{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.185 visninger | Oprettet:

sorgen over at miste. {{forumTopicSubject}}

nu vare det ikke så frygtelig længe til før der er gået et år siden pølse forlod mig. og jeg kan stadig næsten ikke klare at se billeder af ham.

de første tre dage var frygtelig. jeg græd og græd og græd. men så var det som om tårene slap op - og je gik ind i sådan en stilheds periode hvor jeg ikke tænkte voldsom t over det. det var mest bare brudstykker af sorg. lidt som om kroppen og sindt var i chok. men her i sommers. så kom den væltende og jeg kan hulke og savne så frygteligt at jeg tænker det aldrig får en ende.

tænk at aåsan en lille fyr kan betyde så meget.



hvordan har i det idag. jer som har mistet


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  sorgen over at miste.
  • #1   27. okt 2009 Jeg har ikke mistet en hund, men min hest døde for 1½ år siden kun 8 år gammel.
    Det var så frygteligt. Han blev syg og måtte aflives. Jeg var ikke på arbejde dagen efter, da jeg nærmest ikke havde sovet hele natten. Dagen efter gik med lidt søvn, snot og hovedpine pga. at græde så meget.
    Efter en måneds tid var jeg i stalden igen og det var hårdt. Så startede det hele forfra for jeg kunne se ham i boksen (og nu kommer det hele tilbage....).
    I sommers så jeg en hest der lignede Troyka, og jeg må nok indrømme at jeg blev lidt trist igen. Jeg har et kanont godt billede af ham på skænken og der står et lys hos ham, jeg tænder når der skal hygges og huskes.

    Som sagt har jeg aldrig prøvet at miste en hund og jeg frygter hvordan jeg vil reagere, for en hund er jo mere i familien end en hest...
    Snukki, som jeg forhåbentlig skal sige farvel til først, er min første hund, så jeg kan slet ikke forestille mig hvordan min hverdag vil blive uden ham. Tanken kan faktisk gøre mig helt ked af det... Den tid den sorg må jeg hellere skrive.

    Anette


  • #2   27. okt 2009 Hej! Nu er det lidt over 2 mdr. siden vi sagde farvel til Freja og jeg savner hende hver eneste dag. Jeg mangler hende bare så meget i min hverdag og det til trods for, jeg har 2 andre hunde, som jeg er helt vilde med. Men de er ikke ens og ingen er som Freja. Jeg tænder stadig lys for hende hver eneste aften og sender hende en kærlig tanke. Jeg ville give alt for at få lov til at kramme hende - bare en gang mere.

  • #3   27. okt 2009 ja det er sjovt - jeg har det øjaktig lige sådan.

    ville give alt i verden for at kunne kramme pølse en gang mere. og få lov at stikke næsen ned i hans pels.

    og det med de andre. jeg har fået fire nye hunde siden han døde. men ingen vil nogen sinde kunne tage hans plads i mit hjerte.

    det kan ikke sammenlignes. ville ikke undvær nogen af dem for noget i verden. men han var bare en ener.

    er så glad ofr jeg nåede at få tattoveret hans poter en mdr før han døde


  • #4   27. okt 2009 Jeg misrede min lille jack russell terrier for to år siden, knap 5 år gammel.Og det gør bare så ondt endnu.
    Og for 8½ år siden mistede jeg min elskede korthårede hønsehund. Ham oplevede jeg så store triumfer med både på konkurrenceplan men også i hverdagen. Han kunne gøre den mest bange lille hund helt tryg. Og han har hjulpet børn der har været syge eller bange for hunde. Så han vil altid have den største plads i mit hjerte. Han var en ener.
    Og jeg har utrolig svært ved at tale om ham den dag i dag.Og jeg ville også give alt for at få lov til at kramme en aller sidste gang
    Jeg er ogaå meget glad for de to hunde jeg har nu, og ville bestemt ikke undvære dem. det kan dog blive aktuelt med den ene, hun er 13½ år gammel.
    Og nu tuder jeg igen


Kommentér på:
sorgen over at miste.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce