At træne "store rum" {{forumTopicSubject}}
Lige endnu et indlæg fra mig
Vi fik Milo for et lille halvt år siden - hende vi adopterede ham af, fortalte at han det første hjem han havde (til han var et halvt år, hvor hun fik ham) var baggangshund. Hun har selv haft ham med alle vegne, men ikke trænet med ham at det altså ikke er noget specielt.
Det stemmer meget overens med at han reagerer meget voldsomt på store områder. Er han uden snor, løber han simpelthen til at der dukker noget op, i form af landskab/huse, som skærmer af. Han skal tjekke alt ud på ingen tid. Og generelt reagerer han på mange ting, som om han aldrig har set det før. Han er dog på ingen måder angst. Besøger vi folk med et stort hus, har han også svært ved at rumme det.
Vi træner det meget ved at tage ud de samme steder. Først handler det om bare at "være". Når han så slapper af, laver vi nogle små øvelser som fokus. Når det så er nogenlunde begynder vi at gå lidt, når han trækker står jeg stille og venter på at han kommer tilbage til mig. Når det så er okay, får han lov til at løbe lidt længere ud i sporliner osv osv. Det med en masse ros og godbidder.
Når vi så kommer ud det samme sted, hvor han efterhånden er rolig - så trapper vi lige så stille op til et nyt sted.
Derudover smider vi en godbid til ham, når han slapper helt af for at fremme denne adfærd. Også hjemme, hvor han efterhånden er meget afslappet. Vi træner også et stop signal, som faktisk virker i de fleste situationer efterhånden.
Vi bruger udelukkende positiv træning. Negativ adfærd bliver ignoreret eller afledt. Det er slet ikke fordi at han ikke må blive begejstret nye steder. Men han skal jo helst kunne være i sin egen krop imens.
Det virker rigtigt fint, men er der nogle som har nogle erfaringer, gode idéer, fif? Eventuelt til små øvelser vi kan træne både hjemme og ude.
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
Han har været i en baggang de første seks måneder. Altså ikke været en del af familien, og er ikke blevet social -og miljøtrænet. Han er heller ikke blevet trænet med. Kunne i hvertfald intet da hende vi fik ham af, fik ham. Han kendte ikke engang sit eget navn.
Også først nu som treårig har han lært at gå i snor.
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
Alle hans måltider er fodersøg. Vi klikkertræner og arbejder hele dagen lang, ikke kun i perioder. Han er bestemt en livsstil, men det hele værd. Han er heldigvis en hund som af natur hviler meget i sig selv. Det er nemt at mærke på ham og det skinner mere og mere igennem. Rundt om os selv og de vanlige ture er det ingenting mere. Der slapper han utroligt meget af. Andre hunde som han før lagde sig ned og skreg som en tøs efter, passerer han efterhånden uden problemer.
Hans eneste "problem" nu (efter rette stimulering, både mentalt og fysisk, samt hårdt arbejde) er de store rum. Går vi på stierne i skoven er det intet.
Indkald bliver trænet på hver gåtur. Og når vi har haft vores rutine, beskrevet i opslaget, så kommer han også ved indkald. Men i det snoren klikkes af, er han over alle bjerge. Derfor jeg også skriver at vi søger efter et stort sted, hvor det ikke "gør noget" at han har hø i ørene. Og hvor vi ikke skal tage hensyn til andre.
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
Den eneste line vi lufter i, er sporline. Så der må du have misforstået mig.
Cykling arbejder vi på. Han vil meget gerne hyrde den, men det bliver bedre og bedre
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
jan 2015
Følger: 29 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 340
Jeg går så utroligt meget op i at de dyr, som er i mit hjem, skal have det godt. De har ikke valgt mig, jeg har valgt dem. Arbejdet med gadehundene har givet mig troen på at det kan lykkedes - der var bestemt nogle forfærdelige tilfælde. Jeg tror på at en hund er et spejlbillede af os meget af tiden. I hvert fald med tiden. Den sidste måneds tid har Milo og jeg lært hinanden at kende på en hel anden måde, da jeg har ændret min tilgang en smule. Blevet mere opmærksom på hans og mit kropssprog. Alene det har skabt en meget større tillid og kontakt mellem os, og det kan mærkes! Både mht træning, men også ganske almindelig dagligdag.
Idag var vi forøvrigt på marken for at løbe om kap. Jeg havde glemt både klikker og godbidder, men fortsatte alligevel. At slippe ham af sporlinen turde jeg ikke, da der er mange hunde rundt omkring. Der mangler han lige noget selvkontrol endnu. Men jeg tror godt at jeg kunne have gjort det.
Kæmpe succes oplevelse. Havde en meget begejstret, men høflig hund som kunne være i sin krop.
Han var stadigvæk lidt overgearet, men kan det være sådan bare 5 ud af ti gange, så vil det være et kæmpe flueben.
Og ja, hvis du kan finde tråden vil det da være super fantastisk! Tusind tak
At træne "store rum"