om påvirkning af skimmelsvamp på hundene.
Chinooks eneste mulighed var dog kasteration, og det ville gøres allerede næste dag. Bivirkninger: fedme og dovenskab… Egenskaber, han allerede har i forvejen.. Så det var ikke gode nyheder, men i det mindste fjernede man chancen for, at han ville få sygdommen igen.

Den 11.03.08
OPERATION
Kl. 10.35
Chinook er nu hos dyrlægen, og jeg må bare vente og vente.. jeg er ikke rolig før jeg høre dommen i eftermiddag… Ikke sjovt.