{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.217 visninger | Oprettet:

Orker bare ikke mere... {{forumTopicSubject}}

...Og ved godt mit mareridt snart er ovre, og lover også dette er en af de sidste brok-tråde fra mig (i hvert fald om forsikringer og huse:-))men har siddet og funderet... -Fra midt i oktober sidste år og så indtil nu har alting kørt non-stop. -Har flyttet ting og pakket ting i og ud af kasser så mange gange, at jeg ikke har rede på det mere. Jeg har sat mig ind i så mange ting, at min hjerne ikke kan rumme det - har gennemskuet byggetilladelser, har fundet ud af at beregne spændevidde på bestemte leca-elementer, har sat mig ind i skimmelsvamp, krybekældres konstruktion, montering af gulv, kloakering, afløb og toiletter, har designet køkken og gennemskuet hvidevarer og så har jeg også lært at råbe af folk i telefonen, og lært at beregne hvor lang tid det tager at ringe til hhv forsikring og andre fagfolk, så jeg liiige kan nå, at få det presset ind i pauserne på mit arbejde, hvis jeg da ikke - gud forbyde det- skal nå at tisse i mine pauser!

Indenfor de sidste 2 uger har jeg haft 6 dages ferie, og har nået at flå og dampe alt tapet af i stor stue, 2 værelser og en gange, at spartle 1000-vis af huller og delvist mure væggene og de største sætningsskader, og så har jeg tapetseret hele lortet og malet det...

Hunden er så understimuleret, men det er næsten blevet normalt for hende:-( - Kæresten og jeg har stort set ikke snakket sammen i 4 måneder.

Skurvognen jeg bor i stinker af kloak, og jeg ved ikke hvor det kommer fra, men så kan jeg jo glæde mig over at jeg er ude herfra i næste uge, hvor alt skal være pakket i kasser, alt rengjort, og vi skal flytte ind i huset...

-Og der mangler jo NÆSTEN ikke noget - inden onsdag skulle tømreren gerne nå at færdigslibe stuegulvet, grunde det og lakere det, og lade det tørre i mindst 24 timer, alt i mens han skal lave emhætte, færdigmontere køkkenet, lægge køkkengulv og entregulv samt lave gulvet i soveværelset, hvor der lige nu er 1/2 meter hul -piece og cake - og så mangler vi jo også lige at få monteret alle hvidevarerne, som vi ikke har fået endnu, og så skal smedene også nå at lave afløbet og sætte et armatur i køkkenet.

-og så skal jeg også lige nå at forberede mig til mandag, hvor vi har evaluering på det projekt jeg og 2 andre kollegaer har kørt hele fra august sidste år.

Er så træt, men ved jeg ikke kan sove - jeg er så bange for at der går et eller andet galt, så alt bare fucker mere up, for så får jeg ski et nervesammenbrud, hvilket nok er tæt på i øjeblikket.

Tror bare jeg har behov for at få luft, og fortælle om det hele, og jeg forventer ikke at nogen sætter sig ind i det, det er mest af alt bare dejligt at få lov til at skrive.. Har skam gode veninder og kollegaer, som er blevet belemret med dette, men de har så svært ved at sætte sig ind i situationen, og det kan jeg godt forstå, og mine forældre har været så søde og støttende, men de bliver næsten større nervevrag end jeg, når jeg fortæller om alt dette - og kæresten og jeg har jo heller ikke tid til at snakke - lige nu står han med hovedet nede i en kloak ovre i huset og forsøger at lave afløbet, så vi i det mindste kan gå i bad, når vi flytter derover. Jeg er i skurvognen, hvis hans knægt nu skulle vågne!.

Hvis der er nogle gode bud på, hvordan man falder i søvn, så modtages de gerne!!!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Orker bare ikke mere...
  • #1   25. feb 2012 Træls historie, kan godt forstå du er træt af det.

    Har du prøvet baldriandråber mod søvnløshed? Jeg kender dem ikek slev, men kender andre der har god effekt af dem.


  • #2   25. feb 2012 Op med humøret, du har bare klaret det så superflot!
    Du må bare igang med at beregne et par leca elementers spændvidde igen.
    Det kan man da næsten ikke andet end at falde i søvn over eller?
    Sov godt!


  • #3   25. feb 2012 Du skal bare lægge dig ned i sengen..... lukke øjnene.....og tænke på , hvor lækkert det bliver i det fantastiske hus i har fået lavet
    Tænk dig til at gå langsomt rundt i alle rummene og nyde hvor flot det er .... og hvor glade i bliver.....:o)

    Og hvis du stadig ikke kan sove så er der en plan 2....

    Tænkt dig tilbage i skoletiden.... læreren kalder på dig , og beder dig skrive alle tal på tavlen fra 1 til 100....... 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - osv.

    og hvis du stadig ikke kan sove..... så skal du viske alle tallene ud igen med en svamp.... bagfra ....... se det for dig.

    sover du stadig ikke .... så er det bare løgn du er træt......... ha ha ha ha ha ha ..... :o)


  • #4   26. feb 2012 Jeg har egentlig også tit tænkt på .. hmmm ...måske en god ide'.

    Hvis man har svært ved at falde i søvn... så ville det måske være en løsning , at få tatoveret små smukke billeder på den indvendige side af øjenlåget..... så kunne man ligge der med lukkede øjne og kikke på dem.

    Eller måske billeder på det ene øjenlåg... og så små historier på det andet...... så kunne man også læse sig i søvn med lukkede øjne.

    Ja ja ... jeg ved godt jeg er skør..... eller ??? ... *LOOOL*


  • #5   26. feb 2012 Nittib: slet ikke så skør endda smiley har læst at de vil lave kontaktlinser, så man kan læse avisen med lukkede øjne, så er det skrevet på de der kontaktlinser, men hvordan det hænger sammen, har jeg ikke fanget, så måske du kan tjene penge på ideen? smiley

  • #6   26. feb 2012 Jeg kan nu sagtens sætte mig ind i, hvor ekstremt hård det må være. Krydser fingre for, de sidste ting går glat og snart falder på plads, så du måske indenfor overskuleig fremtid kan sætte dig ned med god samvittighed og stirre tomt ud i luften en tid smiley

  • #7   26. feb 2012 Jeg føler virkeligt med dig og ønsker for dig, at I snart er i gennem....

    Men jeg mener også at huske de tråde du oprettede da I overvejede at købe huset. Mange frarådede det, men du havde uanede mængder af vilje og gejst og var helt klar over risikoen...;0) Kan du ikke finde noget af den der gejst frem igen? Så kommer du ud på den anden side med en dejlig bolig, hvor du selv har sat dit præg på det endelige resultat....

    KÆMP VIDERE!


  • #8   26. feb 2012 Trine;
    har nok snakket om flere huse - og nogle af dem, vi kiggede på blev vi frarådet, men ikke dette; Der var INTET galt med det!!! - Det eneste der skulle laves var en renovering, fordi det bare var grimt, og det var ikke blevet moderniseret siden 70érne, og renoveringen skulle først rigtigt være startet til efteråret 2012-...

    White Amr. C
    Manden stod med armene i hhv kloak og toilet hele aftenen igår, så selvom han ville have givet ansigtsmassage, tror jeg, jeg ville takke nej:-)
    -Det endte med at være håndvaskarmaturer, der fik mig til at sove - det er omtrent ligeså spændende at se på, som det er at regne spændvidden på leca-elementer ud.......


  • #9   26. feb 2012 Rie hvis det bliver ved med at være et problem synes jeg du skal prøve de baldriandråber, det er naturmedicin og skaber ikek afhængighed. Det er ikke decideret sovemedicin, det giver ro og det kan være godt når man har tankemylder.

  • #10   26. feb 2012 Øv øv, ja, så har du da rigtigt købt katten i sækken... Men kæmp videre!

Kommentér på:
Orker bare ikke mere...

Annonce