At få børn. {{forumTopicSubject}}

Kære hundegalleri.

Nu vil jeg dele noget med jer, som er et lidt ømt emne for mig.
Har gået med det selv længe, og jeg kan ikke rigtig blive '' enig '' med mig selv. Har brug for at snakke lidt om det.

Jeg vil rigtig gerne have børn engang.. SLET ikke nu! Men gerne i fremtiden.

Sagen er den, jeg er paranoid skizofren, og der er 15% arvelighed for at mine børn også kan få det.
50 hvis min kæreste også havde diagnosen.

Men, ville i få børn hvis den lille % var der?
der er jo 85% chance for det bliver helt normale børn.

Jeg ville bare være sådan lidt... ked af hvis mine børn fik en diagnose, så ville det jo være min skyld at de fik et svært liv

Min kæreste vil super gerne have børn, men nu er jeg blevet lidt i tvivl om jeg vil have børn, pga de kan arve noget skidt fra mig???

Kære jer, hvad ville i gøre??

Se svar (32) >>

Andre forumemner med "At få børn"

At få børn
Hej allesammen. Undskyld, at dette emne er meget off topic. Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have børn - hele min omgangskreds ved det, for jeg har været meget åben omkring det. "Proble...

Skrevet af: Lua - 1. dec 2015

At få børn
Jeg snakker ofte med mine veninder om børn, da jeg ser frem til at skulle have dem. De syntes jo det vanvittigt at jeg gerne vil have mit første barn inden jeg bliver 26, men det ser jeg som norma...

Skrevet af: Mette K - 13. sep 2010

At få børn sent..
Jeg er 26 (fylder 27 til april) og har ingen børn. Jeg har ingen lyst til børn lige pt men det er en del af mine fremtidsplaner, men da min kæreste pt er syg af en depression og vi ikke ved hvornår ...

Skrevet af: *Heidi* . - 21. feb 2012

Se alle forumemner med "At få børn"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: At få børn.

Genfødt. - gravhundenes mester! Tilmeldt:
okt 2013
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 185

#1 24. feb 2014 Puha, hvad nu hvis, hvad nu hvis..
Hvis jeg stod i din situation, så havde jeg fravalgt børn og adopteret en lille én istedet.
Sandsynligheden for at barnet er 100% rask eksistere jo, men de sidste 15% er der altså også.
Elisabeth med Lobo og Cody Tilmeldt:
mar 2012
Følger: 16 Følgere: 104 Hunde: 3 Emner: 20 Svar: 2.162

#2 24. feb 2014 Altså nu har jeg ikke lyst til at få børn men da jeg lider af angst og da vi er flere på min fars side af familien der har angst så har jeg da tænkt over at hvis jeg nogensinde skulle få lyst til børn om jeg så vil tage chancen.

Jeg ville virkelig være knust over at skulle se en jeg holder af skulle igennem det samme forløb som mig eller måske et værre forløb.
På den anden side er man måske mere obs på det så man kan sætte hurtigt ind med hjælp og give barnet værktøjer til at håndterer diverse problematikker som hører til den diagnose som man måske giver videre.
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#4 24. feb 2014 Genfødt - min kæreste vil ikke adoptere, han [b]VIL[b] have sine egne børn. Så må det jo lidt betyde jeg må gå fra ham, hvis jeg ikke skal have børn. ?

Elisabeth - Det er nemlig også mine tanker. men alligevel, ville blive SÅ ked af det hvis mit barn skulle gå igennem det samme som mig. Men hvis nu mit barn ikke fejlede noget som helst???
Sorte Slyngel Tilmeldt:
apr 2012
Følger: 7 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 34 Svar: 608

#5 24. feb 2014 Hvordan ville du have det, hvis du vidste at du havde arvet din sygdom fra din egen mor?
Ville du ikke elske hende ligeså højt?
Ville du ønske du var blevet fravalgt?
Karin J . Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 20 Følgere: 18 Hunde: 3 Emner: 273 Svar: 7.102

#7 24. feb 2014 det er en svær problemstilling du står over for. Hvis du er i tvivl, så lad være, ikke kun på grund af sygdommen, men man skal aldrig få børn hvis man er i tvivl. Du er ung, og ønsker ikke selv børn nu, men ønsket kan jo komme senere i dit liv, og så må du jo vurdere til den tid om du ønsker at tage chancen for at du rammer de trods alt 85% - en anden problematik kan jo være, hvad siger din kæreste, VIL han have børn, eller er han parat til at vente og se tiden an?? - er sikker på I træffer den beslutning der er bedst for jer
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#8 24. feb 2014 Pernille - Lige som det ser ud nu, syntes jeg det er meget svært at leve med den her lidelse. Men okay, det er også kun 1 år siden jeg fik stilt diagnosen.

Men jeg får det 100% sikkert bedre med tiden, med den rette medicinering og at jeg lære at leve med sygdommen.
Vil jo så gerne selv have mine egne børn. Det vil min kæreste også.
Men det skulle jo slet heller ikke være endnu vi skulle have det.

Jeg kender 2 andre skizofrene der har børn. De klare det rigtig rigtig fint!
Karin J . Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 20 Følgere: 18 Hunde: 3 Emner: 273 Svar: 7.102

#10 24. feb 2014 Nå kan så se du har skrevet imens jeg skrev mit indlæg
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#11 24. feb 2014 King bøf - jeg har arvet det fra min mor, jeg elsker hende stadig helt op til månen!
Kim S Tilmeldt:
okt 2013
Følger: 7 Følgere: 7 Emner: 6 Svar: 136

#12 24. feb 2014 Synes at 85% er ganske fint.. Der er så mange andre sygdomme som er genetisk arvelige, som giver lige så mange følger som det du har, både psykisk og fysisk og hvis alle stoppede med at producere børn fordi der var en lille risiko for en eller anden sygdom, så ville verden skrumpe ret hurtigt..
Louise H Tilmeldt:
maj 2013
Følger: 3 Følgere: 2 Emner: 18 Svar: 569

#13 24. feb 2014 Jeg ville lade være. Det ville jeg personligt ikke byde et barn for hvad nu hvis barnet også fik det.

Jeg har selv arvelige lidelser, så har fravalgt børn. Jeg selv ville ønske min mor havde valgt abort.
AboutMyDogs Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 19 Følgere: 31 Hunde: 4 Annoncer: 8 Emner: 73 Svar: 4.132

#14 24. feb 2014 Jeg ville få et barn hvis jeg var dig(hvis din kæreste ikke har en psykiatrisk diagnose) der er altid en risiko når man får et barn at barnet ikke er 100 % rask og det er uanset om man selv er rask eller ej. Rigtig mange vælger at få børn selvom de selv fejler noget der kan være arveligt, i dit tilfælde er det så bare psykisk.
Verden har udviklet sig meget indenfor det område og gør det stadig, derfor ser jeg chancerne for at barnet, hvis uheldet skulle være ude og den kommer til at fejle noget psykisk, skulle få et godt liv. Det nyeste forskning viser også at en sådan diagnose ikke i alle tilfælde er permanent med den rigtige behandling.
Ydermere vil I jo være obs på det, så I kan sætte tidligt ind, hvis det bliver nødvendigt.
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#15 24. feb 2014 Aboutmydogs - Min kæreste har ingen diagnose, han er en rask frisk fyr

Det kan du have ret i. Vi ved i hvert fald hvordan vi ville kunne hjælpe mit barn hvis vi kunne se tegn på fx, skizofreni.
Men det er vidst noget jeg må tænke lidt over. Brænder for at få børn, det gør jeg virkelig! Det er mit største ønske at få mine egne små trolde
AboutMyDogs Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 19 Følgere: 31 Hunde: 4 Annoncer: 8 Emner: 73 Svar: 4.132

#17 24. feb 2014 Kender forresten også en der lider af paranoid skizofreni, han har et barn.

Husk du er ikke sygdommen, den er blot en del af dig. Det er vigtig at holde de to ting adskilt

En bog der er værd at læse er: Imorgen var jeg altid en løve
Hun har vist også skrevet en anden bog, kan bare ikke lige huske hvad den hedder
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#18 24. feb 2014 W - jeg sagde netop det slet slet ikke skulle være nu.. Måske om 4-5 år? 6 år? Når vi engang er klar.
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#20 24. feb 2014 W - er slet ikke klar til børn nu. Lige nu gør jeg mig bare så mange tanker om det.
Meeen, har god tid. Jeg skal ikke skynde mig ud i noget som helst!
Katrine S Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 1 Emner: 39 Svar: 486

#21 24. feb 2014 Jeg har arvet nogle ting fra min mors familie, dog mest fysiske skader/skavanker (og et heftig temperament ;o) ) og selvom de kan være hæmmende og trælse er det ikke noget jeg bebrejder min mor for, overhovedet, eller noget der vil gøre at jeg ville vælge børn fra selv. Jeg har det sådan lidt, at livet er forudsigeligt og enten arve barnet det hele eller intet, eller så er man så uheldig der sker noget andet under graviditeten.... Eller så får man et sundt og rask barn

Men det er da en svær diskussion. For hvor går grænsen?
Jeg kender en, hvor alle kvinder i hendes familie havde haft bryst kræft så hun blev selv tjekket jævnligt selv da man bare ventede på hun også fik det, nærmest uundgåeligt. Trods det, har hun alligevel to børn idag.
Elisabeth med Lobo og Cody Tilmeldt:
mar 2012
Følger: 16 Følgere: 104 Hunde: 3 Emner: 20 Svar: 2.162

#22 24. feb 2014 Jeg fik også hjælp ret sent og kæmper stadig med nogle ting og jeg tror også det er det der gør at man tænker sådan.
Hvis nu det var blevet opdaget da de første symptomer begyndte at vise sig og man havde fået værktøjer og evt. medicin til at håndterer de problemer så ville man måske ikke syntes at det var så slemt og havde måske kunne fungere helt optimalt og derfor ikke været så bange for om man gav det videre fordi man jo netop selv kunne fungere med diagnosen.

Ved ikke om du kan bruge det til noget.
Det er bare de tanker jeg selv har haft om samme emne.
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#23 24. feb 2014 Jeg kan i hvert fald bruge det i skriver til mig til noget.. Det sætter alle mine tanker igang. Det er super lækkert i vil dele det med mig!

Elisabeth - Netop. Hvis vi kan hjælpe så tidligt som mulig, burde det jo ikke være et problem. Så ville vi alle få hjælp tidligt

Katrine - Ja, det er jo sådan lidt.. 50/50 ikke?.. Meeeen, har jo stadig længe til at tænke over om jeg vil have en bebse.. Om det er en god ide
Min kæreste kan slet ikke vente med at vi skal have børn.
Der sætter jeg lige en stopper - er kun 21.. Har mange år til at få en lille i.
Bjergged på nye eventyr. Tilmeldt:
jul 2005
Følger: 61 Følgere: 53 Hunde: 5 Emner: 715 Svar: 10.649

#24 24. feb 2014 Jeg ville nok kigge mere på om jeg selv følte mig i stand til at give et barn en god og kærlig opvækst, om jeg ville have overskud og energi til det, og hvad det ville "koste" mig p.g.a. min sygdom.

15% vil nogen sige er meget, nogen vil sige det er lidt, alt er jo relativt. Hvis du synes du kan handle sygdom og barn/børn på en fornuftig måde, så er det da bare at gøre det du føler for, om det er at vælge børn til eller fra.
tine h Tilmeldt:
dec 2011
Følger: 4 Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 67 Svar: 1.247

#26 24. feb 2014 Hvad med graviditet og den medicin du skal tage. Og hvis det er no go med graviditet, hvordan så med 9 md uden. De ting skal du vel også tage med i overvejelsen
Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 87 Hunde: 4 Emner: 946 Svar: 17.499

#27 24. feb 2014 jeg tænker lidt på hvordan en tilværelse er for et barn med en forælder med den lidelse ... jeg tænker det "kun" fordi jeg virkelig ikke ved det, så der er ingen pegefinger i det ...

men også en tig jeg synes man skal tænke over ....
***Jackie, Bella og Woody*** Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 8 Følgere: 159 Hunde: 1 Emner: 311 Svar: 6.944

#28 24. feb 2014 Med din diagnose er det så ikke noget med du skal af medicinen når du bliver gravid eller når i prøver på at bliver det... Og hvis du bliver gravid så må du heller ik få medicinen?
Hvis det er tilfældet vil jeg overveje det meget nøje, kender en med samme diagnose som dig. Så kender lidt til.
Men ja jeg kender savnet til det med at få børn og ikke ka, men den dag idag er det lykkes... Men hvis du er meget i tvivl vil jeg lade være, og ikke kun for at holde på kæresten.
Zenta, Laika, Gipsi og Hundepruts moar. <3 Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.118

#29 24. feb 2014 Ser ingen problemer i det overhovedet søde Mia
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#30 24. feb 2014 Jackie - det medicin jeg får lige nu ( er lige kommet over på det, pga jeg får så mange bivirkninger, så skifter medicin hele tiden ... ) Må jeg gerne tage mens jeg er gravid.
Gagnam'savner sin himmelhund. Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 36 Følgere: 31 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 1.632

#31 24. feb 2014 Janni -
***Jackie, Bella og Woody*** Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 8 Følgere: 159 Hunde: 1 Emner: 311 Svar: 6.944

#32 24. feb 2014 Nej ok, det er heldigt nok at du må tage medicinen imens. Ved godt det med det skiftende medicin. Håber du finder en løsning.
Nina Rasmine og abeungen Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 12 Følgere: 9 Hunde: 2 Emner: 309 Svar: 1.765

#33 24. feb 2014 Jeg fik samme diagnose da jeg var på din alder Nu er jeg snart 28 og har været ude af psyk i ca. to år og medicinfri i ca 3 år, været sammen med min kæreste i 3 1/2 år og vi blev forældre til en dreng i oktober 2013.

Lad være med at tænke over sådan noget nu og se hellere at få styr på hovedet
Zenta, Laika, Gipsi og Hundepruts moar. <3 Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.118

#34 24. feb 2014
- Maria - Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.504

#35 24. feb 2014 Jeg synes du skal følge dit hjerte.

Vi lever kun EN gang, og det ville da være frygteligt at fravælge en så stor drøm når det slet slet ikke er sikkert at dine børn får det.

Lev livet og håndter problemerne når de opstår.. HVIS de opstår
*Ib* Tilmeldt:
jun 2006
Følger: 4 Følgere: 67 Hunde: 5 Emner: 906 Svar: 17.432

#37 24. feb 2014 Hmmm..
Umiddelbart ville jeg ikke gøre det.

Jeg ved ikke om du nogensinde har været psykotisk ?
Tænk hvad man kan komme til at gøre ved et barn.....
Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 552 Svar: 31.056

#38 24. feb 2014 Min første indskyldese var nej, ingen (egne) børn. Men det er jo i sidste ende helt op til dig selv.

En anden skriver længere oppe at hvad nu hvis man vidste man havde fået det fra sin mor -ville man elske hende mindre? Ville man ønske ikke at være blevet lavet?
-det synes jeg er en underlig måde at stille det op på.

Jeg lider selv af en arvelig form for gigt -jeg ved at det kommer fra min mor/hendes side af familien, men det har da absolut intet at gøre med om jeg elsker hende eller hvor meget.
Jeg bebrejder ikke min mor, og nu hvor jeg ER til, ønsker jeg da heller ikke ikke at være det. Men på dårlige dage kunne jeg da godt ønske at de var stoppet efter det første barn (har en storebror)... Nu anede de jo så ikke at der overhovedet var den slags i familien, at det var arveligt osv, så det har jo ikke på nogen måde været i deres overvejelser. Men er man ikke blevet født, er man jo ikke ked af ikke at være til -når først man ER her, ønsker de fleste self ikke at de ikke var, sygdomme eller ej

15% lyder måske ikke voldsomt -men hvad hvis barnet er en af de 15%? Jeg ved at nogen lever et godt og forholdsvist "ubesværet" liv som skizofrene. Men det kan dælme osse være noget af en mundfuld. Min mor arbejder med botræning af unge med sindslidelser, mange af dem er paranoid skizofrene, og jeg ved hun tilbringer temmeligt mange af sine arbejdsdage på skadestue eller psyk. skadestue fordi en beboer har forsøgt selvmord, lavet "udfald" mod personale, skadet sig selv e.l. (det er mig der tilkaldes når vovse skal luftes fordi hun ikke kan tage hjem pga den slags, så har ret godt styr på hvor ofte blot 5 beboere kan lave den slags )

jeg kender self ikke detaljerne omkring disse unge menneskers problemer -men jeg misunder dem i hvert fald ikke deres liv, hvis det skal indebære så svære problemer... heldigvis er det jo ikke altid sådan det er at være paranoid skizofren.. men det KAN det være. Og den risiko ville jeg ikke turde tage. Men som sagt: i sidste ende er det kun dig selv der kan veje for og imod. Du mærker jo på egen krop hvordan det er at leve med diagnosen, så du er sikkert i virkeligheden bedre til at vurdere om det er noget du kan leve med HVIS dit barn arver
Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 75 Hunde: 3 Annoncer: 3 Emner: 262 Svar: 7.994

#40 25. feb 2014 Vi har valgt børn fra bla. fordi der er en chance for de arver min kærestes sygdom, og det vil VI personligt ikke gamble med på nogen måde, fordi vi selv ved fra egen krop hvor hårdt det er, og hvad man skal igennem. Jeg er jo så også selv syg, men mit er ikke arveligt, så før i tiden ville vi gerne have børn, så blev vi i tvivl, og da kæresen så fik diagnose og sygdommen kom "ud", så blev vi helt enige om at vi ikke skal have børn.

Hvad andre gør er deres valg, VI tør bare ikke tage chancen.

Og ja det har bestemt ikke været nemt, det har været super hårdt at træffe den afgørelse, og ind imellem bliver jeg da også ked af det. Men det er ikke noget jeg tænker over til dagligt, og jeg har jo et fint liv, selvom jeg ikke har børn.

Gå til toppen

Kommentér på:
At få børn.

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

Andre tjenester

Tjekbil: Indtast nummerplade og se bilens historik, synsrapporter og restgæld
Findmåltidskasse: Sammenlign leverandører af måltidskasser i dit område
Bilhandel: Indryk gratis salgsannonce og bliv vist på en lang række af Danmarks største sites

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

{{ group.groupName }}

At få børn. {{forumTopicSubject}}