{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.396 visninger | Oprettet:

Til jer med børn {{forumTopicSubject}}

Et lille spørgsmål fra lille mig der endnu er uden barn.
Min kæreste og jeg går for tiden og leger lidt med tanken om børn på et tidspunkt ikke for langt ude i fremtiden. Men vi er også begge enige om at lige nu ikke er tidspunktet.
Jeg vil blandt andet gerne være færdig med min HF først, og så vil vi gerne have noget lidt mere end 27 km2 at bo på.

Men det fik mig til at tænke over, om hvornår man ved at man som sådan er "klar" til en familieforøgelse..
Altså, jeg kan da tydeligt mærke at mine følelser og tanker omkring børn og sådan har ændret sig, men kommer der et punkt hvor man reelt kan sige at man er "klar"?

Vil gerne høre inputs fra folk der faktisk har børn, og der har været igennem forstadierne til det (der ikke er familie, da de kan misforstå og tro vi faktisk planlægger at få børn nu)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Til jer med børn
  • #2   4. aug 2017 Jeg ved nemlig vi begge føler at vi er ret klar. Og ikke at vi vil lade os påvirke som sådan af omgivelserne, men de er alligevel efterhånden begyndt at spørge hvornår vi ikke skal til det. Så det lidt svært når vi egentlig gerne vil..

    Men eftersom ingen af os har prøvet det før, er det jo lidt svært at vide om vi måske er uansvarlige hvis vi begynder at gøre alvor af vores "drømme" om en lille familie.
    Men vi et hvertfald enige om, at en lejlighed med mere end ét rum er krævet inden :b


  • #4   4. aug 2017 Det er meget rart at høre at der ikke er sådan et tidspunkt.
    Også fordi jeg tror, at hvis lejligheden havde været der, så var vi nok meget tættere på at gøre det end vi er nu


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 966
    #6   4. aug 2017 pas.

    Jeg tror bare man ved når tidspunktet er der, også prøver man.

    vores ældste er en "upser", men på trods af at næsten alle odds var mod os, så var det bare det rigtige.

    nr. 2, der sagde jeg at jeg gerne ville have en mere, og min kæreste var enig, så 4 dage efter var jeg gravid. - vi havde faktisk aftalt at vi kun skulle have et barn, og stod virkelig fast. tanken om to børn strejfede mig kun den dag, også ham åbenbart smiley


  • #8   4. aug 2017 Vi går også og venter. Men lige nu har vi et rum på 27 m2 (tror jeg kom til at skrive km2 før :b) og jeg må egentlig ikke bo der. Så lejlighed er hvertfald et krav

  • #9   4. aug 2017 Jeg synes vi blev klar efter at have passet andres børn gennem flere år, da vi flyttede i rækkehus og jeg var færdig med min uddannelse og havde fået fast job. Da var basis ligesom på plads.
    Det gør en stor forskel om man kan gå på barsel med løn og dagpenge eller om man skal ned på en su eller kontanthjælp.


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 966
    #10   4. aug 2017 Malene: det gør altså ikke nogen forskel, om man går på barsel på Su, hvis man i forvejen er studerende, og derved har lagt sit budget efter Su-taksterne..

    Der er rigtig mange fordele ved at være studerende og have små børn.


  • #11   4. aug 2017 Malene- jeg står bare i den situation, at jeg stadig mangler et år på min hf, og mit studie efterfølgende er på omkring 6 år. Jeg vil personligt gerne have første barn inden jeg er 30, så at vente til jeg er færdig er svært

  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 966
    #12   4. aug 2017 Anna: jeg er igang med studie, og har derfor fået 12 barselsklip, dvs. 12 måneders barsel.

    Pengene er ikke vilde, men tiden og den "frihed" man har ved at studere og have småbørn er bare guld værd.


  • #13   4. aug 2017 Men det er vel ikke meget ekstra man får i SU når man får et barn?

  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 966
    #14   4. aug 2017 anna: tillæg på 1500 ca. (dette tillæg kan du ikke få under barsel.)

    jeg får omkring 5000 kr. under min barsel. og ca. 6400 når jeg ikke er på barsel.


  • #15   4. aug 2017 vi blev bare enige om at nu skulle det være og vi har godt nok tænkt mange gange indtil Elvin kom til verdenen om vi nu var klar til det. men det er man når man får sit lille nyfødte barn i armene smiley elvin er 15 mdr gammel nu og skal være storebror til slutning af februar hvis alt går vel og nu står vi igen om vi nu er klar til en mere jeg især kan ikk lige få det ind i mit hoved at vi venter os en mere men ved når vi når tættere på så jeg så meget klar til baby igen smiley

  • #16   4. aug 2017 Der er stor forskel på en løn og en su, så det skal man bestemt have med i overvejelserne.
    Der er også store ulemper ved at studere og have småbørn. Min mand studerede det første år vi havde Arthur, og der var ikke samme tid til lektier, aftentimer på skolen med vennerne, projekter, rejser osv.
    Man skal gå på kompromis flere steder og have en vilje til at læse lektier og lave opgaver når baby sover.
    Så det afhænger klart af ens persontype og -egenskaber om man er til det eller ikke.
    Jeg er glad for, at jeg ikke skulle studere og samtidigt passe et barn. Det var aldrig gået.


  • #17   4. aug 2017 Vi er planlægningsmennesker, så vi havde aftalt for mange år siden, at når jeg fik job (fordi mit job = tjenestebolig) så kunne vi få barn nr. 1.

    Det handlede ikke så meget om følelser, men om fornuft, da jeg fungerer ret fornuftsstyret, jeg havde så ikke regnet med at blive gravid første måned vi prøvede, men sådan blev det.
    Siden fik vi 2 mere, og vi aftalte allerede da nr. 2 var 1 år, at vi ville have tre. Og sådan blev det, og nu skal min mand snart fixes, så der ikke kommer flere. Det er ikke noget, jeg har mærket efter og følt, hvordan jeg har det med... Det er noget, vi har talt om på et fornuftsmæssigt plan: Økonomi, hus, fremtidsdrømme og den slags.


  • #18   5. aug 2017 Vi købte hus i august 2003. Vi var begge nyuddannede. i januar 2004 lagde jeg billet ind (vist min interesse) for et job, som jeg blev tilbudt, når sæsonen startede op. Jeg er uddannet anlægsgartner, så engang slut marts/start april. Perfekt!! Min mand havde fået job også. Vi havde talt om at året efter (2005), ville være et godt tidspunkt at få et barn. Der ville jeg blive 29 år.
    Der gik ikke mange uger i februar 2004 før jeg opdagede den "lille" overraskelse, at trods prævention, så var jeg blevet gravid. Jeg er typen som elsker kontrol. Den måtte jeg så slippe her smiley
    Valdemar kom til verden i oktober 2004.Jeg ramte lige gennemsnittet for førstegangsfødende det år. 28,5 år smiley
    August er planlagt og tog 2 forsøg. Han er fra maj 2007. Vi har altid gerne ville have mere end 2 børn, men da den ældste er født med hjertefejl, vi blev ældre og det hele ligesom var fordøjet, så blev vi enige om at de 2 skønne drenge sikkert var "nok". Da August var 2 år, passede vi min søsters Mads en nat. Han var 11 mdr. Vi kiggede på hinanden og var 100 % sikker på at 2 var nok! Måneden efter var jeg gravid smiley
    Julius kom til verden i oktober 2010. 3 helt vidunderlige, forskellige, kærlige og intelligente drenge, som er det bedste i hele verden.
    Man bliver aldrig helt klar. Man vokser med opgaven. Efter Julius' fødsel (alle 3 meget nemme), var vi dog enige om at han var punktummet i denne sag.
    Min mand blev sterilliseret da Julius var født. 2 præventionsbørn rækker.
    Et "luksusproblem" når jeg ser hvor mange kollegaer som kæmper en kamp uden lige for at blive gravide. Med det vil jeg sige, at man jo kan blive gravid første gang man forsøger, men der kan også gå ÅR, hvis der lykkedes. Kender mange der er gået i gang for sent. Kvinders fertilitet falder faktisk meget tidligt og topper først i 20'erne.
    Så jeg ville ikke planlægge så meget, når I begge er enige. Prøv atse om I kan finde noget andet at bo i og kom så i gang!
    PS. Jeg ringede til min mester - meget pinligt berørt - og spurgte om ikke han kunne vente med at ansætte mig til året efter istedet. Jo jo sagde han.....her i foråret måtte jeg melde pas og startede som selvstændig, efter ansættelse hos den samme mester i 11 år.


  • #19   5. aug 2017 Min kæreste og jeg har altid snakket om, at vi gerne vil være relativ unge forældre.
    Min far var fx 40 år, da jeg blev født, og nogle gange har det da været lidt ærgerligt, at have sådan en "gammel" far smiley
    Desuden har vi både oplevet ældre søskende og kusiner, der nu kæmper med at blive gravide, fordi de er blevet 30+, og så har kroppen ofte sværere ved at blive gravid (medmindre man har været gravid før).

    Synes det lyder som en god idé, at vente til en bedre lejlighed - hvor både du og baby må bo smiley
    Men studie ville jeg ikke lade mig hindre af. Selvfølgelig svømmer man ikke i penge, når man er på SU, men det er man jo vant til, og ens forbrug er derefter. Og studie giver en markant mere frihed og fleksibilitet end mange jobs.

    Selvfølgelig bliver man nok hindret i at deltage i nogle sociale arrangementer, det skal man lige være afklaret med. Men forhåbentlig er det, som venter på en derhjemme det hele værd smiley
    Jeg skynder mig alligevel altid hjem pga hundene, så en baby ville ikke hindre mig mere på det punkt tror jeg.


  • #20   5. aug 2017 Jeg venter stadigt på at jeg bliver klar og at tidspunktet er det helt rette.

    Og mine unger er nu i alderen 20 til 29.

    Så nu håber jeg at jeg bliver klar til at få børn inden der begynder at komme børnebørn.


  • #21   5. aug 2017 Vi har Clarissa på 2 år om en måned
    Jeg studere og min mand arbejder smiley vi købte hus i 2015 og jeg bliver færdig i januar 2020

    Så man kan godt få det til at løbe rundt mens man studere men vi ville ikke kunne få det til at kører rundt uden mandens løn, men alle er forskellige og man kan hvad man vil smiley så hvis i er klar så synes jeg at i skal gå igang


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 966
    #22   5. aug 2017 hvis man er to om barnet, så når man starter på studie, så kan man sagtens deltage i de arrangementer der er på skolen. (eller antager selvføkgelig at begge forældre kan tage vare om barnet)

  • #23   5. aug 2017 Jeg er gravid nu, ikke noget der var 100% planlagt men vi vidste risikoen var der. Kæresten er studerende til ingeniør 2 år endnu og jeg er nyuddannet, på dagpenge. Vi har ingen problemer haft indtil videre med at spare op til indkøb til hende og har ikke sparet overdrevet.

    Vi kommer til at bo på 52 kvm de første 2 år og det har vi det helt fint med, hun kræver jo ikke sit eget værelse i starten alligevel, da vi tror på samsovning er bedst.

    Jeg tror aldrig man bliver disideret klar til børn. Jeg er i uge 29 nu og kan mærke en enorm forskel på mig selv fra før og til nu, selvom jeg mente jeg var klar før også (:

    Der er fordele og ulemper ved alt, også det at få børn under udd og først når man har job, bil osv.


  • #24   5. aug 2017 klar som i KLAR bliver man næppe.. jeg mødte min kæreste.. omstændigheder gjorde at vi ret hurtigt flyttede sammen.. andre omstændigheder gjorde at vi efter et år tid snakkede om ikke at beskytte os længere. og bom.. så var hun gravid.. flere gange i løbet af graviditeten tænkte jeg "hvordan fanden skal jeg tage mig af en baby".. sjovt nok viser det sig at mennesker er indrettet til det.. det går helt perfekt. det kommer sikkert også an på hvordan man er i forholdet inden babyen, hvis det ikke fungere før gør det ihvertfald ikke bagefter. nu har jeg været far i 6 mdr og jeg ved stadig ikke om jeg er klar. jeg ved bare at jeg aldrig ville undvære noget som helst af det. men man kan altid blive ramt af tanken om , om man nu er tilstrækkelig. det tror jeg nu de fleste er

  • #25   5. aug 2017 Jeg har aldrig følt mig klar til børn, og nu har jeg 5 under taget.

    Men man vokser med opgaven.

    Det har været den bedre halvdel der syntes at nu skulle det være.

    Hvis i endda begge mener det er fornuftigt, og i har overvejet konsekvenserne så er det bare at gå i gang.

    Men overvej nu de skide konsekvenser. Det er et kæmpe arbejde med et barn, og livet bliver aldrig det samme igen tror jeg (på godt og ondt).


  • #27   6. aug 2017 Det er SÅ rigtig skrevet Lens. Okay jeg har bestemt mennesker omkring mig, som altid har elsket mig, men den kærlighed man modtager og giver et barn, har man ikke prøvet før. Den kærlighed når den 6-årige kommer og giver et kram og et kys og siger (100% bund ærligt); MOR JEG ELSKER DIG!!! De krammer man får af sin teenagerknægt HVER gang han kommer hjem fra skole. Mine 3 drenge viser gerne følelser og der er altid et kram. Det dyrebareste i verden man har. Følelserne kan ikke beskrives. Nej livet bliver aldrig det samme. Vi tager opgaven på os forskelligt. Min mand og jeg har ikke sat børn i verden for at andre skal passe dem. Vi har sagt nej til meget, da se var små, for vi havde børn. Men ok vi har også 4 hunde som vi ikke kan slæbe med rundt alle steder. Men jeg ville da ikke bytte for noget i verden, selvom det langt fra altid har været en dans på roser.

  • #28   6. aug 2017 Anya - min kæreste læser også til ingeniør med 2 1/2 år tilbage :b
    Jeg har derimod omkring 6 års studie at se frem til..

    Og tusind tak for alle svarene.
    Min kæreste og jeg har haft en lang og seriøst samtale om vores fremtid, og er blevet enige om, at der hvertfald er nogle ting der skal på plads, inden vi udvider familien.
    Men det er altid rart at høre hvad andre har haft af erfaring og tanker inden, og vi ved også at samtalen om børn er en løbende en, der bliver taget op fra tid til anden smiley


Kommentér på:
Til jer med børn

Annonce