{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk svensk gaardhund Fjotte 2003

2.486 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Linda N
Kvinde | 60 år | Oprettet: 7. okt 2009


Dansk svensk gaardhund Fjotte

Fødselsår:
2003
Størrelse:
Små 35 cm i højden og 6,2 kilo
Temperament
Stille og rolig
Tricks
Kom
Sit
Ned
Ja
Nej
Gi pote
Gå på 2 ben
Vinke
Grib
Stævner
Nix
Stamtavle
Ingen
Køn
Ja - super køn pige
Beskrivelse
Fjotte er født d. 22. august 2003 i Hobro

Vi var på udkig efter en hund – en grand danois eller noget i den stil, og vi lagde et stort arbejde i at tjekke markedet grundigt ud, så det var bestemt ikke planlagt, at hun skulle flytte ind her, men vi har nu aldrig fortrudt det ét eneste sekund. Vi fik hende som en godt brugt hund, da hun ikke engang var 8 måneder gammel.

En dame i Hjørring på omkring 60 år købte Fjottepigen af opdrætteren i Hobro, da hun var 8 uger gammel, men det var jo på det tidspunkt ved at blive vinter, mørkt og koldt udenfor – og så kom damen sørme i tanke om, at hun var bange for at gå ud, når det var mørkt. Der var meget galt med den lille hund til sidst – den forventede jo at kunne komme ud, når det var mørkt, den kunne ikke holde sig hele aftenen og natten, så den var simpelthen helt umulig at have med at gøre…

Så kom hun videre til en familie med 3 mindre børn. Det var heller ingen succes, så da der var gået en uge, måtte de også af med hende, fordi hun havde bidt et af børnene. Hun var nu ifølge dem blevet en meget farlig og utilregnelig hund!!

Fjotte kom nu i fuld fart videre til et par på omkring 50 år uden hjemmeboende børn. I stedet for havde de en voksen dansk-svensk gårdhund på 2-3 år…
De gav hende sit nuværende navn. Da de havde haft hende i ca. 2 uger, kom vi tilfældigt på besøg hos dem en søndag eftermiddag på en campingplads. Hun gik frit omkring og passede sig selv, men hun blev altid i nærheden. Hun var lille og fin – og meget forsigtig.
Vi blev budt på kaffe, og manden fortæller om den her skøre hund, der simpelthen ikke var rigtig klog, ja hun var direkte DUM – hun kom ikke, når der blev kaldt(bemærk nyt navn), hun ville stikke af, hun hoppede op i møblerne, og hun stressede deres voksne hund… Han sluttede med at konstatere, at den første den bedste idiot, der kom og sagde, at han ville havde den, fik den lige på stedet – ellers ville den blive aflivet!!
Jeg blev totalt paf og spurgte, om han virkelig mente det?? Ja, det gjorde han da i hvert fald!! Jeg fik sagt noget med, at det da var synd for sådan en lille én, men fik den besked, at det var det i hvert fald ikke. Vi fik skiftet emne ret hurtigt, og da vi kort efter kørte derfra, var jeg sikker på, at vi aldrig så den lille hund mere…

Om tirsdagen bliver min ex ringet op af konen derfra, og hun siger, at nu har de snakket om det, og vi kan bare komme og hente hunden… WHAT??… vi blev da begge meget forbavsede, for det var jo slet ikke lige det, vi ville, men efter en kort snak frem og tilbage om tingene blev vi enige om, at Fjotte hellere måtte flytte ind her, så det gjorde hun den førstkommende fredag - det var d. 16. april 2004.

Den eftermiddag og aften gik hun meget forsigtigt rundt her og vidste ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv. Forståeligt nok, synes jeg. Ex skulle selvfølgelig på arbejde, og vores gamle hankat var på udflugt, så her var stille og roligt, og det var fint. Da jeg endelig gik i seng, blev hun da totalt kureret for at være sky – hun sprang lige op i dynerne og virkede endelig tilpas med at være her… Vel egentlig meget godt klaret set i forhold til, at det er hendes første dag her..?? Siden det sekund har hun bare følt sig hjemme her – det er der slet ingen tvivl om.

Vi brugte mere end de første 2 uger på at lære hende, at hun skulle sove i kurven… og så opgav vi det skøre projekt… hun vandt kampen hver eneste nat, for hun er ekstremt dygtig til at snige sig ind, og hun lærte også ret hurtigt, at det var nemmest hos mig.

Fjotte er nok den nemmeste hund, jeg nogensinde har haft – hun har da godt nok prøvet at løbe hjemmefra, men der har jeg fået lavet en ”aftale” med hende om, at nu løber hun kun ud til bilen, og så kører jeg hende en lille tur. Det fungerer glimrende, og vi har ingen problemer med det mere og har ikke haft det de sidste 3 år.
Skørt?? Tjae, måske, men det virker – og det sker ikke hver måned, at hun vil på tur, så jeg ser ingen problemer i det…

Hun har absolut intet ødelagt i sin hvalpetid her, og hun har aldrig bidt hverken børn eller voksne, kattekillinger bliver hentet ind og puslet, så selv deres egen missemor må stå og vente på at få lov at komme til.
Fremmede hunde må gerne komme her, når bare jeg siger god for dem, så er det helt i orden, og hun deler endda dyne med dem, hvis det skal være…
Hun skælder ud, når der kommer nogen her, men når der først er sagt god for dem, så er hun da også den første til at hoppe op og sætte sig hos dem – bare ærgerligt for dem, hvis de har det dyreste jakkesæt på, for det ser hun ikke på først – he he
Vi har heller ikke haft problemer med, at hun ikke kunne holde sig – på et tidspunkt blev hun syg og fik dårlig mave, mens hun var alene hjemme, men så gik hun i kattebakken – det er absolut ikke noget, vi på nogen måder selv har trænet, men hun er bare ekstremt renlig og meget påpasselig – og så har hun jo nok også luret lidt på, hvad katten lavede der… Dum er i hvert fald det sidste, man kan kalde hende, for det er hun langt fra.

Noget af det bedste Fjotte véd, det er at komme ud og køre en tur – og hun føler sig dobbelt-heldig, hvis bilen sætter kurs mod stranden, for det elsker hun bare over alt på jorden. Hun har bestemt ikke noget mod en tur i skoven, men det er vi meget påpasselige med pga flåter, så der kommer vi næsten kun om vinteren, selvom vi nærmest bor nabo til en udmærket skov. Hun elsker også at kravle rundt på os, som om hun var en lille bjergged – og det får hun da lov til… Hun kan også sagtens springe helt op i favnen på os, når vi står oprejst – hvis hun lige får den gode idé, at det vil være godt med lidt hygge, så det er vi selvfølgelig altid obs på

Selvfølgelig er der også ting, hun ikke kan lide – her kan nævnes skildpadder, hamstre, kaniner, frøer og pindsvin, men i det store hele er hun en meget åben og kærlig hund, og vi mærker ikke rigtig noget til, at hendes liv startede med så meget tumult.

Fjotte har fået 2 kuld hvalpe, men nu skal hun ikke have flere. Hun skal bare nyde tilværelsen og gå her og hygge sig det bedste, hun har lært.
Kommentér på:
Dansk svensk gaardhund Fjotte
Annonce