Ny hund - kattenes reaktion {{forumTopicSubject}}

Jeg kom lige til at tænke på Britney Spears gamle sang: Ups I did it again

Jeg har fået en ny hund. Timingen er ikke den bedste, da jeg jo også har en hund, jeg forsøger omplaceret, men det går nok.

For ca. 2 måneder siden var jeg ude hos et ungt par i området, der lige havde fået en ny hund, som var meget angst. Så vidt vides er han født i Tyskland (tysk stamtavle), solgt til en i Italien (jeg kan dog ikke finde noget i hans pas, der be- eller afkræfter dette. Ved dog ikke, hvad jeg skal se efter) og derefter ført videre til Danmark, hvor han blev sendt på internat. Derfra blev han via nogle schæferfolk viderplaceret til en familie på Lolland, der omplacerede ham til parret her pga. hans angst. Terapien virkede for han blev mere afslappet. Han ønskede stadig ikke kontakt med fremmede, men han flygtede heller ikke. Desværre begyndte deres anden hanhund at være meget aggressiv overfor ham, da deres tæve kom i sin første løbetid. Dette endte med, at de nu også ville af med ham.
Indtil videre har jeg kunne lide de fleste af de dyr, som jeg har været ude hos. Pan her er dog den eneste, som jeg allerede dengang var helt pjattet med. Muligvis fordi at han har alle de egenskaber, som jeg værdsætter hos den race. Som en kombination af dette, at han blev sat til salg og at han ellers skulle på internat igen, så slog jeg til.
I mandags flyttede Pan i en alder af 15 måneder så ind i sit livs sidste hjem.

Det forbløffede mig en del hvor hurtigt, at han faldte til her. Der var lige kortvarrigt lidt ævl og kævl (undskyld det uprofe sprog) mellem ham og de andre, men ikke engang noget, som jeg vurderer, at de selv tog særligt alvorligt. I løbet af få timer var det lidt, som om at han havde været her længe.
Der kommer til at være noget arbejde med ham, for han er på ingen måder trænet. Han kan hverken sit eller gå pænt i snor (utrolige kræfter) og er åbenbart ikke vant til at køre bil. Jeg er dog ikke i tvivl om, at han nok skal nå det hele.

Kattene forbløffede mig en del. For længe siden da vi havde en sort hund, og fik min Bonzo var de nærmest ude af dem selv i 2 uger. De holdte skarpt øje med den lille hvide hvalp, men det tog noget tid inden han var godkendt. Da den plettede dalmatinermix flyttede ind, havde de ligeledes en sund skeptis. Især en kat skulle bæres rundt på skuldrene i nogle dage. Resten holdte sig på afstand noget tid. Nogle af dem kan stadig ikke lide ham. Min morbror hund er her jævnligt, og har kommet her i over et år. Kattene holder øje med på afstand....
Og så kom Pan. Min kære Tammy gik ind gennem stuen (Pan i snor) hilste roligt på ham, og gik videre som om han altid havde været her. Én kat hilste på ham i døråbningen uden forbehold. En anden gik aftenstur med os uden nogen tegn på uro eller nyhedens interesse. Én anden sad på min arm på en luftetur. Alt okay med hunden. Indtil videre har ingen af kattene givet udtryk for, at de ikke har accepteret den nye hund helt fra starten.

Mit spørgsmål er så: Tror I, at det mest skyldes at de generaliserer mellem Pan og Bonzo, som begge er store hvide hunde. Bonzo er de jo på god fod med. Eller er forklaringen snarre at de aflæser Pans kropsprog, som netop er nysgerrig, venlig og fredelig?