{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.097 visninger | Oprettet:

At være offer til en forbrydelse. {{forumTopicSubject}}

Hej Hg.

Som desværre mange andre i landet, har jeg været udsat for et røveri som har sat dybe spor.

Jeg har i dag lavet en status på facebook, og dette i håbet om at det kan blive delt, og jeg måske kan få bare EN til at tænke sig om en ekstra gang, eller i det mindste bare reflektere over de ord jeg skriver.

Jeg ved der sidder så mange andre rundt omkring i landet, som ligesom mig er påvirket af et røveri , tyveri, episode med vold osv, og derfor er det ikke af egoistiske årsager jeg vil have det delt, og heller ikke fordi jeg har ondt af mig selv eller vil have andre skal have ondt af mig. Det er ganske enkelt fordi jeg mener det er et vigtigt emne at råbe højt om, og jeg så inderlige håber at kunne ramme bare EN af alle dem som udsætter uskyldige mennesker for sådanne ting.

Så har I lyst, så må I meget gerne smutte ind på min profil og dele min status. https://www.facebook.com/rikke.simonsen.52/posts/10152764175691931?fref=nf

Her i tråden kan vi selvfølgelig også sagtens snakke om emnet, hvis det er noget folk ønsker smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At være offer til en forbrydelse.
  • #2   16. apr 2015 Puha, jeg ved ikke engang hvad jeg ville FØLE ved at blive udsat for røveri/tyveri, det er en dyb og personlig krænkelse, tror også jeg ville have det ENORMT ubehageligt smiley har ikke lige læst din status endnu da jeg er på fra mobilen, men vil da helt sikket dele.

  • #3   16. apr 2015 Rynkedyret: For 7½ år siden var jeg udsat for et røveriforsøg ( forsøg fordi han ikke fik det med, han havde tænkt) . Det er noget jeg stadig den dag i dag er MEGET påvirket af, og jeg mistænker efterhånden at jeg har udviklet noget PTSD , og det er også noget de er ved at undersøge ude på psyk.

  • #4   16. apr 2015 Nu har jeg delt det. Hvor er det forfærdeligt. Kan ikke engang forestille mig, hvilken angst du har været igennem. Og kun fordi én person lige havde brug for nogle dæk - eller i andre tilfælde, måske "bare lige" skulle stjæle et fjernsyn smiley

  • #5   16. apr 2015 Fünke: Og det er det som er det forfærdelige ved sådanne episoder, de afstumpede mennesker der udføre dem , de tænker ikke over hvor meget de kan ødelægge uskyldige menneskers liv.



  • #7   16. apr 2015 Min kammerat/kollega har startet OfferForum. Du kan finde det på FB .. måske det er noget?? Han er vildt sød og dygtig smiley

  • #8   16. apr 2015 Louise: Jeg er startet i behandling på psyk, dog for min lidelse jeg har diagnosen på, men der er vi igang med en udredning på ny. Så er sikker på at jeg nok skal få hjælpen der er brug for langt om længe.

    Dengang det skete var jeg også til krisepsykolog, men jeg kan se den dag i dag at jeg skulle have haft mange flere samtaler.

    Og bare lige generelt til tråden, så har jeg altså ikke lavet dette opslag for at få medlidenhed eller noget i den dur, men fordi jeg virkelig syntes det er en vigtig ting at tage fat om, for der sidder altså rigtig mange mennesker rundt omkring, som har taget psykisk skade af diverse kriminelle episoder.


  • #9   16. apr 2015 Caroline: Det er heller ikke sjovt at stå i , og leve i bagefter.

    Som min mand sagde i dag , da jeg sagde at jeg jo godt ved der findes folk som har det værre : " Der findes folk som har været udsat for noget grovere som ingen skade har taget, og der findes folk som har været udsat for noget mildere som har taget mere skade. Det er ikke noget man selv afgøre hvordan man reagere, det handler om omstændigheder og hvor psykisk stærk man er" .
    Og hvor har han bare ret, det handler netop ikke om hvor slemt det der skete var, men om at afstumpede mennesker udsætter uskyldige for noget de ikke har fortjent, og at det desværre for manges vedkommende sætter dybe spor.


  • #10   16. apr 2015 Men tak for forslaget forresten Louise smiley

  • #11   16. apr 2015 Det er nu ikke behandling, men blot et sted, hvor man kan tale med andre som har oplevet lignende.

  • #12   16. apr 2015 Jeg synes helt klart også at det er et vigtigt emne at tage op, netop fordi tyvene slet ikke tænker over, hvordan de påvirker et andet menneskes liv, bare på grund af deres egne rådne tilværelse. Jamen bare et enkelt tyveri - "bare" at tyven roder i skufferne mens man ikke er hjemme - kan da føles som et super ubehageligt overgreb. Jeg er overbevist om at det er lave mennesker med mangel på empati, der tyr til sådanne handlinger smiley

  • #13   16. apr 2015 Præcis fûnke, selv et simpelt tyveri kan skabe angst, utryghed osv hos folk, og det tænker tyven netop ikke over.

  • #15   16. apr 2015 Bugsy: Det handler ikke om at man bare skal komme op på hesten. Det er ikke en konkurrence i at være sej eller ej. Nogle mennesker bliver påvirket at sådanne episoder, andre bliver ikke påvirket. Det er ikke noget man selv bestemmer eller er herre over, hvis det var så nemt , ville der jo ikke findes diagnoser som f.eks PTSD.

  • #17   17. apr 2015 Da jeg var barn, var der det sted jeg red, en ældre pige der var ungarbejder i en butik. Hun var så "heldig" at være på vagt under hele 3 røveriforsøg på ret kort tid.
    Jeg tvivler på en FB-status får den slags mennesker til at ændre adfærd -ingen, uanset hvor tåbelig man måtte være, er uvidende om at der står et menneske på den anden side, som nødvendigvis vil blive påvirket af det man laver...
    -de prioriterer blot egne behov højere.

    Jeg tror at hvis det skulle have en chance for effekt, skulle sådan et menneske sættes face to face med ofret -MÅSKE der så ville være en chance for at de så mennesket bag... Der er faktisk lavet en dokumentar hvor man gør netop dette -og for enkelte kriminelle VAR det en øjenåbner, men for en del gjorde det ingen forskel.


  • #18   17. apr 2015 Var torsdag i påsken udsat for indbrud i min bil.. Mit anlæg blev stjålet..
    Er blevet ekstrem paranoid.. Jeg skal ud og kontrollere min bil om natten.. For har de først én gang haft succes så kommer de igen..
    Jeg har fået installeret en ekstra alarm i bilen som hyler hjemme ved mig hvis nogen rører min bil.. Og lover at jeg kommer styrtende ud med boldbattet hvis nogen prøver igen..
    Ja selvtægt er forbudt, men det er tyveri også!


  • #22   17. apr 2015 Forfærdelig oplevelse, Rikke, men jeg tror, Isabelle har meget ret i sit indlæg #20.

    Elsker mine hunde: Nej, de kommer ikke nødvendigvis igen. Jeg fik min bildør brudt op for efterhånden en del år siden, hvor de også stjal mit spritnye anlæg, som jeg havde fået i fødselsdagsgave smiley Hvad værre var, så havde de løsnet håndbremsen og skubbet min bil over i en anden (det gik lidt ned af bakke). Min bil led ikke så stor skade, men skaderne, der var, var dyre, da jeg på det tidspunkt havde en gammel Audi 100 og dermed ingen kasko på. "Nabobilen" blev smadret for 50.000 kr., hvilket min forsikring dækkede.


  • #23   17. apr 2015 Kære Rikke. Jeg har selv været offer for en forbrydelse - det er nu omkring 10 år siden. Der er nogle der er stærke nok til at komme videre, og så er der andre som bliver ekstremt påvirket. Jeg tror det hele kommer an på, hvem man er og HVAD man har været ude for. Jeg er selv ramt og selvom det er 10 år siden, så har jeg selv lige været igennem en udredning. Jeg kan desværre ikke dele dit link (min facebook lever sit eget liv) - men du er velkommen til at skrive til mig, hvis du skulle brug for at snakke lidt (om alt eller ingenting) smiley smiley

  • #26   17. apr 2015 Isabelle: Det "værste" for mig er at jeg fra start af stadig har haft rationelle tanker, altså ment at jeg fra start af netop også har tænkt " jaja det er jo bare noget han siger" , og jeg ved jo også godt i dag at han ikke kommer tilbage, han aner jo heller ikke hvor jeg bor nu. Men uanset hvor fornuftigt jeg så end tænker, så kan jeg simpelthen ikke skubbe den frygt væk. Men sådan er det jo netop med angst, uanset hvor meget man siger til sig selv at der ikke sker noget, så bliver angsten ved med at bilde en alt mulig ind.

    Jeg TROR at en af grundene til at det netop har sat sig så meget ved mig, var at det altså var ved mit hjem, han så hvor jeg kom udfra, han vidste hvor jeg boede. Var det sket et andet sted, ville jeg trods alt kunne føle mig tryg derhjemme, det kunne jeg jo på ingen måder. Og selvom jeg er flyttet adskillige gange, så er frygten bare flyttet med.

    Jeg tænker også ind imellem at jeg gerne ville sidde /stå overfor ham, selvom det ville trigge min angst afsindig meget, så ville jeg gerne kunne fortælle ham hvor meget han har ødelagt mit liv, fortælle ham hvor egoistisk en handling han har begået mod mig og sikkert også andre ( han var gammel kending af politiet).


  • #27   17. apr 2015 Renee: Præcist, det var jo også det min mand sagde til mig igår, at der kan sidde nogen som har været udsat for noget værre, som på ingen måder er påvirket, og så kan der sidde nogen der har været udsat for noget mildere, men som er mere påvirket af mig. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind, bla. også hvor stærk en psyke man har, og min psyke var ligesom svag i forvejen. Min eks har jo f.eks ingen problemer efter det, selvom det altså var ham der stod med at bat flyvende omkring sine øre.

  • #28   17. apr 2015 Rikke: Hvad med retssagen, dér må du jo have set ham igen? Det må da have været et sandt helvede.

  • #29   17. apr 2015 Bente: Vi skulle ikke ind og vidne, der var SÅ mange beviser at der ingen tvivl var om noget, og så tilstod han også inden retssagen. Bla. sad vores bolte på hans dæk, hans bolte lå ved vores bil, vi havde kunne sige nummerplade, bil, fortælle om f.eks en tatovering han var så dum at vise os , at han havde 2 børnesæder bag i bilen osv

    Han benægtede til at starte med, og der var det så meningen at vi skulle ind og vidne , men dagen før retssagen tilstod han da han godt vidste løbet var kørt. Vi var inde til en genafhøring på stationen, og der sagde ham betjenten jeg talte med at det var utroligt han endnu ikke havde erkendt, fordi der netop var SÅ mange beviser imod ham, at der på ingen måder var tvivl.

    Det kan godt være at han var en gammel kending, men han var fandeme ikke en særlig god kriminel , men det er måske også derfor politiet kendte så meget til ham smiley

    Til at starte med under selve episoden benægtede han også, at det var ham der havde prøvet at stæle vores dæk, og sagde han havde børn i bilen, der sad så bare ingen børn inde i den bil . Så en helt skarp kniv er han sgu ikke smiley


  • #30   17. apr 2015 Han lyder sgu godt noget... udfordret smiley

  • #31   17. apr 2015 Bente : Oh yes. På et tidspunkt trak han hans trøje/jakke ned ved halsen, pegede på sin tatovering og sagde : " Kan I se den her? Det er HAèrne" . Det gjorde så bare at jeg var pænt sikker på at det var han ikke, for det tror jeg ikke de ville gøre smiley Så den kunne vi ligesom også beskrive, dumpap smiley

  • #32   17. apr 2015 Kæft, en tåbe!

  • #33   17. apr 2015 Jeps smiley Politimanden til genafhøringen sagde også at han INTET havde med rockere at gøre, for der har de jo et register, så det skulle jeg i hvert fald på ingen måder være bange for, eller tænke mere over.

  • #35   17. apr 2015 Det minder mig forresten om dengang jeg 12/13 år, og det var på mode at få sådan en "netkæreste" på MSN - og da jeg så "slog op" med den her "kæreste", protesterede han og skrev, at han vidste hvor jeg boede. Jeg blev SÅ ræd at jeg bare med det samme løb ud på gaden og var klar på at rende ind til naboen hvis der kom så meget som en bil ind ad vejen.
    Jeg kunne bare IKKE være alene inde i et lukket hus. Ét er, at jeg ikke ved hvad jeg tænkte på i første omgang, men sådan er børn jo, men jeg kan bare huske, hvor ræd jeg blev, og hvordan jeg skulle overtale mig selv til at det selvfølgelig var noget pjat og at jeg bare kunne gå roligt ind i huset igen. Men jeg var virkelig, virkelig bange for at der kom nogle og kidnappede mig. Lesson learned smiley


  • #36   17. apr 2015 Isabelle: Det lyder dælme da også vildt ubehageligt. Og det ER altså bare afsindig ubehageligt, når man ikke engang føler sig tryg i sit eget hjem.

    Hvis min mand ikke er hjemme, og det ringer på døren , ( og jeg ikke venter besøg, eller ved posten kommer med en pakke) , jamen så går jeg i total panik og fryser nærmest, og så står hundene og gør total gå amok, og jeg tør ikke bede dem tie stille for så kan man jo høre jeg er hjemme.


  • #37   17. apr 2015 Fünke : Det er jo igen det der med, at man pludselig ikke føler sig tryg i eget hjem, det er virkelig en grim følelse at have.

  • #39   17. apr 2015 Isabelle: Jeg har talt med både psykolog ( krisehjælp lige efter), offerrådgivningen, og et par andre der har været udsat for noget i samme stil. Desværre har det bare ikke rigtig hjulpet.

    Jeg håber at det igennem den udredning jeg igen igen er igang med, kan findes frem til om jeg mon har PTSD, og så derfra også kan få hjælp til det. For ville være rart hvis angsten i det mindste bare kunne aftage lidt.


Kommentér på:
At være offer til en forbrydelse.

Annonce