1.270 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 41 Svar

Nyt hjem overhovedet en mulighed? Nyt hjem overhovedet en mulighed?

Hej alle,

Nu har jeg i noget tid gået og tænkt på om der faktisk findes nogle hunde der er SÅ knyttede til deres ejer at de simpelthen ikke ville kunne skifte hjem og på den måde få et forsat godt hundeliv.. (Jeg skal IKKE af med Mille nej, hun skal blive her til den dag hun skal over regnbuen mæt af dage og fuld af kærlighed smiley )

Lad os tage Mille som et eksempel.. Mille er EKSTREMT knyttet til mig (som jeg aldrig før har oplevet) og hun har først fornyligt lært bare nogenlunde at blive passet hos min mor, som har hendes bedste hunde ven og som hun ELSKER! Før i tiden lå hun udelukkende og holdt øje med døren og pev (også i et helt døgn - hvilket er Max vi har prøvet pasning).. Nu kan hun da trods alt distraheres med mad eller leg i 5min ad gangen og ligger ikke bare 110% af tiden og venter på at jeg kommer tilbage og er ulykkelig.. Hun har også tidligere været ked af at være alene hjemme men stoler nu fuldstændig på at jeg kommer tilbage (sådan virker det) og siger ikke en lyd/virker ikke ked selvom jeg dog godt kan se at hun frygteligt gerne vil med mig.. Hun er desuden VIRKELIG en en mands hund!! Hun kan virkelig godt li min mor som hun ser tit men der er ingen tvivl om at selvom hun kom derhen og bo, så tror jeg vitterligt aldrig hun ville komme til at elske en anden som hun gør mig.. Jeg har som sagt ALDRIG oplevet en SÅ knyttet hund! Hele hendes verden rotere om mig..

Ville sådan en hund mon nogensinde kunne få et okay liv et andet sted? Personligt tvivler jeg UTROLIGT meget!! Jeg kan være MEGET i tvivl om hvorvidt hun nogensinde ville "komme over det"..

Hvad tænker I? (ikke kun dette eksempel).. Findes der vovser der ikke vil kunne trives i et nyt hjem pga tilknytning til ejeren/tidligere ejer, eller tror i det vil gå over med tiden og er det rimeligt at de skal gå og være ulykkelige i x antal tid (sådan virkelig ulykkelige)?

Jeg sys egentlig det er et spændende emne..


 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Maling af køkkenvæg 500 kr.
  • Opsætning af spots 400 kr.
  • Scooter hjælp start 915 kr.
  • Fjernet glasvæg 2.500 kr.
  • Havearbejde 500 kr.
  • Opsætning af 3 svæve hylder 950 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Nyt hjem overhovedet en mulighed?
  • #1   9. apr 2020 Nu har jeg stået der et par gange og overtaget andres hunde og nej, det er ikke alle hunde der egner sig til det. Min personlige erfaring er at langt de fleste hunde sagtens kan, men der er nogen imellem der ikke egner sig til det.

  • #2   9. apr 2020 Er også umiddelbart sådan jeg tænker men så alligevel tænker jeg også om tiden ikke alligevel gør sit.. Og hvad så med de hunde der virkelig ikke kan, så er der vel kun aflivning tilbage? smiley

  • #3   9. apr 2020 Casey ville ikke kunne omplaceres, hun er udelukkende mors hund. Hverken familie eller venner kan passe hun uden at hun piver, sultestrejker og er ulykkelig. Andre kan heller ikke gå tur med hende uden mig, det nægter hun pure.

    Har en aftale med mine forældre om at hvis der skulle ske mig noget og de ikke vil tage tøserne, så skal de aflives. De skal IKKE andre steder..


  • #4   9. apr 2020 Den eneste af mine, jeg ville lade omplacere er Thea. (det kommer ikke til at ske!)
    Thea er super velfungerende, nem at have og glad for andre mennesker. Hun er meget knyttet til mig, men ikke mere end at hun ville blive ligeså knyttet til en ny familie.

    Mig og Baby har været så meget igennem sammen. Jeg læser ham som en åben bog. Og måske er det mig der er egoistisk, men jeg tror ikke der er nogen der kan få det forhold til ham, som jeg har.

    Melanie er for stor en mundfuld, så jeg tør slet ikke overlade hende til andre, i fare for at hun skal ende som kastebold.


  • #5   9. apr 2020 Bella ville ikke trives hos andre end mig. Hun kan til nøds passes en dag eller to, og kun af folk der kender hende meget, meget godt. Men hun er ulykkelig. Hun vil ikke gå tur, hun vil ikke spise, hun piver og hun kigger hele tiden efter, om mor mon snart kommer efter hende.

    Da jeg boede med eksmanden, var det ok hvis jeg var væk en nat eller to, men hun var stadig besværlig. Hun lystrer heller ikke andre end mig, og vil fx ikke gå på plads hos andre.

    Dorit ville passe ind hvor som helst smiley Bevares, hun er da glad for mig, men hun ville glemme mig på en måned. Bare hun får mad og opmærksomhed, så er hun glad smiley


  • #7   9. apr 2020 Alle hunde kan omplaceres det er logik.

    Alt andet giver ikke mening da hunde er opportunister.

    Så er den debat slut! smiley


  • #8   9. apr 2020 Tid har intet at sige hvis ikke hunden egner sig til det, det er igen min personlige erfaring.

  • #9   9. apr 2020 Hvis tilknytning er det eneste "problem" (og ikke bunder i fx angst e.l. problemer) tror jeg godt hunden kan komme til at trives et nyt sted.

    Jeg har prøvet at overtage både en der bare valsede ind, tog en snuserunde og så følte han sig hjemme, men også en der var stik modsat.

    Gaia var sådan en, der knyttede sig meget til én person og også var lidt reserveret. Hun var dybt ulykkelig den første tid hos mig. Ville ikke spise, vandrede rundt og rundt, når hun endelig lå, var det ved døren, ventende på tidl ejer.
    Det var hårdt for hende, og det tog en rum tid før det vendte - men det vendte.
    Da jeg havde haft hende lidt over et år, var tidl ejer på ferie lige i nærheden og kiggede forbi. Gaia var super glad for at se hende, men det var også tydeligt at se, at nu var hun min hund - det var da helt klart mig hun søgte og ville med smiley

    Der er ganske sikkert undtagelser, men hbis det rette hjem kan findes, så tror jeg også de fleste hunde med en stærk tilknytning kan omplaceres - som sagt forudsat det ikke bunder i andre problemer.

    Min mors gamle tæve var også ekstremt knyttet til min mor, men der skyldtes det bl.a. at hun var temmeligt usikker og til tider decideret angst, men stolede på min mor og fandt tryghed der - tænker det for sådan en hund jan få uheldige konsekvenser at flytte og dermed skulle leve uden sin trygge base i mpske længere tid (Det bygges jo ikke op sådan lige med det samme)


  • #11   9. apr 2020 Mille vil iøvrigt på ingen måde heller gå tur med andre, næsten ikk engang min mor - det første LANGE stykke må hun slæbe hende afsted også først til sidst går hun med men prøver alligevel at finde ALLE veje der fører hjem!

    Har sagt at skulle jeg dø så vil jeg gerne ha at min mor gir det en god rum tid og PRØVER ihærdigt om det kan fungere hos hende men andre steder skal hun ALDRIG hen! Og fungerer det ikke og Mille er ulykkelig så skal hun aflives..


  • #12   9. apr 2020 Pernille - det ville Gaia heller ikke. Faktisk træk hun sig ud af halsbåndet og stak af på vores første gåtur efter tidl ejer var kørt. Efter mange ihærdige forsøg på at fange hende, måtte jeg ringe til tidl ejer og få hende til at komme og kalde - så kom hun fluks, men strittede imod hele vejen ind fra bilen og op i lejligheden (Nu havde hun jo luret, hun blev efterladt).
    - da det endeligt vendte, blev det jo så bare overfor mig hun blev sådan. Hun kunne passes af min mor, hbis jeg afleverede hende - hun kunne ikke gå tur med hende, men hun blev der og var ok med det... lærte aldrig helt at acceptere min far på trods af vi faktisk boede der en periode.


  • #13   9. apr 2020 Hvis vi bare alle var Martin, var der jo ikke noget at diskutere. Det må være fantastisk at være SÅ klog og alvidende smiley smiley



  • #14   9. apr 2020 Michelle, puha det må ha været hårdt at se Gaia så ulykkelig det første LANGE stykke tid!! Hvor lang tid var hun ulykkelig før det vendte?

  • #15   9. apr 2020 Mack havde ikke kunne omplaceres. Han var verdens bedste hund, overfor os. Men han var ekstremt nervøs overfor fremmede. Han havde så mange særheder og havde valget stået mellem omplacering eller aflivning havde vi været nødt til at aflive ham det er jeg på ingen måde i tvivl om.

  • #16   9. apr 2020 Pernille - det var ikke specielt fedt nej. Særligt fordi hun jo ikke gad lave noget med mig, så hun kunne ikke rigtigt afledes.
    Det er en del år siden, så kan ikke huske nøjagtigt hvor lang tid det stod på. Hun begyndte at spise efter 14 dage.
    Jeg tog hende på gåture fra dag 1 - dog efter vores første uheld, med snor klipset i både en sele og et halsbånd. Hun var ikke begejstret, men accepterede ret hurtigt at gå med - vi kunne jo ikke bare gøre ingenting og håbe, at et forhold kom af sig selv.
    Tror vi begyndte på træning efter ca 1 måned, og der var hun PÅ og helt ok med at arbejde med mig. På hjemmefronten tog det lidt længere tid, før hun kunne slappe af og bare være.


  • #17   9. apr 2020 Michelle, dejligt at du kæmpede for hendes hengivenhed på trods af start vanskeligheder smiley Gir mig da alligevel lidt håb for at Mille vil kunne leve videre hvis der sker mig noget! Sys også det ville være synd hvis hendes liv skulle slutte før det er nødvendigt bare hvis der sker mig noget!!

  • #18   9. apr 2020 @A med Bom.
    Ja og nej!

    Nogen gange virker det meget tungt at få mindre heldige til at forstå.

    Det kan føles, som at forklare en hund kaosmatematik og potentialet i det.

    Men generelt er det da en fordel. smiley


  • #20   10. apr 2020 Der findes stort set ingen hunde som ikke ville kunne omplaceres smiley der findes en hel del ejere som ikke tror deres hunde ville kunne omplaceres;)
    Det handler egentlig bare om at finde det rigtige hjem og bruge den tid det tager.


  • #21   10. apr 2020 Jeg har aldrig mødt en der ikke kunne.

    men jeg tror da de findes


  • #22   10. apr 2020 Vi har de sidste 20 år omplaceret 6 hunde (af den ene eller anden årsag) . Nogle af dem ville jeg bestemt mene ikke ville kunne trives andre steder, men vi tog chancen. Der går lige 14 dage - 3 uger og så fungerer det bare storartet.
    Senest min helt fantastiske hanhund på 3 år. Dumt dumt dumt at beholde ham, da vi har både mor og søster og aldrig ville kunne bruge ham. Jeg knuselsker den hund. Men vi så også hvor meget han stressede med 4 fertil tæver i hjemmet. Han er nu for en måneds tid siden flyttet til sin steriliserede søster. Ejere havde en hanhund fra vores første kuld og overtog dennes mor da hun var 6 år.
    Nemo boede der fra dag 2. Det går simpelthen SÅ godt og de elsker ham. Det er hårdt og jeg savner ham forfærdeligt, men det var det eneste rigtige og vi ved at han får det fantastisk i Glostrup.
    Jeg tror også ofte at vi inderst inde ønsker at vi er de eneste og bedste....


  • #23   10. apr 2020 Keiko ville aldrig kunne omplaceres - for han kan dårligt blive passet af andre.
    Der går total Hachiko stil i ham, som han bare ligger - dag ud og dag ind og kigger ud af vinduet.. ventene på vi kommer tilbage.


  • #24   10. apr 2020 Martin, du kan bedst sammenlignes med Trump. Som sagt, det må være dejligt, at være så klog smiley

  • #27   10. apr 2020 Alle hunde kan overleve det, men ikke alle egner sig til det.

  • #28   10. apr 2020 man skal jo ikke omplacere en hund hvis man har det skidt med det. tråden handler meget om hunden men jeg oplever tit at nogle glemmer ejerens følelser. vil man gå og bekymre sig om hunden trives så synes jeg det er nok sådan en ejer finder en anden løsning som ejeren også har det godt med

    jeg har omplaceret et par katte og to hunde. Det gik let fra dag et. De havde heller ikke issues mere. samtidig havde jeg valgt familierne grundigt.

    Jeg savner dem tit men jeg har det sådan at dyr skal trives 100 % her. slås de med andre dyr i husstanden, er utrygge ved en anden de bor med eller bliver ejeren syg, som jeg desværre gjorde ved Aslan, så dyrets behov ikke kan tilgodeses optimalt, så har jeg ikke svært ved at tage valget for dyret.

    men det kræver et forarbejde. ved Aslan sagde jeg fx nej til 17 henvendelser.

    alle jeg har omplaceret har fået et bedre hjem end det jeg kunne tilbyde. Det har altid været mit kriterie. at man skal flytte til noget bedre. ellers flytter man ikke for så er der jo ingen grund til at flytte.

    alle jeg har overtaget er også flyttet til noget bedre.

    min erfaring er at når det er kriteriet så opstår der ikke problemer hos dyret men kun et stort hul i tidligere ejers hjerte.

    desværre kan der ske ting så det hjem der en gang var det bedste ikke er det mere. og det har jeg aldrig haft svær ved at se og handle på. når dyret blomstre i det nye letter det beslutningen

    det samme ved de jeg har overtaget og som har fået det bedre

    findes der så hunde der ikke kan flytte? uden tvivl. Jeg har aldrig mødt dem men hver ejer kender sit dyr bedst og det stoler jeg på når nogle herinde siger om deres hund. så passer det. og derfor ville jeg hvis ulykken ramte finde en anden løsning stof jeg med sådan en hund. Jeg er meget taknemmelig for at jeg aldrig har måtte gå den vej men har kunnet finde nye bedre og fantastiske hjem til mine venner når mit liv slog en kolbøtte uplanlagt.

    jeg blev ringet op af en med en gammel kat herfra forleden. han var død. 14 år gammel. De græd i telefonen. og jeg græd lidt med dem selvom han flyttede for 12 år siden. Jeg får tit foto af aslan og ace og jeg nyder det. min elskede kat Toulouse stortrives med en ny ven i stedet for nanoq der døde pludseligt og kastede katten ud i en dyb sorg der sad fast.... sådan kunne jeg blive ved

    jeg savner dem. men jeg savner de der er døde mere. De der er flyttet er jo alle flyttet til noget bedre. De der er døde havde det bedste her hos mig. derfor ville jeg gerne have beholdt dem.


  • #30   10. apr 2020 Det gør alle mennesker bestemt ikke.

    se gadehundenes historik...

    Jeg tror ikke alle hunde kan omplaceres. nogle ejere vil mistrives i det og nogle hunde vil.

    Jeg besøger iøvrigt mine en gang efter en måned. derefter kommer jeg aldrig igen. Det er virkelig svært men min erfaring at det er bedst

    under det ene besøg ser jeg dyret vælge ny ejer før mig selv om de let kan huske mig.

    så ved jeg at det nye er bedre. ganske som det skal være.

    ellers omplaceres man nemlig ikke herfra mit hjem


  • #32   10. apr 2020 Så når man ved hvordan de reagerer blot ved pasning eller gåture med andre, så er det bare et spørgsmål om tid eller hvad tænker i med det? Altså spørgsmålet er til jer der mener at alle hunde kan omplaceres.. Tror i at alle efter kort tid bare stopper deres ulykkelige adfærd eller?

  • #33   10. apr 2020 Selvfølgelig kan alle hunde ikke omplaceres. Alle hunde er forskellige individer jo. Ja langt de fleste kan sagtens, men der vil altid være nogen imellem der ikke kan eller bør.
    Det er jo ikke sådan at hunden falder død om hvis ikke egner sig, men det skal ikke være for enhver pris.


  • #34   10. apr 2020 Pernille jeg har aldrig haft en der ikke kunne passes uden problemer så det ved jeg ikke. hvorfor kan hunden ikke passes?

    Jeg plejer at få folk de kender godt til at tage dem..så går det altid godt


  • #35   10. apr 2020 zenta nej det skal være fordi det nye er bedre. ellers bør man ikke gøre det. så er det i mine øjne ikke det rette hjem.

  • #36   10. apr 2020 Hl, som flere skriver vil de slet ikk med andre på tur.. Trækker bare hjemad og skal SLÆBES afsted.. Ligger bare og stirrer på døren og håber "mor" snart kommer og henter hende (er sket i op til det døgn hvor hun kun lå foran døren) og piver, går fra maden og virker generelt bare IKKE tilpas selvom det er hos min mor som hun kender aller bedst udover mig og har hendes bedste hunde ven, men hun er KUN interesseret i hvornår jeg kommer igen..

  • #37   10. apr 2020 Pernille det har jeg aldrig oplevet.... Lyder voldsomt

  • #39   10. apr 2020 Nogen gange tror jeg egentlig at vi ønsker at vores hunde er så glade for os at de aldrig kan blive lige så glade for andre, det passer bare meget, meget sjældent smiley
    Der er ingen i verden som har den eneste gode måde at have hund på, der er ingen som er det eneste rigtige hjem til en hund;) jeg siger ikke det er nemt at finde det rigtige hjem til hunde, men alle hunde kan omplaceres, rigtig mange kan forholdsvis let, også hunde som ejer ikke tror kan, men nogen gange er der hunde hvor man må opgive at finde det rigtige hjem;)


  • #41   10. apr 2020 Pernille - nu kender jeg ikke fin hund, og vil nok heller ikke skråsikkert sige at ALLE hunde uden undtagelse kan omplaceres. Men jeg tror at langt de fleste kan omplaceres med succes, hvis de både får tid og det helt rette hjem - tid alene tror jeg ikke gør det, det skal jo også være hos en kompetent person, der kan håndtere hvad end hunden nu kommer med (selvom de fleste hunde nok giver op og affinder sig på et tidspunkt, er det jo ikke =at de trives).



  • #42   10. apr 2020 Hl, jeg har heller aldrig oplevet en hund der på den måde er knyttet så stærkt til sin ejer.. Mine andre hunde ville fint have kunnet omplaceres hvis det havde været nødvendigt men jeg tvivler virkelig på om Mille nogensinde vil sådan rigtigt trives - selv hos min mor!

  • #43   10. apr 2020 Michelle, det er også det jeg sætter spørgsmålstegn ved - om sådan en hund nogensinde vil trives i et andet hjem.. Der er jo kæmpe forskel på at overleve/acceptere det er sådan også at trives..

  • #44   10. apr 2020 Jeg har kun overtaget hunde med issues. for at træne det væk. men ikke alle egner sig til sådan en hund.

    da jeg fik aslan var han så stresset at jeg måtte have pauser fra ham. så lukkede jeg han væk og sad på min trappe og tudede. og så gik jeg ind igen og trænede

    ace sov jeg med bundet til mit spisebord imens jeg lå på en tynd møgmadras... ellers gik han gennem ruderne...

    Hugo smadrede faktisk igennem en rude første gang jeg lukkede hoveddøren... og så snappede han fluer der ikke var der... i 6 stive mdr var han ned alle steder.. også på job...

    men de blev alle normale

    men ikke alle kan eller vil gøre det arbejde som nogle hunde kræver. Jeg forstår. man skal være klar til at sige stop og få hjælp udefra. Det fik jeg også

    ingen af dem dog savnede deres gamle ejer. I don't blame them...

    Ace og Aslan savnede heller ikke mig. I also don't blame them smiley jeg er tung at danse med når jeg sætter mig noget for jo

    Hugo døde. han er den eneste jeg rigtig savner dybt selvom jeg godt gad have aslan endnu. fysiske smerter er en grim måde at skulle træffe et valg men jeg er for syg til at have ham ordentligt. ace kunne ikke få det bedre. han var dødbange for mine en million katte. derfor fik han et hjem uden katte. naturligvis.

    men jeg gjorde det gerne igen. Det hele. Vi passede godt sammen smiley


  • #45   10. apr 2020 Pernille - og det tror jeg sagtens den kan komme til... Hvis det er det rette hjem, man finder til den. Det handler jo ikke bare om, om den kender menneskene. Gaia kunne som sagt passes ved min mor, det accepterede hun, men ville aldrig have overladt hende til mine forældre permanent - de er gode hundeejere, men slet ikke rette hjem, for en hund af den slags. Og der er vel det trivsel handler om: At finde det hjem, der kan tilbyde præcist det hunden har brug for... ikke bare det hjem, hvor hunden kender nogen i forvejen.

  • #46   10. apr 2020 Michelle, det handler bestemt ikk om at Mille ikk elsker min mor, at min mor ikke opfylder hendes behov mm.. Jeg er som sagt virkelig i tvivl om der overhovedet findes et hjem hvor hun vil trives.. Hvis hun passes andre steder end min mor er det endnu værre! Jeg tænker klart at hun har en eller anden form for seperationsangst samtidigt med at hun er ufatteligt tæt knyttet til mig.. Men ja, jeg må erkende jeg er Meget i tvivl men jeg håber da virkelig at hun kan trives et andet sted hvis noget skulle ske mig!!! Jeg ønsker da uden tvivl for hende at hun får et langt liv hvor hun trives og er mindst ligeså elsket som hun er af mig! Jeg ville faktisk være rigtigt ked af hvis hun skulle aflives af den årsag!! Og jeg ønsker heller ikke at tro jeg er den eneste der kan ha hende, fordi det vil ikke være godt for Mille!! Men hendes adfærd er det der gir mig en stærk tvivl..

  • #47   10. apr 2020 enig Michelle

    det rette hjem. ikke det første.
    et hjem hvor man realistisk overtager.



  • #48   10. apr 2020 Pernille - men at blive passet og at skifte hjem er altså ikke det samme.
    Ja, formentligt vil hun vise værre adfærd i et helt fremmed hjem... Men hun vil også få tid og (forhåbentligt da) de rigtige rammer til at kunne komme til at trives.

    Altså folk skal jo gøre, hvad de har det bedst med - har man en rigtig dårlig mavefornemmelse ift omplacering, så skal man naturligvis ikke gøre det - jeg tror bare ikke en meget stærk tilknytning til ejer er en hindring for at kunne komme til at trives i et nyt hjem.


  • #50   10. apr 2020 Michelle, okay tak for din præcisering smiley

  • #51   12. apr 2020 Begge mine hunde kan da omplaceres, men i tilfælde af at der sker mig noget, så skal de aflives.

    Den ene hund vil være ulykkelig i starten ved et nyt hjem og nye mennesker da han er meget knyttet til mig, men han vil da komme over det.

    Den anden hund vil nok være ligeglad, bare han har den første hund med sig.

    Der er så andre grunde der gør at de ikke skal videre, som andet alder og skavanker.


Kommentér på:
Nyt hjem overhovedet en mulighed?

Annonce