859 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
3 Svar
fakta om racen ?? fakta om racen ??
heej ..
er der nogen der ved meget eller noget om sankt bernhardshunde ? f.eks. noget som de ik kan tåle, eller noget som de er gode til... det eneste jeg ved er at det er en redningshund og at de savler HEEELE tiden .. *SS*
0 synes godt om
jan 2007
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 6 Svar: 19
men hende her er jo heller ikke normal... hihi
okt 2006
Følger: 47 Følgere: 44 Hunde: 3 Emner: 76 Svar: 388
SANKT BERNHARDSHUNDEN
Sanktbernhardshunden tilhører gruppen af vogterhunde. Den stammer fra de schweiziske alper - helt præcis fra et kloster i Store Sankt Bernhardpasset. Rejsebeskrivelser, malerier m.m. dokumenterer, at den har eksisteret de sidste 300 år. Disse store hunde blev brugt som ledsagere på de afsøgninger, som munkene gik dagligt. Hundene fandt vejen i dårligt vejr, sporede nødstedte rejsende op, og i visse tilfælde gravede de dem også fri af sneen. Hvis hundene var ude på egen hånd, ledsagede de de rejsende tilbage til klostret. Sankt bernhardshunden har også været brugt som gårdarbejder og haft opgaver som vagt- og trækhund.
Sankt bernhardshunden er en utrolig dejlig hund, som indeholder mange kvaliteter. Det er en god familiehund - også for familier med mindre børn. Dens størrelse skaber automatisk en vis respekt - og så er den robust. Men det er naturligvis ingen begrundelse for ikke at lære selv meget små børn at omgås hunde fornuftigt! Det er en venlig og godmodighed hund, som har en god selvkontrol. Den er rolig og temmelig svær at stresse op. Selvstændig, men uden at være usamarbejdsvillig. Den er glad for at trække og egner sig faktisk godt til at gå spor (og den kan lide det). På ture vil den holde sig tæt på sin flok, men kan godt finde på at tage et fristende dyrespor i fuld fart.
Sankt bernhardshunden skal have regelmæssig motion. Den har brug for at leve tæt sammen med familien - om end den helst ligger et køligt sted. Den skal have opgaver for hovedet hver dag som for eksempel at gå spor efter mennesker eller træk-arbejde.
Arvelige og racerelateret sygdomme er til gengæld denne pragtfulde races helt store svaghed. Hofte-dysplasi (HD), albueled-dysplasi (AA), hjerteproblemer, allergier er hyppigt forekommende i racen. Også de mange hudfolder i hovedet, man efterhånden har avlet frem, giver problemer med kløe, svamp og eksem. Og så savler den meget og snorker. Man skal også passe utrolig godt på en sankt bernhardshund under opvæksten - det første 1½ til 2 år - hvor den skal beskyttes imod overbelastning. Ikke for lange ture, ikke for mange trappe, ikke for megen leg med andre hunde - og så må den endelig ikke blive overvægtig.
Under træning skal man også tage hensyn til hundens skelet og ikke lave for mange stillingsskift. Lær altid en sankt bernhardshund at stå ved for eksempel vejen frem for, at den skal sætte sig og rejse sig hver gang. Træn altid i korte seancer - både af hensyn til skelettet og koncentrationen - og brug lækre godbidder. Hårde træningsmetoder er bandlyst til en sankt bernhardshund, da det kan gøre den aggressiv. Tidlig miljøtræning, hvor sankt bernhardshvalpen får gode og positive oplevelser med mennesker og andre hunde, er også meget vigtig. Det kan forebygge den han-hundeaggressivitet, som jævnligt forekommer, og eventuel skarphed mod fremmed.
okt 2006
Følger: 47 Følgere: 44 Hunde: 3 Emner: 76 Svar: 388
Om racen
Sankt Bernhardshund, også kaldet Bernhardeneren er en stor og venlig familiehund, der skal opdrages kærligt, men konsekvent. Den har en fremragende lugtesans og blev brugt til redningsarbejde i Alperne.
Sankt Bernhardshunden er en rolig og velafbalanceret hund, der er en særdeles perfekt familiehund. Den er tålmodig overfor børn og er intelligent og venlig.
Den kræver moderat motion og kan ha en tendens til at savle.
Sankt Bernhardshunden findes i både langhåret version (den er en krydsning af en Newfoundlænder)
Den korthåret er den oprindelig.
Størrelse:
Hanner: 70 – 90 cm.
Tæver: 65 – 80 cm.
Pels:
korthåret: Tæt, glat, tilliggende og grov dækpels. Rigeligt underuld. Tæt behåret hale.
Kræver begrænset pelspleje.
Farve: Hvid grundfarve med større rødbrune pletter til gennemgående rødbrunsaddel. Brudt saddel, hvor det hvide ses, er tilladt.
fakta om racen ??
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside