{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.273 visninger | Oprettet:

Smerter, hvad nu? {{forumTopicSubject}}

Som nævnt i rn siden tråd er Sten ikke ok - jeg er ikke I tvivl om, at han har smerter, men hvor/hvorfor er endnu ikke lykkedes at finde ud af.

Beklager et langt indlæg, men vil værdsætte input til hvad vi gør herfra - måske noget jeg ikke gar tænkt på.

Det er startet engang i efteråret med småting som at han hurtigere end vanligt valgte træning fra og oftere valgte at trække sig til sit bur I gangen, og at han stoppede med at hoppe i sengen ved sengetid, men ikke umiddelbart nogen fysiske symptomer - det har været lidt on/off, så der har også været dage, hvor han har opført sig som vanligt.
Han har i den periode fået massage nogen gange. Første gang var der en smule i venstre skulder og højre lårmuskel, ellers intet. Efter første behandling var han helt sig selv og jeg tænkte problemet var løst, han fik dog yderligere to behandlinger. Ved 3. behandling var der en anelse reaktion over lænden, ellers intet. Men da han på det tidspunkt fik flere smertesymptomer blev der booket dyrlægetid i stedet.

Egen dyrlæge har ikke fundet noget ved undersøgelse. Vi har givet metacam en kort periode uden effekt what so ever, og dyrlægen mente derfor ikke problemet var fysisk - og Sten er jo lidt en særling, så på det tidspunkt tænkte jeg han kunne have ret.

Nå, men adfærdsmæssigt går det drastisk nedad slut november/start december.
- afviser helt træning nu
- tilbringer 99% af tiden hjemme i sit bur I gangen, hvis ikke jeg specifikt beder ham deltage i grooming e.l., går jeg derud og tager kontakt, går han ind i stuen og venter til jeg er gået, så han kan gå derud igen
- plejer at elske ar futte rundt i haven og får de fleste måltider der, men lægger sig nu bare rundt omkring til man fysisk går ud og henter ham.
- tiltagende mærkelig omkring mad, op til jul vil han kun spise godbidder på gåture og fra sin snusemåtte hvis den placeres bag sofaen og jeg forlader rummet til han er færdig (gælder alle mennesker - han vil tydeligvis ikke risikere at blive rørt ved)
- helt stoppet med at lege hjemme, han tager af og til tilløb ved at vise sin bamse, men fortryder og går i buret, hvis man accepterer invitationen.

Fysisk er der dukket lidt ting op:
- ved børstning plejer han at dække og så først rulle om på venstre side, blive børstet, op i fæk, så rulle om på højre side. Han nægter at rulle om på højre side, selv ved brug af lokning.
-Når han har ligget nogen tid og rejser sig, går han de første skridt "forkert". Lidt som på et glat gulv hvor man går forsigtigt med kortere skridt.

På baggrund af det tager vi op til jul til en anden dyrlæge, der stort set kun gør det i smerter og haltheder.
Han får en fuld klinisk gennemgang, alle led mærkes efter, der gås og løbes på både lige og buet spor. Der er ingen reaktion overhovedet, ikke så meget som et vip med øret mens han mærkes efter ud over muligvis en lille bitte reaktion over lænden. Da han kommer ned af bordet er han dog klar til flugt, halen mellem benene og vil IKKE røres ved. Han plejer at være helt ok med dyrlægehåndtering.
I forbindelse med at vi løb rundt mente dyrlægen, der var en anelse stivhed/manglende fleksibilitet på buet spor mod venstre og at det kom fra bagkroppen et sted.

Vi fik kraftigere smertestillende med hjem og efter 2 dage havde jeg næsten min vanlige Sten igen
- der er stadig de der lidt forsigtige, korte skridt efter han har ligget og har dage hvor han smutter hvis man rører ved ham, men ellers sig selv. Legeritualet om aftenen er genindført, han sover i seng igen, er med på lidt træning og spiser i haven osv.
Han er skiftet til noget andet dmertestillende for at se, om det kan "tage det sidste".

Der er taget blodprøver, der var fine.
Der er lavet røntgen af knæ, hofter, lænd og ryg, som så fint ud, intet at komme efter.

Dyrlægen siger, at har han haft ondt i længere tid, hvad han jo nok har, så kan det også tage noget tid at komme retur. Hun foreslår kiropraktor for at se, om der skulle være løsninger mm der jo ikke ses på røntgen.

Men det korte af det lange er, jeg er ikke I tvivl om at noget er galt. Og er nok noget mere bekymret end dyrlægen. Det er ikke lykkedes mig at forklare nogen dyrlæge, at Sten der ikke laver sine vanlige "autist-ritualer" skriger at han ikke er ok, men for dyrlægen er "han patter ikke på sin bamse mere i x situation" ikke rigtigt noget, for alle der kender ham er det KÆMPE.
Men aner ikke hvor der skal ledes efter hvad.

Så input velkommen - vi tager selvfølgelig til kiropraktor som foreslået, men derudover, what to do?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Smerter, hvad nu?
  • #1   13. jan ved godt du skriver blodprøver ok .. er alt testet omkring flåt, fx anaplasmose har mange forskellige symptomer ..

    er der undersøgt for slidgigt diverse steder, afprøvet Cartrophen, Librella fast ?
    Hvad med en scanning af det indre for at se efter eventuelle tumorer ...


  • #2   13. jan Det lyder godt nok som et svært forløb smiley Stakkels Sten og stakkels dig!

    Jeg ved ikke om det er overkill at få lavet en scanning af lænden (er det ikke 30 cm de kan scanne?), for at se om der skulle sidde noget enten i knoglerne eller måske i organerne.

    Det eneste andet eksempel jeg kender med lignende diffuse symptomer, var min venindes hund, der viste sig at have fremskreden kræft i nyrerne. Ikke dermed sagt at Sten har kræft, men når nu han viser smertereaktion i lænden, kunne en scanning både tjekke for lænden, men også de organer der sidder omkring lænden/bugen.

    Jeg krydser for at I finder svaret smiley


  • #3   13. jan Jeg tænker anaplasmose eller noget i indre organer.

  • #4   13. jan Da funky opførte sig underligt bad jeg dyrlægen starte med stor udvidet blodprøve, den viste ingenting. Hun udviste ikke smerter. Hun var bare "off" og trist.
    Jeg bad dem starte med ultralyd af mave og tarm, hjertescanning og slutte med røntgen. De fandt på ultralyden "balladen" en knude på tarmen.
    Den blev fjernet og hun er nu sig selv 100 procent. Den var godartet.
    Jeg ville bede om ultralyd og evt hjertescanning.


    profilbillede
  • #5   13. jan for år tilbage skulle man insistere på at blodprøver for Anaplasmose og Borrelia blev analyseret i Tyskland, ved ikke om det stadig er sådan .. men hvis ikke de gør det automatisk ville jeg bede om det ..

    Nova der døde i efteråret 22 blev pludselig meget ugidelig og øm-agtig en sommer, Anicura ledte i 2-3 dage til jeg bad dem sende bp til Tyskland, det var så Borrelia ..


  • #6   13. jan Hanne - jeg skal lige høre dyrlægen, hvad de helt præcist har taget af blodprøver.
    Slidgigt burde kunne ses på røntgen, og tænker, at selvom der ikke er taget af hele kroppen, så er det vel sandsynligt, at var der sådan noget, ville der være noget at se på det, der trods alt er taget?

    Anne - jeg er nok der, at hvis det kan fortælle hvad der er galt, er det ikke overkill. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer med scanning, men det gør dyrlægen helt sikkert.

    Vil lige få forhørt mig om blodprøverne og om det giver mening at scanne.

    I dagligdagen skånes han ikke som sådan - jeg laver ikke bevidst hård aktivitet og træning/aktivering er begrænset til ting småting, der ikke kræver noget af fysikken, men han får ellers lov at løbe osv i det omfang han vil, og ude på tur ræser han omkring som vanligt. Men hjemme er der dage, hvor jeg kun ser ham, når han skal ud på tissetur, og ellers undgår han kontakt - på det nye smertestillende er der dog færre af de dage, ser det ud til indtil videre.


  • #7   13. jan Jeg ville få lavet en ct - scanning

  • #8   13. jan Min senest afdøde Ipsen havde anaplasmose en gang for mange år siden, tror nok i 2014, det satte sig først på psyken som angst, senere kom der en væsentlig nedsat fysisk udholdenhed .. fik heldigvis styr på begge dele ..

  • #9   13. jan Jeg tænker som Malene. Anaplasmose. Det er en lortesygdom. Med mange symptomer.

  • #10   14. jan Anaplasmose er bestemt også et godt bud. En fra min klub har en lab, der havde ondt i en grad, at dyrlægen mistænkte virkelig dårlige hofter og albuer. Røntgen viste perfekte led. Der blev taget blodprøve, og det var anaplasmose. Hunden er stadig i behandling, og det er omkring et halvt år siden den fik diagnosen smiley

  • #11   14. jan Tænker også Anasplasmose.

  • #12   14. jan Jeg ville også overveje CT-scanning, hvis det var mig og at teste for flåtbårnesygdomme.

    Men stakkels jer smiley . Det lyder godt nok som en slem omgang, og jeg kan godt sætte mig ind i, hvor frustrerende det er som ejer at stå med en hund, som man selv ved, der er noget helt galt med, men hvor dyrlægen ikke virker til at forstå alvoren. Det kan føles som lidt af en kamp for at blive hørt.


  • #13   14. jan Jeg vil lige ringe til dyrlægen i morgen og spørge til anaplasmose - det er ikke noget jeg selv har tænkt på, og dyrlægen har ikke nævnt det, så mit bud er, at der ikke er testet for det, og i så fald er det jo en ret nem og billig undersøgelse ift alt det andet man kunne gå videre med.

    Derudover en tur til kiropraktor, og så lyder det til vi skal have kigget på indre organer, hvis det andet ikke giver noget åbenlyst at gå videre med.


  • #14   14. jan når du ringer alligevel så tag hele spektret omkring flåtbårne sygdomme .. som skrevet har jeg oplevet atypiske symptomer med både anaplasmose og borrelia

  • #15   17. jan @ Michelle, har du talt med dyrlægen

  • #16   17. jan Det har jeg jo. Hun tænkte ikke umiddelbart anaplasmose, fordi der på intet tidspunkt (heller ikke år tilbage) har været infektionssymptomer, feber e.l.
    Men vil selvfølgelig gerne teste for det, hvis jeg ønsker det, så det tænker jeg vi gør, når vi skal til opfølgning.

    Derudover er har han tid ved kiropraktor, så det er jeg jo lidt spændt på, hvad der kommer ud af.

    Og så er han øget lidt i smertestillende, og synes nu det virker til han er helt smertedækket.


  • #17   17. jan eneste symptom på Anaplasmose hos Ipsen var angst, som lyn fra en klar himmel, og så et par måneder senere kom en træghed, træthed specielt på gåture ... det er det der er lumskved ana, det viser sig på mange måder ... så godt at få det testet

  • #18   17. jan Noget helt andet - nogen der har erfaring med refusion fra sygeforsikring?
    Jeg har kun pbrugt forsikringen en gang før til et lille beløb, og der udbetalte de pengene efter et par dage. Nu er der gået 1,5 uge og stadig intet svar fra Dyrekassen, er det normen. Altså tjekket bliver han jo uanset, men det begynder da at løbe op, så ville være rart med et svar fra dem, om de vil betale eller ej (mener jo det burde være dækket).


  • #20   17. jan Ja det er da træls - jeg kan fint leve med, at der går lidt ekstra tid før jeg får pengene, men det var bare rart med et "sagsbehandlingstiden er i øjeblikket ca x dage/uger" eller en bekræftelse af at sagen behandles eller noget.

    Jeg har også dyrekassen, og som nævnt gik der kun et par dage sidst. Men det kunne jo lyde som om, der er lidt ekstra behandlingstid i øjeblikket, jeg vil væbne mig med tålmodighed smiley


  • #22   17. jan du kan jo altid ringe og spørge ... men måske de har en pukkel fra jul og hvis de så også har medarbejdere der ikke har kunnet komme på arbejde grundet vejr, og sygdom ...

  • #23   17. jan Jeg fik fjernet en knude på min kat Sadie mandag formiddag, oprettede skadesanmeldelse i appen (Concordia) og vedhæftede et billede af regningen, og sendte den mandag eftermiddag.
    Jeg fik udbetalingsmeddelsen tirsdag eftermiddag, og så plejer pengene at være på min konto 2 dage efter, altså i morgen ...

    I sommerferien tog det hele lidt længere tid, men ellers intet at komme efter.

    Skriv og ryk pænt, eller bedre endnu ring derind, så ordner de det med det samme.
    Jeg ringede i sommers, da jeg alligevel skulle have førgodkendelse til Skyes MRI-scanning og hun ordnede alt hun havde liggende på Skye, så alle pengene var gået ind 2 dage efter.


  • #24   17. jan Ved MRI-scanningen var det direkte refusion, så Dyrehospitalet (Århus) ordnede det direkte med Dyrekassen, og Dyrekassens del blev fratrukket med det samme, så jeg kun skulle betale "min" del. Det var super, for jeg havde ikke lige 15.500kr i baglommen.

  • #25   27. jan En lille update herfra.
    Sten har efter en lille medicinøgning endeligt virket helt smertedækket og har fået sin lyst til at deltage i andet end gåture tilbage.
    Og så har han haft sit første kiropraktorbesøg. Der var en del at komme efter i bagpartiet og en smule I skulderen, så jeg håber det "bare" er det. Vi skal i hvert fald afsted igen om 14 dage og har fået lidt hjemmeopgaver i mellemtiden.
    Og så skal vi prøve at trappe lidt ned i det smertestillende om et par dage, så vi kan vurdere, om behandlingen faktisk har gjort en forskel - må sige at den del er jeg lidt nervøs for, nu hvor han endelig er nogenlunde sig selv igen, men kan jo godt se, det er nødvendigt, hvis man skal kunne vurdere, om det hjælper.


  • #26   27. jan i værste fald trapper du op igen, i bedste fald får han mindre medicin ...

    så det er da en god opdatering ...


  • #27   27. jan Hanne - men det har bare taget nogen tid efter optrapning, før der var fuld effekt, så er lidt ked af, hvis han så igen skal have det skidt en tid, når nu han endelig har det godt smiley
    Men der er jo ikke rigtigt nogen vej udenom, så må bare krydse fingre for det fungerer for ham.

    Og ja, bestemt en positiv udvikling, så nu håber jeg bare det bliver ved at gå rette vej smiley


  • #28   27. jan måske du hurtigt kan se om der er en forværring og at vejen op igen ikke bliver så lang .. måske bliver den slet ikke nødvendig

  • #29   27. jan Jamen du har helt ret, og det er jo også nødt til at afprøves før eller siden, det har bare været sådan en lettelse at se ham glad og tilpas den sidste uges tid smiley

    Og så lige en hilsen fra en nu igen samarbejdsvillig Sten, der siger det med (plastik)blomster smiley
    - ikke det skønneste billede, men eftersom det ikke er lykkedes at lære ham "hold fast" i de sidste fem år, så skulle øjeblikket da foreviges smiley


    profilbillede
Kommentér på:
Smerter, hvad nu?

Annonce