Volpino italiano Enzo 2010

7.404 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 12 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Volpino italiano Enzo

Fødselsår:
2010
Størrelse:
Fin maskulin hanhund - korrekt størrelse.
Temperament
Var grundet manglende socialisering en smule forsigtig da han lige kom til Danmark, men han har udviklet sig helt enormt... og er stadig i positiv udvikling. Han har også en go' læremester i Diesel :-)
Han udvikler sig tydeligt til en afslappet og selvbevidst hanhund. Han er glad og kærlig.
Tricks
Vi håber hans bedste trick kommer til at være at trylle de dejligste røde hvalpe hvalpe frem til os (naturligvis i pænt samarbejde med vores røde tæver!)
Han er lærenem og opmærksom. Første gang vi ringtrænede ham en smule fangede han hvad vi gerne ville ha' ham til efter ganske få øvelser hver gang vi forsøgte noget ny. Kvik knægt!
Stævner
Intet endnu
Stamtavle
DKK - Import fra Italien
På stambogen hedder han Puffo Del Monte Frondoso
Far: Izk
Mor: Aurora Del Monte Frondoso
Køn
Smuk og lækker hanhund!
Beskrivelse
Lidt om Enzo:
Enzo er Danmarks første røde Volpino hanhund. En rigtig dejlig dreng. Hentet hjem fra Italien for at indgå i avlen af de ultra-sjældne røde Volpinoer. Vi glæder os rigtig meget til at se hvad han vil give os af små røde ræveunger!
Til daglig bor han hos Heidi og Michael hvor han er udstationeret. Her hygger han sig med hans bedste ven, Hedehuset’s Diesel, en hvid Volpino Italiano, som Heidi og Michael har købt her i huset.
Enzo hedder som beskrevet længere oppe ”Puffo” på stambogen, men da familien i forvejen havde en Volpino der hed Diesel, ja så skulle det blive lidt i temaet syntes de, så Puffo blev navngivet Enzo - efter Enzo Ferrari :-)


Lidt om racen:
Den lille italienske ræv er en meget gammel race. Volpinoen har været brugt siden oldtiden og op gennem middelalderen som ”alarmhund”... eller mere korrekt er det nok at sige, som "dørklokke". De holdt udkig og gav signal til de store mastiffhunde når fremmede nærmede sig. Volpinoen blev også brugt af hyrderne på samme måde. Volpinoen vil stadig gerne gøre sig fortjent til titel af "alarmhund" og sidder eksempelvis gerne i en vindueskarm og holder udkig.
Volpino Italiano er dog ikke alene blevet brugt som arbejdshund, men også som skødehund, og den rolle har den udfyldt med fornøjelse både for sig selv og sine beundrere siden oldtidens Rom.
Adelen i Italien har holdt Volpinoer som skødehunde og pynt - og dekorative er de i hvert fald. Det er en meget smuk lille hund med en fyldig naturlig pels og en flot hale som den bærer med stolthed og ynde.
Af berømte beundrere af racen kan bl.a. nævnes Michelangelo - den største kunstner af dem alle. Det må betegnes som et kompliment for racen!
Racens farver er hvid (mest almindelig), men den kan også være rød eller champagne. Specielt den røde Volpino er utrolig sjælden og der findes kun et meget begrænset opdræt i verden af denne farve-variant.
Kommentér på:
Volpino italiano Enzo
  •   2. dec 2016 Utrolig flot hund smiley og far til min skønne Fotti smiley

  •   21. okt 2013 Flot hund, spændende at se racen i en anden farve end hvid. En stor høj herfra smiley

  •   20. feb 2013 hvor er han smuk,, men troede den race var hvid, det står der da i racebeskrivelsen, hvis man googler den

  •   18. jan 2013 Tusind tak for den dejlige hilsen fra Siva (og hendes mor Mette)... der er bare GULD at få sådan en hilsen!! smiley

  •   30. nov 2012 Ekstra høj fra Siva smiley

  •   30. nov 2012 Hej flotte far!
    Hvor er du altså smuk! Nu forstår jeg, hvor jeg har mit smukke udseende fra. (Nåh ja, mor har selvfølgelig også lidt at sige...)
    Jeg er kommet ud at bo hos Mette, som passer så godt på mig. Jeg får masser af godbidder, så jeg kan lære alle de mærkelige ting, hun vil have mig til. Sådan noget mærkeligt noget som, at jeg skal sætte mig ned for et øjeblik efter at skulle rejse mig -og nogle gange vil hun vist have mig ned at ligge, før jeg får en godbid. Nogle gange er det nok, at jeg bare lader være at bide og trække i badeforhænget. Så siger hun "Dyygtig"... Men ja, men man må jo gøre det, der skal til for at få en godbid. Vi går også til hvalpetræning, hvor der er en masse andre skønne hvalpe, som er lige så legesyge som mig. Det er skønt med nogle andre på uldtotter at tumle rundt med. Og så sover jeg så dejligt, når vi kommer hjem i varmen igen smiley
    Det er spændende at være kommet herover at bo på Sjælland, selvom de snakker underligt. Du kan ellers tro, jeg får snakket med mange, når vi går tur! Og hvis de ikke kommer over til mig (fordi jeg er så bedårende og sød), så halser jeg over til dem for at snakke og blive nusset med (og måske smager deres fingre godt smiley De kan slet ikke stå for sådan en skøn lille uldtot som mig!
    Ind imellem kan jeg godt savne min gamle mor, Mete. Hun var så sød! -Men det er den nye Mette selvfølgelig også smiley
    Nå, jeg ville bare lige sige hej til dig, dejlige Far Enzo smiley
    Vuf vuf fra Siva


  •   23. maj 2012 Flot i denne farve!
    - og super skøn! Minder ret meget om min mittelspitz - de er bare lidt større:-)


  •   31. jan 2012 utrolig smuk
    wauu jeg er vild med ham, meget smuk og dejlig.


  •   4. dec 2011 Tusind tak!
    Tak for den varme velkomst alle sammen smiley


  •   4. dec 2011 Velkommen
    Et høj er sendt til flotte Enzo!


  •   4. dec 2011 Velkommen
    Stort tillykke med den dejlige røde dreng


  •   4. dec 2011 Velkommen til Danmark
    Hvor er han da sød at se på... bamsefar med tiden forhåbenlig


Annonce