Hvordan håndterer I... {{forumTopicSubject}}

At være sammen med folk, som har hund på en måde, man selv finder ganske forfærdelig?
Jeg skal være sammen med nogen og deres hund d. 26, og deres hund (en blanding af nogle af de små selskabsracer) er bare så led og ked af livet. De fik hunden for 5 eller 6 år siden, for børnenes skyld, den kommer ikke ud på gåture, andet end når børnene, der så er blevet teenager og voksen siden, en sjælden gang gider at tage den ud, og den gør faktisk ikke meget andet end at eksistere. Hunden er enormt stresset og humper alt den kommer i nærheden af og er ekstremt kontaktsøgende - men det får den skæld ud over, fordi den ikke må opsøge folk selv, den skal helst bare ligge i den kurv der er medbragt og agere som pynt i stuen. Han er kun med, fordi han ellers æder deres døre og vægge, og de synes det er synd for børnene at aflive ham. De er meget åbne om, hvordan hundens liv ser ud, så derfor ved jeg hvordan det hele er sat sammen.
Jeg bliver så nemt ked af det, og jeg kan mærke at jeg slet ikke kan overskue de timer her sammen med dem, fordi jeg kan se på hunden, at den er decideret ulykkelig.
Er der nogle fif til, hvordan pokker man håndterer sådan en dag? Jeg kan ikke lade være med at komme, da det er et nært og kært familiemedlem fra min kærestes familie som står for det, og dem med hunden kommer fordi de jo så også er en del af den familie.