Trine N

Kvinde, 53 år, Østjylland
Oprettet: 19. okt 2011
Offline - Senest online: 12. dec 2018 Bruger er på filterliste

Følger ({{followingCount}})

Følgere ({{followersCount}})

Send besked

Uddannet Veterinærsygeplejerske 2000.
Har haft hund, kat og hest stort set hele mit liv..

30.12.11
Så kom den dag hvor jeg måtte give min højt elskede følgesvend gennem 10 ½ år fred.... :-(. Han havde udviklet spondylose i svær grad og nu var det ved tid at hjælpe ham på vej... håber du har det lige så fantastisk i hundehimlen som jeg føler du har haft det her.... R.I.P. Mit højt elskede og meget savnet Rollo - Mullemanden....

Her er hvad jeg gennem den seneste måned har skrevet om

Min mullemand Rollo

27.10.11
Hvor er det svært at se at ens faste følgesvend gennem 10½ år synes at nærme sig enden af livet. Ham som har altid lagt øre til, trøstet og bare været der, altid glad taget imod en – og nu skal man så tage beslutningen og sige farvel til alt dette…. pyhhh tror jeg står overfor den sværeste beslutning i mit liv. Bare man ikke bliver egoistisk og holder liv i hunden fordi andet gør for ondt…. håber jeg ser tegnene han giver mig når det er tid – og ikke er blevet blind overfor dem…. men jeg har jo en aftale med Rollo om, at han skal sove stille ind, fordi det andet er for svært for mig.

Jeg afventer egentlig bare - er i venteposition. Afventer at han giver op på en eller anden måde. Sender mig øjnene der beder om hjælp eller lignende. Eller sover stille ind - som vi jo har aftalt.

Da det er min første hund, har jeg aldrig haft en gammel hund før - og slet ikke en gammel hund med en sygdom - så det er meget svært for mig dette her.

Så længe han har gnist, kan tændes, har kraft i øjnene, søger kontakt, vil lege - er det så ikke livskvalitet?.

Betyder det SÅ meget om man kan gå lange ture, apportere, selv hoppe op i bilen eller lege vildt med andre hunde?.

Jeg er i sådan et fremmed land hvor jeg ikke forstår sproget. Famler mig frem. Forsøger at finde mig selv i denne her situation. Forsøger at mærke på Rollo hele tiden.

Jeg er dog klar over, at denne her tid er LÅNT tid. Og at det kun er et spørgsmål om tid. Så en gave fra ham til mig igen: lev hver dag som var det den sidste!.

Jeg er dog ret brugt mentalt. Er bange hele tiden. Leder efter tegn. Tænker hver gang vi gør et eller andet: var det sidste gang?. Græder en del. Kan ikke forstå hvorfor han snart skal forlade mig.
Men jeg fortsætter indtil jeg "får besked på andet".

11.11.11
Rollo har haft det skønt i dag.. bortset fra her til aften... pludselig SKREG han da han gik omkring køkkenbordet... hans bagben så ud til ligesom at sidde fast fremadrettet... aiii.... hvor er det forfærdelig at opleve.... jeg fik hurtig støttet ham under maven/lysken, og benet kom af sig selv på rette vej. Bagefter gik han hvileløs rundt - jeg kunne tydelig se han havde ondt. Jeg tøvede ikke - ringede straks til vagt dyrlægen. Forklarede ham situationen om hans diagnose (udtalt spondylose) og at han i onsdags startede på binyrebarkhormon 12,5 mg/dgl - som smertestillende, efter han har kørt på metacam i ca. 1 år. For at høre hvad jeg skulle gøre..... om jeg kunne give ham en ketogan, for nu er jeg så heldig (eller uheldig kan man vel også kalde det, for det er jo ikke uden grund man har sådanne præparater på lager (prednisolon og ketogan.....) at have sådanne liggende. Jeg kunne prøve at starte med at give ham ½ dosis i forhold til det jeg må tage, samt 1 x 25 mg prednisolon. Jeg snakkede også med ham omkring aflivning, at jeg måske var "bange" for at det måtte blive i morgen.... pyhhh..... han har heldigvis åben i morgen formiddag.... så nu må jeg se hvordan det hele forløber i nat/morgen tidlig.... for Rollo skal absolut ikke leve for min skyld... han liv skal ende værdigt og behageligt for ham...

Lige nu ligger han og sover... kæft jeg elsker ham og kommer til at savne ham... hans glade væsen, logrende - bankende/larmende hale, hans fjollerier.... jamen alt ved ham... han er en rigtig god og venlig hund..... Han vil altid have den største plads i mit hjerte.....

01.12.11
Rollo har haft det fantastisk i ca. 1 md. (ja siden han havde den før omtalte episode), han var sit gamle jeg, der sprang rundt i haven og legede med alt hans legetøj, kurven og kluden fik ture inde, dansede rundt når han ikke fik nok opmærksomhed nok og hvis det ikke hjalp ”båttede” han os i numsen, maven eller der hvor han nu lige kunne ramme os… han var blevet den gamle rigtig glade og humørfyldte Rollo igen…

Men jeg måtte desværre give ham fred i går eftermiddags kl. 16.15.

Han var på nedtrapning af prednisolon og søndag kommet ned og skulle have ca 6 mg/dgl, mandag pustede han lidt og Tirsdag kunne jeg se at han havde lidt ondt, så i sammenråd med dyrlægen satte jeg ham igen op på 12,5 mg/dgl. Onsdag havde han det bedre, han kom med ud til hestene om morgenen og fjollede lidt rundt derude og hyggede sig. Om eftermiddagen ved omk. kl. 14.30 tiden stod jeg i køkkenet, Rollo havde lagt sig for at få et lille hvil…. han rejste sig og hans venstre bagben ville ikke rigtig lystre – det stod lidt tilbage og lidt ud til siden – han kiggede på mig og så på hans bagben, som om han ville sige ”mor, se lige… kan du ikke lige hjælpe mig” jeg fór hen til ham – han prøvede forsigtigt at støtte på det, men poten vendte forkert… jeg løftede/støttede ham forsigtigt op bagtil i lysken , så virkede benet og poten igen og poten vendte rigtigt….. det var dråben –kæft det gjorde ondt at se ham i denne situation – han skreg heldigvis ikke og det så ikke ud til selve situationen havde gjort voldsomt ondt. Men bagefter kunne han ikke rigtig finde hvile og gik hvileløs rundt og pustede ….. Der var det jeg besluttede at nu skulle han ikke mere, han skulle have fred…. jeg ringede til Dyredoktoren og fik en tid fredag kl 14 – så havde jeg 2 dage til at sige farvel til min følgesvend… Efter yderligere ca. 10 min ringede jeg igen til dyredoktoren for at få en tid samme dag (onsdag) – for ville han igen komme ud for at benet sat sig fast og måske denne gang med mange smerter, det vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv for – det havde han ikke fortjent. Han havde jo haft nogle fantastiske dage den sidste måned, så er det bedre at give ham fred nu, end at risikere han skal igennem helvede (for mig) de sidste 3 dage af hans tid blandt os. Nej hvor jeg græd… Men jeg gjorde ham jo en tjeneste, som dyrlægen sagde – at når den dag kommer hvor du beslutter dig for at give ham fred, må du ikke tænke at du tager hans liv… men tænk at du gør ham tjeneste og skåner ham for mange smerter og ubehag. Hellere en dag for tidligt end en dag for sent… - og det er det jeg trøster mig med at jeg har gjort ved at gøre det nu og ikke om 2 dage… men ØV hvor jeg savner ham, kan snart ikke se ud af mine øjne, de er så tykke af at græde…. ryster og hulker hele tiden –
JEG SAVNER HAM BARE SÅ MEGET
MIT HJERTE GØR BARE SÅ ONDT, DET FØLES HELT TOMT.
Jeg ringede til min kæreste i mellemtiden og fortalte jeg havde fået en tid til fredag, for kort tid efter at ringe til ham igen og sige at det altså måtte blive nu….. han fik fri fra arbejde (de var meget forstående overfor situationen – chefen har selv været turen igennem) kom herhjem – Rollo modtog ham med glæde…. så er det man tænker – han har det jo fint???? men jeg turde ikke tage risikoen for hvad der ville/kunne ske de næste par dage….
Så vi åbnede døren ud og Rollo løb glad ud af døren og ud til bilen (som alle andre dage) – øv tænker man, det er så hans sidste køretur i hans højt elskede bil - han elskede at komme med, bare være med i bilen…. – kunne denne køretur da bare vare evigt… men vi ankom til dyrlægen og satte os i venteværelset…. Der havde være nogle dejlige duftende hunhunde der i løbet af dagen, så Rollo havde travlt (som han plejer) med at snuse og smage.. en anden hun kom ud fra konsultationen, han begyndte at pibe og ryste – hvor ville bare gerne snakke med den – den gamle Rolle om igen, han elskede andre hunde, så alle som potentielle legekammerater.
Det blev hans tur til at komme ind til dyrlægen…. Vi fortalte ham historikken og han mente også at det var den rette beslutning…. Rollo fik den beroligende sprøjte i nakken… jeg kyssede ham på knolden som jeg plejer mange gange, krammede ham og nussede ham, han blev stille og rolig træt, lagde sig ned for at sove…. jeg fortsatte… kunne slet ikke få nok af de sidste kram… dyrlæge kom med den sidste sprøjte, da han begyndte at give ham det kunne jeg ikke mere – jeg brød hulkende sammen – nu lå han bare der helt stille… så bare ud som om han sov, men nej hjertet var stoppet… ingen fortrydelses ret….. definitivt slut….

Nu sidder jeg så her dagen efter… mangler hans tosserier…. kigger hen på tæppet eller over i kurven hvor han plejer at ligge, men han er der ikke – ville ellers gerne lige have givet ham et kram – i morges da jeg lavede min morgenkaffe – nåhhh nej Rollo kommer ikke og får hans godbid som var kotume….. skære mig et stykke franskbrød… nåhhh nej, endeskiven kan jeg jo bare smide ud… Posten der nu kan komme uden at der lyder et ”bufff”….. Pyhhh.. han var jo med i alt hvad jeg foretog mig altid omkring mig. Nu skal jeg snart ud til hestene – ingen Rollo der ud af døren som det første for at nå at komme i bilen – ingen Rollo til at tosse rundt efter mulige mus – bære foderspanden for mig – komme med bolden når vi skal leje… Kæft mit liv bliver tomt uden dig Rollo – min mullemand.

Du stjal mit hjerte for ca. 10 år siden og har haft det lige siden… men jeg troede ikke at du ville tage det med dig den dag du skulle herfra…. jeg håber du passer godt på det til den dag hvor du vælger at give mig dele af det tilbage… For jeg ved at det aldrig bliver helt igen uden dig…. Du vil altid eje en del af det og det har du fortjent. Håber jeg valgte rigtigt da jeg besluttede at give dig fred nu, for at skåne dig for de evt. smerter der uundgåeligt ville komme i fremtiden og ikke ventede bare et par dage så jeg kunne få sagt ordentlig farvel…. det kunne jo være blevet de værste i dit liv…..
Derfor besluttede jeg at du fortjente at få fred nu…….

SAVNER DIG MIN HØJT ELSKEDE
MULLEMAND

{{galleryView.fieldMake}} & {{galleryView.fieldModel}}		{{galleryView.fieldYear}}	Bedømmelse	Antal stemmer	Oprettet
	{{gallery.headlineWithRelation}} {{gallery.description}}	{{gallery.year}}	Byd velkommen	{{gallery.votes}} {{gallery.acceptVotes}} / {{galleryView.requiredAcceptPoints}}	{{gallery.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen gallerier

Beskrivelse		Oprettet
	{{album.headline}} {{album.description}}	{{album.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen fotoalbum

Beskrivelse		Set	Oprettet
	{{topic.headline}} {{topic.description}} {{topic.categoryName}}	{{topic.views}}	{{topic.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen forumemner

{{classifiedView.fieldMake}} & {{classifiedView.fieldModel}}		{{classifiedView.fieldYear}}	Oprettet	Pris
	{{ad.headline}} {{ad.description}} {{ad.categoryName}}	{{ad.year}}	{{ad.createdPrettyDate}}	{{ ad \| classifiedPriceFilter }}
Brugeren har ingen annoncer

Beskrivelse		Antal synes godt om	Oprettet
	{{video.headline}} {{video.description}}	{{video.likeCount}}	{{video.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen videoklip

Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}

Antal stemmer i alt

Lav

Middel

Høj

Ekstra høj

Stemmer: {{ratings.totalCount}}

{{challengeView.itemAnItem}}1 vs {{challengeView.itemAnItem}}2					Oprettet
{{challenge.headline1}} Vinder!				{{challenge.headline2}} Vinder!	{{challenge.createdPrettyDate}} I gang Slut
Brugeren har ingen udfodringer

Statusbesked		Oprettet
	{{message.headline}}	{{message.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen statusbeskeder

{{friend.nickName}} Online