{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.737 visninger | Oprettet:

At få et kuld hvalpe/avle? {{forumTopicSubject}}

Hvad fik jer til, at få et kuld hvalpe?

Hvordan startede det, da i besluttede jer for, at ville avle??

Jeg går selv med tanker om, at få en DDB tæve med tavle og evt. få et kuld hvalpe....

Men jeg synes der er rigtig langt fra tanke til handling....der er mange overvejelser....både tidsmæssigt og økonomisk.
Havde i 20.000 kr på kontoen til hvis der kom komplikationer mv?

Jeg synes det er en kæmpe beslutning!!!

Det må være skønt med hvalpe!!! Men jeg overvejer også om jeg skulle finde en rigtig god hanhvalp og håbe på han kunne blive avlsgodkendt - så er "min" risiko lidt mindre - men så er der heller ingen skønne hvalpe.....hmmm

Fortæl hvad der fik jer til, at gå fra tanke til handling....:)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At få et kuld hvalpe/avle?
  • #1   24. dec 2009 Da jeg købte min dejlige Weimaranertæve, havde jeg ikke et sekund spekuleret i hvalpe.
    Den tanke opstod først, da jeg blev klar over, at jeg havde en ekstraordinært god tæve, der har udmærket sig både brugs og eksteriørmæssigt. Og min næste hund nødvendigvis skulle være en datter af hende.
    Så gik der ca. 1½ år med at finde en hanhund med lige så gode egenskaber, samt et eksteriør der kunne kompensere for de eksteriøre detaljer, jeg synes, kunne være bedre.

    Jeg fik så et herligt kuld på 12 hvalpe, store og fine, uproblematisk drægtighed og fødsel.

    Og det er vidunderligt at have hvalpe!!!! Men også mindst 6 ugers fast arbejde, samt en udgift i al almindelighed på ca. 40.000,00 kr.
    Og her er kun inkluderet almindelige udgifter, som laboratorieprøve for rabiestal, parring og transport til og fra hanhund, vaccinationer og sundhedseftersyn af hvalpe og tæve, samt registrering og mærkning af hvalpene og foder til hvalpepakkerne.

    Jeg har ikke medregnet udgifterne til avlsgodkendelse af min tæve.
    Altså HD undersøgelse, udstillinger og prøver.
    Alle mine hvalpe var solgt inden 8 ugers dagen, men man skal tage højde for udbud og efterspørgsel, ellers ryger der yderligere flere tusind kroner på i foder, samt måske den næste vaccination også.

    Så det er altså ikke kun, hvis ting går galt, det koster penge at producere et kuld hvalpe. Så drivkraften skal være ønsket om at lave et kuld hvalpe af en hidtil uset god kvalitet.....

    Og jeg kan gå her og fryde mig over min lille Gamma-klon, som jeg har enorme forventninger til, men ikke straks ser som fremtidig avlshund.
    Hun skal bevise sit værd!


  • #2   24. dec 2009 Tak for jeres svar:)

    Jeg tænkte en del over det igår - hvorfor jeg ikke rigtig tør springe ud i det med avl......?
    Fandt ikke noget svar......

    Jeg har haft en tæve (groenendael) som jeg købte med henblik på lidt avl - super stamtavle, ingen sygdom osv.....udstillede hende og hun blev avlsgodkendt. En fantastisk brugshund hvis mor og søster konkurrere på VM plan (agility)
    Jeg stod med den helt rigtige tæve.......men turde jeg springe ud i det? Nej.

    Det samme gælder hestene - endte med at stå med en rigtig god hoppe som fik ærespræmie osv osv - turde jeg ifole hende......nej.

    Jeg gad godt vide hvad det er der sådan afholder mig fra det - det er nok tildels økonomien......det kan jo gå grueligt galt - og så er der også det der med, at skulle af med hvalpene.....

    Jeg kan også høre på jer, at man nok bør stå med ca 60000 kr i baglommen for at sikre sig totalt......

    Måske jeg bare skal vælge mig en hanhund som jeg kan udstille osv - og som evt kan blive en god avlshan.....så står jeg ikke med de store udgifter og det mareridt det må være, at skille sig af med hvalpene;)



  • #3   24. dec 2009 Bare husk på, at 2 hanhunde sammen KAN gå galt.

  • #4   24. dec 2009 Ja det er jo lige det - men hvis Jason er 2 år, når jeg får en 8 ugers hvalp......vil risikoen så ikke være minimal?

  • #5   24. dec 2009 Jeg havde store forventninger til den første tæve jeg købte - fik kennelnavn osv - men det blev aldrig hende - ej heller den næste der lagde det første kuld hos mig.
    Først da min egen hanhund blev brugt til en kombination der blev gentaget - fik jeg den tæve jeg ikke kunne lade være med at avle på.

    Derimod går jeg ikke ret meget på prøver. Det havde jeg fået nok af!
    Men jeg kender mine hundes værd og egenskaber og VED de kan bidrage med noget i avlen. Ellers ryger motoren.
    En af mine tæver har aldrig været på en prøve - hun er bla mor til 2 hvalpe med fuldbrugsprøve - noget ingen andre tæver har historie for.

    Med mange års erfaring i baglommen ved jeg prøverne bestemt ikke siger noget om hundens avlsværdi. Der har historien sørgeligt gentaget sig selv alt for mange gange.

    Så status pt er jeg har kasseret 3 tæver i avlen igennem tiden - sidst i 2002, og det bliver nok ikke den sidste.
    ----------------------------------------------------------------------------------

    Jeg har haft hanhunde sammen uden problemer.



  • #6   24. dec 2009 Jeg har altid haft lysten til det. Min første pyreneer var en hanhund, som blev udstillet som ung, og der efter kastreret pga. sammekøn agressioner, men jeg var aktiv inden for racen, kom på udstillinger og træf og fulgte med indenfor racen, mens jeg så småt så mig om efter en tævehvalp, der levede op til det jeg ønskede.

    Da Sandy var 6 år spurgte hans opdrætter om jeg var interesseret i at dele en belgisk tæve. Den skulle bo hos mig, de skulle bare have et kuld, så var hun min. Det sagde jeg ja til, og vi fik Koko.
    Allerede da hun var hvalp startede jeg en opsparing, så der var penge på kontoen, da jeg 4½ år senere fik mit første kuld.

    Det første kuld kom i 1991, og jeg har i øjeblikket kuld nr. 11, så det er jo ikke fordi, der bliver lavet mange kuld.
    De fleste af mine kuld er lavet med tanke på selv at beholde en hvalp, sådan er det dog ikke altid gået. Jeg har beholdt fra 6 af kuldene og beholder også fra dette 11. kuld.

    Jeg har haft kuld, der har givet overskud og andre, der har givet underskud, så med mindre man har en særdeles god økonomi, vil jeg mene, der skal være penge på kontoen, inden man starter.

    Det er en smadder spændende hobby at opdrætte, og når tingene går godt er det en sand fornøjelse - dog også hårdt arbejde - men der kan altså også komme nogle gevaldige nedture. Der er meget, der kan gå galt, og der kan være kuld, hvor det trods seriøse forberedelser ender i katastrofer med døde tæver, syge hvalpe m.m., så det er ikke for de sarte. Man kan ikke fortryde, når man står midt i det og det bare ikke går som håbet/forventet.

    Jeg går efter en kombination af udseende, temperament og sundhed med udgangspunkt i min egen tæve. Selvom jeg er udstiller er udstillingsresultater ikke nødvendigvis det vigtigste, når jeg vælger hanhund elelr for tæven for den sags skyld. Det vigtigste er troen på, at den hanhund jeg vælger sammen med min tæve kan bidrage med noget godt til racen.


  • #9   24. dec 2009 Jo jo - der er bare sket et lille navneskift;)

    I guder hvor er det svært at vide hvad man skal og hvad der vil være bedst.

    Jason har tidligere været meget underkuet af en stor mastiffhan - og kastrere jeg ham og får en hanhund som ikke bliver kastreret, tænker jeg at Jason ryger ned som 2 hund herhjemme og det vil jeg synes vil være rigtig synd for ham.....

    Så skulle jeg have 2 hanhunde vil jeg gerne, at Jason beholder sine ædlere dele - så han kan fortsætte med at være 1 hund......men havde nok troet det ikke ville give store problemer, når han er vokset op med hvalpen....

    Ja Jason skal jo ikke bruges til avl - men vil bare være ked af, at kastrere ham......

    Men igen....vælger jeg en tæve, så vil det være synd ikke at kastrere ham pga hans drifter , når tæven er i løb.....

    Ikke nemt!!!


  • #11   24. dec 2009 Jeg må tilslutte mig "***Krumme og Cult Shaker nu med pokal**
    " to hanhunde af molossertypen, turde jeg ikke tage nogen chancer med. Jeg kunne heller ikke finde på at få 2 staff hanhunde til at gå sammen.
    MEN for nogen kan det lykkes, jeg ville bare ikke gøre det.
    Selvom de kender hinanden, fra den ene er lige. Så kommer der et punkt hvor den lille bliver kønsmoden, og så kan bøtten vende 180 grader.

    Det er bare noget man skal have i sine overvejelser.

    Jeg ville absolut kasterer ham du har.


  • #12   24. dec 2009 Ja men det er nok tanken om, at en kastration KAN påvirke ham negativt der afskrækker mig. Jeg KAN risikere, at han bliver mere utryg af, at miste bollerne.....
    Og at vælge at prøve en kemisk først - kan slet ikke tegne det rigtige billede af en egentlig kastration, så for mig er det enten eller.....

    Men ja....en kastration vil, hvis den giver et godt resultat, gøre mange ting meget lettere. Ligeledes risikerer jeg ikke, at naboens tæver smutter forbi i deres løbetider.....mv.

    Men krumme.....hvis jeg kastrerer ham - vil du så mene det vil kunne gå godt hvis jeg får endnu en han som ikke bliver kastreret??


  • #14   24. dec 2009 Okay....

    Jeg må tænke videre - heldigvis har jeg god tid til, at finde ud af hvad vi skal.

    Jason er en rigtig dejlig dreng.....alle de problematikker der var med ham, da jeg lige fik ham er så godt som væk alle sammen.
    Han lystrer mit mindste vink nu (indendørs) og strinter ikke mere.....er faldet meget mere til ro og opdrætteren af ham siger han slet ikke er den samme hund mere.

    Udenfor er han dog stadig noget overgearet og jeg kan miste "forbindelsen" til ham fordi, at duftene tager over.....og han så befinder sig i sin egen verden...

    Måske en kastration ville hjælpe på dette?


  • #16   24. dec 2009 Oki - han er så slet ikke slem overfor damer der ikke er i løb - faktisk er duftene i skoven mere interessante end damen.....:)
    Og han kan sagtens lukke ørerne for indkald, hvis han har fået færten af noget.....
    Også selvom tæven ikke følger med ham....




  • #18   24. dec 2009 Ja og træning har han aldrig rigtig fået - så det har været lidt af en mundfuld at få ham hjem;)

    At gå pænt i snor er også en by i rusland.....så der er lidt arbejde med ham:)

    Udenfor geare han så meget op, at godbidder er yt - han nægter at indtage noget.....så tænker om det faktisk ér fordi han stresser for meget op......

    Nu vil jeg gøre mig klar til i aften -tak for alle jeres kommentarer og historier:)

    I må alle have en super dejlig aften - rigtig glædelig jul:)



Kommentér på:
At få et kuld hvalpe/avle?

Annonce