916 visninger
|
Oprettet:
Et godt spørgsmål... {{forumTopicSubject}}
Jeg har tit og ofte tænkt på at få hvalpe på min dejlig møgkøter og har af ustyrlig mange grunde valgt at lade værre med det.
Dog er der en tanke jeg ikke kan slippe:
Hvordan ville jeg kunne få mig selv til at sælge hvalpene ?
Jeg bryder mig ikke om tanken, om at jeg ikke kan være helt sikker på at de havner hos de helt rigtige ejerer.
Hvad er jeres erfaringer med sådan en tanke?
Vælger I helt og alerdeles selv køber, og hvad går man efter I sådan en situation ?
Hvordan og hvorledes ?
jun 2009
Følger: 34 Følgere: 22 Hunde: 7 Svar: 543
men sørg for en kontrakt og de skal se hvalpen mere end engang,
synes du skal tænke på hvalpene skal kunne li menneskerne den skal ud hos og ikke bare bliver sat hend hos nogen den ik er tryg ved,
hvalpekøberne skal vise intertiv og gerne stille dig masser af spørgsmål om den opvækst og gerne besøge den mange gang,
hvis du ik er tryg ved en hvalpekøber så lad være med at giv dem hvalpen,
lyder dumt men ingen "let" pris for hvalpen, hvis man skal havde hvalp kan nogle finde på at lede efter/købe en hvalp fordi den er billig,
selfølgelig heller ikke en høj pris men rimelig mener dkk kost pris er 2500 og hvis man ikke er villg/kan betale dette for en hvalp, kan det jo være svært at skulle sørge for dyrelægeregninger og forsikring
lidt kendskab til hund specielt hvis det en hund der kræver en bestemt type ejer.
når jo at fx man kan mærke på på hvalpekøberen at de måske længe har drømt om en hund eller måske ledt lidt og hvem ved besøgt andre med hvalpe
er ikke selv opdrætter men det er i hvertfald det jeg ville kigge efter eller gå efter hos en hvalpekøber
jul 2005
Følger: 61 Følgere: 53 Hunde: 5 Emner: 715 Svar: 10.649
Det er en samlet vurdering der afgør om de kan få en hvalp herfra.
jan 2005
Følger: 161 Følgere: 154 Hunde: 3 Emner: 300 Svar: 30.883
jun 2009
Følger: 1 Følgere: 37 Hunde: 2 Emner: 1 Svar: 4.357
apr 2009
Følger: 34 Følgere: 38 Hunde: 8 Emner: 169 Svar: 3.803
Jeg havde omkring 15 henvendelser til mine 3 små piger, så der var noget at vælge imellem. Jeg kan ikke sige præcis hvad jeg søgte, men jeg må konstaterer at jeg fandt de helt rigtige familier.
En familie havde jeg faktisk afskrevet allerede ved samtalen, da det var en meget ung fyr der spurgte om "det var noget man måtte komme og se på" men da jeg stod på en udstilling, lettere stresset sagde jeg ja og tænkte at de kunne jo altid komme og se, så kunne jeg afvise dem hvis det ikke var noget. Det viste sig at være sønnen i huset der havde ringet, fordi han lige var den der søgte på nettet - hele familien dukkede om en uge efter amtalen og jeg var slet ikke i tvivl om at de var egnede til e hvalp fra mig.
Jeg har fået et godt råd af en gammel opdrætter engang - sælg aldrig en hvalp til nogen du ikke ville kunne sidde og spise en middag sammen med, og det har jeg efterlevet.
Den dag mine hvalpe rejste var det naturligvis en anelse trist, men ingen tårer... det tager jeg som et tegn på at jeg var tryg ved de mennesker
Et godt spørgsmål...