{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.879 visninger | Oprettet:

Sara O
Sara O
Tilmeldt:
24. jun 2015
Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25

Manglende kemi med hund:( {{forumTopicSubject}}

Kære hundegalleri

Jeg har brug for at dele min tanker med nogle erfarne hunde-folk. Jeg er så flov over at skrive dette indlæg, men jeg tænker, at I måske kan hjælpe mig alligevel. Jeg beklager det lange indlæg.

Jeg har for 4 uger siden fået en hvalp. Jeg har forberedt mig og læst om hunde-køb i flere år inden jeg kastede mig ud i det. Jeg har været længe om at vælge race og besøgt næsten 10 forskellige opdrættere over 1½ år. Hvalpen er valgt omhyggeligt ud ift. sundhed, forældre og opdrætter.

Det er på mange måder en helt fantastisk hvalp, og alle de ting, som jeg frygtede ville være svært og hårdt er gået over al forventning f.eks. renligheds-træning, alene-hjemmetræning osv. Jeg går til hvalpemotivation med hvalpen een gang om ugen, og her er han også en helt normal hvalp. Glad, venlig og fuld af ballade.

MEN jeg er utrolig flov over at indrømme det, men jeg kan simpelthen ikke finde kemien med hvalpen. Jeg har en helt forkert mavefornemmelse, og den er desværre ikke blevet bedre i løbet af de 4 uger. Jeg skammer mig dybt over at indrømme det, men jeg savner mit liv uden hunden, og jeg synes ikke, der er noget sjovt ved at være sammen med hvalpen. Han er som sagt en helt normal hvalp, og alle de ting, jeg normalt synes er sjove og charmerende ved hvalpe, finder jeg irriterende og jeg kan ikke grine af det, som jeg ellers normalt kan.

Jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg overvejer, hvad der er bedst for hvalpen, og om jeg skal returnere den til opdrætter. På den ene side vil jeg gerne give det tid og se, om kemien kommer. På den anden side synes jeg det er synd for hvalpen, at sådan en dejlig hund ikke er hos nogle, som værdsætter ham mere end jeg gør, og jo yngre den er, desto lettere vil det være at komme videre for alle.

Jeg er iøvrigt vant til at have dyr og det ansvar som det medfører, så jeg undrer mig meget over min egen reaktion.

Jeg håber på sobre indlæg - jeg er rigtig ked af situationen:(


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Manglende kemi med hund:(
  • #1   14. jan 2016 For det første: flot, at du indrømmer, at noget måske er galt - og flot, at du tager ansvar for det og reflekterer over hvalpens trivsel. Det skal du ikke skamme dig over smiley

    Men måske det bare er omvæltningen i dit liv? Du får have en helt anden hverdag og det hele er bare generelt anderledes - måske du føler det er forkert fordi det simpelthen har været en stor omvæltning? Også selvom du har haft dyr før.
    Kan du måske snakke med opdrætter om problemet? Måske hun har erfaring med sådan noget? Er det selve hvalpen eller racen der måske i sidste ende ikke matcher dig?


  • #2   14. jan 2016 Hvis du har det sådan nu, så skynd dig at aflevere hvalpen tilbage...... Det er synd for hunden, hvis det fortsætter sådan de næste 12+ år.

  • #5   14. jan 2016 Min mening: retur med vovse og helst i går.

  • #6   14. jan 2016 Hmm den er svær, men jeg har hver gang elsket den lille hvalp utrolig højt, og fået den mest fantastiske følelse første gang jeg holdte dem.
    Jeg tror jeg ville aflevere den tilbage, for hvalpens skyld, for at den kan komme hen til et sted hvor de vil elske den og den vil være en glæde, frem for bare at være i vejen. Ud fra det du skriver, tror jeg det er det bedste for jer begge.
    Men jeg har aldrig selv oplevet det, så jeg ved ikke om det kan komme med tiden.


  • #7   14. jan 2016 Retur med vovse smiley

  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #8   14. jan 2016 Tak for de venlige svar fra jer. Det er en enorm hård situation for mig.

    Jeg har haft hund som barn, men kan ikke huske min barndoms-hund som hvalp. Jeg har nemlig også tænkt, at det måske bare var lidt som Ida beskriver.

    Jeg har ikke talt med opdrætter endnu. Det er en rigtig svær samtale at tage hul på, synes jeg.


  • #9   14. jan 2016 Selvfølgelig er det det, men hellere at du er ærlig og hellere gøre det nu fremfor at vente.

  • #10   14. jan 2016 Har du valgt en god opdrætter så er jeg sikker på at han/hun vil værdsætte din ærlighed, du tænker trods alt på hvalpens trivsel smiley

  • #11   14. jan 2016 Jeg syntes så ikke 4 uger er lang tid smiley

    Men snak med opdrætteren


  • Hunden
    Hunden Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 492
    #12   14. jan 2016 Jeg havde det selv svært i starten da jeg fik hvalp. Og vi overvejede også kraftigt at levere hende tilbage. Men som tiden gik blev det bedre og bedre, og i dag kan jeg slet ikke forstille mig ikke at have min hund.

    Det er mega hårdt at have det sådan, jeg husker det tydeligt.

    Kan huske at jeg på nettet læste om noget der hedder hvalpe depression, altså lige som en fødsels depression. Der findes dog kun sider på engelsk om det, men da jeg læste om det var jeg ikke i tvivl om at jeg var ramt af det.

    Det tager tid, kan ikke huske hvor længe der gik men omkring 6-8 uger tror jeg.

    Men det er super stærkt at indrømme det.


  • #13   14. jan 2016 Hvad mener du med kemi?
    Hvad savner du ved dit gamle liv?
    Mine hunde har været med mig over alt og ja hvalpe tiden kan man godt være lidt bundet fordi hvalpen har brug for man er der.


  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #14   14. jan 2016 "Hvalpedepression" er måske et rammende udtryk. Uden at menneskeliggøre det mere end det bør, så har jeg selv tænkt, om det var noget i den stil, der var på spil. Men det er jo svært at afgøre. Jeg har selv tænkt tanken, om det bare skal have tid - men hvad nu hvis det ikke hjælper? Så er det i hvert fald ikke til hvalpens bedste:( Måske er jeg bare alligevel ikke "hunde-menneske"?

    Jeg vil gerne sige tak til jer for jeres kommentarer, Det giver stof til eftertanke omend jeg ikke er tættere på en beslutning. Tak!


  • #18   14. jan 2016 Hvad gjorde din datter, Isabelle?
    Zenta gav mig seriøst grå hår som hvalp og flere gange overvejede jeg da at give op, men den dag i dag er jeg glad for at jeg holdte ud og nu har en fornuftig hund på 9 år smiley


  • #21   14. jan 2016 Fornuftigt smiley

  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #22   14. jan 2016 Isabelle: Du har ret - jeg finder hvalpen for klæbende og det føles som et pres. Og ikke hyggeligt, som jeg forventede. Jeg er i øvrigt enig i at passe på med fortolkningen af "hvalpedepression" som en pedant til fødselsdepression - sådan var det ikke ment.

    Jeg er gift, men hunden er primært min. Min mand hjælper selvfølgelig, men det har hele tiden været aftalen, at det var mig der var ansvarlig, Jeg tror ikke, han føler det helt som jeg, men da hunden er min, er det min beslutning.

    Ida: Jeg tror du berører en vigtig pointe, og det er nok det, jeg skal have afklaring omkring


  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #23   14. jan 2016 Birgitta: Hov mht "hundevenner", så er det ikke det afgørende eller et problem på nogen måde med eller uden hund.
    Jeg prøver at tænke over, hvad mine oprindelige planer var. Men jeg tror tankerne de sidste 4 uger har kørt helt vildt rundt i hovedet på mig, så jeg har svært ved at huske, hvad jeg præcis tænkte.


  • #24   14. jan 2016 Jeg var dybt forelsket i Myrna, da jeg fik hende i armene. Forelskelsen varede ikke mere end et par dage, så var jeg parat til at sende hende tilbage. Jeg var irritabel, grådlabil, træt og følte, hun var en kæmpe pestilens, altødelæggende, intens og skide irriterende.

    Jeg holdt ud, for jeg ved med mig selv, at jeg ikke er voldsomt pjattet med hvalpe. Jo, jeg synes, hvalpe er søde, sjove og charmerende, men jeg erkender også, at jeg ikke synes, de er ret sjove at bo sammen med i praksis. Den rigtige personlighed kommer først senere, og en hvalp er, for mig, ikke ret meget mere end et sødt hylster med meget skarpe tænder, men dog med et kæmpe potentiale.

    I dag knuselsker jeg hende overalt. Hun er den mest fantastiske hund, og jeg kan simpelthen ikke leve uden hende.



  • #25   14. jan 2016 Jeg har også fundet ud af, at jeg er til voksne hunde. Det er ingen hemmelighed.
    Hvalpe er søde og sjove ja, men de kan slet ikke måle sig med mine gamle kloge tøser.


  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #27   14. jan 2016 Lenschow: Sikke en sød historie. Tak for den.

    Til jer alle: Tusind tak for input. Jeg vil logge af for i dag; jeg kan mærke, at jeg ikke kan klare flere input lige nu. Alle jeres indlæg har helt sikkert gjort et kæmpe indtryk på mig.

    - Sara


  • #28   14. jan 2016 Jeg fik jo de voksen hund og hvalp inden for 4 måneder..

    Kan huske at jeg fandt det vældig hårdt at have hvalp, og tænkte dengang at det var sidste hvalp nogensinde....

    Men, men i dag må jeg indrømme at den forskel der er på hundene, hvor vi jo har præget en yngste selv, væsentlig mere end den ældste, så er jeg blevet i tvivl, den yngste er på så mange måder mere os, mere som de andre hunde vi har haft fra hvalpe .....
    Den ældste havde gået i en kennel til den var 19 måneder, en god kennel men stadig synes vi man kan mærke nogle ting hvor man tænker det havde været anderledes hvis den havde været ene hund hos os fra de ca. 8 uger...

    Da min soul-mate hund døde i 2011 var jeg meget bange for ikke at kunne komme til at føle lige så meget for nye hunde, og det kom ikke med det samme, men guder i dag er det helt på højde og jeg kunne ikke leve uden dem....


  • #30   14. jan 2016 Jeg syntes heller ikke det var specielt sjovt at have hvalp, og det ER svært at have kemi med sådan en lille en, der lige pludselig kommer ind i ens liv - ligegyldig hvor velforberedt man ellers var. Man kan jo ikke forberede sig på, hvordan det er pludselig at være så mega ansvarlig over for sådan et lille hjælpeløst væsen. Men jeg blev gladere og gladere for ham, jo ældre han blev. Vi lærte hinanden bedre at kende, og begyndte at stole på hinanden. Det er et helt andet forhold, jeg har til ham i dag. Vi er venner. Men sådan et venskab kommer ikke lige med det samme - i hvert fald ikke for mig. Det tager tid og masser af oplevelser, både sjove, alvorlige, gode, dårlige, før man kender hinanden og stoler på hinanden. Jeg tror faktisk bare ikke, jeg er specielt meget til hvalpe. Jovist er de søde, men de er sødest når de er nogle andres smiley jeg syntes der var alt for meget praktisk arbejde og stress over om jeg nu også fik præget ham godt nok osv. og for lidt reel kommunikation imellem os. Men som sagt blev det noget helt andet for mig at have hund, da han blev ældre - først stor hvalp, så teenager, unghund og som nu (næsten) voksen og 3½ år gammel. Jeg vil stadig gerne have hvalp igen hvis jeg skal have en hund til, men så vil mine forventninger til det også være anderledes. Det kan være, at dine egne forventninger også har været lidt skæve, i forhold til hvad det indebærer at have en lille hvalp vs voksen hund smiley Der er helt sikkert meget langt fra nuttet men åndssvag lille babyhund til klog og forstående voksen hund, der kender til jeres liv og vaner.

  • #31   14. jan 2016 Hejsa.

    Jeg er læge og taler derfor af og til med folk der venter barn eller lige har fået barn, og de kommer ind på hospitalet til mig. Vi lytter, undersøger og så videre men indtil videre har jeg kun en gang fundet andet end helt normale grsviditetsgener.
    Men folk glædede sig altid så ustyrligt meget, men nok hører man om fx kvalme, men når ugeblade og des lige fokuserer på det romantiske, så er det sgu svært at mærke om det er normalt?

    Jeg tænker, at Trådstarter er meget normal.
    Især hvis man har glædet sig i årevis! Det er jo nærmest umuligt at leve op til det forventningspres! Især hvis man tror på at man er forpligtet til at knuselske fra første måned.

    Når en svær beslutning skal tages, så anbefaler jeg følgende:
    Tag et stykke papir og fold det to gange, fold det ud og du har 4 felter.
    1) øverst til venstre, fordele ved ingen ændring, her, se an, behold hunden.
    2) øverst til højre, ulemper ved ingen ændring, dvs ulemper ved at beholde hunden.
    3) nederst til venstre, ulemper ved at ændre noget, dvs ulemper ved at sende hunden væk.
    4) nederst til højre, fordele ved at ændre noget, dvs sende hunden væk.

    Jeg kan ikke svare på spørgsmålet, eller beslutte. Men udfylder du skemaet, så burde det blive tydeligere for dig.

    Det er måske lidt svært at gøre om. Så jeg havde gemt skemaet og om nogle dage lavet et nyt. Se om argumenter og konklusion er det samme.

    Den ide til midlertidig test, som jeg har, er at stikke avler en lille hvid løgn. Sige at du er kaldt til noget, som tager et par dage og hundepasning er umuligt. Vil sælger have hunden hjem så længe?
    Savner du hunden, er du klogere bagefter.
    Er det verdens største lettelse, er du klogere.



  • #33   14. jan 2016 Ja det er faktisk lidt utroligt Isabelle, med tanke på at det udelukkende er madammer der er herinde smiley

  • #37   14. jan 2016 Isabelle, jeg synes også denne tråd er rigtig god. Jeg tænker lidt det er fordi trådstarter starter tråden som hun gør, lytter og tager tingene til sig. Derudover fordi det er et sårbart emne, men hvalpen lider jo ingen skade, og jeg tror der er mange der enten kan se noget fra sig selv eller godt kan forestille sig hvor frygteligt og stort dilemma det må være. smiley

    Som man råber i skoven, får man svar.. Det synes jeg passer godt på hvordan det er herinde. smiley


  • #39   14. jan 2016 Det kan være du bare ikke er hvalpe/teenage-hundemenneske smiley

    Det er jeg ikke, jeg orker ikke alt det arbejde der er i starten, derfor gik jeg målrettet efter en voksen hund smiley

    Det er ikke uden arbejde at have hund, men en voksen er bare nemmere end en hvalp syntes jeg smiley


  • #41   14. jan 2016 Jeg synes din ærlighed er rørende.
    Som opdrætter ville jeg sige tak og tage hvalpen retur uden spørgsmål.

    Jeg håber du finder rette løsning for jer alle smiley


  • #44   14. jan 2016 Hvor er det dog skønt med en bundærlig tråd, om et knapt så skønt dilemma.

    Jeg er absolut heller ikke et hvalpemenneske, og overvejede længe (da vi skulle have hund nr. 2) om vi igen skulle vælge en voksen genbrugshund. Men jeg nåede frem til, at det var vigtigere for mig at "sluge" hvalpetiden, så jeg havde mulighed for at præge min egen hund helt fra bunden.
    Jeg var helt solgt i ham da vi hentede ham som 8ugers, men jeg følte mig på ingen måde knyttet til ham før han havde været hos os et par uger - dér blev jeg til gengæld også smaskforelsket og har været det lige siden.

    Jeg har elsket hvalpeperioden fordi det var HAM og ikke fordi det var en hvalp - hvis jeg ikke havde kemi og ikke havde følt mig knyttet til ham, så tror jeg virkelig ikke jeg havde nydt det.. Ikke engang bare lidt.. Så jeg forstår oprigtigt dit dilemma.


    Det jeg egentlig blot ville sige var, at HVIS du beslutter at sende din hvalp retur til opdrætter, så skulle du næsten tage at vise hende denne tråd smiley


  • #45   14. jan 2016 Den var sgu god.... den er jeg med på smiley

  • #47   14. jan 2016 Før vi fik Thomsen, havde vi fået en anden hvalp, Thomsens bror fra samme kuld. Vi troede de ville være så hyggeligt med hvalp, men der var virkelig ingen glæde ved at have ham, han kom muligvis også på et tidspunkt der var dårligt fordi min mormor var i en koma på dette tidspunkt, så det var svært med en hvalp. Men ud over det så tror jeg slet ikke han var den rigtige hvalp eller hund for den sags skyld til os, så han kom tilbage til opdrætter indenfor ret kort tid (det er ved at være nogle år siden så kan ikke huske det).

    Der gik et halvt år og vi mødte opdrætter tilfældigt. De havde stadig Thomsen, han var ikke blevet solgt og de spurgte om vi havde lyst til at prøve med ham, for han var ældre og det var måske nemmere for os. Så vi fik ham på prøve og nu 5 ½ år senere er han her stadig. Og vi har senere gået til træning med den hund vi havde først, og selv som ældre var han stadig ikke en hund for os, så vi er glade for det endte med Thomsen.

    Så jeg synes ikke der er noget forkert i at indrømme at man ikke føler for hunden. Måske er man heldig noget andet dukker op som er bedre og måske har man brug for en ældre hund.


  • #48   15. jan 2016 Jeg må så indrømme at sådan har jeg haft det hver gang jeg har fået hvalp (og også to gange med killinger), sådan lidt "Årh nej, hvad har du gjort????!!!", men jeg ved så også at ved mig går det over, og jeg kommer til at knuselske de her dyr. Min mand havde det på samme måde da vi fik Lia, men han er helt pjattet med hende i dag.

    Sjovt nok har jeg altid været helt "nuuurh" med andre folks hundehvalpe og killinger. Jeg tror det måske har noget at gøre med pasningen og det at ansvaret for sådan en lille størrelse - at man får indskrænket sin frihed.

    Jeg skal ikke kunne sige hvad der er den bedste løsning for dig og hvalpen, ville blot give mit besyv med her fra den anden side af hegnet. smiley


  • #49   15. jan 2016 Jeg kommer til at tænke på da vi fik hund nr. to.
    Jeg havde lige mistet Meck, næsten 12 år havde han været min tro følgesvend, han var min soulmate og jeg var knust til ukendelighed over at han forsvandt fra mit liv.

    Da lille søde Cassius kom inden for vores døre havde jeg glædet mig vildt i 8 uger, vi havde fulgt hvalpene fra de blev født og set dem flere gange ugentligt.
    Men jeg havde bare stadig sorgen fra Meck i mig og der gik faktisk det meste af et år inden jeg lod ham komme under huden på mig.

    Jeg kunne godt lide ham og ville ham - men jeg kunne ikke give los og bare holde af ham betingelsesløst. Der var bare et filter, en barriere, der stoppede tilknytningen.

    Det kom og han blev den bedste ven, man kunne forestille sig.
    Da han desværre blev skadet og vi måtte sige farvel til ham som kun 4 årig, var jeg helt klar på min reaktion - og jeg var ultrabevidst om at tage den næste hund ind fra starten.

    Det var et godt valg smiley

    Jeg ved godt at situationen ikke kan sidestilles fuldstændig - årsagen til den manglende tilknytning hos mig var sorg, hos dig noget andet, som du må dykke lidt ned i for at finde ud af.

    Men følelsen har nok været ret ens, tror jeg. Det er ikke noget at skamme sig over (selvom man gør det) og jeg synes det er SÅ fint at du tager den lidt tabubelagte følelse op.....

    Håber du finder den rigtige vej for både dig og din hund.


  • #50   15. jan 2016 Jeg kan heller ikke råde dig, men fortælle dig min historie.
    Min gamle Boxer døde og efterlod et kæmpe sagn.
    Kort tid efter ændrede mit arbejdsliv sig, så det var umuligt for mig at få en ny hund.
    Sådan gik der 5 år indtil min datter foreslog mig at købe en lille hund, som kunne stoppes i en taske og komme med som hånd bagage, når jeg var ude og flyve.
    Mig, det Intet anede om små hunde og aldrig havde interesseret mig for dem!
    Men Fifi kom til, hun var elsket fra dag et.
    Om det var fordi jeg havde savnet en hund så længe, eller fordi hun var så anderledes end min tidligere store hunde, ved jeg stadig ikke.
    Da Fifi var 2,5 år kom Freja.
    Der manglede kemien.
    Hun var da sød, bevares.
    Måske lidt halvdum.
    Forstod ingenting.
    Havde simpelthen ingen personlighed.
    Jeg var dybt ulykkelig.
    jeg havde så dårlig samvittighed overfor den glade hvalp, som bare logrede, hver gang hun så mig.
    Jeg klappede hende og håbede ikke, hun kunne mærke min manglende interesse.
    Hvornår ændringen skete, kan jeg ikke huske.
    Men i dag er Freja min skønne hund med den største personlighed.
    Faktisk kan jeg sidde og smile over hele hovedet, bare jeg kigger på hende .
    Hun er nu mit et og alt smiley


  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #52   15. jan 2016 Jeg vil bare lige endnu engang sige tak for alle indlæg. Jeg blev meget rørt over at læse jeres historier og holdninger, da jeg loggede ind her til morgen.

    Jeg skal nok opdatere mht hvad jeg ender med at gøre, når jeg er afklaret. I sidste ende er det jo kun mig selv, der kan træffe afgørelsen, men det har bestemt været lærerigt og tankevækkende at læse jeres historier. Tak for dem.

    - Sara


  • #53   15. jan 2016 Der er kommet rigtig mange god råd, historier og holdninger frem her, så jeg vil bare give det råd, jeg selv ville komme med som opdrætter, hvis en af mine hvalpekøbere kontaktede dig med din historie.

    Jeg ville foreslå, at jeg passede hvalpen i ca. en uge, hvor du så fik ro til at føle efter, hvordan du havde det med, at hvalpen var væk: savnede du den mere end forventet eller nød du bare at få dit gamle liv tilbage. Det ville måske kunne hjælpe dig til at tage en beslutning, som ikke kan gøres om, hvis du fortryder at have leveret hvalpen tilbage.

    Helt personligt er jeg en af dem, der nyder at have hvalp(e), men jeg er da ikke knyttet til dem på samme niveau som de voksne hunde. Det er noget, der kommer hen af vejen.


  • #54   15. jan 2016 Det var et rigtig godt forslag Lene smiley Min gamle Daffytøs var faktisk en omplacering, hvor en hvalpekøber alligevel ikke helt følte at han magtede opgaven. Daffy kom tilbage til opdrætter på 'ferie' indtil hvalpekøber havde mærket rigtigt efter i maven. Her blev udfaldet så at han ikke ville have hende tilbage. Det blev så mit held og jeg havde den skønne, sære, helt utrolig besværlige og dejlige Daffy i 13 år smiley
    Den eneste lidt dårlige ved historien var at hvalpekøber tøvede alt for længe med at kontakte opdrætter, så jeg havde lidt et arbejde med at rette op på lidt småting der var gået skævt.
    En god opdrætter vil sine hvalpe det bedste og fortæller man sandheden så vil vedkommende sikkert hellere end gerne hjælpe dig med at få styr på hvad du vil TS smiley
    Personligt har jeg det sådan med hvalpe at jeg elsker mine hvalpe, men jeg glæder mig til de bliver voksne fornuftige hunde. Jeg glæder mig til den dag hvor jeg har fornemmelsen af at vi kender hinanden ud og ind og er et 'team' når vi er på træningsbanen. Jeg elsker når man virkelig føler at man har et bånd med sin voksne hund. Nogle gange får man hurtigt det bånd og andre gange tager det lidt længere tid. Fx. Stormy fik jeg som voksen og der gik faktisk ikke mange dage før det føltes somom han havde boet hos mig altid og somom jeg havde kendt ham altid. Med Perle gik der næsten 3 år før jeg en dag - ret pludseligt faktisk - virkelig følte at vi hørte samme. Jeg synes hvalpe er skønne og sjove, men for mig er de lidt en periode der skal overstås smiley


  • #55   15. jan 2016 Dejligt nogen tager bladet fra munden.
    Jeg er heller ikke styrtede forelsket i VW ..

    Gik fra 2 voksne hunde som viste hvordan daglig dagen fungerede, min elskede baby hund som var stor skøn og lige som han skulle være - til et lille 8 ugers bæst som intet ku.

    Nøj hvor har han irriteret mig bare ved at lave hvalpe ting. Jeg har stadig trænet, nusset og leget med ham. Men slet ikke så hel hjertet som jeg gjorde med Aksel.

    Det er blevet bedre, men glæder mig stadig til han er voksen. Heldigvis er han en utrolig nem hvalp, så har ikke haft grund til at "hidse" mig op.
    Jeg ved også at det kommer smiley Er helt klart blevet mere glad for ham smiley

    Tak for at du startede den her tråd smiley Håber du finder den bedste løsning for dig og din hvalp.


  • #57   16. jan 2016 Vil bare rose TS for at turde at stå frem og fortælle sin historie. Det er en svær situation at stå i, når det der bare skulle være så godt, bare ikke fungerer smiley

    Det er hårdt at have hvalp. Jeg elsker den periode, men har også prøvet det nogen gange nu, så jeg ved hvad der venter, når man kommer hjem med den lille ny bandit. Og kan godt huske hvor hårdt det var med den første hvalp. uanset hvor vel forberedt man er, når man får den første hvalp, så bliver de fleste nok alligevel lidt overrasket over hvor meget det kræver. Og det er bare ikke en opgave som alle magter.
    Har en veninde som elsker hunde, men hader hvalpe. Hun overtager som regel voksne genbrugshunde, netop for at slippe for hvalpetiden.

    Hvad der er det rigtige for dig, kan kun du afgøre. Men respekt for at du tager tid, og imod råd, iden du tager en beslutning. Håber at du får fundet frem til den bedste løsning for dig og hvalpen.


  • #58   16. jan 2016 Som du selv skriver er det kun dig der kan tage beslutningen om hvad der er bedst for dig og hvalpen smiley
    Men jeg syntes da lige du skal have min historie med også
    Jeg havde på det tidspunkt ca brugt omkring 2 år på at læse og møde forskellige hunde race deres sind og aktivitetsniveau, var på en del forskellige udstillinger både DKK og dru
    Jeg faldt pladask for shih tzuen men på grund af personlige grunde turede jeg ikke at kaste mig ud i den race på grund af pelsplejen, havde et stort ønske om at prøve kræfter med udstilling.
    Jeg valgte så der for en chihuahua som jeg også have forelsket mig i, jeg brugte en del de på at finde en god og ordenlig opdrætter og fik Maggie hjem som 12 ugers hvalp hun var da rigtig dejlig og skøn men vi passede bare slet i sammen, så efter et lille års tid gav jeg op og hun kom tilbage til opdrætter.
    Efter et års tid eller to kan ik lige helt huske det fik jeg så Amico shih tzu hjem han er i dag lidt over 7 måneder og jeg kan ikke forstille mig et liv uden ham smiley


  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #59   19. jan 2016 Jeg vil gerne skrive en opdatering, fordi I har givet jer tid til at skrive til mig. Jeg har valgt at levere hvalpen tilbage til opdrætter. Jeg føler, at det var den rette beslutning for både ham og mig, og jeg er lettet over at være kommet til en beslutning.
    Tak for alle jeres historier. Jeg ville ønske, at min var med en mere lykkelig udgang, men i det mindste er det bedste for hvalpen.
    - Sara


  • #60   19. jan 2016 Stærkt gjort, Sara smiley det er uden tvivl svært men du har taget ansvar for hvalpen, været ærlig, og det er det vigtigste!

  • #62   19. jan 2016 Respekt smiley

  • #64   19. jan 2016 Godt at hundens bedste er i fokus.

    Jeg er nysgerrig efter at høre om det er livet som hundeejer, der viste sig ikke at være dig, eller det er som du indledte med, kemien mellem dig og denne ene hund?


  • Sara O
    Sara O Tilmeldt:
    jun 2015

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 25
    #65   19. jan 2016 Tak for de søde ord.

    Ida: Det var en sød formulering; sådan vil jeg prøve at tænke på det.

    CH: Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg også stiller mig selv. Jeg er desværre ikke helt i stand til at besvare det endnu. Jeg tror, det kræver tid.
    Jeg har altid elsket hunde og dyr i det hele taget, men hvad fremtiden vil bringe, ved jeg endnu ikke. Jeg tager det stille og roligt.


  • #66   19. jan 2016 Tak for tilbagemelding, Og respekt her fra for at tage en hård beslutning. Er sikker på at det var det rigtige for både dig og hvalpen.

Kommentér på:
Manglende kemi med hund:(

Annonce