{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.136 visninger | Oprettet:

Albusandme
Albusandme
Tilmeldt:
10. aug 2016
Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245

Give ham tilliden til andre hunde, tilbage. {{forumTopicSubject}}

Hej HG,

Det er et stykke tid siden jeg har skrevet herinde, men jeg har brug for lidt tips fra eksperterne. I sommers var vi sammen med Albus' allerbedste ven, Albus var i snor, i deres have, og tullede rundt sammen med bedste ven, da familiens nyadopterede hund slipper ud i haven, og går direkte efter Albus. Jeg har aldrig oplevet noget så aggressivt. Albus siger rigtigt fint fra, men hunden bliver ved at angribe, jeg styrter selvfølgelig derover, og får fat i Albus' snor, men da den anden hund ikke har hverken halsbånd eller sele på, bliver jeg nødt til at tage fat i dens nakke for at holde den tilbage. Mens jeg venter på at ejeren kommer over og tager fat i sin egen hund, trækker den sig løs(så jeg står med en ordentlig håndfuld pels tilbage i hånden), og bider sig fast i Albus nakke. Jeg tager fat omkring overkæben på hunden, ved næsen og klemmer hårdt, og da den slipper løfter jeg Albus op i hans sele, over hovedet, og slipper den anden hund for at få ordentligt fat i Albus. Angriberen når dog ved hjælp af min krop, at springe så højt, at den bider sig fast i Albus pote. Den ender med at bide hul i nakken, og poten. Heldigvis ikke alt for slemt, men nok til at det har gjort rigtigt ondt på Albus.

For at komme hurtigt videre, tog vi Albus bedste ven med på stranden, lige bagefter, for at få Albus til at glemme, og for at rense såret.

Nu står jeg i den situation, at Albus reagerer meget kraftigt på andre hanhunde. Han har efterfølgende mødt og fundet en ny og rigtig god tæveven, så det er ikke alle hunde. Og der er intet at mærke på ham og bedste ven, som også oplevede angrebet på tæt hold.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal starte med at tackle problemet. Jeg er altid meget opmærksom, og møder vi nogle på stien, eller i parken, fanger jeg hans opmærksomhed og går langt ud på græsset med ham, for at komme udenom. Men han kan stadigvæk godt finde på at reagere meget kraftigt, knurrer, gør og er meget aggressiv, og var han ikke i snor er jeg sikker på at han ville angribe

Er bare helt fortabt, folk kigger fordømmende på mig, og jeg bliver så ked af det. Der er INGEN kontakt til ham. Jeg stikker godbidder, yndlingslegetøj, og alt ned i snotten på ham, og han er bare hyperfokuseret på 'truslen'. Jeg bor inde i byen, og jeg bliver nødt til at få trænet det her væk. Det er hverken han eller jeg tjent med. Men hvordan får jeg kontakt til en hund der er ude for rækkevidde?

Mvh Claudia (og Albus der meget gerne ville føle sig tryg omkring andre hunde igen).


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Give ham tilliden til andre hunde, tilbage.
  • #1   25. sep 2019 Har du kigget på BAT-træning?
    https://www.dogwise.dk/jeg-tilbyder/bat-traening/
    Det er udviklet til "reaktive" hunde og handler bl.a. netop om desensibilisering og at arbejde på et bedre niveau end I gør lige nu - hvor I er alt alt for tæt på til at kunne arbejde fornuftigt, når han bare er hyperfokuseret på den anden smiley


  • #2   25. sep 2019 Jeg ville tilmelde mig et BAT-kursus eller få en adfærdsbehandler ud, så du kan få hjælp til at komme godt og rigtigt fra start.

    Når han først går i stirre- eller angrebsmode, så kan du glemme alt om at aflede med spændende ting. Bryd i stedet adfærden ved enten fysisk at gå ind foran ham eller få vendt ham rundt. Tving ham så vidt muligt aldrig ud i pressede situationer, men vend hellere om, hvis det er muligt. Han skal lære, at de andre hunde ikke er en trussel, og at de ikke kommer over til ham.

    Jeg har selv stået med et lignende problem, dog ville Atlas altid vælge at flygte i stedet for at angribe, havde han ikke haft snor på. Jeg fik hjælp af en adfærdsbehandler til den indledende træning, og det har hjulpet rigtig meget.
    Jeg forstår så godt din frustration, så hvis du skulle få behov for at komme af med noget af den eller lignende, så er du altid velkommen til at smide en PB.


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #3   25. sep 2019 Jeg har lige læst lidt i linket, og det lyder bare rigtigt godt. Tror også jeg er nået dertil hvor jeg skal have en professionel indover, han kan jo også mærke min frustration, og det fortjener han ikke, og hvis det virker, er det alle pengene værd.

    Havde planlagt at starte til agility med ham, men det har jeg måtte udskyde, for han kan ikke være på en plads med andre hunde som det er lige nu.

    Tak for jeres svar, det har hjulpet lidt på mit humør. Og det ser ud til at dogwise ligget i greve, det er ikke så forfærdeligt langt væk.


  • #5   25. sep 2019 Skynd dig at kontakten Regitze! Hun er ekspert på området, og hun er i Kbh.
    Hendes forretning hedder Københavnersnuden.


  • #6   25. sep 2019 Og indtil da så kig de her videoer (som kun ligger der til og med søndag)
    https://illis.se/education/emotions-animal-training-course/


  • #7   25. sep 2019 Jeg har haft rigtigt god erfaring med BAT, trænet med dogwise smiley

  • #8   26. sep 2019 Stemmer i med BAT-koret. Det har gjort underværker for min yngste hanhund.
    Vi har trænet hos www.dogwise.dk


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #9   26. sep 2019 Tak tak tak smiley jeg giver lige dogwise et kald, så vi kan komme igang. Vi har været nede i parken, og jeg har fundet et område, hvor vi kan sidde, med et bøtte godbidder, og hans klikker, langt væk fra alle, og rykker tættere og tættere på. Vi starter lige med at genopfriske kontakttræningen herhjemme.

    Tak for alle jeres gode råd, jeg skal nok holde jer opdateret om hvordan det kommer til at gå smiley


  • #10   26. sep 2019 Prøv også at søge på engage-disengage. Tror det vil være rigtig godt for jer. Kort handler det om først belønne hunden for at kunne se på det der skræmmer/interessere den. Hunden vil så på sigt komme til at forbinde det med belønning, så synet af en anden hund/kat/fugl/whatever får samme betydning som klikkeren, nemlig at der er godbidder på vej.
    Udover at det bryder hans fiksering, så får det ham også til at associere andre hunde med noget godt.


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #11   27. sep 2019 Caroline J - det gjorde jeg smiley tænker også at det er derfra vi starter, med lidt kontakttræning herhjemme, helt fra scratch, før vi rykker ud. Tror også gerne jeg vil have en træner med ud, første gang, så jeg er sikker på at gøre det rigtigt fra start.

    Det er lidt nemmere at lege 'hundene er giftige' når man kan se en løsning ude i horisonten..


Kommentér på:
Give ham tilliden til andre hunde, tilbage.

Annonce