{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.766 visninger | Oprettet:

Jeg har mistet min sjæleven {{forumTopicSubject}}

I nat, var den sidste nat min sjæleven, mit et og alt, min bedste ven, min Fighter og jeg fik sammen... Fighter var sovet ind da jeg vågnede....

Min blide, energiske sjæleven. Den dag du kom slentrende ind til ringtræning, der var vores skæbne forseglet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at du skulle med mig hjem. Det var den dag vores alt for korte eventyr startede.
Du blev en del af vores familie, en del af vores hjerter og en del af min sjæl på ganske kort tid. Der var ingen tvivl om, at vi to hørte sammen.
På din første udstilling gik Line med dig, hvilket var lidt af en udfordring. Men da jeg tog over, så faldt der ro over os begge to. I det øjeblik indså jeg, at det vi havde sammen var noget helt specielt.
Du tog mit hjerte. Jeg har værdsat hver dag, hver time, hvert minut sammen med dig. For hver dag, udviklede vi os sammen, voksede sammen og blev endnu tættere.
Vi fik kun et halvt år sammen. Igår blev den sidste dag vi havde sammen, og jeg anede det ikke. Vi gik en lille tur, vi puttede og vi hyggede.
I nat kom du op til mig, pyssede mig godnat og lagde dig i mine arme indtil jeg faldt i søvn. Jeg tror, at du vidste, at det var ved at være tid.

Tak for dig min skat. Du er det bedste der nogensinde er sket for mig. På det halve år, gjorde du mig til et langt bedre og mere helt menneske. Jeg vil aldrig glemme dig - jeg bærer dig i mit hjerte. Altid. Dine 8 måneder i denne her verden, har sat dybe potespor i manges hjerter. Jeg elsker dig.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg har mistet min sjæleven
  • #1   27. maj 2018 Åh nej, hvor er det trist smiley Sov sødt, Fighter smiley

  • #2   27. maj 2018 Mine tanker går til jer idag.
    Jeg kan ikke sige noget jeg ikke allerede har sagt... smiley

    Alvin tager imod ham og passer på ham smiley


  • #3   27. maj 2018 Nej da smiley Det gør mig utroligt ondt!! Dejligt at I trods alt fik sådan en dejlig dag/aften..

    Troede og håbede sådan han var i bedring! Har det simpelthen været dehydreringen eller? Er så forfærdeligt når så ung en hund der har betydet SÅ meget pludselig er væk smiley

    STORT trøstekram herfra smiley


  • #6   27. maj 2018 Sov sødt Fighter smiley

  • #7   27. maj 2018 Åh nej, ikke endnu en smiley Håbede virkelig han var i bedring! Men som Mike's mor også siger, så er det den allerbedste måde at komme herfra på smiley Chokket er selvfølgelig stort for dig, når du slet ikke havde set det komme, men han var glad og tilfreds indtil det sidste og det tror jeg virkelig vil trøste dig, når det hele kommer lidt på afstand.

  • #8   27. maj 2018 Åh hvor er det dog trist smiley Stort kram herfra.
    Sov sødt, Fighter.


  • #10   27. maj 2018 Jeg tror, at vores hunde døde af lidt det samme. Jeg måtte også sige farvel i dag pga. dehydrering og sandsynligvis organer, der simpelthen stod af. Hvis du har brug for at tale med en, der er lidt i samme båd, så er du velkommen til at skrive en pb.

  • #11   27. maj 2018 Hvor er jeg ked af at høre, at du har mistet smukke, lille Fighter smiley
    R.I.P smukke Fighter smiley


  • #12   27. maj 2018 Det gør mig ondt. Stakkels dig og stakkels lille Fighter smiley

    En meget fredfyldt død, når det nu skulle være, man han var jo alt for ung. Det er ikke til at bære.


  • #13   27. maj 2018 Mange tak til jer alle sammen...
    Smerten er simpelthen så ubærlig. Tanken om, at jeg aldrig kommer til at sidde og kigge ind i hans blide, brune øjne igen... Jeg ville give alt for bare 2 timer mere sammen med ham.


  • #14   27. maj 2018 Alt for tidligt for sådan en lille fyr, at forlade denne verden smiley

    Mange tanker herfra smiley


  • #15   27. maj 2018 Åh hvor frygteligt i så ung en alder smiley Kæmpe kram herfra smiley

  • #16   27. maj 2018 Åh nej hvor trist ?? Jeg er virkelig ked af det på dine vegne smiley

  • #17   27. maj 2018 Åh nej, og så pludseligt, kram til dig smiley Hvor frygteligt. Sov godt Fighter smiley

  • #18   27. maj 2018 Det gør mig virkelig ondt.

  • #20   27. maj 2018 Det gør mig ondt.
    Får I ham obduceret, så I kender årsagen til hans død?


  • #21   27. maj 2018 #20 han blev obduceret kort efter jeg skrev herinde... han havde fået akut nyresvigt..

  • #22   27. maj 2018 Vildt at det er gået så hurtigt.. Han må da næsten ha været blevet dehydret på ny eller tænker de det er som følge af "første" dehydrering?

  • #23   27. maj 2018 #22 det kan de ikke vurdere.. Men det er nok som følge af første dehydrering og den nyreskade han fik af det..

  • #24   27. maj 2018 Det må simpelthen være skrækkeligt at gå i seng i tro om at ens hund er på vej til at blive rask og så vågne op til en død hund - også selvom det må være en virkelig rar måde at dø på for hunden. Sikke et chok man må få smiley

  • #25   27. maj 2018 Det er det værste jeg nogensinde har oplevet ?? i fredags efter gennemskylningen, var 6 ud af hans 8 for høje tal nede i normal området igen, så forhåbningerne var virkelig høje..

  • #26   27. maj 2018 Det er godt nok voldsomt. Jeg har aldrig hørt om så kraftig en reaktion før.

  • #27   27. maj 2018 Sikke en omgang hø smiley

    Er dælme en opvågning mht hedeslags og dehydrering for mig!! Troede virkelig ikk det så let kunne blive så slemt og da slet ikk efter jeres tur ved dyrlægen!!

    Hvor er det forfærdeligt smiley Sender jeg så mange knus, kram og varme tanker smiley



  • #28   27. maj 2018 #26 Det har jeg heller ikke. Men obduktionen viste et pragt eksemplar af en hund, lige på nær nyrene... de var korrekt størrelse, men de er bare svigtet og blevet fyldt med blod..

  • #29   27. maj 2018 #27 mange tak Pernille... Jeg havde heller ikke i min vildeste fantasi forestillet mig det her..

  • #30   27. maj 2018 Det er det værste jeg nogensinde har oplevet ?? i fredags efter gennemskylningen, var 6 ud af hans 8 for høje tal nede i normal området igen, så forhåbningerne var virkelig høje..

    Ja, det kan jeg godt forstå. Det ville jeg da også have tænkt. Men det må have vendt virkelig hurtigt. Jeg kan godt forstå du er chokeret!


  • #32   28. maj 2018 smiley

  • #33   28. maj 2018 Det gør mig ondt smiley Det må være frygteligt, at miste så ung en hund på den måde smiley

    RIP Fighter smiley


  • #34   28. maj 2018 Det gør mig ondt. smiley

  • #35   28. maj 2018 Tak til jer alle...
    Nu er det snart et døgn siden jeg vågnede ved ham.. Jeg har ikke sovet mere end 3 timer i nat, jeg er så bange for at en af de andre pludselig heller ikke er her mere... Det er så irrationelt... Og jeg går hele tiden og forventer, at han kommer luntende rundt om hjørnet. Jeg savner ham så meget.


  • #36   28. maj 2018 Hvordan kommer man nogensinde videre herfra?
    For mange er Fighter blot en hund. Men jeg mener det, når jeg siger at han var min sjæleven. Ingen anden hund har taget mit hjerte på den måde, ingen anden har vokset med mig på den måde, og ingen hund har elsket mere end han gjorde. Det føles som om, at en del af mig døde da han gik bort. Smerten er ulidelig.


  • #37   28. maj 2018 Åh jeg kender det smiley Sådan var Emma for mig.. Fik heldigvis 10år med hende, men det var ikke nok!!

    Jeg kan desværre ikk komme med de helt opmuntrende ord da jeg stadig dagligt tænker på hende og savner hende helt ufatteligt meget!! Kommer også tit til at græde over tabet af hende selvom det er lidt over et år siden nu.. Jeg har stadig dårlig samvittighed og er i tvivl om hvorvidt jeg burde ha gjort mere/prøvet hårdere og ikk ha givet op.. Men, det er da lidt bedre end lige efter men stadig slemt... jeg forsøger tit at huske hendes ansigt i detaljer men har efterhånden lidt svært ved det.. - se nu tuder jeg igen smiley


    Sådan et tab tager lang tid at komme sig over - ihvertfald for mig.. Men tiden hjælper da noget..


  • #38   28. maj 2018 smiley smiley
    RIP Fighter


  • #39   28. maj 2018 Rip Fighter. Løb frit.

  • #40   28. maj 2018 Man kommer videre ved at tale om det alt det man orker, ved at græde, sørge og mindes. Der findes ingen nemme genveje eller smutveje. Det er et langt, sejt træk.

    Men min egen oplevelse med min egen hund, som døde i går, er at for hver gang man taler om det og for hver gang man græder, så bliver sorgen en smule lettere. Ikke meget, men en smule.

    Og selvom det virker helt umuligt, så fortager sorgen sig ganske langsomt og bliver til et savn i stedet for. Men man må lade tiden arbejde for sig og acceptere, at lige nu er det mega hårdt.


  • #41   29. maj 2018 Therese: hvor er jeg ked af at læse, at din bedste ven også er draget bort..
    Vi snakker og snakker og snakker.. hver eneste gang en af os husker noget specielt, så deler vi det med hinanden og sørger sammen, selvom vi sørger på to helt forskellige måder. Det er lidt mærkeligt det hele... Han får mig stadig til at grine, på trods af at han ikke er her længere. Men gråden dominerer stadig. Jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i hele mit liv.


  • #42   29. maj 2018 Ja, lige nu er det lidt som et åbent sår og det er bare rigtig svært. Men det skal det også være, for det viser jo bare, at de har betydet noget.
    Og som sagt synes jeg det bliver en smule lettere at bære for hver gang jeg får snakket om det eller grædt over ham.

    Personligt hjælper det også mig at tænke, at han er et sted nu, hvor alting er dejligt, hvor der ikke er sygdom og smerter og hvor der er alt det legetøj og alle de kødben, som man kunne tænke sig smiley

    Men min var også syg den sidste tid. Det må komme som et kæmpe chok for dig, der troede at Fighter var ved at blive rask smiley


  • #43   29. maj 2018 Man skal give sig selv lov at sørge. Samtidig er det godt at huske på at døden er et vilkår ved livet. Jeg kender udmærket til at miste hunde til forbandede sygdommer eller uheld, så jeg ved præcis hvordan i føler det nu. Den første jeg mistede, som ikke døde gråskægget og mæt af dage, var min første irer-tæve. Hun blev 4 år, så åd hun en giftig plante smiley Selvom dyrlægen gjorde alt hvad, der stod i hans magt sov hun ind. Hun var indlagt så de kunne sørge for at hun fik drop og nøje overvåge hende. Selvom hun havde fået tømt mavesækken kort tid efter at det skete var der alligevel blevet optaget gift nok til at det var alt for meget for hendes krop. Dyrlægen ringede glædestrålende til mig på dag 2 i indlæggelsen og fortalte at uy begyndte det at se bedre ud. ½ time efter ringede han og sagde at nu var hun sovet ind smiley Nyrene var kaput, leveren havde store skader og de røde blodlegmer blev nedbrudt. Jeg tænker stadig den dag i dag på at jeg jo skulle have holdt hende i mine arme da hun døde og at jeg aldrig fik visket farvel i hendes øre. Men alligevel er det mest de glade minder jeg har i hovedet når jeg tænker på Qenya. Mon ikke i også når dertil en dag smiley

  • #44   29. maj 2018 Jeg er heldigvis allerede ved at komme dertil, at jeg ikke sørger længere. Jeg savner ham og jeg synes det er vildt trist, at jeg aldrig mere skal ae ham eller putte med ham på sofaen, men når jeg tænker på ham, så er det ikke længere med tårer i øjnene og en klump i halsen. Det er med et smil på læben og med en vished om, at han har det virkelig fantastisk hvor han er nu smiley
    Der er stadig nogle situationer, hvor jeg får et lille stik i hjertet, men det er heldigvis ikke så svært mere.

    Men sikke et chok, det må have været med Qenya. Sikke en rustjebanetur smiley


Kommentér på:
Jeg har mistet min sjæleven

Annonce