{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
977 visninger | Oprettet:

Agility problemer... {{forumTopicSubject}}

Hej smiley

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres input til min situation.

Jeg går til agility med Jesse om onsdagen. Hun går til rally om søndagen, hvilket hun er virkelig dygtig til, meget opmærksom på mig og virkelig nem at holde kontakten med hele vejen igennem banerne.

Men problemet ligger i agility... Hun kører sig selv helt op, og når kun at tage 1-2 forhindrer, før hun enten begynder at hyrde mig eller hoppe op og bide/lege...
Hun er virkelig dygtig til fremadsendelse øvelser, hvor jeg bliver stående. Problemet kommer, så snart jeg bevæger mig med smiley
Vi har gået til agility i snart et år, og jeg synes bare ikke vi kommer længere...

Nogen gode råd til hvordan jeg får hende til at fokusere på banen og lade mig være?
Vi træner med godbidder, jeg har forsøgt med legetøj, men det fungerede slet ikke. Jeg tænker det måske kan prøves igen, når hun engang har lært at fokusere på banen og ikke bare køre sig selv op i selvsving.

Indtil videre har jeg gjort det, at hver gang hun kører op, og begynder at hyrde/bide, så stopper jeg op og vi fortsætter først, når der er lidt ro på. Men så snart jeg bevæger mig, er vi på den igen... Og ja, det har vi nu gjort så længe, at jeg tænker, der måske skal noget andet til smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Agility problemer...
  • #1   31. maj 2017 Er det al bevægelse eller når du løber? - For så kunne man måske starte med at tage banen i nærmest gå-tempo, så bliver hun måske ikke så overgearet? Så kan man langsomt sætte mere fart på.

  • #2   31. maj 2017 På agilitybanen er det faktisk alt bevægelse, der udløser det... Værst hvis jeg løber, men allerede i gå-tempo begynder hun smiley Hun gearer helt op.

  • #3   31. maj 2017 Hvorfor fungerede det ikke med legetøj? smiley

  • #4   31. maj 2017 Jeg tror jeg ville belønne væk fra mig. Og så ville jeg starte med det antal forhindringer hun kan kapere, og så give belønning som er væk fra dig. Langsomt øge antallet af forhindringer. Og du skal selvfølgelig løbe med.
    Ved ikke om det er det rigtige at gøre, men hvis jeg selv skulle udtænke en plan, er det umiddelbart det jeg ville prøve smiley


  • #5   31. maj 2017 Hvordan reagerer hun, hvis du løber udenfor agility-banen? Hvad siger hun fx. til springet på rally-banen?

  • #6   31. maj 2017 Marie-Louise: Legetøjet har hun simpelthen slet ikke ænset på agilitybanen, selvom hun normalt er helt pjattet med sit kaninskind, vi ellers bruger til træning. At belønne væk fra mig har jeg ikke prøvet - Det var en rigtig god ide! smiley Det vil jeg forsøge.

    Karina: Hun kører slet ikke op over springet på rally banen. Jeg løber ture med hende, hvor hun løber pænt ved siden af, og jeg prøver at løbe og træne lidt handling i skoven, og der er hun også helt fin. Det er som om det er kombinationen af at vi er på en agilitybane og at der er andre hunde, der gør udslaget.


  • #7   31. maj 2017 Jeg tænker i hvert fald hun er for fokuseret på dig. Men det er selvfølgelig svært at sige hvad der lige er årsagen, når man ikke har set hunden i aktion smiley men umiddelbart tænker jeg hun skal lære at belønning er for enden af springet, balancen eller hvad det nu end måtte være, og at hun ikke skal hente den hos dig/at du er belønning. Selvfølgelig kan man godt belønne tæt på sig selv, men det er vigtigt det andet også er på plads, også ift. fremadsendelser f.eks. Så det tror jeg, jeg ville fokusere på smiley
    Giver det mening?


  • #9   31. maj 2017 Belønning væk fra dig kan sagtens være med mad, hvis det er det, der fungerer bedst for din hund. Men jeg er enig, jeg ville også belønne væk fra mig. Det kræver lige, at du indlærer det først, men jeg synes i hvert fald, det fungerer rigtigt godt til min, som kan have lidt samme tendens (omend ikke i samme grad som din, lyder det til).
    Jeg bruger både legetøj og mad, men alt efter hvad vi træner, placerer jeg så belønningen et eller andet sted på pladsen, hvor det nu lige giver mening, og så må hun self først rende og og hente/tage belønningen, når opgaven er løst. Er belønningen legetøj, så henter hun den, og vi leger så sammen med den.

    Men med det sagt, så er jeg også lidt nysgerrig efter, hvad din træner har/har haft af forslag, for noget må i jo have prøvet af, når du siger, det har stået på længe?


  • #10   31. maj 2017 Har ikke erfaring med agility, så, med fare for at min kommentar er helt overflødig...

    I starten, når jeg gik med Bodhi, når vi gik på vej trænede vi "gå pænt" og når vi kom til græsarealer, så legede vi.

    Det resulterede så i, at Bodhi forbandt alle græsarealer, jeg trådte ud på, med "legezone". Kun når jeg var med, ikke når han selv gik i græskanten og jeg på stien ved siden af.

    Løsningen blev at starte forfra med "gå pænt", bare på græsset. Og det forstod han ret hurtigt.

    Jeg tænker derfor, om løsningen evt. kunne være nogle alm. lydighedsøvelser på banen udenfor træning, så han har et andet "mindset" at forbinde agility med end leg (som det jo sikkert er let for ham at forbinde det med i forvejen).

    Igen, jeg har aldrig prøvet agility (men glæder mig sygt meget til bodhi bliver stor nok til det) så måske jeg er lidt udenfor nummer her.


  • #11   31. maj 2017 Udemærket forslag Malene, men jeg tror ikke det er fordi han forbinder agility banen med leg på samme måde som du beskriver i dit tilfælde smiley derudover er min teori at hvis hunden skal lære at flytte fokus væk fra dig, tror jeg ikke det så effektivt at lave lydighedsøvelser lige inden man går ind på en agilitybane smiley kan du følge mig?

  • #12   31. maj 2017 Jep! Du har nok ret.
    Mine tanker var baseret på en forståelse af, at agility for hundens vedkommende netop handler om ligedelt fokus på forhindring og fører. Især førers kropssprog. Igen, udelukkende baseret på agility-videoer. Hvis hunden ikke har fokus på føreren, så fejler den vel på de mere krævende baner, hvor den forhindring der skal tages, ikke er den, som ligger lige for?

    Det er derfor, min tanke gik på, at han har den rette fokus (på krop og bevægelse) men at han læser det anderledes, som "legetid" i stedet for træning.


  • #13   31. maj 2017 *hun, ikke "han"... så jeg lige. Sorry TS.

  • #14   31. maj 2017 Selvfølgelig skal hunden have fokus på fører også, men vil faktisk påstå man kommer længere med en hund der fokuserer på forhindringerne. Den vil arbejde mere selvstændigt, og det vil være nemmere at sende den ud eller i forvejen eller løbe fra den som ofte er nødvendigt på de sværere baner smiley

  • #15   31. maj 2017 Agilitypladsen er samme sted som vi går til rally, så hun er vant til at træne med mere ro på der smiley

    Min træner... Well, vi har haft lidt sygdom i trænerstablen, så vi har skiftet mellem 3. Indtil videre har der mest været fokus på at dele banen op i små bider, så hun ikke når at gejle helt så meget op... Og så fremadsendelse med belønning i skål for enden, som hun er super sej til.

    Men jeg synes ikke jeg har fået super meget at arbejde med fra trænernes side... Der er dog lige kommet ny træner på igen, der virker til at rette en del mere på os, så jeg satser på at der kommer lidt forslag fra ham.

    Men det med belønning væk fra mig vil jeg helt klart afprøve, det virker logisk! For ja, hun er ALT for fokuseret på mig. Hun har faktisk formået at drøne hovedkuls ind i forhindringerne flere gange, fordi hun kiggede på mig og ikke på banen. Det er hun dog stoppet med. Så lidt vej er vi kommet smiley


  • #16   31. maj 2017 Hvis hunden er for fokuseret på fører vil det sandsynligvis også sænke farten samt resultere i nedrivninger smiley

  • #17   31. maj 2017 Sådan som du beskriver det Einstein, tror jeg det er et godt sted at starte mht. belønningen smiley

  • #18   31. maj 2017 Tusind tak for rådet! smiley

  • #19   1. jun 2017 Jeg tænker også belønning væk fra fører fx bøtte/skål med godbidder for enden af flere forhindringer i rap. Start med 1 og byg op derfra.
    Men hvad sker der egentlig, hvis du bare giver los og sender hende videre istedet for alt det 'bremseri' ?
    Jeg har haft en hund, der reagerede noget i retning af det du beskriver. Hvis han begyndte at fx hoppe op og bide i mig så var det ganske enkelt fordi jeg havde været for langsom til at sende ham videre. Det skal selvfølgelig startes på en måde, hvor det er let at sende hunden videre. Fx en lang ligeud serie af spring og tunneler.


  • #20   1. jun 2017 Jeg vil slet ikke komme med forslag uden at have set hunden. Det eneste jeg vil foreslå er at finde en træner, som det er muligt at købe en enetime hos og så aftale at arbejde med fokus på at løse netop dette problem. Det giver rigtig meget.

  • #21   1. jun 2017 Jeg prøvede med kun at belønne væk fra mig i går. Om det var et tilfælde, ved jeg ikke, men det gik lidt bedre allerede smiley Hun fik flyttet fokus lidt ud på banen og væk fra mig, selvom der stadig er lang vej til at hun kan lade mig være smiley
    Så det vil vi helt klart arbejde videre med.

    Mette: Godbid i skål for enden af lang række forhindringer har vi gjort en del med... Det er hun rigtig sej til og kan nemt fremadsendes over 4-5 forhindringer... Bare jeg ikke løber med smiley

    Hvis jeg prøver bare at give los, så mister hun alt fokus på banen og fokusere kun på at hoppe op ad mig...


Kommentér på:
Agility problemer...

Annonce