Velkommen
<
Blanding af racer Viva 2003
809 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
13 Kommentarer
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
00:00
/
01:14
LIVE
Blanding af racer Viva
Fødselsår:
2003
Størrelse:
Vejer ca 16kg.
Temperament
Damp-hund. Enormt energisk og meget glad. En typisk hyrdehund. Elsker at løbe stærkt. Til tider noget reserveret overfor fremmede, både mennesker og hunde. Leger ikke med andre hunde, forstår ikke rigtigt hvad de har gang i! Vist også et hyrdehundetræk.
Tricks
Alt det sædvanlige: Sit, dæk, rulle rundt, 8-tal, zigzag, hent, søg, danse, gi pote, bliv, ja-nej, træk i automaten, snakke, fang halen, kravle, balance osv. Meget lærenem og et udpræget agullity talent.
Et trik hun stadig ikke rigtig har fået lært er lineføring! Trækker stadig meget på første del at en gåtur.
Et trik hun stadig ikke rigtig har fået lært er lineføring! Trækker stadig meget på første del at en gåtur.
Stævner
Ingen
Stamtavle
Ingen. Men er en ægte blanding imellem Appenzeller Sennenhund og Bordercollie. Er meget Border præget, men har dog Appenzellerens krølle på halen, og den lidt kortere pels.
Køn
Ja ikke??? Tæve
Beskrivelse
Viva er en en problemhund som vi overtog da hun var ca 1 år gammel, i julen 2004.
Inden hun kom til os havde hun haft 2 ejere foruden avleren, og havde boet forskellige steder med den sidste ejer.
Hendes historie, som jeg er blevet fortalt den, er som følger:
Indtil hun var 6 mdr. gammel boede hun hos en enlig dame i en lille lejlighed i en af de danske storbyer. Der var kun et lille frimærke af en have, og det fungerede selvfølgelig slet ikke med en hyrdehundeblanding.
Hun kom derefter til et nyt hjem, hvor de i forvejen havde en ren Border Collie, og planen var at de 2 hunde kunne have en masse glæde af hinanden. Det havde de også, selvom det hurtigt viste sig at Viva havde en tendens til at stikke af, når hun fik chancen! Sandsyneligvis på grund af ren overskudsenergi. Desværre flyttede de nye ejere ret hurtigt fra hinanden, og Viva flyttede med sin "mor" til et lille værelse, hvor hun dog i dagtimerne havde husets køkken og en anden hund til selskab. Det var i denne periode at jeg begyndte at passe hende.
Efter et stykke tid, flyttede Viva og hendes ejer ind hos ejerens nye kæreste. Kæresten var ikke så vild med hunden, og Viva blev efterhånden mere og mere vanskelig. Så ret hurtigt blev det til at hunden skulle ud af huset, om ikke andet skulle hun aflives!
Det kunne jeg selvfølgelig slet ikke accepterer, for jeg havde jo forelsket mig i hunden! Derfor blev det til, at så snart vores huskøb var helt sikkert, skulle jeg overtage hende. Det skete så kort før jul 2004.
Det viste sig selvfølgelig ikke lige at være det perfekte valg til min første hund (ud over vores rolige og ældre labrador fra da jeg var lille), især fordi Viva havde en del "lig i lasten". Problemet med at ville løbe væk kendte vi jo til i forvejen, men alligevel har jeg da et par gange rendt rundt i naboernes haver i træsko uden hælekappe i 30 cm sne, og ledt efter hende. Umiddelbart løber hun fordi det er sjovt, og derefter tror hun hun skal have skæld ud, og tør derfor ikke komme hen til os (når først vi har hende skælder vi aldrig ud, men det har hiun åbenbart været vandt til før). Hvis vi selv slipper hende, for derefter at lave indkald, kommer hun med det samme.
En anden af Vivas særheder er, at hun egentlig er lidt for imødekommende overfor fremmede. Hun farer frem og vil hilse, men når så folk vil røre ved hende, bliver hun forskrækket og ryger baglæns med et bjæf, eller et lille snap. Hun har aldrig rørt nogen, men vi er altid meget opmærksomme på at fortælle folk hvordan de skal forholde sig, inden de møder hende, for vi vil jo ikke risikerer noget. Enkelte folk reagerer hun meget stærkt på (især nogle mænd), hun gør og er tydeligvis meget utryk. Et par godbidder kan normalt udrette mirakler, men især en bestemt person må hun på en eller anden måde opfatte som meget farlig. Vedkommende har aldrig rørt hende, men bare han kigger på hende går hun helt amok og gør og farer frem imod ham. Heldigvis lystrer hun og bliver ved os, men det er en af de små gåder vi ikke kan løse.
Da Viva kom til os, havde hun tydeligvis fået klø på et eller andet tidspunkt. I hvert fald reagerede hun voldsomt og krøb meget så snart man kom til at lave en pludselig bevægelse i hendes nærhed.
Vivas adfærd er blevet ændret langt til det bedre, efter at hun har fået et varigt hjem i trygge rammer, og er blevet et medlem af familien. Hun er enormt kærlig, meget aktiveringskrævende, og er i det hele taget blevet en meget GLAD og dejlig hund. De, der ved hvordan hun før har været, kan næsten ikke kende hende...
Der er ikke noget der kan sætte en i godt humør når man er trist, som en hund der altid er glad!
I september 2007 flyttede vi så alle sammen på landet. Det er blevet meget lettere at træne Viva med al den udenomsplads. Før har jeg aldrig stolet nok på hende til ikke at have snor på hende selvom vi var på egen grund, med mindre vi var i den indhegnede have. Men her, hvor der er langt imellem husene, og hvor risikoen for at møde et avistbud man kan skræmme livet af er begrænset, har jeg fundet ud at at hun faktisk bliver på plads, og ikke stikker af ved den første anledning. Så på vores egen grund bruger vi aldrig snoren mere. Og den dag, da hun fandt ud af at hun kunne klemme sig ud af kattens hul i hundegården! og kom over til naboen hvor jeg red rundt, kunne jeg kalde hende til mig med det samme. Så det er dejligt at vi stadig oplever fremskridt med hende!
I december 2007 havde vi nær mistet Viva. Hun havde fået mave-tarmbetændelse, iflg. dyrlægen må hun have samlet et eller andet op på en tur, for der var ingen fremmedlegmer i hende. Hun var meget syg, og spiste intet, og kunne ikke engang holde vand i sig i 5 dage! Jeg sad med hende i drop flere gange, og vi var hos dyrlægen 2 gange hver dag. Jeg var sikker på at hun var ved at dø, og dyrlægen var heller ikke alt for optimistisk. Men heldigvis fandt vi en antibiotika der virkede, og nu er hun sit gamle overgearede jeg igen.
Inden hun kom til os havde hun haft 2 ejere foruden avleren, og havde boet forskellige steder med den sidste ejer.
Hendes historie, som jeg er blevet fortalt den, er som følger:
Indtil hun var 6 mdr. gammel boede hun hos en enlig dame i en lille lejlighed i en af de danske storbyer. Der var kun et lille frimærke af en have, og det fungerede selvfølgelig slet ikke med en hyrdehundeblanding.
Hun kom derefter til et nyt hjem, hvor de i forvejen havde en ren Border Collie, og planen var at de 2 hunde kunne have en masse glæde af hinanden. Det havde de også, selvom det hurtigt viste sig at Viva havde en tendens til at stikke af, når hun fik chancen! Sandsyneligvis på grund af ren overskudsenergi. Desværre flyttede de nye ejere ret hurtigt fra hinanden, og Viva flyttede med sin "mor" til et lille værelse, hvor hun dog i dagtimerne havde husets køkken og en anden hund til selskab. Det var i denne periode at jeg begyndte at passe hende.
Efter et stykke tid, flyttede Viva og hendes ejer ind hos ejerens nye kæreste. Kæresten var ikke så vild med hunden, og Viva blev efterhånden mere og mere vanskelig. Så ret hurtigt blev det til at hunden skulle ud af huset, om ikke andet skulle hun aflives!
Det kunne jeg selvfølgelig slet ikke accepterer, for jeg havde jo forelsket mig i hunden! Derfor blev det til, at så snart vores huskøb var helt sikkert, skulle jeg overtage hende. Det skete så kort før jul 2004.
Det viste sig selvfølgelig ikke lige at være det perfekte valg til min første hund (ud over vores rolige og ældre labrador fra da jeg var lille), især fordi Viva havde en del "lig i lasten". Problemet med at ville løbe væk kendte vi jo til i forvejen, men alligevel har jeg da et par gange rendt rundt i naboernes haver i træsko uden hælekappe i 30 cm sne, og ledt efter hende. Umiddelbart løber hun fordi det er sjovt, og derefter tror hun hun skal have skæld ud, og tør derfor ikke komme hen til os (når først vi har hende skælder vi aldrig ud, men det har hiun åbenbart været vandt til før). Hvis vi selv slipper hende, for derefter at lave indkald, kommer hun med det samme.
En anden af Vivas særheder er, at hun egentlig er lidt for imødekommende overfor fremmede. Hun farer frem og vil hilse, men når så folk vil røre ved hende, bliver hun forskrækket og ryger baglæns med et bjæf, eller et lille snap. Hun har aldrig rørt nogen, men vi er altid meget opmærksomme på at fortælle folk hvordan de skal forholde sig, inden de møder hende, for vi vil jo ikke risikerer noget. Enkelte folk reagerer hun meget stærkt på (især nogle mænd), hun gør og er tydeligvis meget utryk. Et par godbidder kan normalt udrette mirakler, men især en bestemt person må hun på en eller anden måde opfatte som meget farlig. Vedkommende har aldrig rørt hende, men bare han kigger på hende går hun helt amok og gør og farer frem imod ham. Heldigvis lystrer hun og bliver ved os, men det er en af de små gåder vi ikke kan løse.
Da Viva kom til os, havde hun tydeligvis fået klø på et eller andet tidspunkt. I hvert fald reagerede hun voldsomt og krøb meget så snart man kom til at lave en pludselig bevægelse i hendes nærhed.
Vivas adfærd er blevet ændret langt til det bedre, efter at hun har fået et varigt hjem i trygge rammer, og er blevet et medlem af familien. Hun er enormt kærlig, meget aktiveringskrævende, og er i det hele taget blevet en meget GLAD og dejlig hund. De, der ved hvordan hun før har været, kan næsten ikke kende hende...
Der er ikke noget der kan sætte en i godt humør når man er trist, som en hund der altid er glad!
I september 2007 flyttede vi så alle sammen på landet. Det er blevet meget lettere at træne Viva med al den udenomsplads. Før har jeg aldrig stolet nok på hende til ikke at have snor på hende selvom vi var på egen grund, med mindre vi var i den indhegnede have. Men her, hvor der er langt imellem husene, og hvor risikoen for at møde et avistbud man kan skræmme livet af er begrænset, har jeg fundet ud at at hun faktisk bliver på plads, og ikke stikker af ved den første anledning. Så på vores egen grund bruger vi aldrig snoren mere. Og den dag, da hun fandt ud af at hun kunne klemme sig ud af kattens hul i hundegården! og kom over til naboen hvor jeg red rundt, kunne jeg kalde hende til mig med det samme. Så det er dejligt at vi stadig oplever fremskridt med hende!
I december 2007 havde vi nær mistet Viva. Hun havde fået mave-tarmbetændelse, iflg. dyrlægen må hun have samlet et eller andet op på en tur, for der var ingen fremmedlegmer i hende. Hun var meget syg, og spiste intet, og kunne ikke engang holde vand i sig i 5 dage! Jeg sad med hende i drop flere gange, og vi var hos dyrlægen 2 gange hver dag. Jeg var sikker på at hun var ved at dø, og dyrlægen var heller ikke alt for optimistisk. Men heldigvis fandt vi en antibiotika der virkede, og nu er hun sit gamle overgearede jeg igen.
Blanding af racer Viva
feb 2007
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 3 Svar: 26
Ja de ligner helt vildt. Der er desværre ikke sket noget på vores profil længe, da tiden har været knap. Viva har været lige ved at dø for nyelig. Hun havde mave/tarmbetændelse, og var så ringe at jeg måtte sidde med hende i drop 2 gange om dagen i 2 dage. Det var en voldsomt grim oplevelse, men nu er hun heldigvis (lidt for?) frisk igen. Stor lettelse.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer...
okt 2006
Følger: 22 Følgere: 20 Hunde: 3 Emner: 30 Svar: 1.033
du får en høj med herfra. Har selv overtaget en rigtig damp-hund på et tidspunkt. Blanding af ruhåret hønsehund og labrador. Det var sgu noget af en debut som hunde-ejer ! Så jeg føler med dig
aug 2005
Følger: 54 Følgere: 53 Hunde: 3 Emner: 405 Svar: 4.859
Rigtig lækker og sød vuffer du har her.
Begge mine har sendt en udfordring til hende.
Kæmpestor høj fra os.
sep 2006
Følger: 64 Følgere: 52 Hunde: 2 Emner: 329 Svar: 5.383
en lækker og smuk vaps. Høj til hende
nov 2006
Følger: 17 Følgere: 16 Hunde: 1 Svar: 4
din dejlige tøs, du ligener da bare en der er med på det værste, en rigtig frækkert :o) - hilsen Basse
feb 2007
Følger: 12 Følgere: 9 Hunde: 1
du ikk være sød at stemme i sigges udf..da jeg aldrig har vundet en og gerne vil prøve!! pliss
jul 2005
Følger: 12 Følgere: 12 Hunde: 3 Emner: 109 Svar: 761
Hej smukke Viva. Jeg vil bare lige takke din mor for hendes svar ang. arbejde og barsel. Jeg tror også jeg vil kunne arbejde længe i stalden, er bestemt ikke den der smutter fordi der er en lille skavank der driller:-) Men jeg kan bare forestille mig at det vil være vildt hårdt at skulle ligge og rode rundt på guvlet og trække en masse nye grise til verden, med en pænt stor mave, der er nok lige pludselig meget langt op igen:-). Men mon ikke det er muligt at få lidt ekstra registrerings arbejde den sidste tid. Hilsen Theresia
feb 2007
Følger: 9 Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 4 Svar: 20
Jeg håber at Lui kan sidde i en tanktaske med et lille hul til hans hoved, og så en lille læderhat på
Fra LUI og Anita
feb 2007
Følger: 9 Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 4 Svar: 20
Sød DAMP-Hund høj fra Lui
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 16 Hunde: 2 Emner: 14 Svar: 753
En høj på vej...
dec 2006
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 1
Høj her fra!
maj 2006
Følger: 16 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 12 Svar: 504
Dejlig hund. Høj til jer
feb 2006
Følger: 35 Følgere: 36 Hunde: 5 Emner: 761 Svar: 4.807
velkommen, håber du får nogle gode timer herinde, dejlig hund hun får høj fra os. en giga savler fra drengene.