{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.857 visninger | Oprettet:

Hvordan kommer jeg i gang igen? {{forumTopicSubject}}

Nu deler jeg normalvis ikke så meget af mit privatliv her i det offentlige forum, men har lige brug for nogle gode råd her.

For at gøre en lang historie kort; For omtrent en måned siden falder jeg meget hårdt ned i en svær depression, som jeg ikke rigtig havde set komme. Har lidt af depressioner i cirka 10 år nu, så plejer at være i stand til at tage dem i opløbet.

Jeg er HF studerende og tager 5 fag online. Det indebærer jo en masse læsning, men jeg er fuldkommen gået i stå.
Så kan man jo sige "Det er vel bare, at gå i gang"... Ja, hvis det dog bare var så simpelt. Jeg har prøvet, men jeg bliver frustreret, fordi jeg skal læse det samme hele tiden, fordi jeg ikke forstår, hvad det er, jeg læser. Nogle gange går det fint, og jeg får spyttet måske... 2 moduler ud på 3 dage (Vores undervisning er delt op i moduler, så dette skal forstås som måske... 20 timers arbejde for et af fagene), andre gange går det helt galt, hvor jeg sidder og ender med at græde, og jeg er bare... nødt til at gøre et eller andet, så jeg ikke har de her dage, hvor jeg bare ender med at græde.

Jeg er bagud i 4 af mine fag, og jeg er ærlig talt ved at løbe tør for gode ideer.

Hvad gør I andre, når I ikke kan komme i gang?
Nogle gode råd, et eller andet.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan kommer jeg i gang igen?
  • #1   24. nov 2015 Nææ.. Ingen gode råd smiley har selv haft en depression for nogle år siden, og det hele er bare svært at overskue.. - udover selvfølgelig at have nogen at snakke med, og måske nogle der kan læse lidt med dig i ny og næ?

    Og ellers så vil jeg bare sende dig nogle tanker og en "krammer" smiley


  • #2   24. nov 2015 Synes godt nok, det er træls. Jeg nægter simpelthen at droppe ud, men samtidig kan jeg slet ikke få rum til det i hovedet lige nu. Alt er nemlig svært at overskue, når man har depression. ):

    Tak.


  • #3   24. nov 2015 Får du medicin, ved du om der er en grund til depressionen, er du tjekket for D-vitamin mangel, og ser du en psykolog/psykiater?

  • #4   24. nov 2015 Nej, for jeg siger altid nej til medicin. Har også sagt nej til angst medicin.
    Jamen, tror bare det er en blanding af mange ting, som ligesom... er gået galt henover det sidste halve år. Jeg havde bare ikke lige set depressionen komme.

    Jeg er tjekket for d-vitamin mangel, og det mangler jeg. Har taget tilskud i 2 uger nu. Det var noget af det første, jeg fik gjort.

    Nej, går ikke til psykolog eller psykiater.


  • #6   24. nov 2015 D vitaminer manglen kan sagtens have gjort det smiley

    Jeg vil foreslå at få en henvisning til en psykolog/psykiater der kan give konigtiv (tror jeg det hedder) behandling, de vil også kunne se om behovet for medicin er der smiley

    Og så er der rigtig mange i vintermånederne der får depression smiley


  • #7   24. nov 2015 Læser selv HF fag hjemme og ved hvor hårdt og hvor meget det kræver af en.. har godt nok også mine nedture over det og har også grædt når jeg har fået opgaver tilbage hvor jeg åbenbart ikke har kunne finde ud af en dyt.. smiley

    Jeg prøver at gøre det hyggeligt for mig selv at læse og får snakket med andre når jeg er træt af det...så kan der godt gå et par dage med pause fra det også beslutter jeg mig ellers for at prøve igen.

    Men pas nu på med at du ikke sidder med det en hel dag, det gør det altså bare meget tit værre. Husk at hold pauser fra de fag du læser hjemme engang imellem også. Er en god ide at planlægge hvornår man laver hvad så man kan nå at aflevere moduler til tiden og samtidig ikke skal sidde og gå helt ned over det fordi man presser sig selv til at lave et helt modul på en dag.

    Du kan også prøve at høre dem du kender på skolen om der er nogle af dem der har eller er igang med at læse de samme fag som dig, måske kan i hjælpe hinanden smiley


  • #8   24. nov 2015 Ida - Tak for de gode råd. Jeg har ikke lige umiddelbart en veninde, der studerer her?
    Jeg har det jo som fjernstudie, netop fordi jeg har langt til den by, skolen ligger i. Jeg har snakket med mine lærere og jeg får udsat afleveringer. Det er bare svært, når man så render ind i problemer som en deadline, man har overset (og derfor ikke kontaktet læreren om) eller en opgave, man har lavet forkert.
    Det er lige sket for mig her den sidste uge, så synes godt nok, det er svært.

    Beltane - Det kan godt have en indvirkning på det, ja. Det var også derfor, jeg fik det tjekket. Det har jeg dog haft før, og der har jeg godt kunne mærke en forskel. Jeg er nok bare ikke helt bevidst om, hvorfor det her er sket. Der er en grund, jeg kan bare finde en masse små grunde og ikke én stor?
    Jeg vil ikke på medicin uanset hvad der bliver foreslået mig. Det har jeg aldrig villet, og jeg vil heller ikke nu, og det kan folk ryste på hovedet af, men... det virker ikke som en løsning for mig. Tror jeg ville blive afhængig af dem, og det ønsker jeg ikke.


  • #9   24. nov 2015 Agnete - Jeg har lavet et skema, så jeg fx slipper for at læse lørdag og søndag, men det er svært for mig at følge nu, når jeg er bagud i så mange fag. Jeg skal jo aflevere de moduler, der er mest... pressende, så at sige.

    Jeg har ikke rigtig kontakt til nogen på skolen ): Jeg bor en time væk fra skolen, så...


  • #10   24. nov 2015 Du kan jo altid sige nej til medicinen smiley men syntes stadig du skal prøve at få en henvendelse til en psykolog/psykiater.

    Jeg får medicin, men mit er både for depression og angst (det ene af de 2 slags medicin jeg får)

    Men nogen gange har jeg bare også behov for en professionel snak.

    Hvis der er store ændringer bliver jeg ret hurtigt stresset som hurtigt udvikler sig til depression.


  • #11   24. nov 2015 Tro mig, det har jeg gjort mange gange.
    Jeg har snakket med min læge om muligheden for psykiater, men... Ja, jeg er ikke så meget for det. Jeg er et ret lukket menneske, når det kommer til mine følelser og sådan noget. Så det er noget, der kræver enormt meget mod for mig, at overhovedet tale om.
    Jeg lider også af stress, så det er bare super, haha.


  • #12   24. nov 2015 Jeg er også ret lukket, i starten havde jeg en med, indtil jeg var helt tryg ved hende smiley

  • #13   24. nov 2015 Årh hvor ville jeg ønske jeg kunne hjælpe dig søde, men jeg er selv endt helt dernede og har samme problem med at komme i gang igen.

    Jeg har desværre ingen gode råd, men vil bare sige jeg ønsker dig alt det bedste.


  • #14   24. nov 2015 Jeg har ikke lige umiddelbart nogen, jeg er 100% tryg ved, som bor her i nærheden. Den eneste, jeg lige kan komme i tanker om, er min bedsteveninde, men hun bor på Fyn, og jeg bor i Jylland. Så... Der er ret langt.

    Anya - Tak smiley


  • #16   24. nov 2015 Ih hvor træls smiley

    Men hvis det er D-vitaminerne kan der godt gå et par uger mere inden det virker mærkbart smiley


  • #17   24. nov 2015 En psykolog/psykiater kan jo netop for dig til at åbne op, det kræver tid og tålmodighed, men efter hvad jeg kan læse har du selv prøvet mange ting uden held, så mit råd ville også være hjælp udefra.

    Det lyder som om du på forhånd har sat en kæmpe stor barriere op ved at sige nej til stort set alle ting der indtil videre er foreslået


  • #19   24. nov 2015 Jeg har enkelte, men det er sådan nogle venner, man lige bliver spurgt om at tage i byen med, og ja... snakker ikke rigtig med dem udover det?
    Jeg har generelt ikke så mange venner i virkeligheden.

    Beltane: Ja, og jeg håber også, at det hjælper snart.

    Rene: Altså.. kan ikke rigtig ændre på, at jeg ikke har en ven, jeg kan snakke med om det. Det har jeg bare ikke, ikke en som kan være til stede i virkeligheden.
    Jeg har overvejet psykiater mere nu end nogesinde før, hvilket også er derfor, jeg har snakket med min læge om det. Og vi har også aftalt, at jeg bare skal sige til, når jeg selv føler mig klar til det, for det kræver nemlig tid og tålmodighed.. Også for mig at samle mig mod til at gøre det. Når man har angst oveni, så vil det som oftest bare resultere i et slemt angstanfald, hvis jeg går for hurtigt frem, og det ønsker jeg ikke.


  • #20   24. nov 2015 Øv ja så er det da slet ikke nemt smiley
    Hvilke fag læser du? Kan være jeg måske kan hjælpe dig hvis der er noget du sidder fast i? du er ihvertfald altid velkommen til at skrive, så må jeg se om jeg kan hjælpe smiley
    Læser selv psykologi B, historie B, Dansk A, engelsk B og religion C læste jeg før sommeren smiley


  • #21   24. nov 2015 Jeg har dansk A, historie B (er det ikke B, man har det på), religion C, samfundsfag C og biologi B.
    Jeg afsluttede engelsk som selvstudie på A-niveau.

    Jeg kan godt finde ud af det, det er bare... Jeg læser sætningerne, og så har jeg bare ikke opfattet, hvad det er, jeg egentlig har læst? Og så prøver man igen, og så sker det samme... Det er frustrerende.


  • #23   24. nov 2015 Det tror jeg lige, jeg vil gøre, Ida. Har mailet lidt med min vejleder som følge af en advarsel for samfundsfag. Havde overset en deadline til d. 12, så jeg fik en advarsel her i fredags.

  • #24   24. nov 2015 Jeg har desværre ingen gode råd.
    jeg læser selv VUC flex, dog lige nu 10 klasse, så ved hvordan det fungere. Jeg skulle være færdig her i december med min 10 klasse, men var ved at køre helt ned igen, og for en uges tid siden måtte jeg smide håndklædet i ringen og sige stop, fordi jeg simpelthen ikke kunne mere, vidste at hvis jeg fortsatte ville jeg ikke bestå eksamen, fordi jeg simpelthen var så langt nede at jeg ikke kunne noget, sad også bare og græd når jeg lavede lektier fordi jeg var så frustreret.
    Jeg har fået lov til at udskyde min matematik til juni, så jeg nu har et halvt år ekstra, får jo så et HF fag oveni, for at have timer nok, men det lettede helt vildt for mig, nu kan jeg koncentrere mig om Historie og Samfundsfag (tog eksamen i dansk og engelsk i juni, så de er færdige) smiley

    Vil bare lige sende et stort kram og en masse varme tanker til dig, og håber du snart får det bedre, for det er så frygteligt at være midt i.


  • #25   24. nov 2015 Tak! Jeg har også bare fået udsat nogle af deadlines, fordi de sidste er allerede engang i marts for nogle af fagene.


  • #26   24. nov 2015 Samfundsfag C har jeg også haft, dog er det ved at være et par år siden :s

    Nej kender godt det med at man bare slet ikke opfatter hvad man læser smiley Synes det hjælper at prøve på at hygge sig med det..køber noget lækkert man har lyst til, ligge sig i sengen eller side ude med det hvis vejret er der til det ved godt det kan være svært og især når du har en depression at kæmpe med ved siden af...har selv været der i aaalt for lang tid, men er næsten det eneste råd jeg kan komme med ud over at få noget hjælp..måske få en kontakt person som kan hjælpe med både skolen og tingene ved siden af, ved ikke om du har nogle personer knyttet lige nu til at hjælpe? smiley


  • #27   24. nov 2015 Har ikke lige nogen tilknyttet, altså.. som i en kontaktperson og sådan. I alle de 10 år, jeg har haft de her problemer, både med angst og depression, har jeg bare klaret det selv.
    Den eneste gang jeg tog til psykolog var i 2011, hvor jeg også droppede ud af 10. Og jeg er næsten dernede igen.


  • #28   24. nov 2015 Var måske på tide at forsøge at få noget ekstra hjælp igen så du kan komme godt igennem det hele og få det godt igen. Er ikke altid at det lige er en psykolog der er det rette for en, det hjalp ihvertfald ikke mig ret meget på trods af jeg gik der i flere år. Jeg manglede mere en der kunne gå ind og hjælpe mig i hverdagen og snakke og hjælpe mig aktivt med mine problemer og det fik jeg så heldigvis efter lang tids kamp med en åndssvag kommune..
    Tror det kunne være en rigtig god ide for dig at få noget ekstra hjælp og en at snakke med om det hele, om det så skal være en coach, kontaktperson eller psykolog kommer jo meget an på dig.. Jeg ville nok starte med at snakke med vejlederen på skolen, noglegange har de nogle støttepersoner tilknyttet og ellers snakke med din læge omkring det måske de ved hvilke muligheder der er.

    Også får du lige et virtuelt kram med på vejen! smiley


  • #29   24. nov 2015 Det er ikke en skam at bede om hjælp smiley

  • #30   24. nov 2015 Agnete - Det hjalp faktisk heller ikke mig specielt meget. Var der 3 gange, så var det ligesom.. det, gik der ikke særlig længe. Kom reelt set selv over det, men det tog tid, og den tid føler jeg ikke rigtig, at jeg har denne her gang.
    Jeg vil undersøge det i hvert fald. Tak for rådet - Og krammet.


  • #32   24. nov 2015 Håber du får fundet en god løsning og kommer godt igennem skolen og får det bedre. Ingen fortjener at have det sådan og som Baltene siger er det altid okay at be om hjælp og du fortjener den hjælp ligeså meget som alle andre smiley

  • #33   24. nov 2015 Haha, ikke at jeg kan forstå hvorfor - Føler mig altid så fjollet, når jeg ikke "bare" kan det, jeg vil.

  • #34   24. nov 2015 Hundehvalpe hjælper nu altid lidt på humøret smiley

    profilbillede
  • #35   24. nov 2015 Min kæreste har døjet med en del problemer psykisk, og det der hjalp ham var helt sikkert at snakke med en psykolog, altså noget professionelt hjælp, han ville også gerne gøre alt selv og er/var en meget lukket person der ikke rigtig fortæller folk om hvordan han har det. Så jeg vil helt sikkert mene det er en god ide at snakke med en professionel, de har en anden tilgang til tingene.

    Når det er sagt så kender jeg også selv til det at være frustreret over uddannelse, det har jeg fundet ud af at det er der faktisk mange der er, så man er ikke alene, men det er ikke så nemt at se når man er på et fjernstudie.


  • #36   24. nov 2015 DKK med soulmates -undskyld, men jeg blev faktisk rigtigt gal af at læse dit indlæg.
    Uansvarligt ikke at ville tage medicin? Seriøst? Der er MANGE veje ud af en depression. Medicin kan være en af dem for nogen mennesker. Men det er bestemt IKKE den eneste, ligesom det i øvrigt for en del mennesker slet ikke er vejen ud... Medicinen har en række bivirkninger, herunder at man bliver afhængig af den (og det er da næsten det mindste)...
    Foruden at man bliver afhængig, så er det jo sådan en "lykkepiller" ikke får en ud af depressionen. For nogen ER de en hjælp... men for dem jeg snakket med, har de altså mere været en "stabilisator" så nedturene bliver knapt så voldsomme -det bliver alle de andre følelser tilgengæld osse for mange der tager den slags medicin... og det ville jeg da personligt opleve som en temmeligt væsentlig bivirkning.

    Og uddannelse og job kan man altså godt få/have selvom man lider af depressioner.

    For mig lyder det som om TS faktisk normalvis har godt styr på dine depressioner -kender tegnene når noget er på vej og reagerer på dem, så hun netop ikke når helt ned at skrabe bunden... Denne gang er depressionen så bare kommet mere pludseligt og mere voldsomt end "normalt".

    Alexandoria -Jeg synes Ida har en masse rigtigt gode råd.
    Selv bestræber jeg mig i sådanne perioder på at komme ud -altså ikke som i vilde byture, men som i: frisk luft, bevægelse osv... om nødvendigt lav en aftale med nogen, så du kommer afsted, hvis det er svært.

    Husker du at holde lidt pauser fra læsningen indimellem? Hvis koncentrationsevnen i forvejen kan ligge på et meget lille sted, så er det næppe gavnligt at kaste sig over læsning 5 timer i streg.

    Mange kommuner afholder et kursus der hedder "lær at leve med angst og depression" -det er ikke en behandling, men simpelthen en slags kursus hvor du får en masse værktøjer til netop at reagere i tide, reagere hensigtsmæssigt og få "hevet dig op" hvis du alligevel skulle ryge helt ned... Du kunne jo prøve at se om der bliver holdt noget lignende i nærheden af dig (på mit hold var der fuld forståelse når en med angst lige fik behov for at gå ud lidt e.l. og det var et lille hold, bare hvis du tænker at det kan du ikke pga angst)


  • #37   24. nov 2015 En tutor ville måske være en god ide til skolen smiley Hvis man mister overblikket, er alting meget sværere at lære. Sådan en kan hjælpe, med at genvinde overblikket.

  • #38   24. nov 2015 I øvrrigt har jeg osse fravalgt både medicin og psykologer -medicinen fordi jeg synes man oveni "hjælpen" må sige ja til temmeligt meget uønsket hvis man tager det, og psykologer fordi jeg simpelthen ikke synes det hjælper. Har (i anden anledning må jeg hellere tilføje) været ved en håndfuld forskellige med den tanke at de jo osse arbejder ret forskelligt, så blot fordi en ikke hjælper, kan det jo være en anden gør.

    Så hvis du i forvejen ikke tænker at psykologer arbejder på den rette måde for dig, så kan det jo være du kan have glæde af en anden type fagperson at snakke med -om det så skal være en coach, en psykiater eller noget helt tredie, må du jo prøve at undersøge og finde ud af hvad du tror du får mest ud af smiley


  • #39   24. nov 2015 Det har du nok meget ret i, Emma. Jeg har ikke haft det så svært med det, da jeg gik på skolen, fordi... man fik jo snakket ud om opgaver og sådan noget, som var lidt trælse. Det har man jo så bare ikke nogen at gøre med nu.
    Jeg vil i hvert fald lige overveje den der professionelle hjælp. Sidste gang hjalp den mig ikke, men måske man kan overveje en psykiater denne gang. Måske endda bare min studievejleder kan hjælpe. De plejer i hvert fald at være søde.

    Michelle - Det har du nemlig ret i. Har jo også temmelig godt styr på min angst efterhånden. Men ja, den her kom helt bag på mig.
    Med hensyn til at komme ud, så er jeg lige nu ramt af en ret voldsom virus med en masse hosten, og det bliver bare så meget værre, når man går ud, haha. Jeg forsøger dog at gå nogle solide ture med Vaks.
    Jeg får slet ikke læst 5 timer, selvom det egentlig er det jeg skal. Jeg bruger dog ikke helt de estimerede timer, så når jeg rent faktisk læser 5 timer om dagen, så er det som regel med resultatet, at jeg kommer foran.
    Lige nu er jeg selvfølgelig bare meget bagud, men forsøger at læse hver dag... Det er bare meget varierende hvor meget, jeg får læst. Nogle dage er det så lidt som en enkelt side, andre dage flere kapitler, afleverede opgaver og det hele.
    Det vidste jeg faktisk ikke, vil da lige undersøge, om min kommune har noget i den dur?


  • #41   24. nov 2015 TUBA? Hvad søren er det?

  • #42   24. nov 2015 Man kan altid prøve at få snakket med nogle omkring de ting man har problemer med, og hvis det ikke dur for en har man i det mindste prøvet. Jeg ville heller ikke tage medicin, og min kæreste tager heller ikke noget, så jeg tror godt at hvis man føler man kan klare sig uden så skal man gøre det.



  • #44   24. nov 2015 Jamen, jeg har jo klaret det før, så jeg burde jo kunne igen, tænker jeg? Det er jo langt fra første gang. Jeg har tilbagevendende depression, og har efterhånden haft det så mange gange i løbet af de ti år, at jeg kan lave en timeline over, hvornår jeg får det så og så dårligt, hvis jeg ikke gør noget.

    Jeg ved for eksempel nu, at der ikke går mere end et par uger, så har jeg selvmordstanker igen, hvis jeg ikke får mig selv løftet lidt igen.


  • #46   24. nov 2015 Tuba har jeg også fået anbefalet af en person der er knyttet til min familie og ene søster. De skulle være rigtig dygtige hvis det lige er de problemer man står med smiley

  • #47   24. nov 2015 Jeg kigger i hvert fald lige på TUBA. Kan se, at deres chat er lukket for nu, så det må blive i morgen.

  • #49   24. nov 2015 Vil godt lige gøre klart, at jeg aldrig ville forsøge at begå selvmord. Det er jeg trods alt blevet for klog til, haha.
    Jeg prøvede engang, da jeg var 12, og det er første og sidste gang. Jeg får bare tankerne... Det er ubehageligt og skræmmende for mig, faktisk.


  • #50   24. nov 2015 Ring til skolen - en vejleder eller anden - og få lavet en ny plan. Du kommer ikke til at indhente noget med en depression inde i livet. Du kan lige så godt melde det ud og få hjælp til hvad gør vi så...
    Det vil du også få det bedre af, så du ikke har læsningen, bag efter osv. at dunke sig selv i hovedet med.


  • #51   24. nov 2015 Alexandoria, jeg vil forresten også sige at jeg heller ikke tog medicin, jeg kom på noget 2 gange, første gang fik jeg det så skidt fysisk at jeg måtte ligge i sengen pga det, det stoppede jeg så med. Anden gang var fordi jeg havde det så skidt psykisk at jeg faktisk var klar til bare at ligge mig til at dø, helt bogstavelig talt, det skulle hjælpe mig med at få gang i "systemet" igen, og var en meget mild dosis. Jeg ville aldrig tage medicin hvis det kunne undgås, men i min situation var der desværre ingen veje udenom, for det gik ikke kun udover mig men også mine nærmeste at jeg var så langt nede. Jeg havde dog også både psykolog og kontaktperson, og en skide sød og dygtig læge indover anden gang jeg fik medicin.

    D vitamin er altid godt, og ud og få lidt luft når det er muligt for dig, og motion. Kan også varmt anbefale Psykolog eller kontaktperson, men det er jo meget individuelt hvad der virker hos den enkelte. Jeg var glad for begge mine, min psykolog havde jeg i omkring 6 år og min kontaktperson nogle måneder, da jeg desværre flyttede kommune, men begge hjalp mig på hver deres måde. Kontaktpersonen kom og gik ture med mig, hvilket hjalp mig til at være mere åben, fordi vi jo så bare gik og snakkede og samtidig fik jeg frisk luft. Ved min psykolog tegnede jeg tit, fordi det hjalp os til at få en samtale om min tegning og finde frem til nogle af de ting jeg ellers havde svært ved at åbne op om. smiley
    Det er snart 3 år siden at jeg stoppede ved begge, men jeg har fået rigtig meget med fra det, som jeg stadig bruger når jeg har det svært, og minder jeg tænker tilbage på med glæde, på trods af at jeg havde det elendigt.


  • #52   24. nov 2015 Jeg tror lige, at jeg finder min sådan... overall vejleder (Jeg ved faktisk ikke, hvem det er lige nu, haha), og så ringer til ham/hende i morgen. Se om man ikke kan få lavet en eller anden... overskuelig plan med alle lærerne i fællesskab (udover biologi, for det er ikke den samme VUC), så jeg rent faktisk kan finde rundt i det? Lige nu styrer jeg det jo lidt selv, og det går måske ikke lige så skide godt.

  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #53   24. nov 2015 Uden at have læst alle svar og set om andre har foreslået det...

    Jeg lider også af d-vitamin mangel. Jeg har ok gavn af mine vitaminer, de holder mine tal indenfor normalen (i den lave ende, men ikke i underskud i det mindste!)

    Til gengæld lider jeg også af helvede til at vinterdepression (og en normal depression også).
    Så jeg bruger en halv time hver morgen foran en lampe beregnet til lysterapi. Det betyder at jeg ikke behøver sove 12 timer i døgnet, at jeg er vågen istedet for en zombie og rent faktisk kan magte lidt mere end bare det aller-aller mest nødvendige.
    Jeg kan virkelig mærke forskel på hvor meget hest, hus, undervisning og mennesker jeg generelt mærker ved at bruge den halve time hver morgen på at sidde med lampen tændt.

    Måske du skulle overveje sådan en lampe? De er en halvdyr fornøjelse men kan jo købes brugt, og rigtig mange har voldsomt stor gavn af den.

    Jeg har flere gode idéer til studieteknik og til at komme igang, men har endnu ikke formået at få dem til at virke på mig selv i mine rigtig dårlige perioder. Ærlig talt tror jeg også din krop trænger til at få lidt ro, så hvad med at tage 1-2 dage hvor du slet ikke tænker skole men bare hygger med dig selv og ser om ikke det giver overskuddet til at komme igang igen? Det virker i hvert fald engang i mellem her.

    God bedring smiley


  • #54   24. nov 2015 Jeg har ikke penge til sådan en lampe lige nu.. Håber på at få en hvalp i det nye år, så der skal altså spares op, haha. SU'en rækker jo ikke super langt, så må starte tidligt.
    Regner også med at juleferien vil hjælpe en del på det her, for der har jeg min veninde på besøg, også juleaften. Det glæder jeg mig virkelig til.

    Har også overvejet et par dage "fri" fra alt.


  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #55   24. nov 2015 Et forslag vil så være at ønske dig en i julegave. For mit vedkommende er den seriøst guld værd og der er rigtig mange, som har gavn af dem!
    Brugt kan de åbenbart fåes helt ned til omkring 300 kr:
    http://www.dba.dk/lysterapilampe-phillips-p/id-1020165399/

    Jeg plejer at stille det meget simpelt op for mig selv:
    Får jeg noget ud af det jeg har gang i nu? - er svaret nej, er det nok en dum idé at fortsætte. Ærlig talt har jeg taget et par dage fri jævnligt (men jeg ligger mig også med høj feber ved stress, glimrende advarselssignal og måde at tvinge mig til ro) men så er jeg også mere effektiv når jeg har haft "fri"


  • #56   24. nov 2015 Jamen, jeg vil da undersøge det!

  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #57   24. nov 2015 I hvert fald, held og lykke. Personligt havde jeg taget et par dage af til at komme ned i gear og finde mig selv igen og så startet op med at læse, men det er helt op til dig.
    Personligt fungerer det rigtig godt for mig med 30/15 konceptet. 30 minutters koncentreret studie, 15 mins pause. Typisk drikker jeg the og spiser kiks mens jeg studerer.

    Er de miljø du studerer i passende til dig? Det kan også være værd at overveje. Jeg foretrækker personligt små rum uden en masse mennesker og larm, gerne med the og musik i et headset så jeg har verden lukket helt ude,
    Kæresten foretrækker store åbne rum, gerne med naturligt lys og let baggrundsstøj fra f.eks. et anlæg der spiller.

    Jeg kan ikke på hans måde og omvendt, så det har også noget at skulle have sagt. Og trangen til at komme væk fra andre og ind i mine små rum er mere udtalt i mine dårlige perioder.

    Kan også anbefale at sætte åndsvagt lave delmål til at starte med (1-2-3 dage med det) så du virkelig kan rose dig selv for at nå det planlagte. Det er måske en hel del mindre end det du reelt gerne vil nå i givne periode, men det handler om at komme igang og få den positive oplevelse med det igen.
    Altså virkelig, "Juhu, jeg læste en side jeg forstod og tog noter til!" til at starte med, og så kan du jo altid læse to sider mere samme dag hvis du føler for det smiley

    Sender en kæmpe virtuel krammer smiley


  • #58   24. nov 2015 Puha det lyder alvorligt Alexandoria, jeg har ikke rigtig nogen råd men også et kram herfra! smiley smiley

    Og så håber jeg at det er okay, at jeg bryder ind med et spørgsmål? Jeg har overvejet en lyslampe meget da jeg også lider af såkaldt vinterdepression. Kan man bare købe en god og billig eller er det vigtigt at man får en i god kvalitet for at det virker optimalt?


  • #59   24. nov 2015 Dea: Jeg kan i hvert fald bedst med at sidde for mig selv inde på mit værelse med musik i ørerne, haha. Det har jeg altid fungeret bedst med ^^
    Det har jeg også prøvet lidt, men kan måske godt planlægge det bedre, end jeg gør.


  • #60   24. nov 2015 Fünke - Du bryder bare ind, det er helt i orden.
    Tak for kram.


  • Dea
    Dea Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 2 Svar: 206
    #61   24. nov 2015 Fünke
    man behøver ikke det dyreste af det dyreste for at det virker. Det jeg har læst mig frem til er at man skal op og have de anbefalede 10.000 LUX, og hvordan de opnåes fra lampe til lampe er forskelligt. De dyrere har som regel kortere behandlingstid hvilket jo kan være lækkert (og mindre nødvendigt hvis man som jeg elsker at side og glo under morgenmaden)
    Jeg har faktisk selv den model jeg linkede til brugt til TS, og den fungerer godt for mig.
    Her er lidt læsning og sammenligning af forskellige lamper:
    http://dansklysterapi.dk/vaelg_den_rigtige_lampe.htm

    TS
    Jeg fungerer bedst med alt planlagt, men det er jo igen op til den enkelte smiley


  • #63   25. nov 2015 Jeg bor faktisk i Midtjyllandn nu. Ellers en sød tanke!

  • #65   25. nov 2015 Tak!

  • #66   25. nov 2015 Nu siger jeg måske noget du ikke bryder dig om, men jo længere man går med depressioner ubehandlet, jo større chance er der for at det udvikler sig til noget kronisk/tilbagevendene. Så for din egen skyld bliver du simpelthen nødt til at tage imod hjælp fra en psykiater eller psykolog, og især når du så heller ikke vil have medicinen ( jeg forstår godt du vil undgå medicin hvis du kan, men så bliver du også bare nødt til at give det andet en chance) .

  • #67   25. nov 2015 Jeg ved godt, at den her kan virke lidt banal - men det er så enkel simple ting, at den er til at overskue, og derfor synes jeg netop den kan hjælpe, når overskuddet helt forsvinder:

    http://eponis.tumblr.com/post/113798088670/everything-is-awful-and-im-not-okay-questions-to


  • #68   25. nov 2015 Jeg kigger lige på linket, når jeg kommer på computeren.

    Mit problem er, Rikke, at det der startede mine depressioner, er fortrængt. Det samme med min angst. Psykologen jeg talte med i 2011 sagde også til mig, at det eneste, jeg kunne gøre, var at arbejde med det, når det kom, for det ligger alt sammen ubevidst.
    Jeg har gode perioder, og jeg har dårlige perioder, og det har jeg faktisk lært at leve med.
    Som skrevet overvejer jeg jo også en psykiater, netop fordi jeg ikke har lyst til at ende helt dernede igen. Det var jo slemt nok at komme igennem.
    Men for nu får jeg lige snakket med em vejleder.


  • #69   25. nov 2015 Nå, studievejledningen har ikke åbent nu. Må prøve at sende en mail til min vejleder, hvis jeg kan finde ud af, hvem det er, og så tager jeg den derfra.

  • #72   25. nov 2015 Tak for det tilbud, Jette!

    Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved. Jeg /ved/, hvad årsagen er, men jeg kan ikke selv huske det. Jeg har overvejet hypnose, men jeg har gjort mig overvejelser om, hvorvidt jeg egentlig har lyst til selv at kunne huske det, ud fra hvad jeg ved i dag. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan håndtere den viden, og har derfor ikke villet "pille" for meget ved det.

    Jeg har i dag sendt en mail til min uddannelsesvejleder, da de ikke lige havde telefontid, da jeg engang vågnede (ups), og venter på svar fra ham. Håber lidt, at han kan være behjælpelig.
    Lige nu sidder jeg faktisk og kører et "reward system" med min læsning. Jeg læser et afsnit (de er delt op med overskrifter), hvor jeg også tager noter, og så laver jeg et eller andet. Spiller en runde i et spil eller ser en video på youtube, og sådan frem og tilbage, så jeg konstant har "pauser", men samtidig får lavet noget. Det fungerer faktisk fint - I dag i hvert fald.

    Skal så bare lige på arbejde om en times tid, men håber da, at det også er en god pause. At være til spejder med en 10-årig, det bliver ikke meget sjovere, haha. Elsker mit job ^^


Kommentér på:
Hvordan kommer jeg i gang igen?

Annonce