{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.766 visninger | Oprettet:

Når hunde slåes {{forumTopicSubject}}

Kære alle.
Vi er lidt i rådvilde.
Vores to tæver kom op og slåes i dag og vi så helt ærligt ikke helt hvad der skete.

Vi var igang med at børste mollie, og Ellie lå i nærheden.
Ved ikke om børsten har nevet hende og hun så forbandt det med Ellie eller hvad der præcis skete.

De angreb begge, men primært Mollie, som blev ved og ved selv efter vi skubbede dem væk fra hinanden.

Ellie har bidt før, nåede Mollie og nolle, da Mollie kom ind i familien, men siden hun blev stor har de ikke rigtig været oppe og toppes.

Mollie ved hun på sin egen tunge, hele vejen igennem og fik nogle knubs på snuden formentlig fra Ellie. Ellers slap de forholdsvis billigt.

Tror i vi kan have dem sammen forsat? Eller ville i holde dem adskildt?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når hunde slåes
  • #1   13. dec 2022 Snuden

    profilbillede
  • #3   13. dec 2022 Godt spørgsmål. Det har jo været galt med ellie siden mollie var hel lille hvalp, på tyve dage havde hun angrebet mollie en del gange, godt nok i forbindelse med mad.

    Kan se at mollie er den udfarende i dette eksempel


  • #4   13. dec 2022 Ja, vi frygter det værste.
    Ellie er også "dominerende" det er hende som bestemmer.
    De har været rimelig gode venner som voksne. Men Mollie er hvad 1,5 år nu. Ved ikke om hun er ved at være mentalt moden?
    Argh det irriterer mig, at jeg ikke så hvad der skete.


  • #5   13. dec 2022 Med tanke på forhistorien ville jeg ikke have de to sammen. Det er synd, at det skulle gå galt igen, øv for jer alle sammen.

    Jeg tror, I skal indstille jer på, at de aldrig kan være alene sammen og at der altid skal være opsyn på dem, og ellers ville jeg uden tvivl overveje at omplacere den ene.


  • #6   13. dec 2022 jeg har som sådan aldrig prøvet det, men har også hørt fra flere at hvis 2 tæver først kommer op og toppes så er det mere end svært at få dem til at enes .. jeg ville klart ikke turde have dem sammen når der ikke er opsyn ..

    jeg kender ikke jeres forhistorie men kan regne ud at Ellie ikke tog pænt imod Mollie som hvalp, dette kan have præget Mollie således at nu hun er ved at have styrke som Ellie så finder hun sig ikke i noget, det gør Ellie så heller ikke og dermed er der jo skabt de "bedste" vilkår for det værste scenarie ..

    Da vi fik Ipsen 9 uger havde vi Nova på 20 måneder, hun tog bestemt heller ikke godt i mod Ipsen. Hun gad ikke den der hvalp der rent faktisk gjorde alt det rigtige, opsøgte Nova var ydmyg og sød, lagde sig forsigtigt tt ved Nova osv ... men Nova nakkede og hakkede Ipsen af, det var så lige op til en løbetid. Da den var ovre var der et par måneder med mere fred, men da Nova igen nærmede sig løbetid startede det forfra . Vi fik hende steriliseret og derefter levede de i fred side om side, MEN gode venner blev de aldrig, Nova forsøgte faktisk nogle gange at lege med Ipsen, men den dårlige start havde lagt sig i Ipsen og hun kunne slet ikke læse den venlige Nova..


  • #7   13. dec 2022 Vi håber jo på det bedste. Det er rigtig, da havde en lidt rough start.
    Hvor fodring foregik hver for sig, det gør den stadig, bare for en sikkerheds skyld. Legetøj blev ogsa taget væk, men er tilbage, de leger og trækker om kap. De møsser ellers ofte hinanden , jeg lavede en tråd om det var klamt .
    Så normalvis hader de ikke hinanden.


  • #8   13. dec 2022 Jeg må erkende, at jeg ikke havde turdet nogensinde at have dem sammen igen, heller ikke under opsyn.

    Ellie har været SÅ grov ved Mollie helt fra starten, og om det har bundet i Ellies temperament, manglende stimuli eller måske smerter/ubehag fra allergi, ved ingen. Men hendes adfærd har ikke været normal over for en hvalp. I har også mere eller mindre fra starten givet udtryk for, at Ellie er en klods om benet for jer, og at Mollie er en drøm.

    Jeg vil igen foreslå, at I giver Ellie en chance et andet sted. For begge hundes skyld. Ellie kan få et hjem, hvor hun ikke skal trækkes med en anden tæve, og hvor hun kan få den opmærksomhed og stimuli, hun kræver. Og Mollie kan slippe for at blive provokeret og tirret. For det ender næsten med sikkerhed galt! Og når Mollie er så meget større end Ellie, kommer det til at være Ellie der kommer rigtig slemt til skade.

    Det er aldrig en skam at omplacere en hund, hvis man gør det for hundens skyld. Jeg synes I har trukket den så langt som man kan, og heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade endnu. Men for mig ville det ikke være dét værd smiley


  • #10   13. dec 2022 Fuldkommen enig med Anne.
    Du har haft bøvl med de to hunde lige siden du fik hvalpen, og jeg kan slet ikke forstå, at du ikke har omplaceret en af dem for lang tid siden.
    Hvorfor tvinge to hunde til at leve sammen når nu de ikke er særlig vilde med at leve sammen.
    Jeg tror ikke at det bliver bedre, tværtimod, så tror jeg at det bliver værre.
    Og hvorfor vente til det går rigtig galt ?


  • #11   13. dec 2022 Tæver slås oftest for at slå ihjel. Hanner gerne til den ene overgiver sig. Jeg ville finde den ene et andet hjem. Hårdt men den bedste løsning for alle parter.

  • #12   13. dec 2022 I har nok alle ret.
    Vi tænkte bare, nu gik det lige så godt! De sover sammen når de er alene hjemme. (altid Mollie som søger)
    De leger sammen og virker til at have fundet hinanden.
    Jeg prøver lige at smide et link ind af når de leger. For Ellie laver altid de samme moves. Hvor hun stiller sig ind over Mollie. Måske i ser noget andet i deres leg, vi skal være obs på.

    https://youtu.be/Dl4qKCP4je4


  • #13   13. dec 2022 Er spændt på hvad erfarne hundefolk ser i videoen. Jeg er ikke helt sikker på om det ér leg.. eller om det er noget ressource forsvar omkring bolden.

  • #14   13. dec 2022 Jeg kan ærligt talt også godt blive i tvivl Salla.
    Er det altid "sådan" de leger. B-B? Altså med Mollie liggende på ryggen og Ellie stående henover hende? Er det aldrig byttet om?


  • #15   13. dec 2022 Helt til sidst i filmen, hvor ellie har bolden og igen stiller sig over mollie, og maser mollie ned og hun bliver liggende.

    Synes hun bider meget efter mollies hals generelt i hele filmen, altså ikke bid som i bid, men hun bider sig fast og holder mollie nede, hun virker ikke afslappet?


  • #16   13. dec 2022 Er det typisk leg for dem ? Jeg ser nemlig ikke noget i den leg, der indikerer, at Mollie synes det der er specielt sjovt. Hun engagerer sig ikke rigtig i legen.

    Jeg har ikke fulgt med i jeres erfaring med de to tæver indtil nu, men hvis det aldrig rigtig har været godt, ville jeg være meget forsigtig med at have dem sammen. Hvis de ikke havde en kedelig forhistorie, ville jeg vurdere på, hvor voldsomt slagsmålet var. De ligner ikke 2 tæver, der har været i en "jeg slagter dig" kamp. Men det er jo jer/dig, der har set det, der kan vurdere om det har været, hvad jeg vil kalde søskende diskussion eller for alvor slagsmål. "Vi skubbede dem fra hinanden" lyder ikke for mig som et for alvor slagsmål.

    Hvordan opførte hundene sig, efter I havde fået dem skilt ad ?



  • #18   13. dec 2022 Dyreekskeren der er bare stor forskel på om det er han/tæve og tæve/tæve.

    Nej Molly ser ud som om hun finder sig i at blive leget med. Hun deltager bestemt ikke ret engageret.


  • #19   13. dec 2022 teoretisk er det så vel til den dag Mollie ikke længere vil ligge nederste .. hvis det sker ..

  • #20   13. dec 2022 Netop Hanne

  • #22   13. dec 2022 #14
    Jeg kan ærligt talt også godt blive i tvivl Salla.
    Er det altid "sådan" de leger. B-B? Altså med Mollie liggende på ryggen og Ellie stående henover hende? Er det aldrig byttet om

    - Nogengange er det også omvendt. Dog sjældent. Oftest når de leger " er det i sengen" Hvor Ellie får kuller, også kommer Mollie. Mollie ender som regel nederst hvor Ellie står over hende eller humper. Andre gange kommer Mollie med et stykke legetøj, som de trækker om, også løber mollie fjollet rundt og forsøger at få Ellie til at jage. Deres lege er ofte korte, eller med Molz på ryggen.


    #16
    De ligner ikke 2 tæver, der har været i en "jeg slagter dig" kamp. Men det er jo jer/dig, der har set det, der kan vurdere om det har været, hvad jeg vil kalde søskende diskussion eller for alvor slagsmål. "Vi skubbede dem fra hinanden" lyder ikke for mig som et for alvor slagsmål.

    Hvordan opførte hundene sig, efter I havde fået dem skilt ad ?

    - I selve "skubbefasen" Forsatte Mollie med at bide ud/angribe, først ved 3, træk væk. Gik Mollie væk og Ellie kom over til mig. Jeg tjekkede hende igennem for sår. Sendte Ellie væk og tjekkede så Mollie. Ellie gik lidt "stift" rundt om Mollie, men det sluttede der. Ellie lagde sig, Mollie trak sig lidt væk. Og situationen har været "stille" siden. Mollie ligger i gangen som hun plejer og Ellie under min kærestes bord.

    De har ikke søgt hinanden "siden" Tjekkede lige Mollies læbe, der er ihvertfald en tand som er gået helt igennem,



  • #23   13. dec 2022 Hvis hun humper, så er hun klart i noget stress. Jeg tænker at dét i frustration kan ende galt.

  • #24   13. dec 2022 Det lyder ikke som to tæver med noget godt forhold. Måske det aldrig bliver værre end det i har oplevet og måske gør det. jeg tror ikke jeg ville turde tage chancen. Det er hunde der har en størrelse hvor i måske rent fysisk ikke kan skille dem af hvis det går galt. Jeg ville heller ikke turde lade dem være alene sammen.
    Jeg har haft 2 tæver der ikke kunne sammen. De vejede så kun ca 15 kg så det var til at håndtere rent fysisk. Lad mig sige det meget kort: det er ikke noget jeg kommer til at gentage. Nu var mine terriertæver så rent temperamentsmæssigt en lidt anden liga. Men altså en voksen Newfoundlænder kan være ret så selvbevidst og kan godt finde på at sige hertil og ikke længere (som jeg kender dem) og Ellie ligner en lidt usikker hund der ikke kan finde ud af at bakke af og give sig.


  • #25   13. dec 2022 Her er 3 andre "lege" videoer.

    https://youtu.be/oJt39nJPlro

    Her var der dog en gæst på besøg, som lige gjorde dem lidt mere kåde/stresset

    https://www.youtube.com/shorts/3Cqf_BXS3II
    Sengeleg hvor Ellie er nederst.

    https://youtu.be/hhSjOd7Jq9g
    Og en sidste leg


  • #26   13. dec 2022 Helt enig Mette - jeg har også boet med to (mindre) tæver, der ikke havde et godt forhold, og jeg kommer heller aldrig igen til at udsætte hverken mig selv eller et par hunde for det igen... Det er et mareridt, fordi man hele tiden er en lille smule i alarm-beredskab, og faktisk først opdager det, når den ene af hundene ikke er der længere.

  • #27   13. dec 2022 Det lyder ikke som hunde, der har glæde af at være sammen. Og får Mollie på et tidspunkt for alvor nok, så kan hun jo lave stor skade, så bestemt ikke nogen god situation.

    Jeg ville i hvert fald ikke lade dem være sammen, når de var alene hjemme. Og så også spørge dig selv, kan du alene skille dem ad, hvis det skulle gå galt mens du var alene hjemme med dem.


  • #28   13. dec 2022 Selvom legen ser mere ligeværdig ud i den første af de nye videoer, så er der helt klart en del stress inde over.
    Ellie dæmper ved at slikke sig om munden, og gå væk for at snuse, i samme øjeblik Mollie overtager legetøjet. Og da der kommer lidt afstand mellem dem, så ryster Mollie sig også, for at få stressen ud af kroppen.


  • #29   13. dec 2022 Jeg har boet alene med 2 store tæver, der slet ikke kunne sammen, og det kan ikke anbefales. Det var i hvert fald til sidst stress for alle.

  • #30   13. dec 2022 Kæft mit hjerte gør ondt smiley Vi har her til aften kontaktet opdrætter og vi kigger efter en ny familie til Mollie.

    Med Ellies historik og allergi, vil vi simpelthen ikke lade hende gå videre . Ellie kommer til at være alene hund, når Nolle ikke er her mere


  • #31   13. dec 2022 Jeg har altid haft hundene gående sammen - mine ihvertfald.

    Men, efter indkøb af en voksen hanhund for 1½ år siden, hvor jeg i forvejen havde hans storebror, som er SERIØST voldsom i alt han foretager sig, havde jeg en idé om, at de aldrig skulle være sammen i det daglige. De viste dog gode takter, jeg kunne lufte dem sammen med snor på den ene af dem (de skiftedes, men de var løs samtidig), tænkte jeg at det gik i den rigtige retning.

    Lige indtil en dag hvor jeg gik og trænede den ene på den træningsplads vi har i forbindelse med huset - og den anden slap ud af døren (kæresten havde ikke lukket den rigtigt, jeg har tilgivet ham, men det holdt eddermame hårdt smiley ).
    Hunden kom drønende op, alt i mig gik i stå og jeg stod bare og tænkte "der kommer Czhaplin - det skulle han jo ikke" .. og gik i form for handlingslammelse ..
    Det gik stærkt - Esh havde en tug som jeg brugte, fordi jeg var ved at lave apportering - han slap den da Tjab kom derop, stivnede op, Tjab gik efter tug´en (tror jeg, det gik så stærkt) og så røg de bare i flæsket på hinanden smiley

    De sloges og fik bidt sig fast i hinanden - jeg skreg og hylede - hev og flåede i Esh og heldigvis kom før omtalte kæreste hurtigt til, fik fat i Tjab og hev i ham. Esh havde dog bidt sig fast i Tjabs ansigt og holdt bare fast i noget der mindede om en evighed.

    Kæresten fik - mens han holdt fat i Tjab - rakt over og fik fat i Esh og vi fik med fælles hjælp endelig Esh til at slippe. Han røg bagover at forbenene røg sådan op i luften, Tjab fik fat i det ene ..

    Aj, det var fuldstændig vanvittigt.

    Jeg græd og græd .. og lovede mig selv at de A L D R I G skal være sammen - aldrig !!!!

    Nu ½ år efter, er jeg kommet så langt, at jeg har købt mundkurve og jeg kan ind imellem gå en tur med dem sammen - i snor MED mundkurv .. jeg har fået et chok og jeg kommer aldrig til at stole på dem sammen.

    Nej, jeg kunne ikke drømme om at skille mig af med en af dem.
    Esh er min konkurrencehund - Tjab kan kun li mig og accepterer ikke andre mennesker.

    Hvis der skulle ske noget ville det være, at Tjab blev aflivet, men det kommer ikke til at ske.

    Lang historie, men du skal virkelig tænke dig om, om du er villig til at tage chancen.

    Nej, det er ikke to højdriftige turbohunde du har - men mindre kan altså også gøre det, og tæver slås jo med en hel anden vildskab end de fleste hanner gør det ..

    Billedet af Tjab hos dyrlægen efterfølgende - når dyrlægen skyllede i det øverste sår, kom saltvandet ud af det nederste smiley

    Tænk dig om - og pøj pøj med det hele ..

    EDIT - jeg droppede det andet billede, for det er voldsomt. Her er istedet et efter han blev klipset sammen ...


    profilbillede
  • #32   13. dec 2022 Øv en møgoplevelse Martine smiley
    Hundeslagsmål er virkelig rædselsfulde.


  • #33   13. dec 2022 smiley smiley smiley smiley
    får virkelig sug i maven ved den fortælling, Martine...


  • #34   13. dec 2022 TS, hvis Ellies allergi er velbehandlet, så kan I sagtens sende hende videre til et nyt hjem. Og driller allergien voldsomt, er det jo en mulighed at give hende fred. I må gerne tænke på jer selv i den her ligning også. Mollie er jeres drømmehvalp, og I er ikke dårlige mennesker, fordi I vælger hende frem for Ellie.

    Jeg håber virkelig på det bedste for jer alle smiley


  • #35   13. dec 2022 Det virker, for mig, atypisk med egetkønsaggression hos de to racer du har.
    Er de grundigt tjekket for smerter/skævheder/låsninger? Eller er der mon reelt noget andet bag, fx ressourceforsvar?
    Konflikter opstår altid af en grund. Man må se rigtigt godt efter for at finde den og arbejde på om den kan fjernes.
    Jeg tænker det er meget forskelligt om tæver kan tage en diskussion af og til og herefter lade den ligge, eller om de vil fortsætte med at slås. Min race trives i flok og finder som regel en måde at få det til at fungere på. Man kan se diskussioner fx ifm løbetid, men de finder harmonien igen. Sådan er det selvfølgelig ikke altid, og man må derfor altid vurdere den enkelte situation. Her er racerne ekstremt forskellige.


  • #36   13. dec 2022 Overvej at beholde den sunde af de to, og med det mener jeg NFeren. Det ligner en virkelig god hund.

    Jeg kender ikke din anden hund indgående naturligvis men jeg tror hun har smerter.





  • #37   13. dec 2022 Ellie har gået til massage, fordi hun har været meget anspændt. De er begge nogle gode hunde på hver deres måde. Vi er pt i gang med Ellie's behandling af allergi, som tager et år at køre ind.

    Jeg tænker tilbage på situationen. Det eneste var, at Mollie kører lidt op, når hun børstes. Kan ikke huske om der var et legetøj i nærheden. Ellie har hele tiden haft et "lille" ressource forsvar. Det udløste jo de første mange bid, da Mollie kom for tæt på som hvalp. I starten var det også ved legetøj. Vi trænede ihærdigt med hende i samarbejde med en privat hundetræner og i takt med at Mollie voksede kunne de" dele" legetøj.
    Mad holdes stadig adskilt.
    Jeg ved det sku ikke. Kæresten vil ikke af med Ellie. Så det bliver Mollie, hun er nok også nemmest at finde et hjem til, lidt mindre kompliceret.


  • #38   14. dec 2022 Meget enig med Malene her. Mine hunde kan også tage en diskussion ind i mellem og så fortsætte som om intet var sket. Det kan se og lyde voldsomt, og folk kan blive forskrækket, hvis de ikke er vant til det, men hundene skader ikke hinanden til forskel fra et "rigtig" slagsmål, hvor der kan blive meget voldsomme skader.

    Jeg kan godt forstå, at I ikke tør tage chancen, for at det skal gå helt galt. Og jeg kan sagtens forstå, hvorfor I vælger at finde nyt hjem, til den hund der nok er nemmest at finde det rigtige hjem til. Men en trist situation, det er det.


  • #39   14. dec 2022 Sikke en svært beslutning, for det virker som om at mollie egentlig passer bedst ind hos jer, men kan også godt se, at det er hende som er nemmest at omplacere. Hvad sagde opdrætter?

  • #40   14. dec 2022 er nogen af dem tæt åp løbetid ? for det var også det der her skabte problemer ..

  • #41   14. dec 2022 De har lige været. For hvad 2 -4 måneder siden. Ellie gik i løb kort tid efter Mollie.
    I dag er de begge lidt mutte og holder afstand til hinanden.


  • #42   14. dec 2022 hm... den er svær smiley smiley
    men som dine leger - sådan leger mine 2 hanner da også sammen - bider i hinanden i halsregionen - og det ser jeg nu ikke som andet end leg !
    de skriftes så også til at ligge nederst smiley


  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 6 Emner: 6 Svar: 597
    #43   14. dec 2022 Jeg har levet med 3 tæver der ville slå hinanden ihjel ved førstkommende lejlighed, og kan kun sige ALDRIG mere. Det kan gå galt anytime, og man er ikke altid lige heldig mht at få dem skilt ad uden selv at komme til skade også. Det skal I lige have medi ligningen.
    Har et håndstort ar på mit lår hvor man kan se hvor hjørnetænder x4 og samtlige fortænder har siddet, da jeg skulle skille mor og datter ad en dag jeg var alene.
    Min mand har haft et skinnebenssår der var 6 mdr om at gro sammen pga hundebid. Også de 2 skøre kællinger.
    Vores hunde har fået lidt skader men intet vildt alvorligt, men arrene på sjælen er de værste. For de bliver stive overfor hinanden og der skal ikke meget til før de går amok igen.
    Vi har haft ro i lange perioder og så BANG. Nærmest ud af den blå luft.
    Jeg har haft heftige racer sammen, alle drenge, og det er ingenting når en amstaff/ambull diskuterer med en stor Labradorhan eller FilaBras-mix, i forhold til 2 boxertæver med en del italiener blod.
    Vi har taget søster til Dolly hjem, de er nu 2 1/2 år og heldigvis er der ingen optakt til noget, men i det øjeblik det sker, så flytter Xena til anden familie. Jeg orker det ikke. Det slider på os og det slider på hundene. Min mand er stadig lidt nervøs hvis de lige snerrer lidt højt, særligt af Rumæneren, hvor jeg ikke er nervøs. Men jeg gider det ikke. Heller ikke så nemt med 2 nye og noget stivere knæ og en ny hofte at skulle håndtere sådan et cirkus.


  • #44   15. jan 2023 Kære alle. Mollie er nu flyttet smiley

    Kæft det var en hård beslutning. Men i fredags var jeg ude og besøge hende..
    Jeg var i hvert fald ikke i fokus. Hun er faldet så godt til, og er med over det hele. Hun er stoppet med at trække, overspiser ikke, er faktisk blevet kræsen, og hun er faldet til ro. Familien elsker hende allerede og jeg var som sagt ikke i tvivl, da jeg kørte derfra i fredags. Hun satte sig lige ved siden af de nye ejere, også kørte jeg ellers. Kæft det var hårdt!

    Ellies "stress" er væk. Hun er sit gode gamle jeg, Nolle er "vågnet" op igen.

    Så alt i alt, var det den helt rigtige beslutning.


  • #45   15. jan 2023 Åh, hvor dejligt og hårdt på samme tid smiley smiley


  • #46   15. jan 2023 Respekt til dig, for at være en skidego hundeejer, der er i stand til at sætte hundens behov foran dine egne smiley

Kommentér på:
Når hunde slåes

Annonce