{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.343 visninger | Oprettet:

Spørgsmål om avl/genetik :) {{forumTopicSubject}}

Jeg har gået og spekuleret over en ting når man snakker om det perfekte parrings match...
Langt de fleste hunde har jo både +'er og -'er, men når man så skal finde den perfekte hanhund til en tæve, kigger man så på hanhunde der har + hvot tæven har - for ligesom at udligne det?
Eller skal man finde en han der kommer så tæt på det perfekt og nærmest kun har +'er?
Hjælp mig lige lidt her for jeg kan se nogle ulemper ved dem begge smiley
I den første kan man vel rissikere at hvalpene arver -'erne fra begge forældre og i den sidste findes der vel ikke så mange helt perfekte hanhunde, så det er vel meget nemt at løbe ind i matadoravl?

Hvis det er helt volapyk det jeg har skrevet, så sig til, så vil jeg prøve at omfomulere hvad jeg mener smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Spørgsmål om avl/genetik :)
  • #2   27. jul 2012 Hvis man kalder "0" for perfekt og "+" og "-" for lige store fejl.
    Så skal man ikke parre "+" til "-" for at opnå "0"
    Men parre både "+" eller "-" til "0"

    F.eks bør man ikke parre en for stor hund, til en hund der er for lille.
    Helt galt går det hvis man prøver at overkompensere med temperement.


  • #5   27. jul 2012 Jeg kan kun sige jeg er fuldstændig enig Krumme! smiley

    Der er engang en der postede sådan et slags skema over en opdrætters udvikling over 12 år, som nok var ment i sjov, men jeg synes den ramte lige i øjet. Den handlede om at man det/de første år troede man vidste ALT og der var ikke nogen der skulle komme og fortælle en noget, men det var først på det 12. år man indså at det gjorde man altså ikke og man kunne begynde at lære...

    Så for mig kan det ikke siges nok gange at man skal alliere sig med en kyndig opdrætter - eller flere og at man ikke kan lave for meget baggrunds arbejde smiley

    Tråden handler nu ikke så meget om når jeg engang selv skal igang (eller jo en lille smule gør det jo nok :)), men mest fordi jeg ikke lige kunne se oppe i mit lille hoved, hvad der var mest logisk smiley


  • #6   27. jul 2012 Pia: Hvis så der fx er 1-2 "fejl" på tæven og 1 på hannen og de opvejer hinanden, så risikere man vel bare at hvalpene arver alle 3 fejl?

    Det er jo kun i teorien, sådan en parring ville nok ikke finde sted hvis det er en seriøs opdrætter smiley


  • #8   27. jul 2012 De må ikke begge have fejl samme sted - også selvom fejlene er "modsat". Har din tæve en fejl på hale, så skal hannen have perfekt hale. Han må så til gengæld godt have en fejl på et punkt hvor din tæve er perfekt.

    Det gælder ikke sind - der skal begge altså være som du ønsker det - og det samme vil jeg sie om sundhed, dog er der her nogle eksempler hvor milde fejl kan forsvares ved parring til frie partnere.


  • #9   27. jul 2012 Det er også vigtigt at huske på, at den perfekte hund er et uopnåeligt ideal.
    Man skal også passe på ikke at få for meget fokus på fejl, og derved glemme kvaliteter.
    Jeg vil heller have en fantastisk hund med en klar fejl, end en middelmådig hund uden store fejl.


  • #14   27. jul 2012 håber at alle opdrætter siger til sine hvalpe køber at man aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt, og så hjælper dem den rigtig vej ,vil opfrodter alle til at tage de kursuser DKK laver så er man godt rusted på vej,

  • #15   27. jul 2012 Hvis din tæve har en fejl så skal du finde en hanhund som er stærk på DET punkt.

    Lad os sige din tæve har FOR SMÅ ØRER. Så skal hannen have KORREKTE ører.
    Hvis du forsøger at kompensere ved at bruge en han med FOR STORE ører, så har du blot avlet endnu en fejl på samme punkt ind i dine linier. Resultatet vil (i teorien) give nogle hvalpe med store og nogle med små ører. Måske kommer der også nogle med korrekte ører, men der ved du så ikke hvilken ørestørrelse der ligger gemt i generne.
    Der vil det faktisk være bedre at bruge en han med SAMME fejl, men blot i mindre grad end tæven.

    Håber det var til at forstå


  • #16   27. jul 2012 Og så skal man være klar over, at en recessiv skavank, der har ligget "gemt" i genene, pludselig kan dukke op, hvis man laver en parring med 2 hunde, der har det samme defekte gen. Derfor er mange begyndt at anbefale/bruge gentest i forbindelse med avl - ikke for at udelukke hunde fra avl - men for ikke at sætte 2 hunde, med samme defekte gen sammen.

    I min race fik vi pludselig et kuld med 4 langhårede hvalpe. Efterfølgende gentest af forældrene viste, at de begge bar på et gen for langt hår, en gen som er kommet ind i racen for mange år siden, da racen stadig var ny - og man parrede en hund fra en anden race ind over.

    Og her ar matadoralv altså en skidt ting - for så risikere man at alle for mange efterkommere bære på det defekte gen, og risikere at give det videre.


  • #17   28. jul 2012 Trine
    Hvorfor fandt man det nødvendigt at genteste for noget man kunne se med det blotte øje? Det virker ret overflødigt at genteste for noget som SKAL være til stede i begge forældredyr i enkel dosis for at have korthåret forældre og langhåret hvalpe.

    Krumme
    Enig - såfremt hannen har afkom er det også vigtigt at se på hvad han giver.


  • #19   28. jul 2012 pia h: det lyder meget fornuftigt i mine ører smiley

    Er der nogen af jer der ved om man bliver præsenteret for det her på DKK's opdrætteruddannelse og hvor meget man kommer omkring det? Det må vel fylde en del under genetik?


  • #20   5. aug 2012 Søster : vi gentestede fordi der opstod rygter om, at en anden hanhund kunne have været på tæven, og det satte opdrætteren i meget dårligt lys.





  • #21   6. aug 2012 Er det så ikke bare en slægtskabstest man har lavet? Altså, matchet hvalp til den ene, eller begge forældredyr. Det er sådan stort set alle andre gør når der sås tvivl om slægtsforholdet.

  • #22   9. aug 2012 Nej. Man testede både slægtskab og selve langhårsgenet, da disse hvalpe er de første (og eneste) hvalpe med langt hår nogensinde i racen.

  • #23   10. aug 2012 Fair nok. Langhårstesten er bare ikke nødvendig når først slægtskabet er på plads - der kunne det have været interessant at bruge pengene på at afklare slægstskabsforholdet til bedsteforældrene i stedet.

Kommentér på:
Spørgsmål om avl/genetik :)

Annonce