{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.770 visninger | Oprettet:

Jeg orker det bare ikke mere... {{forumTopicSubject}}

Jeg er lige nødt til at komme ud med lidt tanker, af ren udmattelse og i et forsøg på at få ny energi..

Jeg er ALTID syg. Jeg fejler altid et eller andet. Det kommer af, at jeg kæmper med psykiske ting, som bl.a. nedsætter mit immunforsvar.

Normalt kan jeg kæmpe mig afsted i skole og til andre ting på trods af lidt dårlighed, såsom let feber, kvalme, ondt i maven, hovedpine og lignende. Det plejer jeg...
Men i en uge har jeg nu haft det SÅ skidt.
Mandag og tirsdag var ikke så slemme, men onsdag til fredag rørte jeg mig knap nok ud af min seng. Så var lørdag igen fin, og der var håb for ikke at få et større fravær, men hvad sker der så i går? Jeg ligger dybt begravet under dynen og fryser, allerede kl.19, og har, finder jeg ud af, høj feber.

Og i dag har jeg godt nok været i skole, men halvvejs inde i dagen rammer hovedpinen. Da jeg kommer hjem har jeg igen høj feber, og går så i seng. Til aftensmaden står jeg self op, og hovedpinen slår hårdt på, hvor den ellers har ligget lidt i ro.
Det er så slemt, at jeg begynder at græde.

Min mor passer så heldigvis på mig og giver mig 2 panodiler før vi spiser, men for fanden, hvor er jeg træt af det..
Jeg orker det virkelig ikke mere.. Jeg gider ikke at være syg hele tiden, og slet ikke så slemt. Jeg troede lige, jeg kunne slippe for det igen, men nej, sådan skulle det ikke være ): Og jeg kan ikke engang gøre noget ved det...

Det plager mig virkelig, altså.. ugh.. ):

Måtte lige ud med det. Råd til bedring tages med kyshånd...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg orker det bare ikke mere...
  • *suk*
    *suk* Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Følgere: 2 Svar: 884
    #1   4. nov 2013 Kender dig ikke, så der er to muligheder; mand dig op, få et liv, træning, ordentlig kost eller gå til psykolog...

  • #2   4. nov 2013 Nemlig, du kender mig ikke.

  • #4   4. nov 2013 Jeg har været til lægen, og det skulle bilve bedre samtidigt med det psykiske.
    Rent fysisk fejler jeg ikke rigtig noget.
    Og jeg har spurgt om noget, der kunne hjælpe på immunforsvaret, men han har intet, han vil give mig.

    Jeg har været til psykolog en hel del gange, og jeg gør alt det, jeg skal gøre, for at komme af med det psykiske. Det ligger langt tilbage, og bliver også bedre dag for dag. Men det sker jo ikke over nat, desværre.


  • #5   4. nov 2013 Jeg tænker, at det nok ville være en god idé at starte hos lægen og få undersøgt, om der er andre grunde end din psyke til, at du så ofte bliver syg. Hvis du ikke allerede går til psykolog - så få en henvisning til én. Hvis der ikke er noget andet end psyken (det er slemt nok, det er slet ikke det), så vil jeg anbefale dig at tage nogle kostilskud, der styrker immunforsvaret - fx D-vitamin og C-vitamin. Og selvfølgelig spise sund kost. Få motion og frisk luft hver eneste dag - det hjælper også på humøret. At placere sig i sin seng og opholde sig dér størstedelen af tiden, får ikke én til at få det bedre. (Jeg er kronisk syg, så det er ikke bare noget, jeg gætter mig til).
    God bedring.


  • #6   4. nov 2013 Er tilbøjelig til at give dig ret homers friend, dog får du det formuleret ret hårdt, hvilket nok ikke liiige får ts i bedre humør. Når det er sagt vil jeg sige til dig ts at kroppen er en maskine, som skal passes og plejes konstant. Så regelmæssigt nærende måltider, regelmæssig motion og nok at drikke vil hjælpe dig efter et stykke tid. Hovedpine sidst på dagen er ikke en sygdom, men et tegn på at du enten drikker/spiser forkert. Tror altså de fleste har det indimellem. At din temperatur stiger eller falder lidt i løbet af dagen er også normalt. Hovedpinepiller kan iøvrigt give hovedpine, hvis man tager dem for ofte. Så mit råd er gør noget andet end du gør nu og stop med at fiksere tankerne på din krops funktioner. Er selv inde i en periode, hvor jeg både tænker og spiser helt forkert og det betyder at jeg har fået influenza og er i megadårligt humør... Vi har jo i grunden meget andet at gå op i og være glade for....har vi ikke? smiley

  • #7   4. nov 2013 Jeg har gjort begge de ting, Bente.
    Jeg går til lægen, får at vide, jeg intet fysisk fejler.
    Går til psykolog, får at vide, jeg gør det, jeg skal.

    Jeg vil helt klart få fat i noget kosttilskud! Det lyder som en god idé, og er ikke lige noget, jeg har tænkt over.
    Jeg ligger normalt heller ikke i min seng, jeg plejer at kæmpe mig selv i gang. Men lige her den sidste uge har det godt nok været slemt.. Det er bare ikke rart.

    Tak.


  • #9   4. nov 2013 Pyha forstår det godt har selv kæmpet med mange ting og kender godt til når kroppen lidt lever sit eget liv hvis man kan sige det sådan. Var det en mulighed du kunne tage skolen over computeren altså studere hjemmefra ? Så du på den måde selv kunne bestemme over din tid og give din krop mulighed for at hvile de dage du har det skidt.

  • #10   4. nov 2013 Lotte; Det kom nu ikke sidst på dagen, det er bare blevet værre i løbet af dagen. Jeg drikker ellers masser hele tiden, spiser regelmæssigt og sådan noget. Jeg vil da mene, jeg gør, hvad jeg kan.
    Og nu er der ikke tale om let feber, men meget høj feber. Jeg er glohedende varm, men fryser stadig? Det kan jeg ikke se som andet end sygdom? Men det er måske bare mig.
    Jeg tager normalt aldrig piller. Der sker et par gange om året, at jeg er nødt til at tage en hovedpinespille. ¨

    Jeg vil nu mene, jeg er glad, jeg elsker at gå i skole, og bliver helst ikke i min seng, er bare træt af at være syg.


  • #11   4. nov 2013 Nej, det er bestemt ikke rart smiley Husker du at få nok vand at drikke? Man kan godt få hovedpine, hvis man ikke får væske nok. Min datter har ikke rigtig nogen naturlig tørst, så hun gør det, at hun hælder 1 liter vand op i kande hver dag, den skal hun drikke, inden hun går i seng (det er så ud over den anden væske, hun får i løbet af dagen).

  • #12   4. nov 2013 Julie; Jeg har ikke særlig mange, nej. Når det er slemt, så skriver jeg til min bedsteveninde og en anden veninde, og så støtter de mig en hel del. I skolen er folk også meget støttende, hvis det bliver nødvendigt i form af angstanfald.

    Camilla; Jeg elsker min klasse og så meget nødigt at skulle studere hjemmefra. Jeg elsker at være på skolen, og det kan jeg takke dem for. Det er den bedste klasse, jeg nogensinde har været i.


  • #13   4. nov 2013 Det er hårdt at have det sådan.
    Når kroppen er så stresset kan det hjælpe at få mere B-vitamin, fordi man skal bruge B3 (tror jeg nok det er, eller også er det B6) til at danne serotonin, som dannes fra tryptophan. Måske din kost kan hjælpe på det, ved at du spiser kost der indeholder mere tryptofan.
    Der er en kort liste over tryptofanholdige fødevarer herinde. Du kan også overveje et kosttilskud, et ekstrakt lavet på prikbladet perikon, som kan hjælpe på serotoninbalancen.
    http://www.foa.dk/~/media/Afdelinger/Holstebro/PDF/Social/Aktiviteter/ArneNielssondiasshow1pdf.ashx
    Kæmpe krammer sendt i din retning.


  • #14   4. nov 2013 Jeg plejer at fylde min vandflaske op flere gange om dagen. Nogengange smider jeg dem halve i fryseren (så jeg kan tage vand i og derved have giga-isterning) og i køleskabet, så jeg får mig selv til at drikke mere. Så.. Jeg forsøger så vidt muligt at drikke så ofte, jeg kan, i løbet af dagen. I skolen kan jeg sagtens drikke to flasker vand.

    Gør også tit det, at jeg fylder en kande vand og sætter den i køleskabet, fordi.. jeg har en dårlig vane med at åbne det, og så ser jeg jo vandet og drikker det.


  • #15   4. nov 2013 Petra; Det læser jeg lige lidt mere om i morgen! Jeg er nemlig pænt stresset for tiden, og det viser sig også en hel del i min angst. Har haft 2 voldsomme angstanfald, der er endt ud i gråd på 2 måneder. Det er længe siden, jeg har haft dem, så det har klart en påvirkning. Og de kommer bare ud af det blå.
    Så det vil jeg lige kigge lidt mere på, når mine øjne kan fokusere bedre på teksten og svære ord, lol.


  • #16   4. nov 2013 Øv øv stakkels dig smiley

    Jeg tager multivitamin og ekstra c vitamin. Måske dit immunforsvar trænger til et boost.
    Som Bentes datter føler jeg heller ikke tørst, hvis ikke min mand husker mig på det, kan jeg gå en hel dag næsten uden væske..


  • #17   4. nov 2013 Hvilke undersøgelser har lægen lavet, siden der bliver udelukket fysisk sygdom?

    Allerede i startindlægget forklare du det med det psykiske.. hvis du nu rent faktisk fejler noget, er det sgu lidt ærgerligt at give psyken skylden


  • #18   4. nov 2013 Ej, det kan jeg slet ikke. Jeg føler meget tydeligt tørst, og har også haft uvane med ikke at drikke nok, hvilket netop har givet mig hovedpine. Nu har jeg meget sjældent hovedpine, fordi jeg er obs på det.

  • #19   4. nov 2013 Ok, så er det med væsken i hvert fald på plads smiley

    Hvad med medicinering? Er det helt udelukket?


  • #20   4. nov 2013 Jeg har bl.a. fået taget en hel del blodprøver og urinprøver. Jeg er ikke blevet scannet eller noget though.
    Men jeg er rimelig sikker på, at det er psyken, fordi det er noget, der hænger meget sammen med, hvor syg jeg er. Hvis jeg har en god periode, så er jeg mindre syg.
    Nu når jeg er i skole og der er mere stress på, så bliver det hyppigere.


  • #21   4. nov 2013 Alex... Åh det forstår jeg godt. Jeg tror man kan gøre nok så meget med kost vitaminer osv osv men at arbejde mere dybe følelser kan virkelig få kroppen til at reagere voldsomt så det vildt vigtigt ikke at presse den for meget, men allerede når feberen starter give kroppen ro det er dens måde at bearbejde gamle ting på.

  • #22   4. nov 2013 Jeg er blevet tilbudt medicinering i form af antidepressive, men jeg føler bare ikke for, at få taget piller for det. Jeg føler mig jo rigtig glad for det meste. Har self mine nedture, det har alle mennesker jo, men generelt er det ikke depression, der præger min hverdag.
    Det er mere angsten og stresset, der gør det.
    Men ja, jeg har med vilje sagt nej til medicin for det, fordi at jeg hellere vil klare det hele selv, psykisk, og ikke medicinsk. I længden tror jeg bare ikke, det holder.


  • #23   4. nov 2013 Det er noget skidt med dig! smiley
    Jeg tænker også et godt bredt kosttilskud.
    daglig motion ( det behøver ikke være fitness og marathon løb) og dagslys har også rigtigt meget at sige.
    Derudover som også nævnt, en sund varieret kost, men masser af gode farver fra frugt og grønt - nougatmus gør også underværker ind i mellem smiley .


  • #24   4. nov 2013 Vitaminer og tilskud hjalp på min svækket immuneforsvar, jeg har ikke være forkølet endnu. smiley
    -prøv det, det kan anbefales. smiley


  • #25   4. nov 2013 Camilla; Jeg vil klart prøve det med de tilskud der. Kan faktisk godt være, vi har nogen herhjemme allerede, der indeholder de ting, der burde hjælpe.
    - Men altså.. ja, jeg prøver ikke at presse på, men det er sq svært. Jeg laver alle mine lektier den dag, jeg får dem for, for netop ikke at stresse over dem.


  • #26   4. nov 2013 MLA; Jeg gør mit bedste for at komme ud hver dag, jeg har jo Vaks. Der er dog dage, hvor hverken ham eller jeg gider ud, især nu, hvor det bliver koldere, LOL.
    Vaks er sq lidt sær.


  • #27   4. nov 2013 Nej, medicin skal ikke stå alene, men det kan tage toppen af, så man bedre kan få arbejdet med de ting, der generer én. (Du skal lige vide, at jeg ikke er tilhænger af lykkepiller, MEN i nogle tilfælde er det bare det eneste rigtige).

  • #28   4. nov 2013 Okay.. jeg har haft angst i mange mange år.. den slags som gør at man ligger og ryster i et hjørne og kaster op. jeg har aldrig haft et dårlige immunforsvar af den grund..

    Men selvfølgelig er vi alle er forskellige..


  • #29   4. nov 2013 Ej, jeg er bare virkelig ikke særlig meget for det.
    Så vil jeg hellere prøve alt andet først, for.. Lykkepiller ville for mig være allersidste mulighed.


  • #30   4. nov 2013 Jeg har så ikke den type, du forklarer. Jeg ryster, jeg sveder, og jeg græder. Det er vist ca. det.
    Og det er mest i sociale sammenhænge, at min er i gang. Herhjemme er det meget sjældent, og hvis jeg får anfald, så er de små og viser sig i form af sveden.


  • #32   4. nov 2013 Jeg vil smutte i seng nu, I må gerne skrive videre, self.
    Men nævner det bare lige, så jeg ikke forsvinder ud af det blå, LOL


  • #33   4. nov 2013 Jeg tænker lidt på, om du kender noget til affirmationer?
    Som du skriver det: jeg er altid syg - en affirmation/bekræftelse på hvad du mener om din situation.

    Affirmationer/bekræftelser, kan vi faktisk ændre til noget andet.
    Du siger til dig selv (f.eks.): jeg er glad, sund og lykkelig, jeg er glad, sund og lykkelig - og du bliver ved og ved, inden i dig selv.
    Det kan godt være du tænker, at ´det er jeg jo ikke, men det at du gentager, gentager OG gentager, får bevidstheden til at reagere anderledes.
    Prøv det, min. 100 gange inden du falder i søvn og alt det du kan derimellem, gerne med dine egne ord.

    Du har intet at tabe, som det er nu, virker dit " jeg er altid syg"
    Håber du får det vendt.
    Kram


  • #35   4. nov 2013 Nu har jeg ikke læst alle indlæggende men hold da op hvor bliver jeg sur når nogen skriver "mand dig op"!!! Det kan ingen tillade sig at sige til NOGEN med mindre de kender den persons situation 100 % og det kan man aldrig komme til, for så skulle man være inde i den person!
    Jeg håber du får det bedre og husker at passe på dig selv. Det er aldrig nemt når man har det dårligt psygisk og så også har det dårligt fysisk, for det kan bare gøre det hele meget sværre. held og lykke med bedringen smiley


  • #36   4. nov 2013 Ordentlig kost og motion hjælper. Især yoga er super til den slags.

    Og ja, hold dig fra lykkepiller smiley Det er noget crap... Blev selv tvunget på dem da jeg var barn, og de har ødelagt virkelig meget.


  • #37   4. nov 2013 Hvis der ikke er en diagnose, ville jeg se på kosten, jeg havde det nøjagtig som du skriver, jeg lagde min kost om, så jeg ikke spiser stivelse, minimum (helst ingenting), gluten og kulhydrater hvilket kan være svært, med de madvarer vi kan købe i dag smiley
    Min krop takkede mig og jeg føler mig rask, med de gener, der nu er ved en nedslidt krop smiley Jeg kunne græde af træthed, og kunne næsten ingenting, havde diffuse smerter, var snottet hele tiden, rystede og min krop blev nærmest helt slatten. Så jeg kommer til at leve sådan her, resten af mit liv. Min migræne som jeg altid har haft og på det seneste 2-3 dage om ugen, forsvandt som dug for solen. Så hvis du har kræfter til det så kig på din kost.


  • #39   4. nov 2013 Jeg er et meget følsom menneske har har nogle ting i lasten, men har du overvejet om en vinterdepression er på vej ?? Jeg lider meget af det og kan mærke på mig selv at vejret virkelig påvirker mig..??

  • #40   4. nov 2013 Ansofie - har du overvejet en af de der sol-lamper? En jeg kender har haft god effekt af sådan en smiley

  • #41   4. nov 2013 Jeg vil så lige pointere, at antidepressiv, eller lykkepiller, reddede mit liv!!
    Så det er ikke altid noget crap...

    Jeg sagde også nej tak i mange år, men til sidst var livet bare én stor lort jeg var nødt til at tage en bid af hver dag, og ikke værd at leve.. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv.. Selvfølgelig skal medicin ikke stå alene..


  • #42   4. nov 2013 Men hvis du vil tage lykkepiller, kan du også bare spise en masse gurkemeje... Det indeholder stoffet Curcumin, der hjælper på depression (ligeså godt som lykkepiller), bare uden du bliver afhængig, risikere at få blodpropper, hjerneskader eller nogen af de andre rare bivirkninger lykkepiller har.

    For at citere en forskningsgruppe fra Indien:

    "Denne undersøgelse giver det første kliniske vidnesbyrd om, at Curcumin kan bruges som en effektiv og sikker behandlingsmåde til patienter med svær depression uden bivirkninger i form af selvmordstanker eller andre psykotiske forstyrrelser."

    Og så vil jeg anbefale en tur forbi Medborgernes Menneskerettighedskommision, for at høre lidt om psykiatrisk behandling, dødsfald i forbindelse med medicin, psykotiske lidelser skabt af medicinen osv. Og om andre behandlingsmetoder, der har vist sig mere effektive smiley


  • #43   4. nov 2013 Fuldstændig enig, Tine - din historie er på ingen måde usædvanlig. Jeg kender én, der i flere år sagde "nej tak" - til sidst var det hele så besværligt, at h*n takkede ja. Pludselig kunne vedkommende være i situationer, der var umulige før - en masse energi blev frigjort til at arbejde med de bagvedliggende problemer. Så nej, tingene er altså ikke bare sort/hvide.

  • #44   4. nov 2013 Gurkemejen skal vist bare være rå, har jeg hørt, Einstein smiley

  • #45   4. nov 2013 Begge mine knægte, havde hver en periode, hvor de var konstant syge, udmattede og generelt ikke godt tilpas..
    Jeg fik, af vores læge, anbefalet at købe Omnimin vitamin tilskud, give dem 2 dagligt i 2 uger, derefter 1 om dagen !
    Seriøst, har de end ikke været forkølede siden, på nær de få gange, hvor de beslutter, at de ikke har brug for vitaminerne.. smiley

    Jeg vil foreslå dig at prøve disse vitaminer, som kan købes på Apoteket og i helsekost forretninger


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #47   4. nov 2013 Der er meget få der har brug for lykkepiller i forhold til hvor mange der får dem. Det burde de fleste snart være klar over. Det har alt for længe været det letteste for læger at udskrive så snart folk har det lidt skidt. Vi taler her om piller der har så mange bivirkninger at man skal være meget skidt før de burde bruges.

    Der er kommet flere gode råd. Kost og motion har vist sig at kunne bedre depression,så det er bare om at komme igang.



  • #49   4. nov 2013 Petra går til psykolog da lampen ikke hjælper ??

  • #50   4. nov 2013 Hej Alexandoria,

    Øv hvor jeg føler med dig... har selv angst og stress, og ved hvor sk**e svært det er at kæmpe med - hver evig eneste dag. Først og fremmest, glem de fjolser, der siger at du bare skal tage dig sammen - mage til ubrugeligt råd skal man lede lææææænge efter. Var det så let, havde vi nok gjort det for lang tid siden.

    Angst er uden nogen form for fornuft og fratager en ens logiske sans - derfor kan det ikke rationaliseres væk af andre end folk, der ikke har det selv.

    Angst rammer så hårdt fordi du kæmper mod dig selv. Det tærer så hårdt fordi du er frataget det frirum, som sit eget sind burde være for dig.

    Da det er så forskelligt, hvordan vi bliver påvirket, kan jeg kun fortælle hvad der virker for mig. Og så tager det laaaaaang tid, at ændre hvordan du har det. Hvis du kan mærke bare et lille fremskridt en gang i mellem, så se det som den kæmpe sejr det er smiley

    Først- accepter dine begrænsninger. De kan skubbes og ændres med tiden, men små skridt er hvad der virker oftest.

    Giv dig selv pauser, hvad giver dig ro? Gå en tur, læse en god bog, meditere, dyrke motion, tegne? Dyrk disse pauser. Det styrker dig i længden.

    Tal om dine problemer - med en psykolog, forældre, veninde el. hvem du er tryg ved.

    Gør de ting, der skræmmer dig - men i SMÅ doser!

    Spis sundt, gerne frugt og grønt - drik væske.

    Få sollys, gå ture med hunden.

    Ting, der virker for mig, er: gåture, læse bøger, yoga, male, vejrtrækningsøvelser/meditering/afspændingsøvelser. Det handler om at finde roen indeni, hvad giver dig ro!?

    Og det allersværeste - positiv tilgang til ens problemer! Uh, det er ikke let, men prøv at smile, når du mærker angsten presse på! Kom "ud af din krop" ved at fokusere på noget udenfor dig selv - en sang i radioen, tælle lygtepæle, hvordan en genstand føles, eller noget andet der kan aflede dig.

    Du kan måske bruge noget af det her, måske kan du ikke, men du skal vide at du ikke er alene med de her tanker og problemer, og at der er gode muligheder for at få det bedre, også uden medicinering! Det kan tage tid og det er ikke let, men du kan!!!

    Og aller-allervigtigst, KÆMPE kram til dig, og kæmp videre, også når det er hårdest. Du må altid skrive til mig, hvis du får lyst smiley



  • *suk*
    *suk* Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Følgere: 2 Svar: 884
    #51   5. nov 2013 Ok, så når man ikke kender dig, så må/kan man ikke give råd? LOOOOL

    Stakkel...


  • *suk*
    *suk* Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Følgere: 2 Svar: 884
    #52   5. nov 2013 Og Bente H får den lange forklarende svarting - jeg kender dig bare ikke.

    Kæft en debatør LOL


  • #53   5. nov 2013 Okay smiley

  • #54   5. nov 2013 Jeg har ikke læst andet end startindlægget.

    Har du overvejet om det hele er lige omvendt? At du har nogle psykiske udfordringer fordi din krop i virkeligheden er belastet af et eller andet?

    Måske skal der i højere grad fokuseres på dine fysiske symptomer og få udredt dem, for det kan meget vel være, at det er her udspringet til dine problemer er.


  • #55   5. nov 2013 Præcis det du beskriver, Tina, det er hvad jeg prøver at gøre.
    Jeg presser mig selv, men ikke for langt, for så kan jeg lige så godt lade være. Jeg finder ro i at tegne, så det har jeg fået lov til at gøre, bl.a. i timerne, fordi det beroliger mig. Jeg drikker vand, og køler ned, når jeg har behov for det. Jeg forsøger at spise sundt, men kan godt gøre det bedre, så det er mit mål fra nu af.
    Jeg prøver at komme ud på ture hver dag, også selvom jeg ikke har det vildt fedt.

    Alle de ting, dem gør jeg. Og det går fremad! Det gør det. Uden tvivl.

    CH; Jamen, jeg har været til lægen, når jeg er syg, får bare at vide, det er influenza, forkølelse og lignende, og at det er pga. det psykiske, at mit immunforsvar har svært ved at blive opbygget stærkt nok til at vige væk fra disse sygdomme. Det er det svar, jeg får, fordi at det er hyppigere, når jeg er fx. stresset eller er inde i en dårlig periode. Det hele hænger sammen, så vidt jeg har fået at vide.

    Homers Friend; Nej, du må gerne komme med råd. Men din måde at skrive på gider jeg ikke at tage seriøst, for det får mig bare længere ned. En situationsfornemmelse ville være rar her.

    Til alle andre svar: TUSIND tak for jeres råd! Jeg vil helt klart forsøge at få det hele på rette kurs med de ting, der skulle hjælpe. En ting af gangen though.
    Har beordret min mor til at købe sund mad, frugt, grønt og lignende, så jeg kan få det med i skole, i stedet for at jeg køber noget i kantinen, for det har jeg gjort for meget, er jeg klar over.


  • #56   5. nov 2013 Hvis jeg var dig, ville jeg presse på for at få en ordentlig fysisk udredning.

  • #57   5. nov 2013 Hvad kan de gøre, udover at få taget en masse blodprøver, blodtryk og lignende? Ingen af mine vitamintal og lignende er der noget i vejen med.

    Forresten, så tog jeg i skole idag. Jeg har det stadig ikke helt godt, hovedpinen er der stadig en smule, sammen med ørepine og kvalme, men jeg kom afsted! Har tvunget lidt mad ned, men har overhovedet ikke lyst til det.
    Men det er en kort dag, så det overlever jeg nok ^^


  • #59   5. nov 2013 Jeg elsker krydret mad, og får det også en gang imellem. Men jeg bor hjemme, og der laver mor mad. Jeg har prøvet at få lov til at lave mad, men hun tager bare over alligevel o.o Så jeg gider ikke, udover når jeg laver til mig selv.

    Jeg vil lige undersøge den lampe, men jeg har planer om at få en anden lampe til et lidt andet formål. Den skulle give et meget naturligt lys, men ved ikke, om det er som den, der er omtalt.

    Jeg har lidt svært ved at falde i søvn, men det afhænger lidt af dagene? Det har altid været sådan lidt, at nogen dage falder jeg hurtigt i søvn, andre langsomt. Men går derfor i seng allerede kl. 21. for det meste, netop for at få nok søvn. Jeg lider i perioder af mange mareridt, men har ikke rigtig haft nogen her på det sidste.

    Jeg har netop fået en ny seng, fordi jeg sov dårligt og vågnede med smerter hver dag. Det er sådan set ophørt, og det er ikke mere end en uge siden. Og det hjælper allerede. Mine nakkesmerter er mindskede rigtig meget (Har en nakkeskade fra jeg var spæd, eh.) og har sjældent ondt andre steder, når jeg vågner. Så.. det har faktisk hjulpet en del.


  • #61   5. nov 2013 Det gør den også en gang imellem. I går mindede det mig dog mere om migræne, da jeg havde det en gang.
    Jeg siger dog ikke, det er hovedpine, når det skyldes min nakke, så prøver jeg bare at fixe det. Kunne dog godt bruge en tur til kiropraktor igen, kan jeg mærke..
    Har gået til fysio, men det havde slet ingen effekt i det lange løb, det har kiropraktor dog haft, så det vil jeg hellere til igen, hvis jeg vil begynde en behandling. Men lige nu vil jeg til tandlæge først, for det er jeg bange for, ikke er helt i orden. Det er 1½ år siden, jeg har været det nu, så..

    Jamen, den her lampe, jeg taler om, den ville give noget i stil med sollys. Altså.. naturligt lys. Jeg ville så købe den for at kunne tegne farver mere præcist, eftersom en kunstner, jeg kender, tit oplevede, at hun malede, og så da hun gik ud, så farverne helt forkerte ud?
    Det hjælper den her lampe på, lol. Kan godt være, det har samme effekt som den omtalte herinde?


  • #62   5. nov 2013 Det var også min tanke CH...

  • #63   5. nov 2013 Træls situation af stå i.

    Har du regelmæssig menses?
    Hvordan er dit forhold til sukker?
    Bliver du hurtigt træt i dine muskler?
    Hvordan er din mæthedsfølelse?


  • #64   5. nov 2013 Øv hvor er det da træls for dig smiley
    Har du en diagnose og hvor går du i behandling ?


  • #65   5. nov 2013 Det er godt at du prøver, det vigtigste er at blive ved - også når det er pisse træls og man bare har lyst til at give op.

    Det er hårdt, men det at blive ved, er en sejr i sig selv. Og ja, ved godt at der er tidspunkter, hvor man bare gerne vil give op, men hver gang du fortsætter på trods af alle problemerne, er du ti gange stærkere, end du troede du var. Måske en floskel, men det er stadig sandt!


  • #66   5. nov 2013 Alexandoria: Siden jeg var 18 har jeg ofte været syg. Udover feber sygdomme led jeg af uforklarlige smerter i musklerne som kom og gik. Lægen mente, det nok var hormon ændringer i forbindelse med menstruations cyklussen.
    Depressioner og selvmords tanker blev værre med årene. Det samme blev smerterne og hovedpinerne.
    Sidste år fik jeg så endelig en ny læge og dermed en ordentlig undersøgelse.
    Jeg lider af alvorlig D vitamin mangel. Målings tallet skal ligge over 25 for at være normalt. Er det under 12 regnes det for alvorligt og kan være livstruende hvis det ikke behandles. Mit tal var 3.
    Jeg får nu massiv D vitamin tilskud, det skal jeg tage resten af livet. Mine smerter og mit humør er blevet mærkbart bedre, men de skader der er sket på min krop gennem alle disse år kan ikke udbedres. Jeg vil altid lide af smerter fra tid til anden.
    Mine symptomer er typiske for alvorlig D vitamin mangel. Og de ligner dine. Jeg kan jo ikke sidde her og sige der er det samme galt med dig. Men hvis du ikke allerede har fået tjekket dit blod for vitamin mangel, så syndes jeg du skal få det gjort nu. Hellere i dag hvor de langsigtede skader endnu ikke er sket, end når du bliver 47 som jeg.
    Tænk hvis en lille vitamin pille eller 2 om dagen kan give dig en bedre hverdag.


  • #67   5. nov 2013 Bjergged; Ja, for jeg er på p-piller. Er jeg ikke det, så får jeg den slet ikke.
    Det har jeg været siden, jeg var 14.
    Jeg er specielt vild med sukkerholdige ting. Jo, engang imellem, men ikke særlig tit.
    Ja, det gør jeg, men det skyldes at jeg ikke motionerer nok.
    Jeg tror da, den er normal? Jeg tager i hvert fald ikke på.

    Vibe; Jeg har uofficielle diagnoser. Hvilket vil sige,at mine diagnoser ikke står i min journal og lignende. Det er noget, jeg har bedt om fra min læges og psykologs side af. Jeg har stress, tilbagevendende depression, og angst.
    Nej, ikke mere. Jeg har været til psykolog før though. Men jeg får jo bare at vide, at jeg gør som jeg skal.

    Tina; Jeg giver ikke op. Jeg har i alt for mange år lukket mig selv inde, kun været mig, og bare været trist. Det gider jeg ikke mere.
    Det er sandt! Det har jeg lært.

    Calle: Det har jeg fået tjekket, og der er ikke noget der, har jeg fået at vide.
    Men jeg regner med at tage tilskud med b,c og d alligevel, fordi jeg godt kan bruge et boost på immunforsvaret..


  • #68   5. nov 2013 Okay, hvordan kan det være, at det ikke må stå der? Jeg tænker bare på, at du vel har været ved en "almindelig psykolog" og ikke fx har været tilknyttet behandling gennem psykiatrien i regionen (i dit tilfælde må det være syddanmark ?).. Her i østjylland hedder det center for ocd og angst, det hedder nok noget lignende hos dig også. Med angst følger jo ofte depression, og garanteret også stress. Så det er uden tvivl angsten jeg ville gå til angreb på, hvis jeg var dig. Hvilken type angst har du?

  • #69   5. nov 2013 Bed din læge om at blive undersøgt for PCO - hvis din mens udebliver uden p-piller, så er der god grund til at få det undersøgt. Jeg kan genkende din situation og har PCO, hvis det er tilfældet for dig, så er det der du skal starte med at tage fat, det har voldsom påvirkning på psyken. Bed om at blive henvist til en scanning hos em gynækolog.

  • #70   5. nov 2013 Har du fået en udskrift på dine blodprøveværdier?



  • #72   5. nov 2013
    Øh smiley
    Man kan sgu da ikke bede sin læge om at lade være med at skrive diagnoser i ens journal smiley

    Det lyder underligt...

    Mit bud på alt det her, ville være i en helt anden retning, nemlig at tage imod de lykkepiller, æde dem, se om de hjalp og så i øvrigt forsøge at holde fokus på GODE ting fremfor alverdens elendigheder..

    Beklager Alex, du er med garanti en dejlig pige og angst osv er NEDEREN, men der må sgu da ske ting i dit liv som gør dig glad???

    Når jeg læser dine tråde, så får jeg sådan en trang til at give dig en krammer, dernæst et los i røven og så forklare dig at der er mere ved livet end at være SÅ optaget af at være "skrøbelig"...

    DU vælger hvor DIT fokus er og DU vælger hvad der fylder mest i DIT liv...



  • #73   5. nov 2013 Har man en depression, så er det ikke et valg og noget man selv styrer. Det er kroppens kemi, der er fuldstændig forstyrret og en nok så konstruktiv tankegang forandrer ikke på det.

    Lykkepiller bruges ved mangel på signalstoffet serotonin, som giver depression. Har man ikke den mangel er det hul i hovedet at medicinere sig.

    Der er rigtig mange fysiske tilstande, der kan give symptomer der minder om depression og jeg ville ikke tøve med at få klarlagt helt præcist, hvad lægen har tjekket for - vitaminer, mineraler, autoimmune reaktioner, organværdier osv.


  • #74   5. nov 2013 Enig CH!

    MEN, man kan som menneske godt komme ud for at man faktisk også selv, ubevist, får bidraget til Weltsmertz x 1000 smiley

    Et godt bud ville være at skifte læge, få en komplet udredning og så rent faktisk prøve at gøre som lægen forslår, fx med lykkepiller..

    En ubehandlet depression kan jo sagtens tære SÅ meget på kroppen at man bliver fysisk syg..


  • #75   5. nov 2013 Desværre er det sådan, at så snart psyken er involveret, så bliver læger og i øvrigt også alle andre, fuldstændig fokuserede på det og kun det.

    Og på den baggrund symptombehandles der, når man giver tusinder lykkepiller.

    Det er ikke meningsfuldt at give lykkepiller uden en fuldstændig fysisk udredning, specielt når der også viser sig andre symptomer (her nedsat immunforsvar med de konsekvenser det nu har).

    Det er problematisk at vi har et sundhedssystem, der kun tænker i psykosomatiske problemstillinger og meget lidt i somato-psykiske problemstillinger. Og med dem en hel befolkning, der har den samme reflektoriske tankegang.

    Det invaliderer mennesker.


  • #77   5. nov 2013 Vibe; Det er egentlig bare fordi, at jeg ikke vil have, at det skal forfølge mig igennem mit liv. Jeg vil hellere holde det lidt mere privat.
    Jeg har ikke været på en psykiatri, nej. Men jeg har generel angst, og angsten kom samtidigt med depressionen, hvis depressionen ikke kom først. Fik først stress i 2011 som følge af, at jeg påtager mig for mange ting. Det er noget jeg arbejder på, og det samme er angsten. Og det er blevet bedre, helt klart.

    Bjergged; Er jeg blevet testet for, og det har jeg ikke.

    CH; Nej, det har jeg ikke lige tænkt over. Har set papirerne, men fatter bjælke af det, der står alligevel. De er dog hos mine læge, vil jeg tro.

    Turbo; Det står der, men ikke som diagnoser specifikt. Det står i min journal, at jeg har fået stress, at jeg har haft depression, og at jeg har haft angst. Ved ikke helt, om det står på de nyere... skrifter, eller hvad man skal kalde det. Det er noget tid siden, jeg har været til en samtale hos lægen om de her ting.
    Øh.. jeg holder da også fokus på de gode ting, men når de dårlige synes at tage overhånd, så tager alle vel et lille dyk i humøret? Jeg er altså glad i al almindelighed, og det er ikke så jeg græder mig selv i søvn eller noget i den dur.
    Grunden til at jeg ikke rigtig deler glæder herinde, er fordi jeg ikke føler, jeg har behov for at komme UD med de ting. De dårlige presser nogengange lidt for meget på, og så skriver jeg til nogen, som muligvis kan komme med gode råd. Og jeg kender ikke klogere folk end dem på HG.
    Det er den eneste grund til, at der kommer flere triste end glade tråde fra mig herinde, for der er mange ting, der gør mig glad. Hell, bare at være i skole gør mig glad! Elsker min klasse højere end nogen anden, jeg nogensinde har gået i.

    CH; Jeg har ikke depression lige pt, men meget let ved at få det igen. Jeg bliver, blandet sammen med stressen og angsten, hurtigt depressiv. Det er noget, jeg kan mærke på mig selv, og jeg har haft dybe depressioner 2-3 gange i mit liv. Jeg kæmper mig selv ud af dem, men har brug for psykolog og sådan noget i de perioder. Det hjælper mig hurtigere ud af dem. De milde depressive perioder, kan jeg godt klare selv, så længe jeg taler om det med nogen.

    Det er virkelig en svær balancegang, jeg går, når jeg har alle de her ting.

    Turbo: Jeg vil kun tage lykkepiller som allersidste udgang. Og det vil jeg ikke ændre på. Jeg har klaret mig igennem så meget på egen hånd nu, at det her skal jeg også kunne klare. Jeg VIL simpelthen ikke på lykkepiller, medmindre jeg er i en depression, som jeg bare slet ikke kan komme ud af igen.


  • #78   5. nov 2013 Og, jeg læser lige de nye indlæg, to sek.

  • #79   5. nov 2013 CH; Jeg vil gerne tage en tur til lægen og bede om en fysisk udredning, som er ordentligt udført. Det er jeg sikker på, at han vil give mig.

    Kira; Jeg har ikke været på penicilin siden... februar, marts? Hvor jeg fik bihulebetændelse. Så det kan da ikke være det, kan det?

    Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at det er vigtigt, jeg sover nok. Har selv tænkt den forbindelse, for når jeg ikke sover nok eller godt, så bliver jeg nemmere syg. Jeg prøver dog som minimum at få 8 timers søvn hver nat.
    Også derfor jeg går tidligt i seng.


  • #80   5. nov 2013 Man skal huske, at depression også er et symptom smiley

  • #81   5. nov 2013 Drømmer du, når du sover? Kommer du helt ned i dyb søvn?

  • #82   5. nov 2013 Ja, det er sandt.

    Ja, jeg drømmer. Jeg ved jeg drømmer, men glemmer dem tit, så snart jeg vågner, LOL.
    Så ja, det gør jeg.
    Selvom jeg gerne indrømmer, at jeg på det sidste har sovet lidt let, men gætter bare på, at det bl.a. er pga. feber og sådan noget.
    I morges vågnede jeg faktisk kl 4:58 og var helt "ej, jeg tror, jeg har sovet over mig!".
    Jeg lagde mig bare til at sove igen, hahah xD


  • #84   5. nov 2013 Drikker hverken te, kaffe eller alkohol, så den kan vi strege lige der.
    - men ja, det kunne være, jeg skulle det. Ved bare ikke lige.. om jeg kan nå det, om morgenen. Glemmer det nok i løbet af dagen. Men ja, jeg kan prøve.

    Jeg havde fået to kort efter hinanden på det tidspunkt.
    Jamen, det vil jeg da til at tænke lidt mere over, for det har jeg slet ikke tænkt kunne være grunden. Men altså.. alting afhænger af hinanden.
    Det er faktisk ret overraskende, hvor meget psyken kan spille ind også.


  • #85   5. nov 2013 Mit indlæg var meget venligt ment- ellers havde jeg ikke skrevet- bare så den del er på plads smiley

    Jeg håber du får knækket koden på det her, for INGEN fortjener at være " ude af balance" og da slet ikke dig..

    Jeg gider altså gerne læse glade indlæg- mange af dem endda smiley


  • #86   5. nov 2013 Nå, tog det heller ikke som noget ondt, følte mig bare lidt misforstået, måske? Kan da godt se, det er det, jeg udtrykker, når jeg mest laver de her emner, men ja.. jeg er altså normalt glad, og får grint en hel del hver dag xD

    Nej, og jeg er nemlig lidt ude af balance lige pt. Der foregår mange ting på en gang, og kan ikke rigtig overskue det.
    Det er egentlig en hemmelighed, men vi skal muligvis flytte. Vi får at vide i morgen, om vores lån til hus er godkendt, og føler mig bare meget vemodig over det. Jo, der er PLADS. Masser af det, og jeg vil have et mere privat rum, og kunne adskille "arbejde" (tegneri) og afslapning og søvn fra hinanden, hvilket vil, for mig, påvirke mig positivt. Men har så også en times transport hver vej til skole.. Jeg er bange for, om jeg overhovedet kan klare det? Og hvis jeg ikke kan, jamen.. så må jeg finde en anden måde. Muligvis at studere hjemmefra, selvom jeg vil kæmpe for at blive i klassen.
    Så det kører self rundt i mit hoved næsten hele tiden lige nu. Og hjælper helt klart ikke o.o

    - Jeg kan da godt komme med dem engang imellem, så xD


  • #88   5. nov 2013 Alex, jeg har fulgt denne tråd - og nu skal jeg passe på ikke gøre dig ked af det, for det jeg er absolut ikke det jeg vil. Det er mere et kærligt spark jeg vil give dig.

    I dit startindlæg skriver du at din mor passer på dig. Nu skriver du, at i evt skal flytte og at transporttiden bekymrer dig - og at du måske vil begynde at studere hjemmefra.

    Kære dig, kunne det tænkes at du trænger til at komme hjemmefra. Væk fra din mors kærlige omsorg og ud at stå på egne ben? Ud at møde nye mennesker og få nye interesser og et hjem, der er helt dit eget?

    Det er trygt og godt at være hjemme, men måske ikke så godt i længden for ens selvopfattelse.

    Bare en tanke.......

    Og som der tidligere blev nævnt, er der ingen her på hg, der kan gøre det ud for læger og psykologer, så......

    bare en tanke smiley


  • #89   5. nov 2013 Anna P: Den tanke har jeg egentlig også, så vil der også være mulighed for selv at vælge sin mad - bare som eksempel. Man udvikler sig som regel temmelig meget, når man flytter hjemmefra, så det kunne være et godt skub i den rigtige retning. Men Alex skal selvfølgelig føle sig klar til det. Og NEJ, ingen her på HG kan gøre det ud for læger og psykologer. Det kan kun blive til råd ud fra vore livserfaringer osv.

    PS: Hvorfor har du egentlig mig på filter, har vi noget udestående, som jeg ikke kender til? (Jeg ville kommentere i juletråden, men kunne ikke).


  • #90   5. nov 2013 Øh Bente H - jeg har da aldrig sat nogen på filter, så ved ikke hvorfor du er. Tjekker lige smiley

  • #91   5. nov 2013 He he - ja, på filter er jeg. Det er ikke godt at vide, hvad der er sket, der sker nogle gange underlige ting. (Det er nok nisserne, der er kommet ALT for tidligt frem smiley )

  • #92   6. nov 2013 Andrea; Jeg får lov til at låne mine forældres bil hver dag, fordi de gerne vil hjælpe, nu det er dem, der vælger at flytte lige pludselig, så det er rart ^^
    - På den måde tager det ikke længere end en time, bus tager en smule længere.

    Anna; Ja, det kunne sagtens tænkes, men jeg har ikke råd til det. Jeg venter til jeg er 20, så jeg kan få udeboende SU, og det ikke baseres på mine forældres indkomst.
    - Og der er tale om 6 måneder her. Jeg vil rigtig gerne flytte hjemmefra, men jeg tør ikke, når jeg skal have Vaks med og muligvis ikke kan få nok SU til at flytte ud uden at tage lån, for lån gider jeg simpelthen ikke.

    Jeg skal også til læge ^^


  • #94   6. nov 2013 Det har du nok ret i. Jeg skal lige undersøge det nærmere med bus og/eller tog. Det er ikke lige noget, jeg har undersøgt 100%.
    Med ved bare, at hvis der er over 20 min. længere tid, så tager jeg bilen, for jeg vil hellere komme hjem tidligere.


  • #96   6. nov 2013 Godt det ikke er mig, haha ^^
    Men jo, jeg burde nok lige tage et tjek på bus og tog ^^
    Jernbanen kører igennem byen ikke så langt væk fra huset, så man kan altid gå en distance hjem, hvis toget da ellers stopper der ^^


  • #97   6. nov 2013 Hvis det har interesse for nogen, så har vi fået at vide, at vi får huset.
    Det bliver vores, og mine forældre planlægger at flytte til jul.

    - Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal føle eller tænke lige nu, men håndterer heller ikke forandringer særlig godt o.o


  • #98   6. nov 2013 Jeg har ikke læst hele tråden, men hvor skal I flytte hen?

  • #101   8. nov 2013 Har læst det meste af tråden og en tanke popper op når jeg læser om dine psykiske vanskeligheder: Er du udredt for eller har du tænkt på ADHD/ADD .
    Grunden til jeg tænker på det er, at min egen datter fik diagnosen ADD for 1½ år siden i en alder af 17 og jeg kan genkende hende i mange af de ting du skriver.

    Nu kan det være folk himler op om, at alle får bare den diagnose nu om dage, men den vil nu være rimelig at tænke på i din situation.


  • #102   8. nov 2013 Hov, kom til at stoppe følging i det her emne.

    Tine: Vi flytter til Tarm ^^

    Susanne; Nu ved jeg godt, at dine forslag er i bedste mening, men jeg har noget med mine knæ, der gør, at lange cykelture og løbeture bare er helt umulige. Jeg får SÅ hurtigt blodsprængninger i dem af sådanne ting, så jeg foretrækker at gå ture istedet. Hvilket jeg også gør, og burde gøre mere ^^
    Men det andet vil jeg da helt klart lige kigge på! ^^
    Jeg har fået tjekket stofskifte, og det er helt normalt ^^

    Susie; Det har jeg slet ikke overvejet, nej. Kan slet ikke forestille mig, det er det, da alle mine "lidelser" er opstået af én bestemt grund. Stressen kom først i 2011, fordi jeg kom ud af en meget dyb depression og startede i skole, før jeg var helt klar til det, plus at jeg fik flere og flere opgaver derhjemme. Det er derfor, mit stress kom til læge-besøget, hvor jeg fik diagnose, og det har bare været sygt svært at komme af med. Måtte jo droppe ud sidste år, da jeg startede på HF pga. stress.


  • #104   8. nov 2013 For mig er det lidt ligegyldigt, jeg tænker ikke så meget på lige den del.
    - Men jeg er jo 19, så de kunne i teorien bare være ligeglade.
    Jeg støtter dem i deres valg, for de har længe ønsket sig et hus, og det får de jo nu.


  • #106   9. nov 2013 Sjovt, får altid at vide, jeg er barnlig - Måske fordi jeg nyder de ting, jeg ikke kunne som barn, fordi jeg var i så dyb en depression dengang.

    - Ja, det er virkelig træls! Der er self nogen ting, jeg kan bedre end andre, men.. Løb og cykling er ikke en af dem. Jeg går ture though. Og er igang med at tabe mig. Kan mærke det på mine bukser, de falder ned hele tiden xD

    - Jeg vil da lige kigge lidt nærmere på meditation! ^^


  • Susanne G
    Susanne G Tilmeldt:
    nov 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 26
    #107   10. nov 2013 Kosten kan gøre en enorm forskel. Jeg havde symptomer som dine førhen, evig træthed osv.

    Det kan godt være det også er psykisk, men der er faktisk rigtig store chancer for at kosten er det største problem. Og da det er "nemt" at ændre den og få hurtige gode resultater, ville jeg klart begynde at kigge på den med det samme.

    Så kan man sideløbende kigge på det psykologiske.

    Først ændrede jeg min kost til at være økologisk (dvs. jeg undgik alle tilsætningsstoffer, farve- og smags-stoffer, og især sødemidler!), og det gjorde en stor forskel.

    Udover at træthed og humør blev 100% forbedret, blev min hud, som altid har været meget slem, næsten normal.
    Så det var en stor success.

    Jeg havde dog også muskelsmerter, og de gik ikke væk før jeg skar gluten og mælkeprodukter ud af min kost også, men det er jo individuelt, så nok ikke relevant for dig. Gluten intolerance forårsagede dog også træthed i mig, på trods af at lægen ikke kunne måle at jeg var intolerant overfor gluten. Men når jeg holdt op med at spise det, fik jeg det meget bedre, og hvis jeg prøver at spise det igen, får jeg det værre, så forbindelsen imellem de 2 er klar.

    Du kunne prøve at starte med at skifte til økologisk mad (du er, helt bogstaveligt talt, hvad du spiser, og man betaler prisen hvis man fylder sig med tilsætningsstoffer, desværre), og så se hvordan det går :0)

    Derudover ville jeg helt sikkert også blive checket for vitamin-, mineral- og andre ernæringsmangler - den vestlige kost er jo desværre ernæringsfattig.

    Pøj pøj med det.
    Den gode nyhed er, at når først du spiser godt, så går det rigtig hurtigt med at få det godt. Kroppen er en re-genererings maskine af den anden verden, og når først man holder op med at give den dèt, som gør den sløj (det kan være kosten og/eller stress), kommer den hurtigt tilbage til sundhed igen.




  • #108   10. nov 2013 Jeg syntes du skulle tage en snak med folk der ved noget om sindet/psyken.
    De om nogen kan hjælpe og vejlede dig.

    Håber alt det bedste for dig!


    http://www.sind.dk/raadgivninger


  • #109   10. nov 2013 Ps. Er du tjekket for B12 mangel?

  • #110   10. nov 2013 Susanne; Da det ikke er mig der sidder på pengene i form af madindkøb, så kan jeg ikke bestemme, at vi skal købe økologisk.
    Jeg gør mit bedste for at spise sundt though, og jeg har faktisk tabt mig så meget, at jeg taber mine bukser, lol. Så helt skidt går det vel ikke ^^

    Karin: Jeg har snakket med adskillige om det. Jeg gør det, jeg skal.
    Ja, det mener jeg nok, jeg er. Kan ikke helt huske det though.


Kommentér på:
Jeg orker det bare ikke mere...

Annonce