{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
523 visninger | Oprettet:

Træn dig glad i kulden ! {{forumTopicSubject}}

10 Tricks til at træne dig glad i kulden!!

Måske har du i spændstig stil løbet sommeren igennem, men pludselig er det helt umuligt at forlade sofaen og få bundet løbeskoene. Nogle føler sig mindre energiske i den mørke, kolde tid og andre kæmper med vintertristhed. Men uanset, hvorfor din motivation svigter, kan du selv gøre noget for at vende skuden!!

1 ) Følg lyset.

Når der bliver tidligere mørkt, skal du tænke over, hvornår på dagen det passer dig bedst at træne. Plejer du at træne om eftermiddagen, som nu er mørk, kan det være en idé at gøre det om morgenen i stedet. Du skal finde det tidspunkt på dagen, der motiverer dig mest.


2) Flyt udendørsaktiviteten indenfor.

Din motivation kan fordufte, hvis du ikke længere kan dyrke din favoritsport. Derfor er det en god idé at finde en indendørs-version af din sport. Det er for eksempel muligt at spille fodbold og tennis indendørs, ligesom du også kan både cykle og løbe inde. Eller måske skal den mørke årstid være startskuddet til noget helt nyt - for eksempel pilates eller boksning!

3) Find en ekstra udendørs-favorit

Jo flere måder du kan træne på, jo lettere opretholder du din træning. Er du vant til - og glad for - at træne udenfor, bør du ikke kvitte det helt. Hvis du elsker at løbe om sommeren og afslutte med et bad i søen, men syntes det er for koldt om efteråret, så prøv intervaltræning i stedet. Det er hurtigere og mere effektivt, og du får helt sikkert varmen. Prøv for eksempel fartleg op ad bakke.

4) Del træningen op

Hvis en til to timers træning føles som meget, så del træningen op i kortere dele. Du kan for eksempel gå et kvarter på step-maskinen, løbe et kvarter og så afslutte med en halv times holdtræning.

5) Træn sammen med andre.

Det er let at droppe en løbetur i kulden, hvis du er den eneste, der skal afsted. Men hvis en ven står og tripper utålmodigt ude på løberuten, skal du nok komme ud af døren.

6) Lær dig selv forskellige teknikker.

Du kan træne de forskellige muskelgrupper på et utal af måder. Hvis du lærer dig selv mindst tre måder, har du en god variation i din styrketræning. Du kan læse lidt om træning og tjekke et par illustrationsvideoer ud på nettet, men husk, at det skal være bekvemt for dig at udføre alle øvelserne.

7) Træn i ordentligt tøj

Når årstiderne skifter, bør dit træningstøj også skifte. Du behøver sikkert ikke en undskyldning for at shoppe tøj, men træningstøj, der passer til årstiden og sidder godt på kroppen er et must.

8) Få en personlig træner

Hvis du har plads i budgettet, kan du investere i et par timer med en personlig træner. Du kan også tjekke om du har en times gratis fitness-vejledning til gode i dit fitnesscenter. Hvis du har, så tag den!

9) Køb et ’hjemmestudio’

Det behøver faktisk ikke at blive så dyrt. Med en elastik kan du træne hele kroppen. En træningsbold og et sjippetov er heller ikke dumt, og så er det også en idé at investere i en god træningsmåtte.
Brug dine julefrokoster som gulerod.
Invitationer til årets julefrokoster kommer tidligere og tidligere og før du ved af det, skal du glimte i din nye festkjole og mingle til den store guldmedalje. Derfor er det en rigtig god ide at holde træningen ved lige.

10) Tænk langsigtet

Vigtigst af alt – se på din træning i et langtidsperspektiv. Ville det ikke være dejligt at have brugt efterår og vinter på at komme i form til forår og sommer? Fokuser på langtidsperspektivet og dit generelle helbred. Det er en god måde at holde motivationen oppe på.

Kilde: BT

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Træn dig glad i kulden !

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce