Et lidt trist og ligegyldigt emne ... :( {{forumTopicSubject}}

Det har godt nok været nogle hektiske dage, og meget underlige...

Min far blev pludselig markant dårliger i onsdags i sidste uge, vi besøgte ham torsdag, og fik en dejlig dag hvor han var frisk, vi drak kaffe og spiste kage sammen med ham, snakkede og hyggede. han blev træt og ville i sove til middag, hvilket han også plejer at gøre.
Derfor blev vi lidt chokeret da de ringede fra plejehjemmet dagen efter, fredag, og sagde at nu var det NU !
Vi nåede ikke engang derop, selv om vi splinterede afsted, da min søster åbner døren, tager han sit sidste suk

Vi fik lov til at sidde ved ham efter de havde gjort ham i stand, han var så fin og så ud som om han sov så fredeligt

Efter flg har det været noget hektisk, med at få fat i bedemand, som dog sørger for en stor del, bla med at give skifteretten besked. at få ham sendt afsted lørdag til opbevaring ... opbevaring kaldte de det
bestille kiste, og urne, han har selv bestemt for flere år siden at han vil brændes og urnen skal nedsættes på de ukendtes, det blev min mor også, det var deres valg som vi må respektere, selv om vi havde ønsket det anderledes

Bestille båredekoration, blomster snakke med præsten, aftale leje af sted til kaffe, købe ind til kaffe og brød til efter bisættelsen... kors der har været meget, men vi havde en liste så vi skulle nok nå det hele ... og alligevel... har jeg glemt at ringe til hans venner i Jylland, samt at bestille roser til kirken i morgen ...

oven i det hele, har vi været på hjemmet og give damerne en kurv for god og kærlig pleje af vores far, og blev overfaldet af lederen for at vi skulle rykke skifteretten for svar, så vi kunne opsige hans lejlighed pr 31/3... han har ikke været død i en uge endnu ..
Han skal bisættes i morgen

Det trælse er at der er allerede 1 arving, der tror at der er penge, mange penge, og mener sig at kunne få dem udbetalt allerede nu, i alt fald bare nogen af dem ...
og han havde ikke en krone, kun sit indbo, og det er ganske alm ting

Det bliver helt underligt at vi ikke skal derop mere....og at vi ikke kan se ham eller snakke med ham mere ...

selv om man for længst er voksen, og et stykke op i årene, bliver man helt tom indeni, når man tænker på at man ikke har sine forældre mere ...