uvidende 1.gangs købere gør mig ked... {{forumTopicSubject}}

I dag, mødte jeg en dame i fyrrene vil jeg tro... hun havde en 12 uger gammel schæfer med sig...

Jeg stoppede op for at hilse. Jeg har svært ved at dy mig, når jeg ser sådan en dejlig skabning :O)

Vi faldt i snak, det viste sig at det var hendes første hund, den havde ikke rigtig spist de sidste par uger sagde hun, jeg havde straks lagt mærke til at den var ret tynd, jeg spurgte lidt ind til hvordan det ellers gik med hvalpen...

Det hun sagde chokerede mig..

Hun forklarede at hun havde nogle unge teenage børn, hvalpen bed hele tiden i deres tøj, arme og ben... så hun blev nøød til hele tiden at rende og råbe og skrige af den (suk!) (man råber og skriger sku da ikke af en hund) ikke noget under at appetitten var lille. Hun sagde at den var ved at drive hende til vanvid og hun følte den gjorde det fordi den ville dominere (en hvalp dominere ikke) den vil bare lege og have opmærksomhed.

Jeg snakkede lidt med hvalpen, jeg havde lommen fuld af gode godbidder som jeg fik lov at give den... den spiste med velbehag, damen kiggede undrende på mig, hun havde ikke set hunden spise med sådan en appetit siden hun fik den... Det viste sig at hvalpen også haltede på det ene ben, dette var sket fordi den var faldet ned af trappen en uge forinden, (hvalpe skal sku ikke have lov at gå på trapper i den alder... sæt en låge op) hofter og albuer kan tage skade.. Damen havde end ikke overvejet at tage til dyrlægen, hverken med benet eller med den manglende appetit.. jeg rådede hende til at opsøge en dyrlæge og forklarede at tålmodighed, tålmodighed og ros for alt det rigtige var det vigtigste i verden, når man har en hund.. jeg rådede hende til at finde et sted hvor der var et hvalpe kursus, for hun anede simpelthen, nærmest ikke en S... om hvad en hund er... (men sådan et kursus havde hun ikke tid til at gå på, for der var for lang en kørertur fra hvor hun boede) hun mente også at det var i trods at den bed i hendes ting, i stedet for i dens legesager..(sådan tænker en hund jo ikke). jeg bad hede om at bytte, de "stjålne ting" ud med lovlige ting... og sørge for at lærer den at slappe af og ikke lade ungerne gejle den for vildt op.

Jeg spurgte hende hvorfor hun havde valgt at få en schæfer, til det svarede hun, at den var med papirere og at hun havde tænkt sig at gå til udstilling med den... hvorherre bevares... siger jeg bare... (har ikke noget i mod at folk udstiller deres hund, men oven på den gang lort jeg havde hørt på, var det med til at bringe mit tis i kog... )

Det der gjorde mig mest ked af det, var at det virkede som om mine råd ragede hende et langt stykke... jeg frygter den stakkels hund bliver ødelagt.