Lidt pral-personlig sejr. Andre? {{forumTopicSubject}}
Jeg er netop blevet HF-student i onsdags!
Jeg er SÅ glad for det. Jeg valgte at tage 2.hf om, da jeg ikke var helt tilfreds med mit gennemsnit på 6,6. Dengang ville jeg gerne være dyrlæge og fik dårlige karakterer i netop matematik B og kemi B, så jeg lod være med at gå op til min sidste eksamen.
Dette skoleår har været præget af nogle meget negative faktorer:
Jeg havde en økonomi, der mildest talt lå i ruiner, efter et brud med en eks. Jeg skulle meget hurtigt finde et sted at bo, hvilket jeg også fandt, men da jeg grundet dårlig økonomi i forholdet ikke havde nogle penge på kistebunden, havde jeg ikke til indskuddet. Desværre ville kommunen ikke hjælpe mig. Min udlejer var så fantastisk sød, så jeg måtte gerne afbetale over 2 mdr. Det var utrolig hårdt ved min økonomi, og det kunne mærkes helt frem til begyndelsen af 2012, hvor det langsomt begyndte at gå i den rigtige retning.
Jeg røg helt ned med en vinterdepression, som min læge senere konstaterede var en reel depression. Deraf havde jeg meget fravær i skolen, hvilket gjorde, at jeg til sidst fik et påbud om at komme hver dag, til alle timer resten af året, også selvom jeg var syg. Det var monster hårdt! Men det lykkedes!
Jeg vil faktisk mene, at det var godt for mig, for jeg fik det los i r**en, jeg havde brug for midt i al elendigheden.
Dog blev resten af året fra lige efter jul, en kamp om at indhente manglende opgaver, følge med i de nye, samt forsøge at forstå matematik og kemi.
Samtidig, har jeg svært ved at engagere mig i en større social gruppe, så jeg har været meget ensom, når jeg var i skole. Det var lidt trist, men når jeg ikke er typen, der går i byen, så er det vel også forståeligt nok. Altså jeg kunne godt snakke lidt med de andre, men der er nok ikke nogen, jeg kommer til at snakke med fremover.
Dog har der været nogle fantastisk positive ting:
i slutningen af september fik jeg, ret uventet og ikke planlagt, en super fantastisk kæreste!
Han har været den største støtte i min depression. Jeg var meget imod medicinering, men han fik mig overtalt til at tage det, hvis min læge sagde, det ville være nødvendigt.
Han har støttet mig hver dag, hjulpet mig med at komme op om morgenen, hjulpet mig med de lektier han kunne, når det var ved at gå helt galt for mig osv.
Jeg har siden i sommers haft part på en hest, og jeg er faldet rigtig godt til på gården. Det, at jeg har kunnet være ude på gården, har givet mig utrolig meget fred i sjælen. Det har holdt mig oppe, når det var hårdt, og som en derude siger: "Lige gyldigt hvor dårlig dagen har været, lige gyldigt hvor åndssvag resten af verden er, så er der altid en staldfuld heste, der retter ørerne og forventningsfulde vender hovederne mod en og vrinsker efter en, når man kommer ind i stalden."
Jeg har også kæmpet med ar på sjælen fra min barndom fuld af svigt fra min bio mor. Jeg kom heldigvis i plejefamilie som 11-årig, men var dum som 14-årig. Jeg stak af for at bo hos min ældre søster, men det gik voldsomt galt og jeg har ikke set hende i 7 år.
Derfor er det en KÆMPE personlig sejr for mig selv, at jeg endelig har fået en gymnasial uddannelse og har rigtig gode fremtidsplaner. Planer, der nu endelig kan begynde at tage form til noget, jeg kan bruge til noget.
Dyrlæge bliver jeg ikke, det gør mig ikke noget. Jeg kan have dyr i min fritid, og det har jeg det godt med.
Derimod har jeg endelig besluttet mig at følge mit hjerte og vil læse mit yndlingsfag, dansk, på UNI. Dette kræver så nogle enkelte flere fag, men dem kan jeg endelig komme i gang med nu, hvor jeg er færdig med min HF.
Jeg sluttede oven i købet med et gennemsnit på 7,2 hvilket jeg er super stolt af !
Sidst, men ikke mindst:
Jeg har tegnet meget som barn, og endte med at blive nogenlunde god til mit favoritmotiv (heste), men de seneste 3-5 år har det gået fuldstændigt galt. Det er bare blevet den værste gang makværk hver eneste gang.
Det er endelig vendt igen. Forleden aften begyndte jeg at tegne min parthest, og indtil videre går det fint. I dag har jeg så været ude og købe nogle gode tegneblyanter. De skulle lige afprøves her til aften, hvor jeg tegnede et hestehovede. Jeg havde godt nok et andet at kigge efter, men det er lykkedes mig at give det mit helt eget præg, og det ligner slet ikke det, jeg kiggede efter.
Nå ja... Jeg er også blevet optaget på et gymnasialt suppleringskursus i Engelsk A med start her d. 9/7-3/8
Det hele er bare SÅ fantastisk! Jeg har det endelig rigtig, rigtig godt. Jeg har det godt med mig selv. Den dårlige samvittighed med lektier, der skulle laves, er væk. Jeg har haft tid til at læse bøger som fritidslæsning, hvilket er så lækkert og tiltrængt.
Andre, der har personlige sejre for tiden?
Eller bare har det godt på grund af nogle gode ting?
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397
KÆMPE tillykke til dig !!!! Klap lige digselv på skulderen en gang til , kig i spejlet, smil og nyd det
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Jeg sidder også med et saligt smil pt
Mama Anita - Jeg føler også, at nu kan jeg endelig lade fortiden ligge og komme videre. Jeg har det som om, jeg står foran en masse åbne døre, der bare venter på at blive udforsket
BTW - Jeg har lige oprettet et album med min tegning herinde. I er velkomne til at kigge. Jeg ved godt, det ikke er perfekt, men det er det bedste jeg har lavet i flere år!!
maj 2004
Følger: 14 Følgere: 28 Hunde: 6 Emner: 126 Svar: 5.065
Og dejligt at høre det er gået så godt! Det er sgu rart at høre andres succeshistorier! Har også kæmpet med depression og angst de sidste 8 år af mit liv og det har sgu gjort studielivet hårdt :S
aug 2008
Følger: 26 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 251 Svar: 2.445
maj 2007
Følger: 35 Følgere: 20 Hunde: 3 Emner: 28 Svar: 695
Jeg har selv min personlige sejr: Jeg har i årevis kæmpet med min ADHD ( fik først diagnosen da jeg var 21) og jeg har fra jeg flyttede hjemmefra som 19 årig, flyttet 24 gange. (jeg er 25 nu). Jeg har levet et enormt rodet liv og haft rigtig svært ved at bibeholde venner, veninder og generelt bare opretholde en stabil hverdag.
Men SÅ blev jeg gravid med Emely. Jeg stoppede med min ADHD medicin kort inden jeg blev gravid. Da jeg fandt ud at jeg var gravid med Emely, stoppede jeg med ryge og prøvede med alle midler at give hende så god en start på livet som muligt
Da Emely bliver født, viser Emelys far sig desværre sit sande jeg og mit og Emelys liv bliver præget af vold, han har ingen interesse i Emely og alt er overladt til mig. Jeg nyder hvert et sekund jeg kan få med min vidunderlige datter
Jeg gik fra Emelys far d. 4/3 2012 - dagen efter Emelys barnedåb. Og siden har jeg bare haft det SÅ skønt Jeg har min hverdag - med dejlige faste rutiner, Bailys gåture, og jeg har part på en skøn hest. Emely er en super glad pige og ALLE siger at jeg er en super fantastisk mor (pånær Emelys far - men det er i bund og grund nok nærmere ham selv han snakker om)
Min sejr ligger i at jeg ENDELIG har fundet roen i mig selv. Jeg har endelig fundet noget som giver hele mit liv mening - Emely.. Jeg har et menneske som jeg vil gøre ALT for, som giver mig et smil på løben HVER dag og som elsker mig ubetinget.
Emely var MIN redning, for med hende er JEG fuldendt og intet er vigtigere for mig end hende.
Jeg har opnået ting med mig selv, som jeg ikke troede muligt - blot fordi jeg har et ansvar overfor denne lille uskyldige sjæl
Nu stopper min barsel d. 13/8 og jeg begynder igen på HF (tog engelsk eksamen da jeg var gravid med Emely).. Bagefter vil jeg søge ind på UCC som Tegnsprogstolk
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Tak alle jer andre....
TrustNoOne - nej, jeg vil læse dansk på UNI. Jeg har altid haft nemt ved dansk og elsker de gamle tidsperioder, og nyder at læse, så det har jeg så valgt
Hvad det så ender ud med af job i den anden ende, ved jeg ikke endnu. Der er utallige muligheder
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Også skulderklap til dig
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Men tak alligevel
Lidt pral-personlig sejr. Andre?