Vores hund bryder sig ikke om små hunde {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg er simpelthen så meget i tvivl om, hvordan vi skal forholde os til vores hunds adfærd hvad angår små hunde.

Vi har denne tæve på 3 år, og hun er skæppeskøn på næsten alle punkter. En MEGET mild tæve med et meget skrøbeligt sind, i den forstand at hun ikke er en hund man hæver stemmen af (hvilket der heller aldrig er grund til), for så kryber hun langs panelerne.
Vi har fået hende i december 2012, og hun havde ikke meget rygrad/selvtillid da vi fik hende. Forstå mig ret, hun kommer fra et rigtig godt hjem, så hun har bestemt ikke haft det dårligt. Men hun har levet hele sit liv på den gård hun blev født, og hun har aldrig skulle forholde sig til en eneste ting hele sit liv, da hun bare har afventet hvordan hendes mor og far har reageret på tingene. Hun har været absolut lavest rangerende i en lille hundeflok med hende og hendes forældre.

Vi fik hende så i december, og har skulle præsentere hende for mange nye ting - fx. at gå i snor mv. Den tid vi har haft hende, har hun virkelig udviklet sig en rygrad og selvtillid, nok mest fordi at hun nu er alene og "tvunget" til at forholde sig til tingene selv.


Jeg ser os selv som ganske fornuftige hundeejere, der bestemt ikke har en komplet uopdragen hund. Tværtimod - vores hund er noget af det mest velopdragne, og hun er simpelthen så nem at have med at gøre.

Hvad jeg egentlig vil frem til er, at hun har set sig enormt ondt på små hunde. Sådan har hun ikke været altid været, det er noget der er kommet henover de sidste 3-4 måneder.

Hvis vi møder en mindre hund på gaden, knurrer hun på en meget "glubsk" måde af dem.

Når hun knurrer af disse hunde, er det lige indtil hun har fået lov til at hilse på dem - så er hun ligeglad med dem. Hun gør aldrig noget, men hun lyder som om hun vil æde dem, indtil hun hilser på dem.

Omvendt kan hun sagtens tumle med alle de småhunde folk har med ude, på den gård hvor jeg har min hest - der er ingenting.

Det skal siges at hun er en MEGET verbal hund - hun gøer ikke meget, men kommunikerer generelt meget verbalt med både hunde og mennesker. Så der skal for det første ikke så meget til før hun knurrer, og hun knurrer/viser fx også meget tænder i leg med andre hunde.


Mit problem er sådan set, hvordan jeg skal forholde mig til det. Hun er som sagt ligeglad med de små hunde, når først hun har fået lov at snuse til dem, men jeg kan sgu godt forstå at Fru Jensen ikke har lyst til at lade lille Fido hilse på hende, når hun lyder som et monster.

I ALLE andre situationer, når hun gør noget hun ikke må/bliver distraheret af noget/ knurrer/piver fordi hun er utryg ved en situation, kan vi ALTID påvirke hende. Hun læner sig meget op ad vores reaktion på ting - hvis vi siger noget er OK, falder hun til ro og stoler på at det er OK.
Men når det gælder de små hunde, kan jeg bare IKKE få kontakt til hende. Hun virker ikke til at registrere et eneste ord jeg siger til hende, end ikke hvis jeg hæver stemmen (hvilket ellers ville få hende til at krybe langs panelerne).

Jeg tror at hendes utryghed ved små hunde, er kommet af en af disse situationer (eller måske begge
- En gang legede hun med min venindes Jack Russel Terrier, som efter ½ times leg pludselig ud af det blå farer i flæsket på hende. Keiko gjorde ikke modstand, men blev forskrækket.
- En gang var hun med hjemme ved min søster, hvor hun hen ad aftenen faldt i søvn i deres mørke stue. Pludselig kommer min svoger hjem sammen med deres hund, en corgi, som i MEGET glad tilstand farer ind i hovedet på Keiko. Hundene havde aldrig mødt hinanden før, og da Keiko blev forskrækket fordi hun lå og sov, blev hun rasende og knurrede meget glubsk af den.

Min kollega er hundetræner, og mener at vi bare skal acceptere at hun ikke kan lide hunde – at vi skal lade vær med at presse hende til at kunne lide dem.

Jeg ville bare gerne, at vi i det mindste kunne gå tur uden hun begynder at knurre og brumme når vi passerer små hunde. Synes virkelig vi efterhånden har prøvet alt.. Vi har prøvet at sige bestemt nej når hun gør det, vi har prøvet at hæve stemmen af hende, vi har prøvet at ignorere hende, vi har prøvet at distrahere hende med noget lækkert mad, vi har prøvet at distrahere hende med leg, vi har prøvet ALT….

Min storebror har anbefalet os en metode som vi IKKE har brugt, da jeg ikke tør begive mig ud i det med vores hund. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det uden at det lyder voldsommere end det er, men han mener, at vi skal give hende et ”puf” med foden på hendes bagpart når hun gør det, for at forskrække/distrahere hende. Men vores hund har i forvejen et enormt skrøbeligt sind, at jeg bare ikke tror det er nogen god løsning til hende – jeg vil simpelthen ikke risikere at hun mister tilliden til os, eller bliver bange for os.



Så kort og godt: Vores søde, uskyldige englehund lyder som et monster – nogle gange – når hun møder små hunde på gåture. Hvad dælen skal vi gøre ved det?