{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.640 visninger | Oprettet:

Reserveret over for fremmede? {{forumTopicSubject}}

For 2 uger siden overtog jeg en aussietæve på 1½ år. Hun kommer direkte fra opdrætter, som skulle af med hende fordi hun ikke kunne enes med sin søster fra samme kuld.
Det er en fantastisk glad hund med et mildt sind, og da jeg var og se hende første gang hoppede hun op ad mig så snart jeg trådte ind ad døren.
Opdrætter arbejder på et plejehjem, hvor hun skiftes til at have sine hunde med, så de oplever noget og hun får noget tid alene med dem uden andre hunde. jeg synes det lyder som alle tiders socialisering.

Hunden har på intet tidspunkt været utryg ved mig, men jeg oplever hun er reserveret over for fremmede, både dem der kommer hjemme hos mig og dem vi møder på gåturene, især mænd har hun det svært med.
Som regel vil hun gerne snakke med folk, når først hun har set dem lidt an, men det ligner hun kører en indre kamp med sigg selv, fordi hun egentlig rigtig gerne vil snakke, men også har lyst til at løbe væk.

Opdrætter stiller sig helt uforstående over for problemet, og vi har snakket om at det er et spørgsmål om at hun skal falde rigtigt til hos mig. Det er jo trrods alt en stor omvæltning for en voksen hund at skulle tilpasse sig et nyt sted der er helt anderledes fra det den kommer fra.

Ting tager tid, men spørgsmålet er om jeg skal træne menneskekontakt med hende, og i så fald hvordan, eller bare gå nogle ture med hende, uden at opfordre hende til at hilse på fremmede, og håbe på at det går over, når hun engang er faldet til hos mig?

Jeg har ingen erfaringer med reserverede hunde, men har læst mig fre til at det lægger til racen, så måske nogen herinde har nogle erfaringer og råd de vil give ud af?

På forhånd tak.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Reserveret over for fremmede?
  • #1   29. maj 2010 Det er ganske normalt at aussier kan være reserverede, prøv at gå ind og læse raceprofilen. Jeg har fire aussier, og det er kun den ene som ikke er reserveret, han er nærmest det modsatte, hmm, han har nok ikke læst raceprofilen.
    Lad folk komme ind hos dig og lad dem ignorere hunden, forsyn dem med godbidder og når hunden på et tidspunkt kommer hen til dem, så lad dem belønne dem. Bed folk om ikke at lave øjenkontakt med hunden. Jeg har et familiemedlem, som er rigtig agressiv overfor hunde og mener at tæv og direkte truen kan få en hver hund til at makke ret, den går ikke med en aussie, aldrig i mit live har jeg oplevet at mine hunde har markeret før han kom. Jeg bad ham om at ignorere, vende ryggen til dem, ikke røre dem hvis de kom hen til ham, og sørme i løbet af 1-2 timer, kunne han gå ud og ind af vores hjem. Den ene af mine kunne heller ikke lide mænd da vi fik hende i en alder af 11 måneder, vi har bedt alle om at gøre, som jeg har beskrevet ovenover, og i dag er hun fuldstændig ligeglad og det er han eller hunkønsvæsner som kommer ind.
    Min Oden elsker når folk kommer her, men hvis han sidder bag i bilen og folk skal hen og hilse på dem, så sidder han bagerst og værdiger dem ikke et blik.
    Held og lykke med din nye hund, det skal nok gå


  • #2   29. maj 2010 Jeg kan kun tilslutte mig det Annette skriver. Min ældste tæve er også ret så reserveret overfor fremmede, og skal nok selv bestemme, på hvem og hvornår hun vil hilse, men lader folk hende være til hun selv kommer er der ingen problemer.
    At opdrætter stiller sig uforstående overfor at din hund er reserveret -det er jeg til gengæld uforstående overfor, da dette træk, som Annette skriver, er racetypisk.


    Hej Annette, hyggeligt at møde dig her -ja du kan jo nok se at jeg ikke kunne dy mig!!! :-)))))


  • #3   29. maj 2010 P.S. Og tillykke med hende.

  • #4   29. maj 2010 hej Ellen
    ja, men det er altid hyggelig at møde dig.


  • #5   29. maj 2010 Kan helt tilskutte med Annette. Og så vil jeg i øvrigt sige: Giv det lidt tid osse.

    Jeg overtog sidste sommer min skønne aussie-tæve Gaia.

    Gaia er en glad og venlig hund, men noget reserveret overfor fremmede (det passer mig så fint nok, for så opsøger hun ikke folk og fæ når vi går ture, og kan altså gå løs de fleste steder;o))

    Hun har tendens til at gø af fremmede menesker der kommer hjem til mig. Efter en del træning, stopper det dog nu, når jeg har sagt goddag til dem, og vist at det er ok at de er her. I den tid bliver Gaia så dækket af, og så er det problem løst.

    Men reserveret er hun stadig. Både folk der kommer hjem til mig, og fremmede folk på gaden, får ikke sådan uden videre lov at kæle med hende. Hun gør ikke noget og er på ingen måde truende -hun trækker sig bare hvis de rækker ud efter hende.
    Herhjemme tør hun dog hurtigt op, hvis de lige sætter sig på hug og hilser på hende.
    Folk hun har mødt nogen gange, er hun (meget) kærlig overfor;o)

    Da jeg overtog hende, gøede hun meget af folk der passerede på gåture osse. Det gik over af sig selv, efterhånden som hun faldt til og lærte mig at kende.
    Anne (hendes tidl ejer) kan sikkert fortælle om hun gjorde det hos dem osse, hvis hun ser tråden. Jeg har ikke spurgt, for det gik jo forholdsvist hurtigt over, og jeg har sat det til at det var fordi det hele var så nyt.

    Gaia var "lang tid" om at falde rigtigt til. Selvom hun efter små 14 dage virkede som om at nu var hun bare hjemme, har jeg kunnet mærke senere, at det faktisk først var efter de første 4-5. mdr hun sådan RIGTIGT var faldet til.
    Og mange ting er således "faldet på plads" af sig selv efter den periode.

    Men at hun er reserveret vil formentligt aldrig ændre sig, og det er heller ikke noget jeg mener er et problem (tværtimod nærmest), og tænker man på racens oprindelse, ikke kun som hyrdehund, men osse som den der "passede på" gården, er det vel osse meget naturligt:o)

    Jeg siger normalt at hun ikke vil hilse, hvis folk spørger, men at de kan prøve at sætte sig ned og se om hun skulle få lyst. Nogen gange går hun så hen og hilser, andre gange kigger hun bare lige om de har noget spiseligt og går så hen til mig igen.

    -og tillykke med din nye hund i øvrigt:o)


  • #6   29. maj 2010 mange tak for alle jeres svar.:-)

    Som sagt har jeg læst mig frem til at racen kan være lidt reserveret, men jeg oplevede ikke Gracy som reserveret, ikke engang da jeg besøgte hende første gang.
    Opdrætter stiller sig uforsstående fordi Gracy ikke før har været reserveret, og har klaret det fint både at være på udstilling og være ed som besøgsven på et plejehjem.
    Så der er ingen tvivl om at det at skulle skifte hjem og menneske har gjort hende meget usikker. Hun har bået på en gård på landet med sine andre hundevenner, heste og en familie ed børn. Nu skal hun bo alene med mig i et rækkehus i Odense. Det er store sager når man er en lille hund, men hun klarer det så flot!.
    Jeg har ingen problemer haft med hende overhovedet. Hun kan være alene hjemme, hun gør ikke, selvom det ringer på døren eller naboerne skramler rundt i deres haver. I starten klistrede hun meget til mig, når vi gik tur, men efterhånden har hun fundet ro til at læse aviser, og render selvsikkert lagt bag mig eller foran med halen selvsikkert i vejret.
    Hun kan også finde på at rende efter kondilbere eller cykelister, men når folk viser hende opmærksomhed, kan hun finde på at krybe.
    Det er det jeg har været sådan i tvivl om hvordan jeg skal håndtere.
    Jeg vil gerne at hun skal vide folk ikke vil hende noget ondt, men hun skal have en god oplevelse, og ikke føle aat hendes personlige grænse overskrides.

    Men det lyder som om jeg bare skal lade hende selv bestemme hvornår og hvem hun vil hilse på, og ikke trænene hende yderligere i menneskekontakt.. Som Michelle skriver, så har jeg følelsen af at hun er faldet godt til her efter 2 uger, men sandsynligvis går der nok 4-5 måneder inden hun er det gamle jeg so opdrætteren kender.

    Og ellers vil jeg da bare nyde jeg har fået en fantastisk dejlig hund, der kan lide mig, som nyder mit selskab, og er ivrig efter at behage og lære.
    Hvad mere kan man ønske sig?:-)


  • #7   29. maj 2010 Karina -nu har jeg jo to omplaceringshunde. Reiki vadede bare direkte ind i mit hjem, og opførte sig som om han aldrig havde boet andre steder.
    Han skulle self lige lære de nye regler at kende, men så var det osse det.

    Gaia er ikke hverken usikker eller nervøst anlagt. Hun er ikke bange for at blive præsenteret for nye ting -men hun er MEGET førerorienteret (og det tror jeg gælder mange aussies), så at blive præsenteret for alt det nye, uden sine mennesker, er ikke nemt.

    Nu hvor hun kender mig godt, læser hun meget hvordan jeg reagerer og handler så derefter.
    Så når der ikke har været problemer hos tidl ejer, tror jeg der vil ske meget når hun først får lært dig godt at kende:o)


  • #8   29. maj 2010 "Da jeg overtog hende, gøede hun meget af folk der passerede på gåture osse. Det gik over af sig selv, efterhånden som hun faldt til og lærte mig at kende.
    Anne (hendes tidl ejer) kan sikkert fortælle om hun gjorde det hos dem osse, hvis hun ser tråden. Jeg har ikke spurgt, for det gik jo forholdsvist hurtigt over, og jeg har sat det til at det var fordi det hele var så nyt."

    - Det med at gø af folk på gåture, er ikke noget hun har gjort mens hun var her, men vi møder jo så faktisk aldrig nogen her når vi går tur, men hun har selvfølgelig været med i byen og på ferie osv. hvor vi har mødt mennesker på gåturerne, og der har jeg ikke oplevet at hun har gøet af folk.

    Det har kun været her hjemme ;o)




  • #9   29. maj 2010 Jeg tror du har ret Michelle.
    De første dage jeg havde Gracy, var det umuligt for mig at lufte hende i snor, da hun hele tiden ville hyrde mig. Slap jeg hende løs, var hun hele tiden ved min side og cirklede også en del, men til gengæld slap jeg for at få krampe i venstre arm.
    Mon det har været frustration over at have mistet sin faste fører?

    Nu går det som sagt godt med at lufte hende, både med og uden snor. Jeg bor i et skønt område med mange små grusstier, markveje og små skovstier. Men det ER et byområde, og vi møder derfor ofte andre mennesker. Som regel tager jeg hende i snor, når vi møder nogen, men andre gange løber hun selv forbi dem.
    Men i går aftes skulle vi så passere en gammel mand med en stok og Gracy løb løs. Da jeg var kommet forbi ham, så jeg at hun ikke turde gå med, så jeg måtte tilbage og hente hende, så både vi og manden kunne komme videre.
    Det er i sådan en situation jeg kan blive usikker på om jeg bekræfter hende i at manden er farlig, og det bliver værre, eller om jeg bare skal ignorere hendes adfærd og acceptere at hun ikke turde gå forbi den mand?
    Hvad tror hunden, når man tager den i snor når der kommer mennesker? At menneskene er farlige, og at jeg er bange for dem, eller er det helt underordnet om hun har snor på eller ej, når vi møder andre?


  • #10   29. maj 2010 Og hvor er det dejligt at udveksle erfaringer med folk der kender racen.:-)Min mor spurgte mig om hvorfor jeg dog ikke havde købt en golden retriever, fordi den er nemmere og jeg kender racen.
    Hun forstår ikke mit valg af race og kan ikke se at jeg vil noget helt andet med min aussie, end hun vil med sin golden, og jeg føler at jeg er den eneste der kan se hvor fantastisk en race aussien er.


  • #11   30. maj 2010 Det er helt normalt at aussier er reserverede. Jeg har 3 stk og den ene er virkelig reserveret og ingen må røre hende. Hun er aldrig bange eller usikker og ej heller nervøs, hun vil bare ikke have at folk rører ved hende (tænk hvis de havde klamme hænder fx)

    En anden vil gerne hilse på folk og hilser på eget initiativ, og derefter er hun uninteresseret.
    Vores hanhund derimod elsker alle - uden undtagelse og vil hilse og kysse, kramme med alle der viser ham interesse. Han er meget imødekommende, både over for børn, voksne og alle slags dyr. Han er langt mere extrovert end de to andre, hvilket kan være både en fordel og en sjælden gang imellem en ulempe.

    Så aussier er meget forskellige og ofte har det noget at gøre med hvilke linjer de er fra og hvilken prægning de har modtaget. Opdrætteren burde være bekendt med at hunden og dens linjer/forældre er reserverede og ikke stille sig undrende over for det. At den har været på et par udstillinger og fungerer fint på et enkelt plejehjem siger ikke noget om dens overordnede evne til at håndtere nye situationer.


    Det står i standarden at aussierne gerne må reserverede så det er en del af racen og hænger sammen med deres oprindelse som hyrde og vagthunde. Og det er en helt normal adfærd hos de fleste aussier at være reserverede, og skal ikke som udgangspunkt betragtes som et problem. Men man skal naturligvis være opmærksom på hvilken slags reservation der er tale om, det må aldrig være en reservation som følge af skyhed eller angst.

    Ps. du er bestemt ikke den eneste der kan se hvor fantastisk en race aussien er, heldigvis er vi helt vilde med den herinde og for mit eget vedkommende er den den eneste rigtige race til mig.


  • #12   30. maj 2010 NB: Dejligt at høre dine erfaringer også.
    Jeg tror såmænd også opdrætter har forståelse for at racen kan være reserveret. Den søster fra samme kuld, som gracy ikke kunne enes med, er reserveret over for fremmede, og lige netop derfor var det Gracy og ikke den der blev solgt.

    Og måske gør jeg det at Gracy nu er blevet lidt reserveret, til et problem, fordi jeg føler mig lidt alene med min fantastiske hund. Jeg vil jo også gerne at dem jeg møder på min vej også skal synes hun er skøn, men når hun så ikke engang vil hilse på folk, kan jeg godt glemme alt om det. I går var der en dame der kommenterede at hun nok havde været ude for noget grimt, da jeg forklarede at jeg lige havde fået hende, og at hun derfor var lidt usikker på alt det nye.


Kommentér på:
Reserveret over for fremmede?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce