Til jer med teenager hund {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Har set der har været et par tråde om det , de sidste dage står selv med en teenager, med STORT!

Nogen dage er jeg ved at gå ud af mit gode skind faldt så lige ovre denne tekst , og den beskriver det virkelig godt

Vi kender alle, til det der med at have den lydigste, dejligste lille hundehvalp. Træningen går godt og samarbejdet kører derud af til et 13-tal. Men pludselig er vores lille lydige hundehvalp, blevet en stor teenager lige for øjnene af os, uden at vi egentligt rigtig har lagt mærke til det. Med teenager hunden, følger der et endnu større arbejde og en noget større portion tålmodighed, end da hvalpen var lille bitte og ekstrem samarbejdsvillig.
Vi vil mere eller mindre ubevidst fra hundens side, blive sat på prøver hele tiden, og her er det så, vi skal til at trække vejret godt ind, og puste raseriet langt væk fra os. Og huske på det som vi har trænet med hvalpen. Ellers bliver det en periode med rigtig mange og kedelige konflikter. Nogen gange store og alvorlige konflikter, som kan blive svære at rette op på senere
De største problemer i denne alder kommer, fordi at unghunde ejeren lige pludselig bliver eftergivende og inkonsekvent på områder, hvor de til at starte med, var sikre i deres mål og stod tydeligt ved det de ville. Klare signaler blev sendt til hunden, rosen faldt på det helt rigtige tidspunkt, og hunden havde aldrig problemer med at tyde sin ejers signaler.
Men så går den gal. Unghunden bliver mere selvstændig, bevæger sig gerne (langt) væk fra ejeren. Alting bliver mere spændende i omgivelserne og ganske naturligt fravælger unghunden, sin ejer i en masse naturlige situationer (fra hundens side). Den kan ikke koncentrerer sig om at sidde, når Bølle står tre meter fra, og signalere "Hej du, skal vi stikke af og lege sammen?"
Ejeren prøver og prøver forgæves at få kontakten til unghunden. Men hunden hører og ser ganske simpelthen ikke andet end Bølle og invitationen til leg og ballade. Så får ejeren nok, og rykker hunden surt hen til sig, siger "kom her, hallo, på plads" og prøver at lyde glad for at se sin hund igen. Men den går bare ikke, hunden kan sagtens fornemme at ejeren ikke er begejstret for at hunden (ufrivilligt) vender tilbage. Guffen er spist og Bølle kalder igen, og det hele gentager sig igen og igen. Nu er ejeren blevet irriteret og opgivende, hundene får lov til at sige hej til hinanden. Og trækker sig i øvrigt hen til hinanden. De leger rigtig godt.
Det sker gang på gang at hundeejeren giver op og bliver inkonsekvent. Det er ikke kun på adfærden at ejeren begynder at ændre sig, det er også på signalføringen. "Plads" bliver pludselig "Kom Bølle, Kig, Kom på plads og så videre. Ejeren leder desperat efter et signal, til at få hundens kontakt og denne irriterende hjælpeløshed hos ejeren fører mange gange til opgivenhed. Opgivenhed er desværre lige med en indlæring hos hunden, der hedder "Jeg bliver ved, for det giver nemlig pote for mig" Fortsætter denne tendens til utydelige signaler og opgivenhed kan hunden ikke finde ud af, hvad du vil. Det store problem er, at når du så bliver sur, sker det som regel efter at hunden har prøvet at nå det den gerne vil, ofte i lang tid før du reagere, og hver anden gang er det rent faktisk lykkedes for den. Du gav den jo lov (tror den). Hunden har altså overhovedet ingen idé om, hvad der gør dig sur, men den ved at muligheden for at opnå hvad den vil, er lige om hjørnet, for det er jo lykkedes før.




Husk på, at en unghund eller hvalp ikke har noget som helst der hedder selvbeherskelse, og kan ikke styre sig hvis noget er virkelig spændende eller ekstrem sjovt omkring sig. Det skal du hjælpe den med at bygge op, på en god måde.


Det er ligesom om det kommer bag på nogle hundeejere, at hunden ikke bare kan kontrollere sig selv og tænke sig til, hvad det er vi vil ha` den til.
Det er netop det, der gør at vores hunde ikke forstår os og især ikke kan tyde vores signaler. For vi sender ens signaler på forskellige adfærd og forskellige signaler til ens adfærd, og taler forskellige sprog dag for dag.
Men det kan lade sig gøre, at få en god hund igennem teenageralderen. Man skal bare huske på, hvad man har lært sig selv, og hvad man ved, sin hund har arbejdet med og kan. Stå ved det og overhold det. Arbejd dig tydeligt, roligt frem og send klare signaler på alle områder til hunden. Kun på denne måde kan din hund forstå dig.
Hunden bliver ikke voksen, følsom og fornuftig og dansk talende over natten, men dig og hunden, kommer klart længere med gode resultater ved at arbejde sammen, med disse klare linier. Hold på det du startede op på, og ændre aldrig dit mål. Lad være med at lade hunden trække dig tre-fire skridt frem på turen, når du plejer at stoppe ved det mindste træk i snoren. Lad ikke hunden mase sig over til lejekammerater, når du plejer at kunne få den til at gå pænt. Lad være med at slippe hunden når den hopper op ad dig og skaber sig tosset, når du plejer at få den ned og sidde pænt med kontakt til dig først. "Sit" betyder sæt dig ned på din numse hund og det betyder ikke det samme som "sæt dig nu ned" "Halloooo du skal sidde". "Kom" betyder stik din næse i min retning lille hund og kom til mig. Det er ikke det samme at sige "Så kommer du her hen" eller "Her, kom hen ved siden af mig"
Husk på, at bare en gang hunden får en virkelig god forstærkning ud af noget, som du ikke helt er med på, kan du godt regne med, at hunden husker det. Dette kan godt betyde megen træning igen, for Jer begge, for at rette op på det.
Det tager også tid, at lære at holde sig til den samme kommando, til den samme adfærd hos hunden. Det er en naturlig ting for os mennesker, at sige rigtig mange ting som betyder det samme og det er da hyggeligt os mennesker imellem. Men vores hunde har ikke en eneste reel lille bitte chance, for at tyde denne menneskelige talestrøm.
Alle hundeejeren, ja, selv trænere kvajer sig ind i mellem, og som regel er vi alle gode til at tænke "øv" og rette op på det hele med det samme og så er vi lidt bedre den næste dag.
Som sagt, bliver det først et rigtigt problem, når der forekommer utydelighed og inkonsekvens flere gange mellem hund og ejer dagligt. Hunden får en belønning for en forkert adfærd eller en skideballe for noget den tror er i orden.

Af Susanne Funch

Lige et billed medfølger af terroristen