Bare sådan en lille 'YEAH' oplevelse {{forumTopicSubject}}
Var ude og træne eftersøgning med Perle. Perle har haft lidt svært ved at lære selve løbearbejdet. Ikke at hun ikke kan lide at løbel, men konceptet med at løbe ligeud i den retning hun bliver sendt indtil der bliver kaldt og så løbe tilbage til mig på skrå gennem arealet. Jeg har brugt små spande med bolde på (usynlige for hende indtil hun er tæt på) til at få hende til at løbe langt ligeud. Jeg er har så haft trænet med fx at kalde hende af INDEN hun kom til spanden, mega fest når hun kom tilbage til mig. Nu er jeg så begyndt at lave 'huller' i banen. Dvs. steder hvor jeg sender hende og der ingen bold er og putte figuranter ind i øvelsen. Det fungerer rigtigt godt
Så havde jeg denne her totalt fede oplevelse, der sagde mig at der efterhånden er gået en prås op for damen. Jeg sender hende i et 'tomt' udslag. Hun løber fint derudad. Efter ca 30 m stopper hun, vender sig om og kigge på mig. Jeg holder armen oppe og siger 'ud' (vores kommando til løb). Hun stod lige og tænkte et sekund med logrende hale, vendte og fortsatte væk fra mig. HUUURRAAAA ! Jeg fik endda husket at sende et 'DYGTIG PIGE' efter hende Hun løb også i fine 'trekanter' tilbage til mig i de fleste udslag
Det er bare så god en fornemmelse, når man har den slags oplevelser med noget man har gået og nørdet med i et stykke tid
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.314
Nu fortsætter vi på den måde sommeren over: forholdsvis korte baner med en god blanding af tomme udslag, bolde og figuranter så intensiteten forbliver høj. Så begynder jeg i løbet af efteråret at gøre banerne længere. Træningen i at løbe i 'trekantmønster' træner jeg ved siden af. Det er SÅ fedt at den øvelse begynder at fungere for os Det har trukket tænder ud, men nu er gennembruddet der og min tålmodige træning bliver belønnet.
Bare sådan en lille 'YEAH' oplevelse