Malteseren er en meget lille hund, og racen regnes for at være blandt de ældste nulevende hunderacer. Man mener at kunne spore racen tilbage til Malta, og derfra stammer navnet. Maltesere holdes oftest som selskabshunde, og dyrene elsker leg og hygge sammen med familien. Hundene har generelt et højt aktivitetsniveau, og selv når hundene er blevet ældre, er der masser af overskud til leg.
Det anbefales at socialisere malteseren fra en tidlig alder, da den ellers kan udvikle adfærdsproblemer senere i livet. Tidlig socialisering er særligt vigtigt, hvis hunden skal leve sammen med små børn eller andre dyr. Hundene knytter sig ofte stærkt til deres ejere, og de bør ikke efterlades alene i længere perioder.
Maltesere fælder næsten ikke, og nogen betragter derfor racen som værende særligt velegnet til allergikere. Hundene er desuden kendt for deres flotte, hvide, silkeagtige pels. Det kræver dog en indsats fra ejerens side at holde pelsen ren og ufiltret, og det kan anbefales at børste pelsen regelmæssigt.
Hundene behøver ikke specielt meget plads for at trives, og er derfor velegnede til lejligheder og små haver.
Vægten på hundene ligger gerne omkring 1,4-4,5 kg. og de har normalt en højde på et sted mellem 18-30 cm.
Små hunde lever ofte længere end større hunde, og malteseren har da også en ret høj gennemsnitslevealder på omkring 12-15 år.
Hunderacen blev anerkendt af American Kennel Club i 1888. Antallet af registrerede maltesere steg meget langsomt de næste årtier, men omkring 1950’erne begyndte hunderacens popularitet at stige, og antallet af registreringer voksede markant.
Historisk set har racen været særligt populær hos adelige og royale rundt omkring i Europa - fx i England i 1300-tallet.
Hunderacen har generelt haft stor succes i forhold til diverse shows og konkurrencer, bl.a. lydighed, agility og ‘Best in Show’.
