Analkirtler {{forumTopicSubject}}
Hej alle.
Vi har igennem længere til haft problemer med vores dværg gravhunds analkirtler. Sidst vi var hos dyrlægen, viste hun os hvordan vi kunne gøre det selv. Nu er det ved at være en måned siden, og vi har kunnet se på Lilli at hun havde brug for at få dem tømt igen. Så nu har vi lige prøvet. Men jeg synes ikke rigtig det virker. Vi bruger den "indendørs" metode, som dyrlægen viste os. Jeg kan godt mærke kirtlerne, men er i tvivl om hvor hårdt jeg skal trykke. Efter et par forsøg, har vi opgivet, for jeg synes det var synd for hende. Det er li'som om de "glider mellem fingerne". Nogen der har erfaringer med dette?
aug 2008
Følger: 19 Følgere: 18 Hunde: 7 Emner: 47 Svar: 509
sep 2007
Følger: 30 Følgere: 29 Hunde: 1 Emner: 78 Svar: 1.242
hvis du selv ved let trykken får enten grynet brunt snask eller gulligt slim på handsken så er det fordi kirtlen skal tømmes.
hvis man ikke kan lide at gøre dette her så er der en mulighed for at fodre sig ud af problemet. giv din hund en ugentlig fastedag hvor det eneste den får er en god rå knogle uden fedt eller særligt medet køg og marv. kalken fra denne knogle vil i løbet af 24 til 48 timer aflagres i hunden afføring og gøre den hård, således vil afføringen presse på analkirtlerne og tømme dem naturligt.
problemer med analkirtler kan især opstå hvis hunden får vådt foder = dåsemad eller opblødt tørfoder! også flere måltider om dagen vil kunne give problemer da afføringen ikke samles i en stor portion.
mar 2007
Følger: 15 Følgere: 13 Hunde: 6 Emner: 24 Svar: 39
Een af mine dværg-gravhunde havde det samme problem i flere år.. Vi havde flere nødvendige besøg hos den dyre læge hvert år.... Desuden havde han altid problemer med at komme godt af med sin afføring, det gav ham problemer på alle gåturene.... Han havde osse altid haft en meget sart mave med ret hyppige ture med opkast og/eller tynd mave, nogle gange i blandet blod både oven- og neden-ud af ham. Han var desuden indlagt akut flere gange for det, som regel mindst et par gange om året...
Til sidst var der et venligt gravhunde-menneske, (prof.-kennel-ejer), som gjorde mig opmærksom på, at et rigtigt gravhunde-foder kunne løse alle problemerne....
På den måde opdagede jeg Royal Canin`s "Dachshund 28" til gravhunde over 10 måneder, samt "Dachshund 30" til drægtige og diende tæver og til hvalpe under 10 måneder.
Efter foderskiftet var gennemført stoppede alle de førnævnte symptomer og problemer... De forsvandt som dug for Solen og har ikke vist sig siden, og det er nu tre år siden. Som tilskud giver vi lakse- eller tobis-olie ovenpå foderet samt lejlighedvis noget youghurt naturel eller A-38 evt. økologisk eller gammeldags kærnemælk.
Udover foderet får mine gravhunde et marvben en gang i mellem, de får en "Denta-Stick" hver aften, (de elsker dem helt vildt og bliver helt urolige hvis vi ikke passer klokken helt nøjagtigt og ikke får dem udleveret til vanlig tid....det gør de så højlydt opmærksom på indtil man har fået rettet op på fejlen igen...smiler...)... Som godbid bruger vi Schmachos-strips samt leverpostej. Et par gange om måneden kan der osse komme en lille portion koldskål på bordet....Det elsker de bare...
Hundene har altid adgang til deres foder- og vand-skåle hele døgnet rundt....
Vi har aldrig siden haft noget som helst mave-og/eller andre- problemer med vores gravhunde....
Det kan selvfølgelig blot være et tilfælde, men så er vi glade for at der sker tilfældigheder en gang i mellem....smiler......
Dette indlæg er ment som en orientering om vores fodring af gravhundene, det er ikke ment som en anvisning, anprisning eller anbefaling af et eller flere bestemte produkter..... Det eneste jeg vil tillade mig katagorisk at mene er, at man skal fodre med et anerkendt og kontrolleret kvalitetsfoder, det er måske nok lidt dyrere pr kg i indkøb, til gengæld skal der ikke bruges lige så meget af det for at mætte hunden på en god måde... Slet ikke de mængder som man er nødt til at anvende for at mætte sin hund tilstrækkeligt, hvis man vælger at fodre med et "skod-foder"... Det kan endda ved nogle af disse foder-mærker være næsten umuligt for hunden at æde tilstrækkeligt af foderet til at dække dens behov for energi, vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedt-syrer mv. Osse din hund bliver hvad den smider indenbords...
Skod-foderet vil på sigt også koste både mange flere besøg hos de dyre læger og, tror jeg, koste din hund både på livskvaliteten og på livslængden.... En totalt unødvendig pris at betale efter min mening.... Man snyder jo både hunden og sig selv for en hel masse flere gode oplevelser og skønne timer sammen, både ude i naturen og inde i sofaen, (og sengen)....smiler... Der smuttede det vist ud, at vi er sådan nogle skrækkelige hundemennesker, som lader vores hunde få adgang til vores senge.... SÅ slemme er vi altså heroppe nordpå i Vendsyssel.... Sorry...
Nok for nu, jeg har nedskrevet de tanker, som jeg havde om trådens emne, tag det du kan bruge af det, og smid så resten væk....
Ha` en rigtig fantastisk dag allesammen...
Mvh
Kent
jul 2008
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 35 Svar: 36
Analkirtler
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside