{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
790 visninger | Oprettet:

At træne "store rum" {{forumTopicSubject}}

Lige endnu et indlæg fra mig smiley

Vi fik Milo for et lille halvt år siden - hende vi adopterede ham af, fortalte at han det første hjem han havde (til han var et halvt år, hvor hun fik ham) var baggangshund. Hun har selv haft ham med alle vegne, men ikke trænet med ham at det altså ikke er noget specielt.

Det stemmer meget overens med at han reagerer meget voldsomt på store områder. Er han uden snor, løber han simpelthen til at der dukker noget op, i form af landskab/huse, som skærmer af. Han skal tjekke alt ud på ingen tid. Og generelt reagerer han på mange ting, som om han aldrig har set det før. Han er dog på ingen måder angst. Besøger vi folk med et stort hus, har han også svært ved at rumme det.

Vi træner det meget ved at tage ud de samme steder. Først handler det om bare at "være". Når han så slapper af, laver vi nogle små øvelser som fokus. Når det så er nogenlunde begynder vi at gå lidt, når han trækker står jeg stille og venter på at han kommer tilbage til mig. Når det så er okay, får han lov til at løbe lidt længere ud i sporliner osv osv. Det med en masse ros og godbidder.

Når vi så kommer ud det samme sted, hvor han efterhånden er rolig - så trapper vi lige så stille op til et nyt sted.
Derudover smider vi en godbid til ham, når han slapper helt af for at fremme denne adfærd. Også hjemme, hvor han efterhånden er meget afslappet. Vi træner også et stop signal, som faktisk virker i de fleste situationer efterhånden.

Vi bruger udelukkende positiv træning. Negativ adfærd bliver ignoreret eller afledt. Det er slet ikke fordi at han ikke må blive begejstret nye steder. Men han skal jo helst kunne være i sin egen krop imens.

Det virker rigtigt fint, men er der nogle som har nogle erfaringer, gode idéer, fif? Eventuelt til små øvelser vi kan træne både hjemme og ude. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At træne "store rum"
  • #3   19. aug 2016 Altså, store områder kan han ikke rumme. Han bliver voldsomt opkørt over det. Så opkørt, at det er umuligt at gå en tur, fordi at han ikke bare trækker men går helt i koma, løber zigzag og trækker værre end vores stbt blanding kunne gøre det. Slipper vi ham fra snoren kommer han først tilbage når han har været to runder rundt. Og så kan jeg ellers stå der og hoppe, danse og lave sjove lyde. smiley

    Han har været i en baggang de første seks måneder. Altså ikke været en del af familien, og er ikke blevet social -og miljøtrænet. Han er heller ikke blevet trænet med. Kunne i hvertfald intet da hende vi fik ham af, fik ham. Han kendte ikke engang sit eget navn.


    Også først nu som treårig har han lært at gå i snor.


  • #4   19. aug 2016 Han elsker også at løbe stærkt, men på de store områder hvor det er muligt får han hø i ørene og kommer ikke lige tilbage de første 10 minutter. Og han løbet LANGT væk. Derfor bruger vi sporline. Leder med lys og lygte efter et eventuelt indhegnet område hvor han bare kan få lov til at løbe alt det han kan holde til. De steder vi kender er desværre fyldt med andre hunde, og meget ukontrollerede! smiley



  • #7   19. aug 2016 Min tidligere tæve og arbejde med pensionshunde samt gadehunde er min "rustning". smiley

    Alle hans måltider er fodersøg. Vi klikkertræner og arbejder hele dagen lang, ikke kun i perioder. Han er bestemt en livsstil, men det hele værd. Han er heldigvis en hund som af natur hviler meget i sig selv. Det er nemt at mærke på ham og det skinner mere og mere igennem. Rundt om os selv og de vanlige ture er det ingenting mere. Der slapper han utroligt meget af. Andre hunde som han før lagde sig ned og skreg som en tøs efter, passerer han efterhånden uden problemer.
    Hans eneste "problem" nu (efter rette stimulering, både mentalt og fysisk, samt hårdt arbejde) er de store rum. Går vi på stierne i skoven er det intet.

    Indkald bliver trænet på hver gåtur. Og når vi har haft vores rutine, beskrevet i opslaget, så kommer han også ved indkald. Men i det snoren klikkes af, er han over alle bjerge. Derfor jeg også skriver at vi søger efter et stort sted, hvor det ikke "gør noget" at han har hø i ørene. Og hvor vi ikke skal tage hensyn til andre. smiley


  • #8   19. aug 2016 Jeg tog Milo, fordi at jeg var sikker i min sag om at vi kunne give ham et godt hundeliv uden stress. Og det er tydeligt at vi kan. For han har rykket sig utroligt meget allerede på kort tid. smiley

  • #9   19. aug 2016 Forøvrigt er vi på stranden et par gange eller tre om ugen, uden problemer. Der er han løs, og kommer ved indkald. Problemet er jo ikke steder han kender. Det er nye (store) steder som er overvældende for ham.
    Den eneste line vi lufter i, er sporline. Så der må du have misforstået mig.

    Cykling arbejder vi på. Han vil meget gerne hyrde den, men det bliver bedre og bedre smiley


  • #11   19. aug 2016 Nemlig. Vi tager tingene dag for dag. Første step for os har egentligt bare været at få ham til at "fungere", slappe af og finde ud af at det er okay bare "at være". Tidligere ejer aktiverede mest af alt med boldkast og det kunne mærkes på ham. Når han bliver lidt bedre til indkald tænker jeg at vi skal starte til agility. Vi træner lidt for sjov og han er så god til det! smiley

  • #13   20. aug 2016 Om folk har nogle personlige erfaringer med specifikt det problem, ideer og fif. Jeg gør jo det jeg har gjort førhen og læst mig til. Jeg er bare åben og nysgerrig smiley

  • #15   20. aug 2016 Jeg går efter et varigt resultat som du beskriver det, en nervefast hund som kan være i sin egen krop og nyde livet. Jeg sætter utroligt store krav til mig selv, og har tildens til altid liiiiige at finde noget at arbejde på. I bund og grund fordi at jeg er narkoman af "YES vi gjorde det sammen" og meget perfektionistisk. Det er både en styrke og en svaghed, men jeg arbejder på at "vælge mine kampe med omhu" og at sige "alting til sin tid". smiley
    Jeg går så utroligt meget op i at de dyr, som er i mit hjem, skal have det godt. De har ikke valgt mig, jeg har valgt dem. Arbejdet med gadehundene har givet mig troen på at det kan lykkedes - der var bestemt nogle forfærdelige tilfælde. Jeg tror på at en hund er et spejlbillede af os meget af tiden. I hvert fald med tiden. Den sidste måneds tid har Milo og jeg lært hinanden at kende på en hel anden måde, da jeg har ændret min tilgang en smule. Blevet mere opmærksom på hans og mit kropssprog. Alene det har skabt en meget større tillid og kontakt mellem os, og det kan mærkes! Både mht træning, men også ganske almindelig dagligdag.

    Idag var vi forøvrigt på marken for at løbe om kap. Jeg havde glemt både klikker og godbidder, men fortsatte alligevel. At slippe ham af sporlinen turde jeg ikke, da der er mange hunde rundt omkring. Der mangler han lige noget selvkontrol endnu. Men jeg tror godt at jeg kunne have gjort det.

    Kæmpe succes oplevelse. Havde en meget begejstret, men høflig hund som kunne være i sin krop. smiley
    Han var stadigvæk lidt overgearet, men kan det være sådan bare 5 ud af ti gange, så vil det være et kæmpe flueben.

    Og ja, hvis du kan finde tråden vil det da være super fantastisk! Tusind tak smiley


Kommentér på:
At træne "store rum"

Annonce