{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.181 visninger | Oprettet:

Ny parret og mulig sorg. {{forumTopicSubject}}

Situationen er den at min tæve er blevet parret for 3 uger siden. Imellem tiden er hendes bedste ven, min hanhund, blevet mere syg end han i forvejen er, altså en forværring af allerede eksisterende sygdom.
Jeg ved at tiden er inde til snart at sige farvel.
Jeg ønsker en aflivning i hjemmet og at mine andre hunde kan få lov at snuse til ham bagefter, så de ved at han er væk.
Min tæve er meget knyttet til ham og skriger/hyler hvis jeg går med ham uden hende og når han bliver passet hos naboen, hvis vi for eksempel skal på udstilling eller lignende, så stikker hun af, hvis hun får muligheden for det og løber over til naboen og sidder ude foran døren. Ja hun er meget knyttet til ham.
Mit spørgsmål lyder på, om hele " projekt parring" kan risikere at gå i vasken, grundet en mulig sorg? Det er jo så vigtigt at, de ikke bliver stresset under drægtigheden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny parret og mulig sorg.
  • #2   7. feb 2013 Det vil jeg tro det kan. Gå galt altså. Søer kan kaste fostrene hvis de bliver stressede så mon ikke det samme gælder for hunde?

  • #3   7. feb 2013 Ja det er også det jeg tænker. Har også tænkt om det ville være bedre, hvis hun ikke var hjemme, men frygter bare at hun aldrig vil stoppe med at lede efter ham:-(

  • #4   7. feb 2013 Men at se min sorg, vil sikkert også være nok til at stresse hende.

  • #5   7. feb 2013 Jeg bliver dig svar skyldig, men....

    For et par år siden havde jeg 2 tæver som var uadskillige. Da den ene, Lina, blev meget syg (13år gammel) og måtte aflives fik den anden, Kia, (11år) lov at sige farvel til sin sjæleven... Kia lå hos Linai en ½ times tid (efter at dyrlægen havde aflivet hende) og så var det ligesom dét! Kia var en smule trist et par dage men savnede ikke som hun gjorde hvis vi bare var kørt med Lina..
    Så her var det en god oplevelse at lade den tilbageblevne hund sige farvel!



  • #6   7. feb 2013 Lise det er også det jeg helst vil, for så ved hun at han er væk og ikke bare over hos naboen.

  • #7   7. feb 2013 Hejsa det gør mig meget ondt at du skal ha aflivet din hund, men også et tillykke med parringen. Heldigvis glemmer hunde hurtig, jeg tror at idet hvalpene vokser mere og mere, vil det være det hun vil ha fokus på. Ikke så meget savnet af den anden hund, så måske er det en god tid at sige farvel til ham. Brug ekstra tid på hende med gå ture og lad hende opleve noget nyt og godt. Jeg ville fjerne alt hvad der lugter af ham, når han ikke er der mere. Men selvføldig vil hun kunne mærke din sorg, din forandring, ikke så meget hans død.

  • #8   7. feb 2013 Tusinde tak for dit svar Marianne T, det giver god mening.

  • #9   7. feb 2013 Det var så lidt. Lige et forslag til når i skal ha en hjemmeaflivning, det jeg vil fortælle dig nu er den måde det sket på, her hos os da vi skulle af med vores lille pige. Min mand havde taget fri fra arbejde den dag, vi tog til stranden med alle hundene, samlede flotte sten, til en glasskål. Efter vi kom hjem fik alle hundene et kæmpe kødben fra slagteren. Vi satte noget dejligt musik på, tændte levende lys over det hele, ild i brændeoven og frisk kaffe på kanden. Så sad i på gulvet begge to med vores pige imellem os, fortalte hende hvor meget glæde vi havde givet os og hvor meget hun vil blive savnet, imens gav jeg hende blid massage og hun havde travlt med sit kødben. Vi græd spandevis af tårer. Så kom dyrlægen (alt var aftalt og betalt på forhånd) gav hende den første sprøjte, hun faldt stille og roligt i søvn, ingen der forstyrrede,alt foregik så roligt. Hun opdagede ikke engang selv hvad der skete, for hun dødede med sit ben i munden, sine "forældre" ved sin side. Det var et meget smuk farvel. De andre hunde snusede lidt omkring i stuen bagefter, men så var der aftensmad og så var det glemt. De sten som vi samlede på stranden lagde vi i en lysestage og tændte et lys hver aften, for at mindes hende. Nu mange år senere sender jeg stadig hende en kærlig tanke, for hun var min dejlige lille pige smiley

  • #10   7. feb 2013 Da vi mistede Bjarke i 2004, var Stella, Edda og Liv med i bilen, så han havde meget skidt da vi gik ind til dyrlægen og at han var død da vi kom tilbage og de så ham i den kasse han blev begravet i.... de var dog ikke i haven da hullet blev gravet, han blev lagt i og hullet dækket.

    Sidste år mistede vi Stella i januar og Edda i Juli...... Fossi havde en sorgreaktion begge gange.... han var faktisk nedtrykt indtil oktober, men er nu oven på igen.... Liv og Tavi viste ingen reaktion.

    Tilbage til emnet at din hunds bedste ven skal krydse regnbuebroen snart.... , du forventer en reaktion og hun er ca. 3 uger henne .... hvis jeg husker min teori korrekt så er den 3. uge det tidspunkt hvor man skal passe på sin tæve, den uge hvor fostrene enten sætter sig fast eller går til grunde.... det tidspunkt i drægtigheden hvor man ikke skal stresse sin tæve... så hvis du kan trække den 1-2 uger så ville det måske være bedre for hende.... på den anden side så vil en sorg tæt på tidspunktet for nedkomsten måske også kunne stresse hende til en for tidlig fødsel.


  • #12   7. feb 2013 Ja, det kan gå galt, tæven skal som minimum være så langt henne at hun ikke kan absorbere hvalpene, og der vil jeg sige at hun minimum skal være på dag 35...når hun derover, skal der noget mere til, inden der sker noget alvorligt...

  • #13   7. feb 2013 Uh bliver helt trist når jeg læser jeres indlæg. Det er det værste ved at være hundeejer. Bryder mig ikke om at skulle være herre over liv og død, men samtidig er det rart, at man kan sætte en stopper for smerte og ubehag.
    Jeg kan sagtens trække aflivningen, vil jeg mene, men vender den lige med dyrlægen. Men ved ikke om i kender det, men har haft trukket det et stykke tid, da jeg synes at han havde flere gode dage end dårlige, men forleden, sendte han mig et blik, efter en meget dårlig dag og der vidste jeg bare, at nok var nok.


  • #15   8. feb 2013 Birgitte nej faktisk er det slet ikke hans hjerte. Desværre er han ramt på alle mulige tænklige måder. Han har D/E hofter med slidgigt, multiallergi og er ikke i tvivl om at han har SM. Han er dog ikke scannet, men han har alle symptomer på det og min dyrlæge mener også at han har det. Han får nogle anfald som på dårlige dage kan vare op til 30 min.
    Han er desværre ud af rigtig dårlig avl og for god ordens skyld, vil jeg lige nævne at, han IKKE er eller har været, en del af mit avls program. Han har været hyggehunden i familien og har været en rigtig dygtig trænings partner igennem årene.


  • #17   8. feb 2013 Betina: Jeg kan godt forstå din bekymring.
    Men hvordan tror du selv du vil tage det når han skal aflives?
    Jeg mener, det er så forskelligt hvordan vi mennesker håndterer sorg. Det er selvfølgelig afhængig af os som personer, men også omstændighederne, hvem der dør osv osv.

    Når Bergkamp engang dør, så tror jeg virkelig jeg vil gå helt i spåner.
    Han var min første hund, og derfor noget helt særligt for mig. Folk der kender ham ved også hvad jeg mener når jeg siger han er ret unik... han er altså speciel og en særling.
    Og skulle Almunia være drægtig, ville jeg simpelt hen ikke kunne skjule min sorg, og jeg er slet ikke i tvivl om at det ville påvirke hende, på en meget negativ måde. Hun ville blive urolig og måske stresse.

    Så ved ikke om du selv har en fornemmelse af hvordan du selv ville tage det?
    For tror det er det som vil have størst betydning.

    Som de andre skriver: man kan godt få hunden ind i en positiv hverdag meget hurtigt. Men det bliver jo svært hvis du selv er meget påvirket af sorgen.


  • #18   8. feb 2013 Det gør mig ondt på jeres vegne. Det er altid hårdt at sige farvel til en man har kært.

    Jeg kom til at tænke på når man afliver heste. Når man afliver en hest, gør man ofte det at resten af flokken får lov til at snuse, puffe osv. til hesten efter aflivning, da de dermed forstår at hesten er væk. Ellers vil de ofte lede efter hesten.

    For flokdyr tror jeg at det bedste klart er at de får lov til at se dyret efter aflivning. Det er selvsagt, at hvis de ikke oplever at dyret er dødt, så vil de lede efter det manglende flokmedlem. Min erfaring siger at de fint accepterer, så snart de har set og oplevet at dyret er død.


  • #19   16. feb 2013 Natten til fredag blev Chicco meget dårlig og hans blik fortalte mig, at han havde givet op.
    Igår sov han stille ind i mine arme på stuegulvet, ved hjælp fra dyrlægen.
    Min mor gik en lang tur med de andre hunde imens.
    Jeg valgte at Luca ikke skulle deltage i det og håber at hun blot tror, at han er på ferie. Men min sorg kan jeg ikke skjule og mit ansigt er helt hævet af tårer som ikke stopper med at løbe. Det her gør ondt helt ind til knoglerne.
    Jeg håber at hun kan holde på hvalpene trods de ulykkelige omstændigheder.


  • #20   16. feb 2013 Sender jer en tanke og håber det bedste for dig, Luca og hvalpene.
    RIP Chicco.


  • #22   16. feb 2013 Min gl. avlstæve blev aflivet for nogle uger siden..Hos dyrlægen..Jeg kom hjem alene, og hundene stor og ventede på at hun skulle komme ind..Det gjorde hun jo ikke..Det tog 7 dage for de andre hunde her hjemme at få tingene til at falde på plads.
    Det var min hanhund som havde det værst..Han gik fra foderet i 7 dage, han var selvfølgelig oppe at toppes med de 2 andre tæver, fordi nu var føretæven jo væk, og hvis jeg kom til at klade på den døde tæve, vanens magt er stor, ja så var den helt galt med de andre igen...
    Hvis situationen havde været omvendt og tæven var gravid, og hganhunden skulle aflives, så er jeg sikker på at hun ville savne ham enormt...Han var altid mred under fødslerne og passede hvalpene, men jeg tror ikke at hun ville miste hvalpene..


  • #23   16. feb 2013 Jeg er slet ikke enig med Birgitta.
    Eller det vil sige, jeg er enig så langt at min hjerne godt kan forstå at det korrekte er at "gemme sorgen væk" for Luca og de kommende hvalpes skyld, men jeg er også så realistisk at jeg ved at hjernen bare ikke kan styre en sorg der er så kraftig og reel.

    Naturligvis må man prøve så godt man kan at trække vejret dybt og være til stede og positiv, men at kunne pakke sorgen væk ved jeg godt bare ikke er mulig for dig Betina, det ville det heller ikke være for mig.

    Nogle mennesker kan det, andre bærer følelserne ude på tøjet, og sådan er det.


  • #25   16. feb 2013 Jeg ved du har gjort det rette for Chicco drengen søde, og i skal nok komme igennem det her, selvom det gør ondt helt ind i knoglerne, Lucca er en stærk pige så jeg er sikker på der kommer nogen smukke hvalpe til verden om små 5 uger.

    Chicco har fred nu og det er jeg sikker på han vil være dig taknemmelig for, du ved jeg er her for dig hvis der er noget jeg kan gøre.

    Og NEJ man kan ikke bare gemme sin sorg væk, jeg ved hvad Chicco har betydet for Betina, for jeg havde det samme forhold til min gamle cavalier, som jeg sagde farvel til for 2 år siden, og selvom man vil være stærk så kan man ikke holde tårene tilbage, så man siger farvel til sin soulmate smiley

    smiley <3 smiley som sød smukke Chicco, hils Gizmo og hyg jer sammen, i var så ens selvom i aldrig mødte hinanden irl.


  • #26   16. feb 2013 Jeg føler at jeg mangler min ene halvdel og er ikke i stand til at skjule min sorg, sådan er jeg desværre ikke indrettet.
    Luca klarer det egentlig bedre end lille Daiqqi, dog har ingen af dem ville spise siden igår morges. Luca følger mig overalt og slikker mine tårer væk. Jeg kan ikke snyde hende, hun ved godt at vores ynglings stjerne holder ferie i himmelen, for hun leder ikke efter ham hos naboen og hun snuser til stedet på gulvet hvor han fik fred.
    Dette er en dyb sorg for mig.


  • #28   16. feb 2013 Det er jeg også sikker på at de gør:-)

  • #30   19. feb 2013 En lille smule glæde midt i sorgen. Luca er scannet drægtig og alt så fint ud.

  • #31   19. feb 2013 wooopii!!
    Nogen gæt på cirka antal?
    Tillykke med lyset midt i mørket!


  • #32   19. feb 2013 Over 4 i hvertfald:-)

  • #33   19. feb 2013 yay!! smiley

  • #34   11. mar 2013 Tabet af Chicco var mere end Luca kunne klare. Det er idag konstateret ved scanning, her 2 uger før fødsel, at Luca har tabt alle hvalpene.
    Jeg er i endnu en dyb sorg:-(


  • #35   11. mar 2013 Åh nej ):
    Stakkels Luca og ikke mindst jer også ):


  • #36   11. mar 2013 Det er jeg virkelig kedaf at høre, føler med dig og sender et kram og varme tanker

  • #37   11. mar 2013 NEJ!!!!!!!! NEJ NEJ NEJ NEJ!!!!!!!!!!!!!!!

    EJ FOR FANDEN BETINA!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


  • #38   11. mar 2013 Det gør mig ondt smiley

  • #39   12. mar 2013 Har lige læst hele tråden og ej en trist historie :-(. Håber, at fremtiden ser lidt lysere ud for jer alle.

  • #40   12. mar 2013 arj hvor er det bare ærgeligt smiley

    - Kondolere både på din stjernevuf og ufødte baby vuffer smiley


  • #41   13. mar 2013 Har fölgt tråden og det var en trist nyhed....det gör mig ondt.

  • #43   13. mar 2013 gør mig ondt smiley

  • #44   13. mar 2013 Åh det er løgn!!! det gør ondt helt inde i hjertet:-(
    Jeg sender dig de aller varmeste tanker og håber "lykken" snart vender for dig!


  • #45   31. maj 2013 Sidder og læser din historie i mens tårene render som pisket....
    Sikke da en omgang du har været, jeg håber virkelig det hele er lysnet for dig...?!


Kommentér på:
Ny parret og mulig sorg.

Annonce