688 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 16 Svar

Politisk korrekthed? Politisk korrekthed?

Jeg følger Emma Holten på facebook og hun har lagt nogle tanker ud, som jeg synes er værd at reflektere over:

"Nogle få tanker i forbindelse med den dækning, der har været af 'mentum-grupperne de seneste dage. Grupper som disse har fyldt i mit arbejde, specielt med gymnasielever, da privatlivskrænkelser og chikane af stort set alle arter forekommer derinde.

En observation, jeg har gjort mig, blandt unge mennesker, er hvordan ord som 'ytringsfrihed' og 'politisk korrekthed' tages i brug for at forsvare mobning. Det er umuligt at sige, præcis hvordan dette er opstået, hvad der er dets årsager. Men jeg kan konstatere, at rundt omkring på gymnasier i Danmark, støder jeg på, at hvis nogen bliver kede af det eller ilde til mode, så er det i sig selv en årsag til at sige noget. At det næsten opfattes som at tjene en politisk og samfundskritisk funktion at gøre folk kede af det. I en workshop jeg holdt blev en pige kaldt 'politisk korrekt' fordi hun synes ordet 'luder' var ubehageligt. At ytre sig om folks seksuelle adfærd (sandfærdigt eller ej), forsvares med 'jeg har ret til ytringsfrihed'. Det sidste er selvfølgelig sandt. I Danmark må man nok gerne sige, i følge loven, at en person er en 'cumdumpster' med det formål at gøre dem kede af det og såre dem. Men der er ikke noget progressivt eller provo ved det. Tværtimod er det konservativt og røvkedeligt.

At nogle mennesker får det ad helvede til kan være en sideeffekt ved politisk arbejde, det kan endda være nødvendigt for at opnå fremskridt - flere gange er jeg blevet ked af det over kritikker, jeg har fået, selvom jeg har indset, de var uundgåelige for, at jeg skulle lære. Det er jeg klar over. Men lige nu har der, i meget ungdomskultur, indlejret sig en fejring af de, der ydmyger bedst og krænker dygtigst. Og det opfattes af mange af de, der deltager, ikke som mobning, men tiltrængt politisk ukorrekthed i et alt for korrekt samfund. Ikke af alle, men af for mange. Det er et skred, der er værd at tænke over, synes jeg."


Nu snakker hun jo lidt specifikt om gymnasieelever og ungdomskultur, men jeg synes det er noget jeg ser overalt - hos alle aldersgrupper: at man bare er for politisk korrekt hvis man ønsker der tages hensyn som måske kræver en smule omstilling. At samfundet trænger til "politisk ukorrekthed", og man hermed kan legitimere sin opførsel udelukkende på det argument.
Samtidig bagatelliserer det også de følelser enkeltpersoner sidder med, når det bliver slået hen som "træls politisk korrekthed".

Hvad tænker i?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ophæng af lampe 350 kr.
  • Toilet løber 1.000 kr.
  • Bosch vaskemaskine gået i baglås. Har prøvet alt i henhold til manual intet virker 1.000 kr.
  • Montering af emhætte 1.000 kr.
  • Skift forlyslygter Opel Karl 300 kr.
  • Plæneklipper vil ikke starte 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Politisk korrekthed?
  • #2   17. sep 2017 Jeg har aldrig hørt folk kalde det politisk korrekthed som sådan, men er klart enig i hendes observationer omkring at folk idag nærmest føler de har ret til at se ned på andre/skrive ned til dem. Især på nettet.

  • #4   17. sep 2017 Jeg må sige at jeg faktisk hører det ret tit. Politisk korrekthed-argumentet, altså.
    Især ift. sprogbrug som Batdog siger, helt konkret har jeg fx. hørt det utroligt meget i forbindelse med hele debatten der for nylig har været omkring ordet "neger" - at folk er for tyndhudede og politisk korrekte.

    Jeg synes det er så vildt problematisk at man bredt kan udtale sig om, at samfundet trænger til politisk ukorrekthed, den slags man kan se sårer andre, og i rigtig rigtig store dele af samfundet kan man frit bruge det som undskyldning for sin opførsel; ja det er jo faktisk et mål i sig selv at være ukorrekt.


  • #5   17. sep 2017 Jeg er HELT enig, hvis man læser kommentarsporet på diverse artikler på FB, støder man dagligt MANGE gange på den med politisk korrekthed, og det især når det handler om f.eks flygtninge, tørklæder eller politik.

    Hvis man f.eks ytre at de fleste flygtninge jo bare ønsker et bedre liv, og ikke bare er en flok kriminelle tikkende bomber, jamen så er man bare en politisk korrekt idiot af en væmligbo.

    Det ses også i mange andre sammenhænge, som sagt hvis man følger med i kommentarsporet på diverse artikler, så ses det virkelig ofte.

    Og det er netop som om det er blevet legitimt at svine andre mennesker til, så længe man bare gemmer sig bag ytringsfriheden, og/eller mener folk bare er politisk korrekte idioter smiley


  • #6   17. sep 2017 Ordet 'neger' er et vanskeligt ord at placere. Jeg har kendt en fulani fra Gambia i over 20 år, og han har intet problem med ordet. Fejlen ved det ord er, at det ligger uhyggeligt tæt på det langt slemmere udtryk 'nigger', som må siges at være negativt ladet. I øvrigt skal udtrykkende bare afstemmes mellem afsender og modtager, og de fleste problemer undgås. Jeg er simpelthen nødt til at kalde ham en nigger, når han kalder mig en lyserød gris smiley
    Kan I se det? Afstemte skældsord. Jeg ville aldrig bruge nedladende udtryk overfor folk, jeg ikke kender eller folk, som behandler mig korrekt.


  • #8   17. sep 2017 Batdog, ja vores kaldenavne er strengt interne. Når det så er sagt, så kan jeg godt indrømme at etikette ikke er 'my thing'. Siger folk fx "tak for gaven, Søren", så ender jeg bare med at smile tilbage. For er det selvtak, velbekomme eller måske i lige måde, haha.
    Desuden lyder alternativerne til 'neger' også ganske fremmedgørende. Sort?! Wtf. Afrikaner?! Personen er født i Nr. Snede.

    PS! Jeg dropper gerne 'neger', men hvad så i stedet?


  • #9   17. sep 2017 "I øvrigt skal udtrykkende bare afstemmes mellem afsender og modtager, og de fleste problemer undgås."

    Absolut enig med dig, Søren smiley


  • #13   17. sep 2017 Lens, jeg forstår dig godt, sådan set. Men man burde kunne beskrive et andet menneske på en stueren måde. Jeg mener, jeg har da spurgt lidt ind til Victors kæreste. Javel, hun er høj, lækker og mørkhåret. Det ville overraske(ikke bekymre) mig, hvis hun var af afrikansk herkomst, og han ikke havde nævnt det. Beskrivelsen kan jo passe på både en hvid dansker og en mørk afrikaner.

  • #14   17. sep 2017 Jeg er såå træt af politisk korrekthed. Den er så hæmmende for mange debatter ... efter min mening. Der bør være mere balance i tingene.

    Dog mest med amerikanere ... Hold da op ... Så trættende. Jeg tror den eneste debat, i den sidste uge, som ikke blev smadret af politisk korrekthed, omhandlede etikette . En debat om hvorvidt man bør tage skoene af, når man besøger andre ... og der er stadig manglende forståelse for, uanset hvor man kommer fra i verdenen, at man af nødvendighed, bare gør mange ting anderledes ... Men der blev ikke løftet pegefingre, og der blev ikke råbt racist ... Det var befriende, og lærerigt faktisk, da debatten fik lov at køre, uden at blive derailed af debat om sprogbrug .. ord .. men bare var en debat omkring emnet i sig selv, med deltagere fra det meste af verden.

    Ellers kommer debatten ofte ikke gang, før det første white privilege, racist, snowflake bliver kastet.

    For mig at se er der i debatterne mest had rettet mod den enlige hvide heteoseksuelle mand, uanset hvad, så har denne ikke ret til at have nogen mening, om noget som helst. Sorte kører på ham, meget, men det er ingenting i forhold til LGBTQIA+. Selv hvis han støtter deres side af debatten, er hans holdning ikke noget værd, for han har white privelege, og han er som person fjenden ...

    Latinoer er dem der ser ud til ikke at lade sig hæmme af offerrollen. Hvlke både de politisk korrekte og deres modstykke, er slemme til. Ofte er de dog trætte af at sorte taler på deres (brunes) vegne, lader det til. Men de går efter bolden, ikke personen, i debatterne smiley

    Debatterne kører som regel af sporet fordi der er forskellige regler for hvad en gruppe må fx. må sige, og hvad resten af befolkningen må sige. Det kan godt være den ene gruppe er en minoritet, men jeg skal love for, at de giver sig selv nogle rettigheder, med den "undskyldning". De EJER ord, betegnelser, bestemte former for tøjmode, dreadlocks (som har oprindelse i Europa, men who cares, kun en bestemt gruppe må bruge dem) etc. Det er såå trættende. Kampen er ikke for ligestilling .. Den ser ud til at være for yderligere splittelse ...?

    Hvis børn i radioen konstant hører sorte kalde hinanden for niggars, så begynder de at bruge det, uden at ligge noget negativt, historisk, racistisk i det. De forbinder det med noget sejt ...
    Man kan høre det meget i gamingverdenen, hvor man ikke ved hvad hudfarve dem man spiller med har. Der bliver ordet og andre lign. brugt, i en sammenhæng, som den Søren beskriver, at "skældsordene" er afstemte. Ingen føler sig stødt. Sorte kalder hvide for crackers, og hvide kalder sorte og hinanden generelt for niggars. Nazis er også blevet brugt ... Der er en stor debat på Youtube pt., med ord i gamingverdenen ... som kan ende med at hæmme denne også. Hvad skal ikke smadres af MISFORSTÅET politisk korrekthed efterhånden?
    Noget som de dog alle er blevet ret obs. på at fjerne, fra deres ordforråd er dog faggot.

    Men alt er blevet så politisk korrekt i dag, at min ven, der ER neger, og i mange år præsenterede sig som "Neger-sit navn" ikke må bruge ordet, uden at blive kaldt racist ... DET er for langt ude.

    Meget af skylden ligger hos internettet ... Ingen tvivl om det. Den amerikanisering der smitter af på alt.

    Det er hæmmende for enhver debat, at det konstant skal drejes over på en værdidebat mellem frelste politisk korrekte og modbydelige racister ... alle der ikke er politisk korrekte i enhver sammenhæng = racister ... dog kan sorte ikke være racister, uanset hvad de siger, om latinoer, eller hvide ... De er altid ofre ...
    Sådan ret skarpt opsat.

    Jep, jeg er racist ... tydeligvis.


  • #15   17. sep 2017 Nogle amerikanere er yderst dobbeltmoralske, men landet bærer også på en stor skam og skyldfølelse, som der i typisk yankee-stil (ups smiley ) så skal overkompenseres for. Vi skal jo ikke så langt tilbage, før man over there havde raceopdelte busser og parkbænke mm. Nu er man så begyndt at omtale de ikke-hvide med andre udtryk, men det dybe racehad trives vist stadig fint nok - til stor glæde for el capo del tutti capi - bedre kendt som ham med de små hænder smiley

  • #16   17. sep 2017 Helt sikkert. De virker dybt splittede generelt. Og hadet i begge grupper, er skræmmende.

    I forhold til det, så hersker der stoor kærlighed mellem fløjene herhjemme ... smiley Langt de fleste er forhåbentligt knap så eksteme ... Eller vi er flere tættere på midten, med grundlæggende samme værdigrundlag, eller ...

    Vi har heldigvis ikke samme historie ... men mange identificerer meget med Amerika, og påtager sig samme skyld ...

    De fleste af mine venner er klart til den røde, side ... de kunne nok ikke blive meget mere røde smiley Og jeg ligger ret så langt fra dem, politisk ... Men inderst inde, har vi sætte værdigrundlag ...

    Det hele er så indviklet synes jeg ...

    Jeg synes bare debatten ville blive så kedelig, hvis alle hørte til de politisk korrekte .. Så ville det blive for meget af en rygklappe-tråd .. Jeg håber, at jeg ligger et sted på midten. Jeg er som regel altid politisk korrekt i mine skriv ... tror jeg. Men derfor irriterer det mig stadigvæk, når ord skal fjernes, uden vi får nogle nye alternativer.

    Der er en grund til, at jeg vælger at læse bøger på andre sprog, de har som regel flere ord for de fleste danske ord. Det er så meget mere farve i deres sprog ... Så vi kan ikke bare fjerne ord, uden at få et alternativ. Med den ordfattighed vi i forvejen har ...


  • #18   18. sep 2017 Man kan sagtens være sødere ved hinanden, og her ville det hjælpe, at finde et acceptabelt ord, når man fjerner et uacceptabelt. Så minimerer man også risikoen for, at der bare opfindes endnu flere uacceptable ord.

    Man kan ikke bare efterlade et tomrum, og så tro, at man kan erstatte det med "menneske". Det lyder godt, og frelst, men den holder ikke.

    Jeg læser, at en stor frustration sker, når folk misforståes fordi de bruger en vending, de tror er acceptabel, for at den lige pludselig "ud af det blå" er blevet en trigger. Det er ikke engang kun hverdagsord, selv tøjmode, hårstil, make-up etc. hvis man ikke er sort fx. så må man ikke bruge visse ord, man må ikke gå i den tøjstil, bruge den hårstil, bruge den make-up-stil ... Som om, at fordi de har levet/lever med begræsninger, grundet det, at de er født sorte (som vi alle selvf. skal gøre alt vi kan, for at få fjernet, det giver sig selv!), så skal der skal være begrænsninger for ikke-sorte, fordi de skal sone for deres forfædres synder, ellers er de dårlige mennesker ...

    Tilbage til ordene, ofte er der også kulturelle forskelle, som fx. med Pewdeepie, som selvf. har et skærpet ansvar, i og med han har millioner af følgere fra hele verden, og mange af dem, er børn. Men jeg ser ikke problemet i, at han bruger de ord i det dgl., med vennerne, i privaten, hvis han ville lade være med at bruge dem, når der er kamera på. Nogle steder, er det bare kraftudtryk, for kraftudtrykkets skyld, som bitch, fuck, ho etc. uden der ligger nogen ond tanke bag, er min bedste overbevisning

    I mellemtiden er den betegnelse, man har brugt førhen, og som var acceptabel, blevet fyfy , og man har pludselig trigget en, og hvad man reelt mener, er gået tabt i endnu en omgang politisk korrekthed. Det kan virke hæmmende. Her tænker jeg generelt. Ikke kun gaming.

    Men gør det gerne klart hvad for ord man må bruge: Jeg vil helt sikkert tage dem til mig, jeg synes giver mening. For jeg ønsker ikke at såre nogen, hvis jeg gør det, er det af uvidenhed, fordi reglerne hele tiden ændrer sig.

    Hvad kalder man overvægtige/tykke/fede mennesker? Hvad er politisk korrekt ... Ikke at nævne vægten, selv hvor det er relevant? Hvad skal lægen sige ... Din vægt er i den anden ende af skalaen, end de tyndes, eller man må vist heller ikke sige tynd mere ... Må man bruge ordet normalvægtig ... eller er det for kedeligt, og dermed en trigger, at blive kaldt noget der har med normal at gøre, når nu alle helst skal skille sig ud?

    Ihh hvor bliver det hele trættende og besværligt, at pakke alt ind hele tiden.

    Og den typisk poltiske korrekthed med, at man slet ikke omtaler andres vægt, hudfarve, køn/seksualitet, etnicitet, holder bare ikke i praksis ...

    Herhjemme er der rod i hvad man må sige når det kommer til:
    "Flygninge" = i gåseøjne til man ved om de reelt er flygtninge
    Asylansøgere, same same.
    Flygtninge = uden gåseøjne, da de har fået asyl.
    Alle andre ... immigranter/migranter ...
    Sorte (negere ... eller negere må man ikke bruge, må man bruge sort her i landet? I USA ser det ud til at være det politiske korrekte ord pt. ...)
    Hvide
    Etniske danskere = danskere født i DK
    "Danskere", danskere der har erhvervet dansk statsborgerskab ...
    Etc.
    Som jeg ser det brugt ... hvad bruger I?

    I USA:
    Sorte
    Hvide
    Hispanic/Latino (de bryder sig ikke om ordet brune, er min oplevelse)
    Asiasiske
    Etc.

    Og når det så kommer til folks seksualitet, som måske egentligt kunne være en privatssag, men som absolut skal krænges ud i offentligheden, så det bliver nødvendigt, at kende de konstant nye og mærkeligere og mærkeligere (bliver forhåbentligt normaliseret, når folk ved hvad ordene betyder) betegnelser ...

    Kan man bruge "anden seksualitet end heteroseksuel", eller er det fornærmende? Hvad hvis ikke man kan huske alle de andre?

    Hvad er de fancy nye politisk korrekte navne, vi skal til at bruge?
    Ciskønnet? Er det forventet, at alle i dag bare ved hvad det er? For så kan jeg godt se hvor det går galt ...

    Noget mindre pakken alting ind, tale klart ud, ville hjælpe ...

    Jeg ved oprigtigt ikke hvad man må bruge i hvilken sammenhæng i dag ... På den måde er det svært ikke at trigge nogen ...

    Er der et sted hvor man kan finde alt det politisk korrekte?

    Ang. den ciskønnede mand, så er det som man ser det. Jeg ser denne blive angribet på den mest klamme, kvalmende, overlegne, og arrogante måde ... Men så kan han selvf. lære det?

    Splittelse ...

    Ja ja. Jeg synes selvf. vi alle skal behandle hinanden ordentligt. Og det er noget jeg selv virkelig prøver på. Men når reglerne hele tiden ændrer sig, og glæden ved alt, skal smadres, pga. konstant afsporing af nogle der bliver "trigget" over snart sagt alt, her ikke kun race, det kan være alt ... Så bliver det virkelig trættende. Og så begynder nogle, at opsøge steder hvor den politisk korrekte spændetrøje kan tages af, og så står vi pludselig med en potentielt ret farlig udvikling ... Grænseløshed som modreaktion.

    Det ser vi med de unge/børn der snart mest af alt udtrykker sig som stjernepsykopater (mon de ved hvad de reelt siger), og pt. bliver denne gruppe større og større ... Det er jo sikkert ikke udelukkende den politiske korrektheds skyld. Men de ord disse bruger, er ikke kun sårende, de er sprængfarlige, og da de isolerer sig med ligesindede, er der ingen der minder dem om, at ord kan meget mere end "bare" at såre .. de kan destruere.

    Der mangler balance. En som heldigvis trods alt stadig er bedre herhjemme end andre steder i verdenen.

    Men igen, det er kun min mening, om det jeg oplever.

    Jeg lever for det meste et liv inden for de politisk korrekte regler, men derfor kan jeg godt føle dem hæmmende og trættende, ødelæggende for kreativitet i mange medier (ikke kun ord).

    Jeg har ikke sovet i over et døgn, så er der noget der ikke giver mening, så prøv evt. at gætte jer til, hvad der skal stå, med visheden om, at jeg ikke skriver fra det udgangspunkt, at såre nogen smiley


  • #19   18. sep 2017 Hvor er det befriende at læse en holdning, som jeg selv har - men som er svær at se på sites i dag.
    Jeg kan ikke forstå, at folk altid skal begrundes deres perfide angreb på folk, hvis liv og levned de ikke forstår eller vil forstå. Èn ting er at udtrykke, at man har en modsadrettet holdning eller tager afstand, men der er alt for mange, som føler sig berettiget til at gå personligt til angreb på vildt fremmede mennesker og bruge vendinger, som ikke hører til på offentlige opslag.



  • #21   18. sep 2017 Nøj, Sanne, jeg er uenig med dig helt ind i knoglerne i forhold til måden du bruger begrebet politisk korrekthed på.

    Det står som en modsætning til ytringsfrihed og som værende hæmmende for meningsudveksling.

    Jeg synes det er lodret forkert - dialog ville i allerhøjeste grad have bedre vilkår hvis alle koncentrerede sig lidt om sproget, der bruges.

    Det sagt - Jeg er klar over at dialog ikke er et mål for alle.


  • #22   18. sep 2017 "Men jeg har efterhånden mange gange fået at vide, at jeg ikke er "etnisk dansk". "
    Jeg kan kun sige, at på den måde, som nogle i dag definerer danskhed, så må du betragte det som en slags ros. I øvrigt er jeg ift din egen "målestok" heller ikke dansk. Schack von Staffeldt har altid ligget neden under mine 'Basserne'


  • #26   18. sep 2017 Men at man ikke er spydig, stemmer rødt, intet har imod flygtninge eller 500 andre ting, har da INTET at gøre med at man er politisk korrekt, og det så bare er forkert. Det er da bare en holdning man har, jeg har skisme da ikke mine holdninger for at være politisk korrekt, jeg har dem fordi det efter MIN ovverbevisning er det rette for MIG at mene smiley

    Det er da lidt pudsigt at det stort set altid er folk der tilhøre højrefløjen, der mener at folk der stemmer rødt, folk der intet har imod flygtninge , tørklæder osv, er politisk korrekte, og mener de er det fordi de er bange for at træde nogen over tæerne og derfor bare indretter deres liv efter det smiley


  • #27   18. sep 2017 Hvorfor ville debatten blive kedelig, hvis alle "hørte til de politisk korrekte"?

    Jeg tror egentlig bare jeg spørger først, i stedet for at gætte mig til, hvad du mener. Jeg kan ikke se, hvordan den skulle blive kedelig, men det kommer nok også an på, hvad du mener med politisk korrekthed smiley


Kommentér på:
Politisk korrekthed?

Annonce