2.777 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 75 Svar

Børn der har noget kæmpe med Børn der har noget kæmpe med

Hej HG!

Hvordan håndtere man som forældre en dreng på 7, der har taget kvælertag på en pige i skolen?

Han er startet i 1. klasse herefter sommerferien, og har stort set siden skolestart siddet ved ene bord helt oppe ved tavlen. Der har han selvsagt siddet og sidder stadig fordi han på den ene eller anden måde forstyrrer undervisningen.
Han er hjemme en meget "ordentlig" dreng, der gerne vil gøre alle tilpasse, han er bange for mange ting, og fortæller sjældent om hvordan han har det og hvad han føler. Han har haft en "kaotisk" barndom indtil videre med en mor der har flyttet meget rundt, og forskellige mænd i hans liv.

Informationerne er sparsomme, ja, men hvordan ville i gribe sådan en dreng an som weekendforældre?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af altanafskærmning 1.000 kr.
  • Samle puslebord 300 kr.
  • Fjerne overskydende jord, så det er plan med græsset 500 kr.
  • Rengøring af ovn 300 kr.
  • Hjælp til montering af skab 205 kr.
  • Bortkørsel og bortskaffelse af jord 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Børn der har noget kæmpe med
  • #1   31. okt 2018 Jeg har en lillebror som har været lige som det du beskriver. Min mor havde ham i weekenderne, og der var ikke meget de kunne gøre, udover at give ham plads og rum til at være tilpas i hans egen krop og selskab. Har moren ikke en plan om, at han skal have noget hjælp af en art? Jeg tænker måske ekstra pædagog på ham i skoletiden, så de kan finde ind til roden af hans problemer. Evt. en specialskole som kan varetage ham og de problemer han slås med? Ved ikke hvor mange specialskoler der er efter den nye skolereform dog.

  • #2   31. okt 2018 Hvad siger skolen? Har de ikke tilbudt noget hjælp? Det lyder jo som en dreng der ikke rigtig trives.

  • #3   31. okt 2018 det kommer jo lidt an på hvordan kommunikationen er med drengens mor ... en jeg tænker for drengens skyld skal man få kontaktet læge, skole, PPR, kommune, ja snart sagt alt der kan skaffe drengen noget psykolog hjælp inden det går helt galt for ham ... nogle projekter med fx en god voksen ven ... osv ...

  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 667 Svar: 5.766
    #4   31. okt 2018 har ingen fagpersoner omkring ham reageret? så ville jeg gøre det. Hans adfærd er råb om hjælp

  • #5   31. okt 2018 Skolen har ikke reageret smiley
    Det er moren til pigen, der har henvendt sig.

    Vi er helt enige i, at det er et kæmpe råb om hjælp! Og noget hjælp til ham ville helt sikkert være godt, men vi skal jo stadig håndtere situationen på en eller anden måde. Eller ville I bare lade som ingenting?


  • #6   31. okt 2018 nej for hulen, det lyder til alt for mange allerede har ladet som ingenting ....hvis der er overskud til det, så ville jeg ringe til kommunen ... ville ringe til familiens læge og få back up, og ville kontakte skolen for et møde, gerne med deltagelse af psykolog/folk fra PPR ...

  • #7   31. okt 2018 Stakkels dreng. Det gør ondt i hjertet, at læse om.
    Håber han får noget ordentligt hjælp, måske noget børnepsykolog, 7 år gammel med den fortid, han har det da ad helvedes til.

    Kunne det være muligt at, han kunne få en hjælper i undervisningen, måske også i pauserne? Ved ikke hvad der er af muligheder, men sådan et barn, er i stor fare for at blive tabt på gulvet, i vores samfund.

    Der bør i hvert fald bankes i bordet, hurtigst muligt!

    Hans adfærd er netop et råb om hjælp, og når han så mødes af irritation over hans adfærd, og sættes uden for klassens fællesskab (at han er parkeret helt oppe ved tavlen) det er ikke gavnligt. Tværtimod.

    Som weekend forældre
    Man kan give ham et frirum, gode oplevelser, plads til at rumme ham, men det er ikke nok, han bør have hjælp i hverdagen, tænker f.eks at en psykolog kunne snakke med ham, om de følelser og frustrationer han har indeni, og give ham redskaber til at reagere anderledes.
    Hvis han bliver vred, så lære ham, at følelsen af vrede er ok, men at slå, sparke, tage kvælertag fordi man bliver vred på en anden, er ikke ok.


  • #8   31. okt 2018 Hvis det var mit barn ville jeg på ingenmåde acceptere der bliver taget kvælertag eller lign..

    Det kan jo ende dødeligt.

    Drengen har brug for hjælp og helst igår.


  • #9   31. okt 2018 Moren til pigen, som drengen har taget kvælertag på, henvender sig til dig for at få at vide hvordan de skal håndtere drengens weekendforældre??

    Øh hvad?

    Hvorfor kommer du overhovedet ind i billedet?


  • #10   31. okt 2018 Ch, det er slet ikke sådan jeg opfatter det.


  • #11   31. okt 2018 Så oversæt lige smiley

  • #12   31. okt 2018 nej moren til pigen henvender sig til de weekendforældre drengen åbenbart (heldigvis har) som aflastning, går jeg ud fra ... sådan forstår jeg det ...

    nok fordi pigens mor er klar over mor ikke har ressourcerne til at tage sig af det


  • #13   31. okt 2018 Forstår det som,
    Drengen har det svært, og har taget kvælertag på en pige.
    Pigens mor henvender sig til skolen, eller drengens mor, ikke til weekend forældrene smiley


  • #14   31. okt 2018 tænker TS er enten weekendforælder, eller i kontakt med disse

  • #15   31. okt 2018 Ah Salla ... der kan man se hvor forskelligt det kan opfattes ....

  • #16   31. okt 2018 Ok, måske er jeg forkert på den?

    'Skolen har ikke reageret
    Det er moren til pigen, der har henvendt sig'

    Men, har hun henvendt til weekendforældre eller drengens mor?

    Nå, så vigtigt er det heller ikke- det er derimod hammer vigtigt at den dreng får hjælp.

    Og pigen han har taget kvælertag på.



  • #17   31. okt 2018 Ej ok, lad os lige undgå misforståelserne! smiley

    Pigens mor har henvendt sig til drengens mor, som så har givet beskeden videre til min kæreste, som er drengens far. Når jeg skriver weekendforældre mener jeg det på den måde, at han desværre kun er hos os hver anden torsdag til mandag.

    CH hvordan du lige kunne få det til håndtering af weekendforældre, kan jeg ikke lige se smiley


  • #18   31. okt 2018 14 og 15 kom mens jeg skrev

    Edit og 17


  • #19   31. okt 2018 Det skal gribes an i et samarbejde mellem moderen, faderen og skolen.
    Evt. PPR.


  • #20   31. okt 2018 når weekendforældrene endda er hhv biologisk far og bonus mor så er de/I, specielt far da i den grad forpligtiget til at tage affære ... og må også ikke mindst for drengens skyld, have en interesse i at der kommer så meget hjælp til som muligt ....

  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 667 Svar: 5.766
    #21   31. okt 2018 okay så er jeg med

    så må faren tage affære straks. kontakt ppr


  • #22   31. okt 2018 Vi er alle helt enige i, der skal gribes ind.

    Kommunikationen mellem mor og far er egentlig ok, men de er meget forskellige, og det giver i sig selv uoverenstemmelser og konflikter omkring hvordan tingene skal håndteres. Umiddelbart lader hun ikke til at se det så alvorligt, som hans far og jeg gør.

    Men ja, der skal helt sikkert gribes ind, første step må være at tage fat i skolen.


  • #23   31. okt 2018 Jeg hopper lige op i helikopteren.

    Der er slet skjult pegen fingre af mor (mor har haft kaotisk liv, har skabt kaos i drengs liv, mor er skyld i episoden). Drop den, lige med det samme. Børn har ikke brug for at der bliver peget fingre, de har brug for forældre (og bonusforældre) der tilsidesætter alle egne konflikter, og samarbejder om barnet. Børn er ikke dumme, og fornemmer hurtigt små konflikter.

    Det eneste sted at starte, er at tale med skolen og få deres forklaring på hvad der er sket. Jeg ville springe op og falde ned på udsagn som “det kan have dødelig udgang” smiley Få spurgt skolen om hvad de har set, snak så med drengen for sig og pigen for sig. Få evt. PPR ind over - det skal startes af bopælsforældren og dennes kommune.

    Umiddelbart tror jeg dog ikke at PPR kan gøre særlig meget - det er nok nærmere det tungere skyts der skal igang, hvis det er så alvorligt som det beskrives. Altså underretning til kommunen, underretningsmøde med deltagelse af forældremyndighedsindehavere og så derfra enten netværksmøde eller direkte til børnefaglig undersøgelse, hvor hele familien (også andre børn) inddrages i en vurdering af barnets behov og forældrenes ressourcer.

    Hvis du læser det afsnit lige oven for, forstår du vigtigheden af ikke at pege fingre, og af at få afklaret fra start, hvad der faktisk er sket. Ingen familier ønsker sig en sag i en familieafdeling, med mindre der er noget om snakken.

    Jeg er nok erhvervsskadet, og ser desværre rigtig, rigtig mange børn, som havner i “min butik” fordi forældrenes interne konflikter skaber eller opdigter udfordringer hos barnet. Og det er synd for børnene.

    Så snak med skolen, find ud af hvad der er op og ned og tag den derfra.


  • #24   31. okt 2018 I skal ikke nøjes med skolen som i inspektør og lærere, de har en faglig pædagogisk uddannelse, men med fokus på de skal undervise ... han lyder virkelig til at have brug for en psykolog der har forstand på børn og de problematikker og skader en svær opvækst kan give ... han lyder også til at have brug for en der kan skabe en tillid så han kan åbne op og sætte ord på det han tumler med, således det ikke komme i en udadreagerende adfærd ...

  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 667 Svar: 5.766
    #25   31. okt 2018 A god pointe

    ts det ville jeg lytte til


  • #26   31. okt 2018 Mjaaa, Hanne, og ellers er det bare en dreng der har lavet noget tumpet drengestreg, som bliver overfortolket af en masse forældre?

    Han er 7 år. Der er ingen grund til at han ikke bor 7/7 ved forældrene, og er han problematisk, som det beskrives, må far (og fars kæreste) da mande sig op og få lavet en ny samværsordning.


  • #27   31. okt 2018 Ah A bomstærk .... så havde han nok ikke siddet ved enebord nærmest det meste af skoletiden ... der har været andre situationer lyder det til, og disse lyder ligeledes med at løses ved at isolere drengen i klassen ... så en praktisk, for læren/klassen løsning, de skal jo have undervisningen til at glide ... men næppe en på længere sigt god og holdbar pædagogisk/psykologisk hjælp til drengen ....

  • #28   31. okt 2018 A med bomstærk

    Jeg forstår sagtens hvad du mener, og samarbejdet mellem hans mor og os er såmænd også ganske udemærket, men vi er meget forskellige, og bare det at nå til enighed omkring hvad barnet har behov for er i sig selv en svær opgave. Det resulterer oftest i at min kæreste gør, som barnets mor ønsker, hvis de ikke kan blive enige.
    Med det sagt så har du ret i, at jeg ikke bryder mig om hendes adfærd mht. kærester og hvad der følger med, og føler lidt at hun svigter, men jeg føler bestemt også vi har svigtet. Jeg har for eksempel for nylig været på personlig udviklings kursus, og der erfarede jeg, at vi har været sindssyg dårlige til at give ubetinget anerkendelse, men ofte betinget.
    Der er jo mange ting der spiller ind, men fakta er bare, at hans liv er præget er flytninger og mennesker ud og ind af hans liv. Inden han startede i skole, havde han været i 7 forskellige institutioner. Det er fakta og jeg tror da at det påvirker de fleste børn. Det var ikke for at pege fingre af hans mor, men mest bare for at tegne et billede af hvordan hans liv har været smiley

    Men jeg tager helt klart dit indlæg til mig, og vil selvfølgelig opfordre til, at min kæreste tager fat i skolen til en start.


  • #29   31. okt 2018 Mht. ny samværsordning har det været oppe at vende flere gange, og vi har faktisk også forsøgt, men hans mor har også en dreng på 5 med en anden mand, som hun ikke er sammen med, og hun har tidligere sagt, at hun ikke vil have drengene skal være uden hinanden, fordi hun siger de altid er kede af det, hvis den ene ikke er der. Derfor kan vi kun have min kærestes dreng, når lillebroren kan komme hjem til sin far.
    Så hvis der skal ny samværsordning til, så er det den lange vej.


  • #30   31. okt 2018 Det vigtige er fakta. Man kan forestille sig meget og læse en masse ind i ting og situationer.
    Det er ikke tidspunktet at analysere og fortolke, tiden er til at få facts på plads.


  • #31   31. okt 2018 Først og fremmest ville jeg bede skolen om et netværksmøde. Som far ville jeg tale med mor om det på forhånd, hvis deres forhold er til dét. Det er vigtigt for drengen, at mor og far er på samme side. Skolen indkalder til et sådant møde, hvor drengens klasselærer samt pædagogisk personale bør være til stede.
    Til mødet kan dagsorden være, at I hver især beskriver drengen, som I oplever ham (hos hhv. far og mor og i skolen). Derefter bør I lægge en plan for, hvordan I kan hjælpe drengen bedst muligt. Det kan handle om, hvilken hjælp skolen kan tilbyde, og hvilken hjælp I selv kan opsøge eller få tilbudt (fx gennem det rådgivende team i kommunen).


  • #32   31. okt 2018 At tage kvælertag på nogen er ikke "en tumpet drengestreg" også selvom knægten kun er 7 år.
    Det skal tages seriøst og alvorligt for pigens skyld, og sådanne episoder kan sagtens være ubehagelige selvom det er børn, der gør det mod børn.
    Bare en snert af hentydning til, at det er en "tumpet drengestreg" som bliver "overfortolket" synes jeg er unødvendigt.
    Som jeg umiddelbart forstår det er det netop skolen, der har informeret om det.

    MEN for drengens skyld er det næppe selve hændelsen man skal analysere og formane om ift. ham. Til dit spørgsmål skal jeg slet ikke gøre mig klog på, hvordan I som weekendforældre skal gribe ham an. Men det lyder til, at der stikker en del under, som ikke umiddelbart ændrer sig af sig selv..


  • #33   31. okt 2018 A med Bomstærke....

    Hvad i alverden. En kvinde der griber en følelsesladet situation an, analytisk uden antydningen af totalt overdramatiske konklusioner.

    Hvad sker der lige her? smiley


  • #35   1. nov 2018 Martin, jeg er iskold, særligt når det kommer til børn. De sidste 4 år har jeg på fuld tid beskæftiget mig med udsatte børn i familieafdelingen, og faktum er desværre at langt de fleste splittede familier med konflikter kører ting op i en spids, og det er kun til skade for børnene.

    Fünke, det er fordi vi har forskellige præmisser. Du lægger til grund at TS har skrevet den endegyldige sandhed: drengen har taget kvælertag på en pige. Mit præmis er at den historie er en fjer der er blevet til 5 høns - det er desværre min erfaring med sådanne historier. Var det som TS skriver, havde skolen jo grebet ind.


  • #36   1. nov 2018 Skoler begår også fejl.
    Reelt ved ingen hvad der er sket.

    Det skal man finde ud af før der vurderes om det er alvorligt eller ej.
    På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige noget som helst kvalificeret om.





  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 667 Svar: 5.766
    #37   1. nov 2018 skoler kan let tage fejl og det kan kommuner også. Jeg ville klart snakke med moren, skolen og så ppr

  • #38   1. nov 2018 Der er to fælder at falde i her.
    Man kan gøre for meget og man kan gøre for lidt.

    Under alle omstændigheder skal det tages alvorligt - men lad være med at gætte.
    At en dreng er placeret forrest i klassen gør ham ikke pr automatik til et problembarn, der tager kvælertag på de andre.
    At skolen ikke har handlet betyder ikke nødvendigvis at der intet er sket.
    At fjer bliver til høns i nogle sammenhænge betyder ikke, at det sker i alle.

    Er drengen blevet hørt, mon?
    Er læreren?
    Er moderen?
    Er klassekammeraterne?





  • #39   1. nov 2018 Min kæreste har nu talt med moren om at han synes vi bør tale med skolen. Moren fortæller så at det ikke er første gang han tager kvælertag (!!!) jeg er virkelig chokeret.
    Det er noget af en mavepuster at få - især for min kæreste.


  • #40   1. nov 2018 Hvad mener man med kvælertag, hele præcist?
    Og hvordan var konteksten?


  • #41   1. nov 2018 Bare lige for at få det afklaret, så er det ikke fordi jeg gætter på han laver ballade i skolen. Drengen har ind i mellem selv luftet hvad han f.eks. laver når de har "iPad-timer", og skolen har via intra blandt andet skrevet at ham og en anden dreng har sprøjtet hele garderoben til med vand i forbindelse med en duks-tjans.

  • #42   1. nov 2018 Drenge (og piger) laver numre. Det er noget almindelig opdragelse skal dæmme op for.

    At lave overgreb på andre børn er noget andet - men pt ved ingen om det, der har fundet sted ER et overgreb.
    Hvad har han helt præcist gjort?
    De siger kvælertag hvad indebærer det og i hbilken sammenhæng?


  • #43   1. nov 2018 Nå, okay, jeg forstod det som om, at det er sket i skolen og de derfor har informeret forældrene om, at drengen har taget kvælertag. Altså at det hele tiden har været gået gennem skolen, også.

  • #44   1. nov 2018 Mit råd er - uanset hvad - et netværksmøde, hvor de voksne, som er tæt på barnet, beskriver ham og hans omgivelser. Hvordan oplever I ham hver især og sker der noget på hjemmefronten, som kan forklare hans adfærd

  • #46   1. nov 2018 Bodil - jeg blander mig bestemt ikke i morens liv og jeg kritisere hende heller ikke. Faktisk blander jeg mig helt uden om, men jeg har stadig mine holdninger. Dem kan man vel godt have uden at give udtryk for foragt og kritik eller hvad?

  • #48   1. nov 2018 Men Bodil, hvorfor tolker du at jeg udtrykker mine holdninger til drengen og stiller ham ledende spørgsmål? Det kunne jeg da aldrig drømme om smiley

    Jeg er selv skilsmissebarn, og kan udemærket godt huske at jeg ikke havde behov for at høre dårligt om den ene eller anden forældre.

    Jeg kan godt se, at det måske kan se ud som om jeg blander mig helt vildt, fordi jeg spørger herinde, men jeg prøver egentlig bare at hjælpe min kæreste, som er i syv sind smiley


  • #49   1. nov 2018 CH
    Jeg må indrømme at jeg ikke er sikker på hvad der menes med kvælertag, jeg tolker det jo bare som jeg opfatter et kvælertag.
    Jeg er heller ikke sikker på konteksten, jeg kender kun pigens historie. Hendes historie er at drengen skulle være blevet jaloux, fordi hun ville lege med hans ven. Men igen er det jo pigens synsvinkel.


  • #50   1. nov 2018 Jeg tænker at man vel sagtens kan lufte sin holdning til moren og den hverdag hun tilbyder - uden at det betyder man siger det til drengen eller på anden vis lader ham det vide. Nogle mennesker ER vel i stand til at opføre sig som voksne, og adskille barn og mor.

    En tanke jeg fik er - morens kærester, har drengen nogensinde set dem tage kvælertag på moren? Det er ikke for at insinuere noget, det er blot et spørgsmål, ift hvor har drengen det fra.
    - Det behøves ikke komme "hjemmefra", det kan desværre vel blot være en overreaktion på en situation.

    Men tænker A's råd er gode, og den rette vej at gå.

    Det er jo skide synd for sådan en dreng, men der skal da gribes ind - og det kan godt være det så er synd for lillebroren hvis storebror er mere væk, men det er da også synd hvis miljøet hos moren er dårligt og begge mistrives der, at drengen så ikke kan komme mere hos sin far og forhåbentligt få et bedre miljø.

    Det er da NU der skal reageres og sættes ind tænker jeg.


  • #51   1. nov 2018 Det afhænger af hvad der er sket.

    Hvis der blev lavet en socialsag ud af alle de gange en 7årig har sat hånden på halsen af et andet barn, ville der ikke kunne laves andet i forvaltningen.

    Først og fremmest skal det afgøres hvad der er sket. Det kan være ingenting og det kan være alvorligt - og alt derimellem.



  • #53   1. nov 2018 måske TS rent faktisk er et skridt tilbage og derfor har behov for at vende sine tanker herinde ... når man er tæt på situationer, men ikke skal være/ eller er direkte på, så har man ofte alligevel behov for at dele sine tanker og overvejelser med andre ...

    jeg kender dig ikke TS men synes du virker rolig og fornuftig ...

    Alt er en balance, men gad vide hvor mange børn der svigtes fordi mange er bange for at træde andre over tæerne.


  • #54   1. nov 2018 Åh altså Ida, har du læst alle kommentarer? smiley

    Jeg blander mig ikke overfor andre end min kæreste. Hvis jeg trækker mig helt så er alternativet, at der ikke sker noget. Hans mor mener ikke det er nødvendigt at inddrage skolen, hun har foreslået min kæreste at tage hans PlayStation fra ham, så han kan forstå det han har gjort ikke er ok, og hans far vil så hellere trække sig frem for at tage "konflikten" hvis man kan kalde det det. Hvis det ikke står tydeligt nok, så har jeg ikke været i dialog med hans mor, jeg taler udelukkende med min kæreste om det her.

    Hvad vil du forslå? At jeg står til og ser på en dreng der lider under et manglende selvværd med den konsekvens at han måske er udadreagerende overfor andre?
    Det gør ondt i mit hjerte at se på, hvordan han har det, og han kan trods alt ikke huske andet end at jeg har været i hans liv hele tiden, så uanset hvad kommer jeg IKKE til at se på fra sidelinjen, mens ingen gør noget.


  • #55   1. nov 2018 med mit ringe børnepsykologiske kendskab ... så, drengen sidder alene oppe foran = isoleres, drengen straffes med fx playstation tages ... det skurer i mine "øjne" der skal imo en helt anderledes og proff tilgang til at hjælpe ikke mindst drengen men hele familien med at rette op på flere års omskiftelig tilværelse .... bare tænk på hvor mange voksne et barn der har skiftet institution 7 gange har skulle forholde sig til, og så derudover de skiftende voksne i hjemmene ....



  • #56   1. nov 2018 Og når jeg skriver at jeg ikke kommer til at se på fra sidelinjen mens ingen gør noget, så mener jeg selvfølgelig at jeg har tænkt mig at gøre hvad jeg kan for at få drengens far til at hjælpe ham bedst muligt! Ikke at jeg selv har tænkt mig at kontakte skole m.m.

  • #58   1. nov 2018 Det er helt fair, hvis vi er uenige Ida, men jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvis du stod i situationen, om du så bare ville læne dig tilbage og se på et barn der lider under manglende selvværd, er udadreagerende, uden der er nogen, der gør noget?

  • #59   1. nov 2018 .... ingen ved, hvad der er sket, for hulen!

    Og så taler I om straf?


  • #61   1. nov 2018 @Ida ... jeg kunne ikke være mere uenig !
    Ikke nødvendigvis her, for så godt kender ingen forholdene ... men helt generelt en forælder der måske ikke er helt i stand til at gøre noget/det rigtige, og en anden forældre der ikke tør gøre noget for fredens skyld ... med den slags forældre konstellationer hvor stiller det børnene hvis ingen andre tør/kan tage teten ..

    Er helt overrasket over man kan mene det med det store antal sager det har været de senere år hvor fokus først er kommet på barnet/børnene når noget er gået virkelig galt og man efterfølgende kan læse om alle de signaler voksne i barnets dagligdag og myndigheder har overset og/eller ignoreret ...


  • #64   1. nov 2018 Det er jo præcis det CH! Det er helt galt!

  • #65   1. nov 2018 Ida, som jeg også skriver mener moren ikke det er nødvendigt at tale med skolen.

    Men Ida, far og mor tager jo ikke teten?


  • #66   1. nov 2018 Mor kan ikke og far tør ikke, sådan groft sagt.

  • #67   1. nov 2018 Kan du med din kærestes tilladelse ikke kontakte skolen i hans navn via intra?

    Så er det jo ikke din kæreste der gør det, men han skal selvfølgelig stå inde for det smiley


  • #68   1. nov 2018 Ida, tror du på, at når skolen ikke har reageret, så er det nok ikke noget særligt?

    Det er sådan det burde være, ja, men det kan vi da ikke antage, man bliver da nødt til at tale med skolen.

    Det store problem er ikke at forældrene er uenige, det store problem er der står en lille dreng i midten og har det svært.
    Med det sagt, så ville det helt sikkert være fint for forældrene at få professionel hjælp til håndtering af problemerne, men igen er vi inde i en konfliktoptrappende situation her, da moren mener det går fint, en situation som min kærester undgår.


  • #70   1. nov 2018 @ Ida ... tror du mener det SÅ godt, men der er forældre med meget varierende forældre evne, og der er forældre der er konfliktsky ... og der er skoler (sidder på en skole) der er så udfordrede at de ikke får reageret på alt der foregår ... alle er kun mennesker, og står der så en på sidelinien og kan se det hele skrider så er det imo vedkommendes pligt at gøre noget, hvis de primære ikke evner det, så må de der har evnerne og have "pligten" for børnenes skyld ... sørge for at der kommer proff hjælp indover som det mindste...

  • Maria G
    Maria G Tilmeldt:
    okt 2018

    Følger: 1 Emner: 12 Svar: 157
    #71   1. nov 2018 Tænk hvis nogen på sidelinjen havde reageret da jeg var i mistrivsel som barn og ung?
    Mit liv ville have været SÅ anderledes i dag tror jeg.
    Selvfølgelig skal TS da gøre noget. At man kan mene at man skal læne sig tilbage og "lade andre klare ærterne" når man 1) faktisk er en del af familien 2) er reflekterende og ikke tager side 3) har at gøre med en skole som måske er velmenende, men som lyder til ikke at være helt nok oppe på tæerne i forhold til en dreng der virker til at have det ret skidt, så gør det mig faktisk arrig at nogen mener at man bare skal stikke piben ind og passe sit eget.
    Fritzel var aldrig sket, hvis folk ikke bare passede deres eget feks (Ja det er sat helt på spidsen). Mit eget liv havde været anderledes, hvis ikke alle bare passede deres eget og ikke ville blande sig i andres liv.


  • Maria G
    Maria G Tilmeldt:
    okt 2018

    Følger: 1 Emner: 12 Svar: 157
    #73   1. nov 2018 Men Ida det siger hun jo at hun gør i forvejen.
    Jeg synes det er helt forfejlet at bede hende om at passe sit, når hun virker så afbalanceret og nuanceret i sin tilgang til tingene.
    Hun støtter kæresten i forvejen, hun snakker med ham om tingene, de virker fornuftige.
    Hun søger råd herinde fordi det er svært at være papforælder (går jeg ud fra, det er jeg ikke selv) og fordi hun anerkender at det er smart at få andres perspektiv på sagen også.
    Her sidder mange forskellige mennesker, blandt andet er der kommet input fra en der arbejder med børn og de problemstillinger til daglig.


  • #74   1. nov 2018 Ida, hvis du tror jeg vil kontakte skolen, så har du fuldstændig misforstået.

    Jeg vil blot hjælpe min (lidt konfliktsky) kæreste, med hvordan HAN bedst kan løse problemerne sammen med moren, men mine løsninger og forslag, er bare ikke altid den endegyldige sandhed, derfor spørger jeg herinde smiley


  • #76   1. nov 2018 Selvfølgelig skal TS og faderen (og moderen) løse situationen som familie. Når man vælger en partner med børn, så bliver man en del af familien og en af barnets primære omsorgspersoner.

    Det er så vigtigt, at skolen inddrages, og at begge forældre kommer på samme side i sagen - dvs. I skal alle være meget klare i spyttet omkring, hvad I oplever og gerne vil have ændret/arbejde hen imod.

    Din kæreste bør bede om et netværksmøde, og ideelt set deltager både mor og far). Men din kæreste kan også ende med at tage selv af sted, og så må han sørge for at lufte sine/jeres bekymringer.


  • #77   1. nov 2018 Nå, en lille opdatering. Min kæreste har hentet hans dreng fra skole i dag. De har talt åbent om det, der er sket, og fået en god snak uden at ligge ord i munden på ham og uden ledende spørgsmål.

    Drengens version er at de har været oppe at slås. Hun sparkede og han siger, at han tog kvælertag. Årsagen er ifølge drengen at hun drillede ham og han er bange for, hun tager hans venner, og så eskalerede det derfra.
    Hans mor har givet ham besked på at sige undskyld, så det har han gjort i dag.

    Han har ikke fået skæld ud her og han er ikke blevet afstraffet i form af diverse ting, der er taget fra ham. Tværtimod har han fået at vide, at vi (ja, vi! smiley ) elsker ham og gerne vil have han har det godt, og at vi altid vil hjælpe ham, hvis han er ked af det eller vred eller andet.

    Jeg mener nu stadig, at min kæreste skal tage kontakt til skolen. Drengen giver udtryk for, at der er en del problemer i skolen med børn der taler grimt og driller hinanden, men det er måske meget normalt?


  • #78   1. nov 2018 Mht. alt det med skilsmisse børn og nye partnere m.m. så synes jeg virkelig ikke man kan skære dem alle over en kam. Det afhænger så meget af, hvor man er i livet. Jeg er selv skilsmisse barn og min far fik en ny kæreste, som han har fået to børn med. Jeg har altid boet hos min far, og hans kæreste har aldrig på nogen måde blandet sig i beslutninger vedr. mig og min helsøster. Til gengæld har det også betydet, at jeg i perioder har følt, at min far havde to familier og at vi ikke var en stor. Nu er jeg voksen, så i dag betyder det ikke noget, men min pointe er bare, at jeg faktisk synes det er vigtigt at indgå som en familie også med partnerens børn især hvis der er tale om mindre børn og man selv har planer om børn sammen i fremtiden. Det kan man sagtens gøre på en ordentlig måde smiley

  • #79   1. nov 2018 Når det så er sagt, så har jeg ikke tænkt mig at møde op til forældremøder eller forlange at blive kaldt mor - bare rolig smiley

  • #80   1. nov 2018 Det er aldrig okay, hvis der bliver talt grimt børnene imellem - og det skal skolens trivselspersonale naturligvis gå ind i. Et møde er en rigtig god idé

  • #82   2. nov 2018 Beklager hvis du føler jeg har lagt dig ord i munden Ida smiley

  • #83   2. nov 2018 Har skolen en mobbepolitik?

  • #84   2. nov 2018 Frk. Jensen - det ved jeg ikke smiley

  • #85   2. nov 2018 Jeg har en søn, der i 4-6års alderen var noget udadreagerende. Kvælertag tror jeg dog ikke, at han har praktiseret, men der var nok af andre ting på "generaliebladet". Jeg er ikke pædagog eller bare det, der ligner, så jeg luftede mine problemer til nogle kollegaer. En af dem udbrød, at sådan havde han også været som barn. Hans forældre sendte ham til kampsport for at brænde noget krudt af. Det hjalp. Vi gjorde det samme med vores knægt, og det hjalp også. Det giver jer ingen garanti, men to ud af to smiley
    Jeg vil anbefale judo eller brydning, da der ikke indgår slag og spark. Jeres søn vil få øget selvværd og selvkontrol.
    Numensas smiley
    Held og lykke med projektet.


  • #86   2. nov 2018 Meget enig med Søren.

    Måske lige detaljen om hvilken kampsport. Det betyder ikke det store, og i skal mere kigge på klubben og træneren. I er ikke i tvivl om hvilken træner der er god til børn, for de hold er altid ret store sammenlignet med andre klubbers hold.

    I vores område er det karate.

    Det eneste jeg ville undgå er boksning. Det er dog nok lidt en fordom fra min side.

    Vil man gerne have en kommende mester i MMA vil jeg vælge brydning eller judo. smiley


  • Hunden
    Hunden Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 489
    #87   2. nov 2018 Jeg tænker det er vildt skolen ikke allerede har reageret med et møde mellem forældre, pædagogisk ledelse og PPR.
    Jeg vil som forældre bede om et sådant møde nu.!!

    PPR skal ind over, og det kan ikke gå for stærkt. PPR kan stille med psykolog som har forstand på børn, og som har stor erfaring.
    PPR kan også komme med hjælp til forældre.


Kommentér på:
Børn der har noget kæmpe med

Annonce