{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
754 visninger | Oprettet:

manglende opmærksomhed under træning {{forumTopicSubject}}

Jeg står med et problem, når det kommer til møde med joggere/løbere og min hund, Tucker.
Problemet har altid været der, men da det alligevel er lidt begrænset hvor ofte vi møder disse personer, er det rigtig svært at få trænet.

Så snart han får øje på dem, bjæffer han og springer ud efter dem.
Jeg forventer folk vil foreslå at jeg får Tuckers opmærksomhed og laver nogle øvelser til personen er forbi. Problemet her, er bare at jeg endnu ikke har fundet noget der virker godt nok på ham. Jeg eksisterer ikke for ham i den situation, ligemeget hvilke lækkerier jeg har forsøgt mig med.

Jeg tænker derfor om der er andre måder jeg kan gribe det an på? Nogle ting jeg måske ikke selv har tænkt over, andre måder at træne det på måske.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  manglende opmærksomhed under træning
  • #1   22. dec 2014 Har du prøvet med "se på det" øvelser? Dem har jeg haft rigtig god erfaring med.

  • #2   22. dec 2014 Hvad mener du helt præcis?

  • #3   22. dec 2014 Hvis du læser engelsk, så vil jeg foreslå at du googler Leslie McDevitt og "look at that dog training". Der er mange artikler om emnet der forklarer det meget bedre end jeg. Mener også jeg har set det i en dansk hundeblad for nylig, men kan selvfølgelig ikke huske præcist hvor. Måske "Hunden" fra engang i sommers eller måske sidste år?

    Men kort fortalt, så er det klikkertræning hvor du lærer hunden roligt at "se på det". Du begynder med at træne hvor der ikke er noget som kan distrahere hunden og så lærer du den at "se" på forskellige neutrale objekter (dvs. ting som hunden er ligeglad med). Det kan være hvad som helst, din mobiltelefon, en blyant, køkkenrullen osv. Så snart den er rolig og kigger på tingen, så klikker du. Herefter giver du en godbid når den kigger tilbage på dig for sin belønning (som naturligvis er superfantastisk god).

    Efterhånden så stiller du objektet fra dig, går lidt væk og træner hunden til at "se på det" på afstand. Sådan forsætter du med at træne (gå udenfor, træn med objekter som hunden reagerer en lille smule på osv.)

    Når øvelsen sidder, så kan du begynde at bruge den når hunden reagerer på noget. Gerne med god afstand til at begynde med, så du stadig har kontakt med hunden, ligesom med ganske almindelig desensibiliseringstræning (som du i øvrigt også kan bruge hvis du ikke vil arbejde med "se på det". Her kan du finde masser af artikler og forumindlæg på dansk).

    Ved godt det virker ulogisk at man beder hunden om at kigge på det som trigger den. Grunden til at "se på det" øvelsen som regel virker bedre end almindelig træning alene er at man indbygger en automatisk respons på stimulus, samtidig med at mange hunde reagerer positivt på at få lov at kigge, da det ofte gør situationen mindre anspændt (hunden ved jo godt at den anden hund, joggeren, cyklisten, barnet eller hvad det nu er som får den helt op at køre er der, selvom du ikke vil have at den kigger på dem).

    Husk aldrig at beløn for uhensigsmæssig adfærd.

    Men ja, det fungerer bedst med klikkertræning, så kan han ikke det, så læg ud med det, og som sagt, læs gerne selv op på det og på desensibiliserings træning generelt, så du har lidt mere viden på bagen end min korte beskrivelse. smiley

    Hvis du går til hundetræning, så kan du også spørge træneren om desensibiliseringstræning/miljøtræning. Jeg er sikker på at der er nogle af de andre hundeejere som gerne vil lege jogger for jer.

    Og som sagt, det har fungeret rigtig godt for os. Jeg troede ikke selv helt på øvelsen første gang jeg brugte den, men jeg blev godt nok omvendt. smiley

    Det gode ved det for mig er også at Lia selv tilbyder adfærden hvis hun ser noget hun mener hun skal hidse sig op over (hvilket hun dog stort set ikke gør længere), selv hvis jeg ikke har opdaget at der er noget. Så istedet for at få et føl på tværs bliver hun rolig, "ser på det" og vender sig mod mig for at få ros eller godbid, og så går vi ellers videre.


  • #4   22. dec 2014 ... og det blev vist ikke så kort alligevel. smiley

  • #5   22. dec 2014 Det vil jeg da bestemt prøve at finde noget mere info om og læse op på smiley

  • #6   22. dec 2014 Louie gjorde/gør det samme. Når jeg er så heldig at opdage løberen/cyklisten før ham (er svært hvis de kommer bagfra) får jeg ham til at sætte sig og være opmærksom på mig, med tale, klap eller godbidder. Når han så forholder sig nogenlunde sådan når han først får øje på dem og også de er kommet forbi, roser jeg ham yderligere.

  • #7   22. dec 2014 M.I : Ved du hvor man kan købe den bog henne? Jeg finder kun udenlandske sider

  • #8   22. dec 2014 Ja, hvis du søger på "look at that dog training", så får du engelske sider der forklarer princippet.

    Selve bogen hvor princippet er forklaret hedder "Control Unleashed" af Leslie McDevitt. Jeg tror desværre ikke den er blevet oversat, har selv købt den på engelsk på Amazon. Du behøves dog ikke at købe bogen, læser du engelsk, så er diverse online sider der forklarer træningen nok.

    Kan desværre ikke finde noget om det på dansk online. Måske google translate giver en oversættelse der giver nogenlunde mening. Men ellers kan du finde masser af desensibiliserings træning og miljøtrænings indlæg og sider på dansk online, så du har noget at gå i gang med.


  • #9   22. dec 2014 Engelsk er helt fint (taler og skriver det dagligt), jeg er bare ikke så god til at læse fra computeren - mister lynhurtig fokus. Jeg må bruge arbejdets printer imorgen smiley Tak

  • #10   22. dec 2014 Du kunne også sige NEJ til den ? Men det er måske at gøre tingene for lidt komplicerede smiley


Kommentér på:
manglende opmærksomhed under træning

Annonce